Skip to content

Skip to table of contents

“Ak Medengei el Kmo Ng Lmuut el Mo Chad”

“Ak Medengei el Kmo Ng Lmuut el Mo Chad”

“A sechelid er a Lasarus a mla mo mechiuaiu, ngdi ngak a mong el mo okisii.”​—JOHANES 11:11.

CHELITAKL: 54, 154

1. A Martha, ngmle ulterekokl a rengul er a ngerang el kirel a ochedal? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

A MARTHA, el kmal kmeed el sechelil a Jesus e dirrek el disaiplo er ngii a ngar a klengiterreng. A ochedal el Lasarus, a mla mad. Ngmlar er ngii a tekoi el sebechel mo chemolodii? Ochoi, a Jesus a tilbir el mo er ngii el kmo: “A ochedam a lmuut el mo chad.” Nguaisei, aika el tekoi a diak el sebechel el torebengii a kngtil a rengul. Me nguaisei engdi a Martha a uluumerang er a telbilel a Jesus me ngdilu el kmo: “Ak medengei el kmo ng lmuut el mo chad er sel ulebongel sils.” (Johanes 11:20-24) Ngmle ulterekokl a rengul el kmo ngmo er ngii a okiis er a ngar medal el taem. Engdi a Jesus a rirellii a mengasireng el tekoi. Ngulekisii a Lasarus er sel sils.

2. Ngera uchul me ngsoam el mo oba osisiu el klaumerang el luleba Martha?

2 Ngdiak el kired el omdasu el kmo a Jesus me a lechub a Demal a mo olekiis er a rebetik er a rengud er chelecha el taem. Engdi kau, ngulterekokl a rengum el ua Martha el kirel a okiis el mo er ngii el kirir a rebetik er a rengum er a ngar medad el klebesei? Ke locha mla oridii a bechim me a lechub a delam me a demam me a lechub a betik er a rengum el demam el rubak me a lechub e ngdelam el mechas me a lechub a betik er a rengum el ngelekem. Ke locha kmal semeriar el lmuut el mo omechull e mengedecheduch e dirrek locherchur lobengkel ngike el betik er a rengum. Me ngmo dmeu a rengum el ua Martha el ngar er ngii a ungil luchul e ke melekoi el kmo: ‘Ak medengei el kmo a betik er a renguk a mo mekiis er a temel a okiis.’ Me nguaisei, engdi ngungil a derta er kid el Kristiano a bo dekerekikl el melatk aike el uchul me kede oumerang el kirel tia el tekoi.

3, 4. Ngera el tekoi a dirk lerirellii a Jesus, e ngmilekera tia el tekoi e oterekeklii a rengul a Martha?

3 A Martha a kiliei el kmeed er a Jerusalem, me nglocha dimlak lomes er a Jesus er a lokisii a ngelekel a melakl dil el sechal er a Nain er a beluu er a Galilea. Me nguaisei, engdi nglocha rirengesii el kmo a Jesus a dirrek el ulekisii a ngelekel a Jairus el redil. Tirke el rokui el mla er a blil ngika el ngalek a mle medengei el kmo “ng mla mad.” Me nguaisei, engdi a Jesus a urrekedii a chimal e kmo: “Ngalek, bekiis!” Me ngdi mle mereched el mekiis. (Lukas 7:11-17; 8:41, 42, 49-55) A Martha me a merrengel er a Maria, a mle ungil el medengei el kmo a Jesus a sebechel lomekungil er a resmecher. Me te uluumerang el kmo oleko Jesus a mla er isei, e a Lasarus a locha diak lemad. Engdi chelecha el bla lemad, e ngua ngera uldesuel a Martha? Momtab er a tekingel er a ledu el kmo a Lasarus a lmuut el mo ngar er a ngar medad el taem el ngar “sel ulebongel sils.” Ngera me ngkmal mle ulterekokl a rengul? E ngera me ngsebechel el mo ulterekokl a rengum el kmo a ngar medad el taem e ngmo er ngii a okiis el locha mo uldimukl er tirke el betik er a rengum?

4 Ngar er ngii a ungil luchul me kede oumerang er a okiis. Me chelechang e kede mo mesaod a bebil er ngii. Ke locha mo metik a bebil el tekoi el ngar a Tekingel a Dios el dimlak a ta lemorrenges er a uchei engdi ngsebechel el smisichii a klaumerang er kau el kirel a taem el mluut el mo mesterir a rebetik er a rengum.

A TEKOI EL DILUBECH EL MESKID A OMELATK!

5. Ngera me ngmle ulterekokl a rengul a Martha el kmo a Lasarus a mo mekiis er a kodall?

5 Mutebengii tiang, a Martha a dimlak ledu el kmo: ‘A kuureng me ngmo mekiis a ochedak.’ Ngdilu el kmo: “Ak medengei el kmo ng lmuut el mo chad.” Ngera me ngkmal mle ulterekokl a rengul a Martha? E le ngmedengei a chisel a bebil el okiis el mlo er ngii er a uchei. Nglocha milsuub el kirel aika el tekoi er a blil me a dirrek el blil a ongdibel er sera dirk lekekerei el ngalek. Me chelechang e kede mo mesaod el kirel a edei el okiis el medung er a Bades.

6. Ngera el mengasireng el tekoi a lulsuub el kirel a Martha?

6 A kot el okiis a dilubech er a taem el Dios a milsa klisichel a profet el Elias me ngmlo sebechel meruul a mengasireng el tekoi. Ngar a Diluches er a Israel el ngar a beluu er a Kanaan er a mats er a Sarefath, e ngmla er ngii a ta el chebuul melakl dil el ultucheklii ngika el profet. Me a Jehovah a rirellii a mengasireng el tekoi, el rirellii me ngmle sebechel melemolem el ngar er ngii a merikengko me a cheluch el kelel ngika el mechas me a ngelekel me lak lemad er a kall. (1 King 17:8-16) A uriul e a ngelekel ngika el mechas a mlo smecher e mlad. Engdi a Elias a ngilsuir. A Elias a mlo rutechii ngika el buik e meluluuch el mora Jehovah el kmo: “RUBAK el Dios er ngak, moltii a klengar er ngikal ngalek!” Me ngmlo uaisei! A Dios a rirengesii ongtil a Elias, me ngliluut el mo chad ngika el buik. E tiang a kot el okiis el llechukl er a chelsel a Biblia. (Monguiu er a 1 King 17:17-24.) Me a Martha a ulterekokl el mle medengei chisel tia el tekoi el dilubech.

7, 8. (a) Ngmilekerang a Elisa e chemolodii a mekngit a rengul el chedil? (b) Ngera ngmeketeklii el kirel a Jehovah a ongasireng el lurruul er ngii a Elisa?

7 A ongeru el okiis el llechukl er a Biblia a lekiltmeklii a profet el Elisa. Ngar a mats er a Sunem, e ngkiliei er ngii a ta el redil er a Israel el dimlak a ngelekel. Engdi ngii el ultucheklii a Elisa e kmal mlo ungil kutmeklii a uchul me a Jehovah a ulemekngeltengat er ngii el redil me a chudela el bechil me ngmlo er ngii a ngelekir el sechal. E a sesei el rak er a uriul e ngii el ngelekir a mlad. Me ka di molatk er sel kngtil a rengul a delal. Ngkmal mlo imis el mekngit a rengul me ngmirrael el 19 el mael (30 el kilometer) el mo osiik er a Elisa er a Rois Karmel. Me a Elisa a ulderchii oderchelel el Gehasi me nguleak uchei er tir el mora Sunem el mo olekiis er ngii el buik. Engdi a Gehasi a dimlak el sebechel lokisii er a kodall. E sola e ngii a merema er a blai ngika el delal el obengkel a Elisa.​—2 King 4:8-31.

A Dios a ulechotii el kmo ngar er ngii a duch er ngii el olekiis er a rulekoad

8 Me a lebocha er a blai a Elisa, e ngmiltik er ngika el buik el dirk ulekoad, me ngmilluluuch. Me a Jehovah a ulenger er a nglunguchel a Elisa e ulekisii ngii el buik er a kodall. Me a delal er sera lesa ngelekel el mla lmuut el mo chad, e ngkmal mlo imis el dmeu a rengul! (Monguiu er a 2 King 4:32-37.) Nglocha mlo lmatk a tekoi el ngar a nglunguchel a Hana. A Hana a dimlak el sebechel omechell el mo lmuut er a taem el Jehovah a ulemekngeltengat er ngii el milsa ngelekel sechal el Samuel. Seikid e a Hana a uleldanges er a Jehovah e le Ngii el “oldurech er a re chad el mor a belurir a re mla mad e olluut er tir.” (1 Samuel 2:6) Me a omerellel a Dios el ulekisii ngika el buik er a Sunem a meketeklii el kmo ngii a ngar er ngii a duch er ngii el olekiis er a rulekoad.

9. Msodii a ongedei el okiis el llechukl er a Biblia.

9 A ta er a mengasireng el tekoi a dilubech er a uriul er a lemad a Elisa. Ngikang a milsiou el profet el mlo betok er a 50 el rak, e a uriul e ngmlo “smecher er a tal meringel rakt,” e mlad. E a cherengel a taem e ngdi mlo medechel a chiuesel. E a ta er a klebesei e a rebebil el chad er a Israel a mlo melakl er a chad, e ulemes er a recheraro el meremang, me te di mildesii a cheklechel ngika el chad er a chelsel a debellel a Elisa, e chemiis. Me a Biblia a mesaod er tia el tekoi el kmo: “Ma cheklechel ngiil chad er a bo le bereked er a chiuesel a Elisa, e ng liluut el mo chad ngiil chad me ng milekiis el mo dechor.” (2 King 13:14, 20, 21) Me aika el cheldecheduch a mileketeklii er a uldesuel a Martha el kmo a Dios a ngar er ngii a klisichel lolekiis er a rulekoad. Me ngdirrek el oterekeklii a rengum el kmo ngkmal klou a klisichel a Dios e diak a telkelel.

A TEKOI EL DILUBECH ER A TAEM ER A RECHAPOSTOL

10. Ngmilekera Petrus e ngosuir a Kristiano el odos el mlad?

10 Aike el Bades el tekoi er a Grik a dirrek el llechukl er ngii a cheldecheduch el kirel a okiis el lurruul a reblak a rengrir el mesiungel a Dios. Kede mla smodii a okiis el lurruul er ngii a Jesus er bita er a mats er a Nain er a blil a Jairus. E a sesei el taem er a uriul e a apostol el Petrus a ulekisii a Dorkas el dirrek el okedongall el Tabitha. A Petrus a mlo er a delemerab el mla er ngii a cheklechel ngika el redil e milluluuch e dilu el kmo: “Tabitha, bekiis!” Me ngdi mle mereched el mekiis, me a Petrus a “ulechotii a Tabitha el mla lmuut el mo chad” el mo er tirka el bebil er a Rekristiano el mla er isei. Tia el tekoi a kmal mle mesisiich el uchul me a rebetok el chad el mla er tia el mats a “mlo oumera er a Rubak.” Tirka el dirk mlo disaiplo a mle sebechir el ouchais er a rebebil er a ungil chais el kirel a Jesus, e dirrek el ouchais er a rokui el chad el kirel a duch er a Jehovah el sebechel olekiis er a rulekoad.​—Rellir 9:36-42.

11. Ngera ngdilung a toktang el Lukas el kirel ngika el kekerei el chad? Me tiang, ngera ngrirellii er a uldesuir a rechad el ulemes er tia el tekoi?

11 Te ngar er ngii a relmuut el bebil el milsa ta er a okiis el mlo er ngii. A ta el taem e a apostol el Paulus a mla er a kldibel el mla er ngii er a delemerab er bab er a beluu er a Troas, el chelecha el taem e ngokedongall el Turkey. Ngii el Paulus a di milengedecheduch el mo metuda er a klebesei. E a ta el buik el Eutikus a mle dengchokl er a mado e ulerrenges er ngii. Engdi ngmlo imiit a medal e ruebet er a ongedei el chellibel el mei er a chutem. A Lukas a locha mle kot el chad el mo metik er a Eutikus. E ngii el Lukas a toktang me sera lesang ngika el buik e ngmlo medengei el kmo ngdiak el telemall, e ngbai mla mad! A Paulus a dirrek el mle metengel. Ngmilechulii ngii el Eutikus e chilas a rengrir a rechad el rokui er a ledu el kmo, ‘ngdirk chad.’ Tia el mengasireng el tekoi el dilubech a kmal rirutech a rengrir tirke el rokui el ulemes. Te mle ungil medengei el kmo ngika el kekerei el chad a mlad e mlokiis, me “ng kmal mle ungil a rengrir.”​—Rellir 20:7-12.

A OMELATK EL SEBECHED LULTUIL OMELTKED ER NGII

12, 13. A doltirakl er aike el omesodel a okiis el bla desaod, e ngera el ker a kired el melatk?

12 Me a okiis el bla desaod a sebechel el ngosukau el mo ua uldesuel a Martha. Ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Dios er kid el ngike el milskid a klengar er kid a dirrek el sebechel el lokisii a chad er a kodall. Ngutebengall el tekoi sel dolatk el kmo a reblak a rengrir el mesiungel a Dios el ua Elias me a Jesus me a lechub a Petrus a mla er a derta er aika el okiis. E aika el tekoi a dilubech er a taem el Jehovah a mirruul a mengasireng el tekoi. Me te kuk mekerang tirke el mlad er a ngodech el taem, el taem el mla mo diak a mengasireng el tekoi el meketmokl? Tirka el blak a rengrir el sechal me a redil, te omdasu el kmo a Dios a mo olekiis er a rulekoad er a ngar mederir el taem? Ngsebechir el mo ua klaumerang er a Martha er sera losaod el kirel a ochedal el kmo: “Ak medengei el kmo ng lmuut el mo chad er sel ulebongel sils”? Ngera uchul me nguluumerang el kmo ngmo er ngii a okiis er a ngar medal klebesei, me kau, ngsebechem el mo oumerang er tia el tekoi?

13 A bebil el cheldecheduch el ngar a Tekingel a Dios a ochotii el kmo a reblak a rengrir el mesiungel a mle medengei el kmo ngmo er ngii a okiis er a ngar mederir el klebesei. Me chelechang e bo dosaod a bebil er ngii.

14. Ngmekerang a cheldecheduch el kirel a Abraham e osisecheklid el kirel a okiis?

14 Ka di molatk er sel taem el Jehovah a dilu tekoi el mle soal a Abraham a bo loruul el mora Isak, el ngelekel el lulengiil er ngii el kemanget el taem. A Jehovah a dilu er ngii el kmo: “Mnguu a ngelekem, ngii el di tal ngelekem el Isak, el betik a rengum er ngii, e morael el mor a beluu er a Moria. Ke mor sei e tongetengii el delaol tenget.” (Genesis 22:2) Omomdasu e ngmlo uangera uldesuel a Abraham er a lerengesii tia el tekoi? A Jehovah a tilbir el mora Abraham el kmo ngokiu a ruldidellel a rsechel e a beluu a mo mukngeltengat. (Genesis 13:14-16; 18:18; Rom 4:17, 18) A Jehovah a dirrek el dilu el kmo tia el klengeltengat a mei el “okiu Isak.” (Genesis 21:12) Engdi ngmekera e sebechel mo uaisei, a lsekum a Abraham a mo tongetengii a ngelekel? A Paulus a mlukrael el mo smodii el kmo a Abraham a uluumerang el kmo a Dios a kmal sebechel lmuut el okisii a Isak er a kodall. (Monguiu er a Hebru 11:17-19.) Me nguaisei, engdi a Biblia a diak losaod el kmo a Abraham a ulemdasu el kmo a Isak a lmuut el me chad er seikid el taem, me a lechub e ngsesei el sikang er a uriul me a lechub e ngta el sils me a lechub e ngta el sandei er a uriul. A Abraham a dimlak lsebechel mo medengei el kmo ngoingerang e a ngelekel a lmuut el mo mekiis. Engdi nguluumerang el kmo a Jehovah a mo okisii a Isak er a kodall.

15. Ngera el omelatk a lulebang a blak a rengul el Job?

15 A blak a rengul el Job a dirrek el mle medengei el kmo ngmo er ngii a okiis er a ngar medal klebesei. Ngmle medengei el kmo a kerrekar sel lemetuk, e ngsebechel lmuut el duubech a tiul e mukeroul el lmuut el mo klou el kerrekar. Engdi tia el tekoi a kmal diak lsebechel duubech el mora chad. (Job 14:7-12; 19:25-27) A lsekum a chad a mad, e ngdiak lsebechel el di ngii el lmuut el me ngar. (2 Samuel 12:23; Psalm 89:48) Me nguaisei, engdi tiang a diak lebelkul a kmo a Dios a diak lsebechel lokisii a mla mad el chad. A Job a bai kmal uluumerang el kmo a Jehovah a diak bo lobes er ngii. (Monguiu er a Job 14:13-15.) A Job a dimlak lsebechel el mo medengei el kmo ngoingerang e tia el tekoi a mo duubech. Engdi nguluumerang el kmo ngika el Ulemeob er a klengar er a rechad a kmal sebechel e kmal diak lobes er ngii e dirrek el mo okisii.

16. A anghel ngmilsang a Daniel a ngera el omelisiich?

16 Ka molatk er a ta er a blak a rengul el chad el Daniel. Ngmle blak a rengul el mesiungel a Jehovah er a klengar er ngii, e a Jehovah a ullengeseu er ngii. Ngmla er ngii a ta el taem el anghel a ulemekedong er a Daniel el kmo “a Dios a betik a rengul er kau” e dirrek el dilu er ngii el kmo “lak el sebek a rengum” e bai “bo bekeu.”​—Daniel 9:22, 23; 10:11, 18, 19.

17, 18. Ngera el telbiil a ledillii a Jehovah el mora Daniel?

17 Sel taem er a bo el bekord el 100 a rekil a Daniel el mocha er a ulebongel er a klengar er ngii, e nglocha mlo melatk el kmo ngera mo duubech el mo er ngii. Me a Daniel, ngulemdasu el kmo nglmuut el mo mekiis er a kodall? Nguaisei! Ngar a ulebengelel a babier er a Daniel, e kede menguiu er a telbilel a Dios el mo er ngii el kmo: “E kau el Daniel, bo le blak a rengum el mor a ulebongel. Ke mo mad.” (Daniel 12:13) A Daniel a mle ungil medengei el kmo a rulekoad a ngar a ulengull, e dirrek el diak a “uldasu ma lechub e ng klemedengei ma lechub e le llomeserreng er a beluu er a kodall,” el ngii a kmedu el mo er ngii. (Olisechakl 9:10) Me nguaisei, engdi tiang a diak bo el ulebongel er a klengar er a Daniel. A Jehovah a tilbir a kot lungil klengar el kirel er a ngar medal klebesei.

18 A anghel er a Jehovah a dilu er ngii el kmo: “Ke mo mad, e ngdi ke mo mekiis el mo melai omeksullem er sel ulebongel taem.” Me a Daniel a dimlak lodengei el kmo ngera mo duubech. Ngmle medengei el kmo ngmo mad e mo olengull. Engdi sera lerengesii tia el telbiil el kmo “Ke mo mad, e ngdi ke mo mekiis el mo melai omeksullem,” e ngmlo medengei el kmo ngmo mekiis er a kodall er a ngar medal klebesei. E tiang a mo duubech er a uriul er a lemad el kemanget el taem, el ngii a “ulebongel taem.” Me a lechub e ngua losaod er ngii a Jerusalem Bible el kmo: “Ke mo mekiis el mo nguu a blingelem er a ulebongel taem.”

Kau a di ua Martha, el sebechel mo ulterekokl a rengum el kmo a okiis a mo er ngii (Momes er a parakurab 19, 20)

19, 20. (a) Aika el tekoi el dulsaod, ngera ngmeketeklii er sel tekingel a Martha el mora Jesus? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

19 Me ngbleketakl el kmo ngmla er ngii a ungil luchul me a Martha a mle medengei el kmo a ochedal el Lasarus a “lmuut el mo chad er sel ulebongel sils.” A telbilel a Jehovah el mora Daniel, me a dirrek el sel mesisiich el klaumerang er a Martha el kirel a okiis er a ngar medal klebesei, a dirrek el oterekokl a rengud er chelecha el taem el kmo, ngmera el mo er ngii a okiis.

20 Me kede mla suubii el kmo ngmera el mla er ngii a okiis er a rulekoad er a ngar a mong. Aika el tekoi el dilubech a meketeklii el kmo a rulekoad a sebechir el lmuut el mo ngar. Kede dirrek el mla mesterir a resechal me a redil el tir a mle blak a rengrir el mesiou er a Dios el oba omelatk el mo mekiis er a ngar mederir el klebesei. Me nguaisei engdi ngar er ngii a olechotel el ochotii el kmo a okiis el miltib er a irechar a sebechel mo tmaut? A lsekum e ngar er ngii, e tiang a dirrek el lmuut el meskid a ungil luchul me kede omes el beduluchei el kirel a okiis el mo er ngii er a ngar medad el taem. E tiang, ngmo er ngii er oingerang? Kede mo mesaod aika el tekoi er a ongingil el suobel.