Skip to content

Skip to table of contents

Ak Oba Omelatk el Kirel a Dios

Ak Oba Omelatk el Kirel a Dios

“Ngikel mlo uriul el Adam ingikel Reng el uchul a klengar.”​—1 KORINTH 15:45.

CHELITAKL: 12, 19

1-3. (a) Ngera el tekoi a kirel mo uldimukl er a klaumerang er kid? (b) Ngera me a tekoi er a okiis a kmal klou a ultutelel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

NGERA ke mo dmung oleko chad oker el kmo, ngera uchetemel a osisechakl el moumerang er ngii? Ke locha mo dmu el kmo, ke oumerang el kmo a Jehovah a ngike el Ulemeob, e dirrek el ngike el uchul a klengar er kid. Ke dirrek el locha mo dmu el kmo ke oumerang er a Jesus Kristus, el ngike el mlad el mo olubet el tenget. Ngdirrek el locha soam el mesaod el kirel a Baradis el chutem er a ngar medad el klebesei el mo belurir a rechedal a Dios, el tir a mo kiei el mo cherechar. Engdi a ker a kmo, ke mo mesaod el kirel a okiis el kmo ngii a tekoi el kmal mesisiich a klaumerang er kau el kirel?

2 Ngar er ngii a ungil luchul me ngkired el odekiar a okiis er a klaumerang er kid, alta e kede oba omelatk el mo suobel er a taem er a kloul ringel e dirrek el mo kiei er tia el chutem el mo cherechar. A apostol el Paulus a silodii sel uchul me a okiis a kmal klou a ultutelel tekoi er a ledu el kmo: “A lsekum ng diak okiis er a kodall, e a Dios a dimlak lokisii a Kristus.” Me a lsekum a Jesus a dimlak lebekiis er a kodall, e ngdiak el sebechel mo mengedereder el King el ngar a eanged, me tia el urered el omerk e olisechakl er a rechad a mo diak a ultutelel. (Monguiu er a 1 Korinth 15:12-19.) Me nguaisei, engdi kid a medengei el kmo a Jesus a milekiis er a kodall. Me a klaumerang er kid el kirel a okisel a rullid me kede mo ngodech er tirke el chad er a Judea el Sadusi, el tir a kmal mle mesisiich el omtok er a uldasu el kmo a rulekoad a sebechir el lmuut el me ngar. Me ngmo lmuut er a taem el rechad a melenguul er kid, me ngdi kirel el melemolem el mesisiich a klaumerang er kid el kmo a Dios a sebechel olekiis er a rulekoad.​—Markus 12:18; Rellir 4:2, 3; 17:32; 23:6-8.

3 A Paulus a milsaod el kmo a osisechakl el kirel a “okiis er a kodall” a mle tedebechel a “osisechakl el kirel a Kristus.” (Hebru 6:1, 2) Ngulechotii a uldesuel el kmo nguluumerang er a okiis. (Rellir 24:10, 15, 24, 25) Alta e tiang a uchelel a osisechakl el dobang, el ngii a tekoi el desuubii el ngar a Tekingel a Dios, engdi kid a dirk kired el mo dmolech el mesuub el kirel ngii el okiis. (Hebru 5:12) E ngera uchul?

4. Ngera el ker el kirel a okiis a locha mo soad el melatk?

4 A rechad sel lomuchel el mesuub er a Biblia, e te blechoel el menguiu el kirel a cheldecheduch el kirel a okiis er a irechar, el ua okisel a Lasarus. Te dirrek el suubii el kmo a Abraham me a Job me a Daniel a mle ulterekokl a rengrir el kmo a ngar mederir el klebesei, e a rulekoad a lmuut el mo ngar. Engdi ke mo kmo ngerang a lsekum a chad a soal a omochotii er a Biblia sel uchul me ngsebeched loumerang er a telbiil el kirel a okiis el mildung er a kmal betok el dart el rak er a uchei? Me a Biblia, ngouchais el kmo ngoingerang a temel a okiis? A nger er aika el ker a lmuut el smisichii a klaumerang er kid.

A ULAOCH EL KIREL A OKIIS EL MILDUNG ER A BETOK EL DART EL RAK ER A UCHEI

5. Ngera kired el omuchel el mo mesaod?

5 Nglocha telkib el beot er kid el kongei er a okisel a chad el dirk mlad e lmuut el me chad. (Johanes 11:11; Rellir 20:9, 10) Engdi, ngsebeched lultuil a klaumerang er kid er a telbiil el kirel a okisel a chad er a kodall el mildung er a betok el dart el rak er a uchei e kirel mo tmaut er a ngar medad el klebesei? Ngsebeched loumerang el kmo ngmeltib el kirel a chad el mla mo betok el rak er a lemad me a lechub e ngchad el dirk mlad? A mera er ngii, kau a oumerang er a okiis el dilubech er a betok el dart el rak er a uchei er a lemeruul tia el telbiil. Me ngera el okiis tia el dosaod er ngii? E ngera ngrullii el kirel a omelatk el kirel a okiis er a ngar medad el klebesei?

6. Ngerang a deruchellel a Jesus er a otutel a bades er a Psalm 118 el bliongel?

6 Ngsebeched el ousbech er a Psalm 118 el bliongel, el locha lulluches er ngii a David, el mo mesaod el kirel a okiis el lulemlaoch er ngii er a betok el rak er a uchei. Tia el Psalm a uldimukl aika el tekoi el kmo: “Mosebelemam e RUBAK, mosebelemam!” e dirrek el kmo: “A Dios bo lomekngeltengat er ngikel mei el oba ngklel a RUBAK!” A rechad a millekoi er tia el ulaoch el kirel a Mesias er sel taem el Jesus a mla er a omerollel el mo soiseb er a beluu er a Jerusalem er sera Nisan 9, el sesei el klebesei er uchei er a kodellel. (Psalm 118:25, 26; Mateus 21:7-9) Engdi ngmekerang a 118 el bliongel er a Psalm e melutk el kirel a okiis el mo duubech er a betok el dart el rak er a uriul? Ka momtab er a lmuut el ta er a tekoi el medung er tia el psalm el kmo: “Ngii el bad el mlechoit er a re meleketek a blai el leko ng diak a ultutelel a mla mo kot el klou a belkul er a bek el bad.”​—Psalm 118:22.

A “re meleketek” a ultngeklii a Mesias (Momes er a parakurab 7)

7. Te milekerang a rechad er a Judea e otngeklii a Jesus?

7 A “re meleketek” el tirke el ultngeklii a Mesias a tirke el mengeteklir a rechad er a Judea. Tirkang a mle betok a tekoi el lurruul el dimlak di lulengemikr er a Jesus me a lechub e lekengei el kmo ngii a Kristus. A rebetok el chad er a Judea a ultngeklii e mle sorir a Pilatus a lokodir. (Lukas 23:18-23) Ngmera el tekoi, tirkang a mlo uchul a kodellel a Jesus.

A Dios a ulekisii a Jesus er a kodall me ngmlo “bad er a saus” (Momes er a parakurab 8, 9)

8. Ngmilekerang a Jesus e mlo “kot el klou a belkul er a bek el bad”?

8 A lsekum a Jesus a lultngeklii e milekodir, e ngmekera e sebechel el mo “kot el klou a belkul er a bek el bad”? Ngmo sebechel a lsekum ngmekiis er a kodall. A Jesus a mileketeklii tiang er sera louchais er a cheldecheduch el kirel a chad el ousers er a sers el uldercheterir a ruderchelel el mo melekoi a tekingel er a rechad loureor er a sersel. E tirka el chad er a sers a mlo mekngit a omerellir el mo er tirka el oderchelel. Me a uriul e ngika el chad el ousers er a sers a ulderchii a di ta el ngelekel el mora er a sersel e le ngulemdasu el kmo a rechad er a sers a mo orrenges er ngii. Engdi te bai milekodir ngika el ngelekel. A Jesus er sera bo lemerek louchais er tia el cheldecheduch, e ngmilsaod er a ulaoch el medung er a Psalm 118:22. (Lukas 20:9-17) E a apostol el Petrus a uluusbech er tia el osisiu el bades er sera longedecheduch er a rechad er a Judea el tir a mle “merreder er a re chad er a Judea, ma re mechuodel, ma re sensei er a Llach [el] mlo kldibel er a Jerusalem.” Ngmilsaod el kirel a “Jesus Kristus er a Nasareth el ngii cho mdilelii er a kerus, e a Dios a ulekisii er a kodall.” E sola e dilu el kmo: Tiaikid “Sel bad el mlechoit er kemiu a rumekedechor a blai [el] mocha kot el klou a belkul er a bek el bad.”​—Rellir 3:15; 4:5-11; 1 Petrus 2:5-7.

9. Ngera el klou el tekoi el dilubech a medung er a ulaoch el ngar a Psalm 118:22?

9 Me ngbleketakl el kmo a ulaoch el ngar a Psalm 118:22 a omlaoch el kirel a okiis el mo er ngii er a uriul er a betok el dart el rak. Te mo otngeklii a Mesias e mo mekodir. Engdi ngii a lmuut el mo mekiis er a kodall e mo kot el klou a belkul el bad. Me sel lebekiis er a kodall a Jesus, e ngdi mo ngii el tang a oungakl er a “ngklel a di tal chad el bla le beskid a Dios el sebechel el osebelid.”​—Rellir 4:12; Efesus 1:20.

10. (a) A Psalm 16:10, ngomlaoch el kirel techang? (b) Ngera uchul me ngulterekokl a rengud el kmo a Psalm 16:10 a diak lolutk el kirel a David?

10 Me bo dosaod er a lmuut el ta er a bades el ulemlaoch el kirel a okiis. E tiang a tilaut er a uriul er a kuk betok er a ta el telael el rak. Me tia el klemerang el tekoi a kirel oterekokl a rengud el kmo a ulaoch el kirel a okiis a sebechel mo er ngii a otutel er a uriul er a kemanget el taem. Ngar a Psalm 16, e kede menguiu er a tekingel a David el kmo: “Ng diak mchitak me kbor a belurir a re mla mad, ng diak mchitii a betik er a rengum me le bor iou er a datk.” (Psalm 16:10) A David a dimlak ledu el kmo ngkmal diak lsebechel mo mad e lebo er a chelsel a debull. E le Tekingel a Dios a kmal meketeklii el kmo a David a mlo chuodel e mlad e “meldakl er a Jerusalem.” (1 King 2:1, 10) Me tia el bades, ngmelutk el kirel techang?

11. Ngoingerang e a Petrus a milsaod er a Psalm 16:10?

11 Me ngbetok el telael er a rak er a uriul er a loluches aika el tekoi a David, e a Petrus a milsaod er a Psalm 16:10 el kmo ngmelutk el kirel techang. A sesei el sandei er a uriul er a lemad a Jesus e lebekiis, e a Petrus a milengedecheduch er a rebetok el telael el chad er a Judea me tirke el ulebult el Chisentael. (Monguiu er a Rellir 2:29-32.) Ngulemeklatk er tir el kmo a David a mla mad e mla mo medakl. E a Biblia a diak a omesodel el kmo te ulemtok a tekingel a Petrus er sera ledu el kmo a David a “millekoi el kirel a Mesias a bo le bekiis er a kodall.”

12. Ngmilekerang e tmaut a bades er a Psalm 16:10? E tiang ngoterekeklii a ngera el tekoi el kirel a telbiil el kirel okiis er a ngar medad el klebesei?

12 A Petrus a millisiich a tekingel er a losaod a tekingel a David el medung er a Psalm 110:1. (Monguiu er a Rellir 2:33-36.) A Petrus a uluusbech a Bades el ngosuir a klou el seked el mo medengei el kmo a Jesus a “Rubak e Mesias.” Me a rechad a mlo mtebengii el kmo a Psalm 16:10 a tilaut a otutel er sera lebekiis er a kodall a Jesus. E a uriul e a apostol el Paulus a uluusbech er tia el osisiu el omesodel er sera longedecheduch er a rechad er a Judea el mla er a mats er a Antiok er a beluu er a Pisidia. Te kmal mlo semeriar aika el tekoi, me ngmlo sorir el melemolem el orrenges a lmuut el betok. (Monguiu er a Rellir 13:32-37, 42.) Tiang a dirrek el kirel oterekokl a rengud er aike el ulaoch el ngar a Biblia el kirel a okiis el mo er ngii er a ngar medad, el kmo ngklemerang e ulterekokl, alta e ngmo tmaut er a betok el dart el rak er a uriul.

NGOINGERANG E NGMO ER NGII OKIIS?

13. Ngera el ker el kirel a okiis a sebeched el mo melatk?

13 Ngkmal melisiich a rengud sel dodengei el kmo a okiis a sebechel mo er ngii er a uriul er a betok el rak el lomlaoch el kirel. Engdi a rebebil a locha mo oker el kmo: ‘Tiang belkul a kmo ngkirek el mengiil el meketeket el taem e mochu mesa betik er a renguk? Ngoingerang e ngmo er ngii okiis?’ A Jesus a dilu er a rechapostol er ngii el kmo ngar er ngii a tekoi el diak lodengei, e dirrek el diak lsebechir el mo medengei. Me a ngar er ngii a dmolech lomesodel a “belsechel ma temel [el di Demal] a ngar ngii a klisichel el melib.” (Rellir 1:6, 7; Johanes 16:12) Me nguaisei, engdi ngar er ngii a bebil tekoi el dodengei el kirel a taem el lebo er ngii a okiis.

14. Ngera klekakerous er a okisel a Jesus me aike el okiis el mlo er ngii er a uchei?

14 A kot el klou a ultutelel el okiis el llechukl er a Biblia a okisel a Jesus. Oleko ngdimlak lebekiis er a kodall, e ngdiak a ta er kid el oba omelatk el mo omes er a rebetik er a rengud el mla mad. Me tirke el chad el milekiis er a uchei er a Jesus, el ua tirke el chad el lullekiis er tir a Elias me a Elisa, a dimlak lolemolem el ngar el mo cherechar. Te liluut el mad e mlo chebechab er a chelsel a debull. Engdi Jesus a “mlokiis er a kodall.” Ng “dikea lluut el mad; a kodall a dikea klisichel er ngii.” Me ngar a eanged el melemolem el “ngar el mo cherechar.”​—Rom 6:9; Ocholt 1:5, 18; Kolose 1:18; 1 Petrus 3:18.

15. Ngera me a Jesus a okedongall el “kot el rodech”?

15 A okisel a Jesus el mlo reng e mora eanged, a mle kot e dirrek el kot el klou a ultutelel el okiis er a rokui el okiis. (Rellir 26:23) Me nguaisei, engdi ngdiak di lengii el tang a mekiis el mora eanged. A Jesus a tilbir el mora reblak a rengrir el apostol er ngii el kmo te mo obengkel el ngar a eanged e mengedereder. (Lukas 22:28-30) Engdi te mo nguu tia el sengk er tir er a uriul er a lemad. Me te di ua Jesus el mo mekiis el reng. A Paulus a milluches el kmo, a Kristus a “kot el rodech” el uleakuchei er tirke el mlad er a uriul e dirrek el dilu el kmo te ngar er ngii a rebebil el mo mekiis e dirrek el mo er a eanged. Ngdilu el kmo: “Te mo mekiis er a kodall el oltirakl a blechebechir, ng omuchel er a Kristus, el ua kot el rodech, e sel lluut el mei, e te mochu tirkel chedal.”​—1 Korinth 15:20, 23.

16. Ngera el olangch a ochotii a temel a okiis el mo er ngii er a eanged?

16 A tekingel a Paulus a ochotii a olangch er a temel a okiis el mo er ngii er a eanged. Ngmo er ngii er a temel a demiel a Kristus. Me ngmla mo betok el rak el Resioning er a Jehovah a omeketakl er a ‘demiel’ a Kristus loba Biblia el kmo ngulemuchel er a rak er a 1914. Me kid a kiei er a taem er a “demiel” el ngii a dirrek el taem er a ulebongel er tia el mekngit el blekeradel el kmal di kmedang.

17, 18. Ngera mo duubech el mora rebebil el ngellitel er a taem er a demiel a Kristus?

17 A Biblia a mesaod a lmuut el betok el kirel a okiis el mo er ngii er a eanged el kmo: “Kemiu el odam er kemam, ng kmal somam a lesal selaod er a rengmiu a kirir a re mla mad el . . . kid oumera el kmo a Jesus a mlad e milekiis er a kodall, me kedoumera el kmo a Dios a mo ngoititerir el mo obengkel a Jesus tirkel mla mad el oumera er ngii. . . . Kid el di chad sel le mei a Rubak, a diak de bor uchei er a re mla mad. Ele sel le bor ngii a klou el kedul a Rubak, ma klou el ngor er a ngarbab el anghel, ma klou el ngerel a trombetang er a Rubak, . . . e tirkel mlad el uluumerang er a Kristus a mo kot el mekiis; e sola e kid a re dirk chad a mochu mekider el mo obengterir er a eabed el mo osiueklii a Rubak er a melidiul. Me kede mo obengkel a Rubak el di blechoel.”​—1 Thesalonika 4:13-17.

18 A kot el okiis a mo omuchel er a sesei el taem er a uriul er a lomuchel a demiel a Kristus. Me a rengellitel el dirk chad er sel taem er a kloul ringel a mo “mekider el mo obengterir er a eabed.” (Mateus 24:31) Me tiang ngera belkul? Tirke el mo “mekider” a diak “bo le mad,” el belkul a kmo ngdiak bo lekemanget a temel a kodellir. Sel lemad e te bai “di mereched, [el mengodech] el ua tal busechmad sel le mekimd a ulebongel el ngerel a trombetang.”​—1 Korinth 15:51, 52.

19. Ngerang a lmuut el ungil el okiis?

19 Chelecha el taem, e a ruumesingd el Kristiano a diak el ngellitel e dirrek el dimlak lemengilt el mo obengkel a Kristus el ngar a eanged el mengedereder. Te bai omes el beduluchei el kirel a ‘sils er a Jehovah’ el ngii a taem el bo lokngemedii tia el mekngit el beluulechad. Ngdiak a ta er kid el medengelii a temel tia el ulebongel, engdi ngbetok a olechotel el ochotii el kmo ngkmal di kmedang. (1 Thesalonika 5:1-3) Sel lemei a beches el beluulechad er a Dios, e ngmo er ngii a kuk ta er a bedengel a okiis. Seikid el taem e a rechad a mo mekiis el mo nguu a klengar er tia el chutem, e mo oba omelatk el mo cherrungel, e dirrek el diak el lluut el mo mad. Tiang a lmuut el ungil el okiis e le nglmuut el ungil er a okisir tirke el milekiis er a kodall er a irechar, engdi te mlo mad er a sesei el taem er a uriul.​—Hebru 11:35.

20. Ngera me ngulterekokl a rengud el kmo a temel a okiis a kmal mo ungil chelderoder a tekoi er a chelsel?

20 A Biblia a mesaod el kmo tirke el mora eanged a mo “mekiis er a kodall el oltirakl a blechebechir.” (1 Korinth 15:23) Me kede oumerang el kmo a okiis el mo er ngii er tia el chutem a dirrek el mo meketmokl el kmal ungil chelderoder. Me kede locha mo melatk a bebil el ker el kmo: Tirka el dirk mlad, te mo mekiis er a uchelel a Ta el Telael el Rak el Omengederederel a Kristus, me te mo outkeu er tir a rebetik er a rengrir el chad el lodengelterir? Tirke el blak a rengrir el chad er a irechar el tir a mle meduch a ureor, te di mereched el mekiis me bo lsebechir lolengeseu er a rechedal a Dios el mengetmokl a ureor er a chelsel tia el beches el beluulechad? Ngera mo duubech el mo er tirke el dirkak a ta el losiou er a Jehovah? Te mo mekiis er oingerang er ker? Ngkmal betok a ker el sebeched loker. Engdi ngdiak el kirel el mo suebek a rengud el kirel aika el tekoi er chelechang. Ngbai ungil a di dongiil er sel temel. Kede oumerang el kmo kede mo omes a mengasireng el rolel er a Jehovah a bo loruul a tekoi er seikid el taem.

21. Kau, ke oba ngera el omelatk?

21 Me chelechang el mo lmuut er seikid el taem, e ngkmal kirel mo blak a rengud el melisiich er a klaumerang er kid er a Jehovah. Ngii a tilbir lokiu a Jesus el kmo a rulekoad a ngar a Omeltkel me te lmuut el mo ngar. (Johanes 5:28, 29; 11:23) Me a lmuut el ta er a olechotel el kmo a Jehovah a mo olekiis er a rulekoad, a obeketakl lokiu a tekingel a Jesus el mesaod el kirel a Abraham me a Isak me a Jakob el kmo “te rokui el di ngar.” (Lukas 20:37, 38) Me ngkmal betok a ungil luchul e ngsebeched el melekoi el ua apostol el Paulus el kmo: “Ak di ua itir el oumerang er a Dios el kmo a rokuil chad . . . a mo mekiis er a kodall.”​—Rellir 24:15.