Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ke “Ungil Tebechelel . . . a Grazia ra Dios”?

Kau Ke “Ungil Tebechelel . . . a Grazia ra Dios”?

“Bo mungil kaubltikerreng loba bltikerreng ra klodam; e bo mkaidesachel el kakull.”​—ROM 12:10.

1. Ngera el ongelaod a debetik er a Tekingel a Dios?

 ATEKINGEL a Dios a melemolem el mengelaod er kid el kmo a Jehovah a mo ngosukid er sel taem el lebo lemechitechut e lemetemall a rengud. Ka momtab aika el mengellakl a rengud el tekoi: “Ng olengeseu er a rokui el ngar a chelebuul; e mengedidai er a rokui el ngariou a rengrir.” “Ng omekungil a chelemuul el reng, e omkar a telemall er a bedengir.” (Psalm 145:14; 147:3) Me a lmuut el tang, a Demad el ngar er a eanged a kmo: “Ngak a RUBAK el Dios er kau; ak melisiich er kau e dmu er kau el kmo, ‘Lak medakt, e ak mo ngosukau.’”​—Isaia 41:13.

2. Ngmekerang a Jehovah e ngosuterir a remesiungel?

2 Engdi ngmekerang a Jehovah el ngii a kiei er a diak lemoues el eanged e ‘melisiich er kid’? Ngmekerang a ‘longedidai er a rokui el ngariou a rengrir’? A Jehovah a kutmeklii tiang el oeak a betok el kakerous el rolel. El ua tiang, ngomesterir a rechedal a “diak le metuk el klisiich” el oeak a chedaol el reng er ngii. (2 Korinth 4:7; Johanes 14:16, 17) A remesiungel a Dios a dirrek el melechesuar a omelisiich el lenguu er a mlukreng el Tekingel a Dios, el Biblia. (Hebru 4:12) Ngar er ngii a lmuut el ta er a rolel e ngsebechel a Jehovah el melisiich er kid? Ngsebeched el metik er a nger er ngii er a Kot el babilengel a Petrus.

“Bek el Bedengel a Grazia er a Dios”

3. (a) Ngera el tekoi el kirel a omengarm a lulsaod er ngii a apostol el Petrus? (b) Ngera el tekoi a losaod er ngii a Petrus er a ulebengelel a kot el babilengel?

3 A apostol el Petrus er a loluches el mo er a rengellitel e ngmilsaod el kmo ngar er ngii a ungil el uchul e ngsebechir el mo dmeu a rengrir er a klou el klengeltengat el merael mei. Ngdilechelii el kmo: “Tia uchul me ngtedeb el mcharm ra bek el bedengel chomengarm, e di ousiangel el dmeu a rengmiu.” (1 Petrus 1:1-6) Ka momtab er sel tekoi el “bek el bedengel.” Ngmelekoi el kmo ngmo er ngii a bek el bedengel a omengarm. Engdi a Petrus a millemolem el melisiich er a rudam me bo el sebechir el loutekangel a ringel. Ngmillisiich er a Rekristiano el mo oterekokl a rengrir el kmo a Jehovah a mo ngosuterir el loutekangel a ngii di el ringel el bo lechelebangel. Me tia el ongelaod a debetik er ngii er a ulebengelel a babilengel a Petrus er a losaod el kirel “a ullebongel ra rokuil tekoi.”​—1 Petrus 4:7.

4. Ngera uchul me a tekoi el ngar er a 1 Petrus 4:10 a mengellakl er a rengud?

4 A Petrus a kmo: “Kemiu a mla mo chemur a ngat el grazia, me ngkiriu lolab el kesiou, el ua ungil tebechelel a bek el bedengel a grazia er a Dios.” (1 Petrus 4:10) A Petrus a liluut el lousbech er a tekoi el “bek el bedengel.” Me ngua lolekoi el kmo, ‘A ongarm a mei el oeak a kakerous el rolel me a grazia er a Dios me ngdirrek el uaisei.’ Ngera uchul me tia el tekoi a mengellakl er a rengud? E le ngmelekoi el kmo a ngii di el rolel a omelsemai el bo dechelebangel, e ngulterekokl a grazia er a Dios el mo ngosukid el kirel. Ke miltebengii a tekingel a Petrus el kirel a rolel a Jehovah a lomeskid a grazia er ngii? Ngmeruul er tiang el oeak a rekldemed el Kristiano.

“Ngkiriu Lolab el Kesiou”

5. (a) Ngera ngerechelel a derta el Kristiano? (b) Ngera el ker a mo duubech?

5 Me a longedecheduch er a rechedal a ongdibel er a Rekristiano, e a Petrus a kmo: “E a ngaruchei ra rokuil tekoi a bo le mekeald a klaubltikerreng er kemiu.” E dilechelii el kmo: “Kemiu a mla mo chemur a ngat el grazia, me ngkiriu lolab el kesiou.” (1 Petrus 4:8, 10) Me a derta el Kristiano er a chelsel a ongdibel a kirir el mo dul kasisiich. Kede mla mukngerachel er a klou a ultutelel el kloklel a Jehovah me ngngerecheled el merous er ngii el mo er a rebebil. Me ngera aike el meklou a ultutelel el tekoi? A Petrus a kmo ng “ngat.” Me ngera tia el ngat? E mekerang a dousbech er ngii el dul “kesiou”?

6. Ngera bebil er a ngat el mloterekokl er a Rekristiano?

6 A Tekingel a Dios a kmo: “A bek lungil ngat ma bek el cherrungel sengk a ngarbab el [mei].” (Jakobus 1:17) Me a rokui el ngat el Jehovah a oterekokl er a rechedal a olechotel a grazia er ngii. A ta er ngii el ngat el lomeskid a Jehovah a chedaol el reng. Tia el ngat a ngosukid el mo omekeroul aike el blekerdelel a Dios el bltikerreng me a ungilreng me a delemedemek. Choua aika el blekeradel a ngosukid el mo olecholt a bltikerreng el mo er a rekldemed er a klaumerang e mo ngosuterir. A mera el llomeserreng me a klemedengei a dirrek el bebil er aike el ungil el ngat el sebeched el ngmai el oeak a ngelsuil a chedaol el reng. (1 Korinth 2:10-16; Galatia 5:22, 23) E sebeched el omes aika el klisiched me a duch er kid el ua ngat el dousbech el mo oldanges e mengebkall er a Demad el ngar er a eanged. Me nguaisei, e ngar er ngii a ngerecheled el lebilskid a Dios el mo olecholt er a grazia er Ngii el mo er a rekldemed er a klaumerang.

Ngmekerang a ‘Dolab el Kesiou’?

7. (a) Ngerang a belkul a tekoi el “mo chemur”? (b) Ngera el ker a kired el di kid el oker, e ngera uchul?

7 A Petrus a dirrek el milsaod el kirel a ngat el kmo: “Kemiu a mla mo chemur a ngat el grazia, me ngkiriu lolab el kesiou.” Tia el tekoi el “mo chemur” a melekoi el kirel aike el kakerous el duch er kid me aike el sebeched el remuul el tekoi. Me a derta er kid a muchelechel el mo ousbech er ngii el dul “kesiou.” Me a lmuut el tang, tia el tekoi el kmo kede ousbech er ngii el ua “ungil tebechelel” a llach el kired el oltirakl er ngii. Me ngkired el di kid el oker el kmo: ‘Ngak, a kuusbech aike el ngat el mloterekokl er ngak el mo melisiich er a rekldemek er a klaumerang?’ (Momekesiu er a 1 Timoteus 5:9, 10) ‘Me a lechub e a kuusbech aike el duch er ngak el kngilai er a Jehovah el di mo uchul a klungiolek, me a kerrekerengek me a deruchellek er a beluu e lemerekong?’ (1 Korinth 4:7) A lsekum e kede ousbech aika el ngat er kid el “lolab el kesiou,” e kede mo oldeu er a rengul a Jehovah.​—Osisechakl 19:17; monguiu er a Hebru 13:16.

8, 9. (a) Ngera bebil er a rolel e a Rekristiano el ngar er a beluulechad el rokir a mesiou el kirir a rekldemir er a klaumerang? (b) Ngmekerang a lekaingeseu a rudam me a rudos er a ongdibel er kemiu?

8 A Tekingel a Dios a mesaod a kakerous el rolel e tirke el Kristiano er a kot el dart el rak a mle sebechir el kaingeseu. (Monguiu er a Rom 15:25, 26; 2 Timoteus 1:16-18) Me ngdi osisiu er a chelechang, e tia el oderuchel el mo ousbech er a ngat er kid el olengeseu er a rekldemed er a klaumerang a loltaut er ngii a remera el Kristiano el loba rengrir el rokir. Ka me bo domes a bebil er a rolel e ngsebechel el meketmokl tia el tekoi.

9 Te betok el rudam a chemoit a betok el sikang er a bek el buil el mengetmokl a cheldechedecherir er a miting. Ngar er aika el miting, e te mesaod aike el mekreos el tekoi er a klereng el lengilai er a omesubir er a Biblia me aika el cheldechedecherir a melisiich er a rokui el chad er a ongdibel el mo outekangel. (1 Timoteus 5:17) Ngdirrek el ngar er ngii a rebetok el rudam me a rudos el lodengelterir a rechad el kirel a ungil el blekerdelir me a klechubechub er tir el mo er a rekldemir er a klaumerang. (Rom 12:15) E a rekuk bebil a oldingel er tirke el mechitechut a rengrir e meluluuch el obengterir. (1 Thesalonika 5:14) E a rebebil a meluches a ungil el tekoi er a omelisiich el mo er a rekldemir el Kristiano el tir a chelebangel a omelsemai. E dirrek el ngar er ngii tirke el kuk olengeseu er a remechitechut a bedengir el mo er a miting er a ongdibel. Me a lmuut el tang, e te betok el telael el Sioning a teloi er a ureor el lolengeseu er a rekldemir er a klaumerang el miltemall a blirir er a eolt. A bltkil a rengrir me a ungil el omerellir tirka el rudam me a rudos a olechotel a “ungil tebechelel a bek el bedengel a grazia er a Dios.”​—Monguiu er a 1 Petrus 4:11.

Ngerang a Lmuut el Klou a Ultutelel?

10. (a) Ngera el eru el rolel a omesiou el mo er a Dios a lulatk er ngii a Paulus? (b) Ngmekerang a doltirakl er a Paulus er a chelecha el taem?

10 A remesiungel a Dios a diak el di lemukngerachel el lousbech er a ngat el lolengeseu er a rekldemir er a klaumerang e lemerekong, e te dirrek el lomerk er a klumech el mo er a rechad. A apostol el Paulus a mle medengei aika el eru el rolel a omesiungel el mo er a Jehovah. Ngmilluches el mo er a ongdibel er a Efesus el kirel a “ngerechelel a grazia ra Dios” el lengiluu el kirel a klungiolir. (Efesus 3:2) Ngdirrek el dilu el kmo: “E ki bai mengedecheduch ra evangkelio el odeuir a rengul a Dios.” (1 Thesalonika 2:4) El ua Paulus, e kede mla mukngerachel el meruul er tia el ureor el omerk er a Rengedel a Dios. Kede melasem el oltirakl er a kerebil el mle blak a rengul el lomerk er a ungil el chais el oeak sel leblak a rengud er tia el ureor er a berkel a klumech. (Rellir 20:20, 21; 1 Korinth 11:1) Kede medengei el kmo tia el klumech er a Renged a sebechel el olsobel a klengar er a rechad. E osisiu el taem, e ngkired el oltirakl er a kerebil a Paulus el ousbech a bek el techall el mo “mesterir a bebil ngat el reng” tirke el kldemed er a klaumerang.​—Monguiu er a Rom 1:11, 12; 10:13-15.

11. Ngkirel el mo ua ngerang a osenged er a ngerecheled el omerk er a klumech e dirrek el melisiich er a rudam er kid?

11 Ngerang er aika el eru el urerir a Rekristiano a klou a ultutelel? A doker er tia el ker e ngdi ua doker el kirel a suebek el charm el kmo, Ngera er aike el teblo el osebekel a klou a ultutelel? A nger a bleketakl. A suebek el charm a ousbech aike el teblo el osebekel me bo el sebechel el suebek. Me ngdi osisiu, ngkired el oltaut aika el eru el rolel a omesiunged el mo er a Dios me bo el sebeched el mo otutii a ngerecheled el Kristiano. Me ngkired el omes er a ngerecheled el omerk er a klumech e dirrek el melisiich er a rekldemed el oba osengel a apostol el Petrus me a Paulus el kmo aikang a dmak el tekoi. El oeak a ngera el rolel?

12. Ngmekerang e mo sebechel a Jehovah el lousbech er kid?

12 Kid el omerk er a klumech a ousbech a bek el duch er kid el olisechakl el mo melisiich a rengrir a rechad el oba tia el ungil el klumech er a Rengedel a Dios. Ngoeak tiang, e kede melatk el mo ngosuterir el mo disaiplo er a Kristus. Me nguaisei, e kede dirrek el ousbech a bek el duch me a ngat er kid el mo melisiich a rengrir a rekldemed er a klaumerang el oeak a tekinged me a omerelled el ngii a olechotel a grazia er a Dios. (Osisechakl 3:27; 12:25) A doruul el uaisei, e kede melatk el ngosuterir me te melemolem el disaiplo er a Kristus. Ngar er aika el eru el tekoi​—el omerk er a klumech el mo er a rechad e de dul “kesiou”​—e kede oba mekreos el techall el mesiou me bo el sebechel a Jehovah el lousbech er kid.​—Galatia 6:10.

“Bo Mungil Kaubltikerreng”

13. Ngera mo duubech a lsekum e ngmo diak de dul “kesiou”?

13 A Paulus a milengelechel er a rekldemel er a klaumerang el kmo: “Bo mungil kaubltikerreng loba bltikerreng ra klodam; e bo mkaidesachel el kakull.” (Rom 12:10) Me nguaisei, a bltkil a rengud el mo er a rudam er kid a rullid el mo mesiou el oba rengud el rokir el ua tebechelel a grazia er a Dios. Kede medengei el kmo a lsekum a Satan a sebechel el torbengid me lak de dul “kesiou” e ngmo uchul e ngchoitechetur a kltarreng er a delongeled. (Kolose 3:14) Me sel bo el lemechitechut a kltarreng er kid e ngmo uchul a chelitechetul a ureor er a berkel a klumech. A Satan a kmal ungil el medengei el kmo a lsekum e ngtomellii a telkib er a omesiunged e ngua letemellii a cherrengelel a omesiunged.

14. Te rua techang a ngmai a klungiolir sel le dul “kesiou”? Momekesiu.

14 A de dul “kesiou” a diak di bo luchul a klungiolir tirke el nguu a grazia er a Dios e ngdirrek el tirke el meruul er ngii. (Osisechakl 11:25) Ka di molatk el kirel a Ryan me a Roni el obekel er a beluu er a Ilinois el ngar er a Merikel. Sera bo lodengei el kmo a eolt el Katrina a tilemall a betok el blirir a Resioning, e a bltikerreng er a klodam a rirelleterir el mo chemoit a urerir me a blirir e mecherar a mechetechut el mlai, e rullii el mo ungil e omekall el 900 el mael el mo er a beluu er a Louisiana. Te kiliei er isei el ta el rak el mengoit a temir me a klisichir me aike el ngar er ngii er tir el lolengeseu er a rudam er tir. A 29 a rekil el Ryan a kmo: “Sel kteloi er tia el ureor e ngrullak el mo kmeed er a Dios e mo sebechek el mesa rolel a Jehovah a lomekerreu er a rechedal.” Ngdilechelii el kmo: “Sel kuureor el obengterir a remeklou el odam er ngak e tiang a osisecheklak el mo meduch el omekerreu er a rudam el ousbech a ngeso. Ak dirrek el silubii el kmo ngbetok a tekoi el sebechir a remekekerei el chad el remuul er a chelsel a cheldebechelel a Jehovah.” Me a 25 a rekil el Roni a kmo: “Ak kmal dmeu a renguk el mlo er ngii a techellek el mo teloi er a ureor el olengeseu er a rebebil. Ak melechesuar a klou el deurreng er a klengar er ngak. E ak medengei el kmo aika el merael el mei el rak, e ngsebechek el melemolem el melai er a klungiolek er tia el ureor.”

15. Ngera bebil el uchul e kede melemolem el mesiou el ungil el tebechelel a bek el bedengel a grazia er a Dios?

15 Me nguaisei, a dolengesenges a llechul a Dios el omerk er a ungil el chais e dirrek el melisiich er a rekldemed er a klaumerang e ngmo uchul a klengeltengat el mei er kid el rokui. Tirke el dengesuterir a sebechir el melemolem el mesiou er a Jehovah, e kid a mo melechesuar sel deurreng el mei e le kid el ullengeseu. (Rellir 20:35) Me a ongdibel el rokir a mo mesisiich a lsekum a derta el chad er a chelsel a olecholt er a bltikerreng er a delongelir. Me a lmuut el tang, a bltikerreng me a ungil el omeruul el dolecholt er a delongeled a ochotii el kmo kede mera el Kristiano. A Jesus a dilu el kmo: “Cho bo mkaubltikerreng, e te mo medengelkemiu a rokuil chad el kmo kom Obengkek.” (Johanes 13:35) E ngar er a uchei er a rokui el tekoi, e a odanges a mo er a Demad el Jehovah, el urungulel el soal el melisiich er tirke el lousbech a ngeso a sebechel el meues er a delongelir a remesiungel el ngar er tia el chutem. Ngmera el betok a ungil el uchul e kede ousbech er a ngat er kid el mo “ungil tebechelel a bek el bedengel a grazia er a Dios”! Kau ke melemolem el meruul el uaisei?​—Monguiu er a Hebru 6:10.

Ke Dirk Melatk?

• Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a melisiich er a remesiungel?

• Kede mlukngerachel er a ngera el tekoi?

• Ngera bebil er a rolel e ngsebeched el ngosuterir a rekldemed er a klaumerang?

• Ngera rullid el mo melemolem el ousbech er a ngat er kid el dul “kesiou”?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 17 el llel]

Kau ke ousbech er a “ngat” er kau el olengeseu er a rebebil me a lechub e ngdi kirel a klungiolem?

[Siasing er a 19 el llel]

Kede omerk er a ungil el chais el mo er a rebebil e dirrek el olengeseu er a rekldemed el Kristiano

[Siasing er a 20 el llel]

Kede kmal chemat er tirke el mengoit a temir el lolengeseu er tirke el lousbech a ngeso