Skip to content

Skip to table of contents

A Ker el Mla er a Remenguiu

A Ker el Mla er a Remenguiu

Ngsebechir a Rekristiano el ousbech a IUD (intrauterine device) el ta er a bedengel a ukeruul el merrob a kldiull?

A doltirakl er tia el tekoi e a derta el Kristiano el obekel a kirir el di tir el melilt a tekoi el bo loruul me bo luchul e lolemolem el klikiid a ukltkir. Ngkmal kirir el mo kerekikl el suubii a rolel a loureor aika el IUD me a dirrek el omellach er a Biblia el kirel.

A Jehovah a dilu er a Adam me a Eva e a uriul e ngdilu er a Noah me a telungalek er ngii el kmo: “Bo le betok a re ngelekiu.” (Genesis 1:28; 9:1) A Biblia a diak losaod el kmo a Rekristiano a kmal kirir lotireklii tia el omellach. Me nguaisei, engdi a rubekel a kirir el di tir el melilt a ukeruul el mo mesebech er a klungel a klengelakel er tir, me a lechub e ngtemir el mo oungalek. Me ngera el tekoi a kmal kirir el mo kerekikl el melatk?

A Rekristiano a kmal kirir el melilt a rolel a ukeruul el merrob a kldiull el oltirakl a omellach er a Biblia. Tiaikid a uchul me ngkmal diak el kirir el mo melecheb er a rengelekir. A omelecheb er a rengalek a blekeradel el redil a kongei el mo torebengii a kldiull er ngii el mekodir a ngalek el ngar a chelsel a delel. Me tia el omelecheb el ngalek a kmal omtok er a omesodel a Biblia a kirel a omengull el mora klengar. (Exodus 20:13; 21:22, 23; Psalm 139:16; Jeremia 1:5) E kuk uangerang a rolel a ukeruul el ousbech a IUD?

Sel The Watchtower er a May 15, 1979 (er a 30-31 el llel), a smodii tia el tekoi. A oumesingd er aike el klekedall el IUD er sel taem a mle rruul er a plastic el lenguu losisebii er a omecherellel a redil el merrob er ngii me ngdiak bo el dioll. Tia el suobel a mesaod el kmo ngdimlak lebleketakl a rolel a loureor aika el IUD. E a rebetok el scientist a mesaod el kmo aika el IUD a di merrob er a tidel a sechal me ngdiak bo lebereked er a ngais er a delel a redil, e longoias er tia el ngais. Me a lsekum e ngdiak a koias el mo mengoias er a ngais, e ngdiak el sebechel lomuchel a klengar er a diil.

Me nguaisei, engdi ngar er ngii a bebil lochotel el meketeklii el kmo a ngais a ngar er ngii a techellel el mekoias. E tia el mla mekoias el ngais a sebechel mukeroul er a chelsel a Fallopian tube (el ectopic pregnancy) er a redil me a lechub e ngmo er ngii a techellel el mo soiseb er a omecherellel a redil. Me a lsekum ngmo sebechel soiseb er a omecherellel a redil, e tia el IUD a dirk sebechel merrob er tia el mla mekoias el ngais me ngdiak lesiseb er sel budel a blil a ngalek, e tiang a torebengii a kldiull. E tiang a di osisiu er a rolel a omelecheb el ngalek. Tia el suobel a merekui er a omesodel el kmo: “A melemalt a rengul el Kristiano el kerekikl e soal mo medengelii a usbechel a IUD, a kirel mo dmolech el merriter a tekoi el ngar aike el babilenged el mengai a uchetemel er a Biblia, el kirel a omesodel a kerresel a klengar.”​—Psalm 36:9.

Engdi ngar seikid el rak er a 1979, er a letobed tia el suobel el me lmuut er chelechang, e ngmla mo er ngii a betok el rolel a ukeruul me a klemedengei el kirel a tekoi er a science.

Me chelechang e ngmla mo er ngii a eru el bedengel a IUD. A ta er ngii a ngar er ngii a sintsiu er ngii, e tiang a kmal mlo merael chisel er a beluu er a Merikel er sera rak er a 1988. E sel tang a ulemuchel el mo oteruul er a rak er a 2001, el ngii a kar el kltmokl el sebechel loltobed a hormone er a bedengel a chad. Me ngua ngera klemedengei er kid el kirel a rolel a loureor aika el eru el bedengel a IUD?

Sintsiu: Ngdi ua bla desaod er a uchei, aika el IUD a rullii a tidel a sechal me ngsebechel mad er a uchei er a bo lesiseb er a omecherellel a redil el mo bereked er a ngais. Me a lmuut el tang aika el IUD a ngar er ngii a sintsiu er ngii el ngii a dok el sebechel mekodir a tiid, me tiang a sebechel lokedongall el spermicide. * (Momes er a footnote.) Ngdirrek aika el IUD a dirrek el sebechel tomellii sel ikrel a blil a ngalek.

Hormone: Tiang a ta er a bedengel a IUD el ngar er ngii a hormone el osisiu a urerel er a bebil kar el lousbech el merrob a kldiull. Aika el IUD a di osisiu a urerel er aike el dimla ngar er ngii el IUD er a uchei, engdi ngdirrek el oltobed a hormone er a chelsel a blil a ngalek, e tiang a rullii a blil a ngalek el mo diak lsebechel lomuchel a omebelel a ngais me a lechub e ngoltobed a ngais. Me ngbleketakl el kmo a lsekum ngdiak letobed a ngais, e ngdiak a ngerang el sebechel mekoias. Aika el IUD a dirrek el rullii a ikrel a blil a ngalek el mo meliliut. * (Momes er a footnote.) Me a lmuut el tang, ngrullii sel ngibt el ngar a medal a omecherellel a redil el mo okrokr me ngmo diak lsebechel a tidel a sechal el mo soiseb er a btil a redil el mora omecherellel.

Me kede mla smodii el kmo aika el eru el bedengel a IUD a sebechel rullii sel ikrel a blil a ngalek el mo meliliut. Me tiang a belkul a kmo a lsekum a ngais er a omecherellel a redil a mo er ngii e dirrek el mekoias, e nglocha sebechel soiseb er a blil a ngalek engdi ngdiak lsebechel mo ungil mukeroul e le ikrel tia el blil a ngalek a dirk meliliut me ngdiak lsebechel mo ungil loureor. E tiaikid a mo uchul me ngmad a ngais er a taem el dirk lulemuchel a okurulel. Me nguaisei, engdi a re scientist a oumerang el kmo tiang a kmal kekerei a techellel el mo uaisei, e tia el blekeradel a dirrek el sebechel duubech a lebebil er a taem a lsekum a redil a ousbech aike el birth control pills.

Me ngdirkak a chad el mera el oterekeklii el kmo aika el sintsiu me a lechub a hormone IUD a mera el torebengii a ngais me ngdiak lemekoias. Me nguaisei, engdi a omesubir a re scientist a mla metik er ngii el kmo sel rolel a loureor aika el IUD el bla desaod er a uchei, a meketeklii el kmo ngmo uchul e ngdiak lsebechel a ngais el mekoias me ngdi osisiu, aikang a rullii a redil me ngkekerei a techellel mo dioll.

Me a rubekel el Kristiano el sorir el mo ousbech a IUD a locha mo mesaod er tiang lobengkel a toktang. Me a toktang a sebechel el ouchais er tir el kmo ngera el bedengel a IUD a ngar er ngii er a belurir, e dirrek el mo smaod a klungiolel me a telemellel er a bedengel a bechiil redil. Me a rubekel a kmal diak el kirir el mengerechir me a lechub e lekengei er a ngii di el chad el mo lmuut er a toktang me bo lolilt a rolel a ukeruul el kirir. (Rom 14:12; Galatia 6:4, 5) Tia el rolel a omelilt a kmal di kirir el terung el dmak el meruul er ngii. E kirel a moktek er tir el mo oldeu er a rengul a Dios, e dirrek el mo uchul e ngmelemolem el klikiid a ukltkir.​—Momekesiu er a 1 Timothy 1:18, 19; 2 Timothy 1:3.

^ par. 8 A tekoi el tilobed er sel England’s National Health Service a kmo: “Aike el IUD el ngar er ngii a sintsiu er ngii a kuk mesisiich el klisichel a kuk ngarbab er a 99%. Me tiang a belkul a kmo te di kesai er a chelsir a 100 el redil lousbech er a IUD a mo dioll er a chelsel a ta el rak. E aike el IUD el kuk kesai a sintsiu er ngii a diak lsal mesisiich.”

^ par. 9 Me sel rolel e tia el hormone el IUD a rullii a ikrel a blil a ngalek el mo meliliut a uchul me a lebebil er a taem e a retoktang a ousbech er ngii lolengeseu er a redil el kmal mesisiich el merael a rasech er ngii sel bo lsecher er a buil, alta e ngbechiil me a lechub e ngdiak.