Skip to content

Skip to table of contents

A Osengir a Rekristiano el kirel a Siukang er a Kemeldiil

A Osengir a Rekristiano el kirel a Siukang er a Kemeldiil

NGMORENGES a klou el langel er a klengiterreng. A remengeiung a oubail a mechedelekelek el bail e lmangel el meklou a ngerir el di mo obiou er a chutem. A udoud me a klalo a lomelechang er a chelsel me a lechub e ngbita er a belkais el kahol. Ngngera ngar er ngii? Aikang a bebil er a telengtengil a kemeldiil el bo el kldibel er ngii a locha rebetok el dart el chad el mo melmesumech er a mla mad el chad.

Te betok el Sioning er a Jehovah a kiei er a chelsel a beluu el rechederir me a retonari er tir a melechesuar a klou el dakt el kirir a rulekoad. Te betok el milliol el chad a oumerang el kmo sel lemad a chad, e ngmo ta er a rebladek el ngar er ngii a klisichel el olengeseu me a lechub e ngmelemall er a redi ngar. Tia el klaumerang a mocholt el oeak a betok el siukang er a kemeldiil. A dolecholt a klengiterreng a lemad a chad e ngkmal atarimai el tekoi. Ngar er ngii a ta er a taem e a Jesus me a redisaiplo er ngii a dirrek el mlengeiung er a kodellir a rebetik er a rengrir. (Johanes 11:33-35, 38; Rellir 8:2; 9:39) Engdi te dimlak a ta el lolecholt aike el imis el blekerdelel a omengeiung el mla er ngii er sel taem. (Lukas 23:27, 28; 1 Thesalonika 4:13) E ngera uchul? A ta er a uchul tia el tekoi a tir el mle medengelii a klemerang el kirel a kodall.

A Biblia a bleketakl el melekoi el kmo: “A re chad a medengei el kmo te mo mad, e ngdi rulekoad a diak a ngeral lodengei . . . A bltkil a rengrir ma klauketui er tir, ma chelechingil a rengrir a mo mad el obengterir . . . A ngii di le ngerang el bo moruul er ngii, msisichau el rullii, e ng diak le bor ngii a ureor ma uldasu ma lechub e ng klemedengei ma lechub e le llomeserreng er a beluu er a kodall [debull] el kau a mor ngii.” (Olisechakl 9:5, 6, 10) Aika el mlukreng el Bades a meketeklii el kmo sel lemad a chad, e ngdikea ngera el lolechesuar. Ngdikea el sebechel el omdasu, me a ka lomelechesiu, me a ka longedecheduch, me a lechub e bo lodengei a ngii di el ngerang. A klemedengei er kid er tia el klou a ultutelel el klemerang el ngar er a Biblia ngmekerang a lomekrael a oketmeklel a kemeldillir a Rekristiano?

“Lako Morreek a Idokel”

Me a ngii di el beluu me a lechub a bliongel er a klechad el lemla er ngii el mei, e a Resioning er a Jehovah a rokui el kerekikl el omekiai er tir er a siukang el chelsechusem er a klaumerang el kmo a rulekoad a dirk melechesuar a tekoi e sebechir el olengeseu me a lechub e te melemall er a redi ngar. A siukang el ua rengarasar el mekar el mo tutau, me a klou el mur el kirel a kemeldiil, me a ungil el klebesei er sel lemlad er ngii a chad, me a omelenget el kirir a rulekoad, a rokui el diak el klikiid el omeruul e diak el oldeu er a rengul a Dios e le ngrokui el diak debetik er a Biblia e ngbai chelsechusem er a osisechakl el lolisiich a remekngit el reng el kmo a soul me a lechub a reng er a chad a diak lemad. (Esekiel 18:4) A remera el Kristiano a diak el sebechir “el ngara tebel ra Rubak ma tebel rar mekngit el reng,” me seikid e ngdiak el kirir el teloi aikaikid el siukang. (1 Korinth 10:21) Te olengesenges er a omellach el kmo: “Mtobed ra chelsir el mo cheroid er tir, e lako morreek a idokel.” (2 Korinth 6:17) Engdi a otirekled er tia el tekoi a diak el blechoel el beot el doruul er ngii.

Te betok a ruumerang el kmo a lak lemotirakl a bebil er a siukang er a kemeldiil e a rebladek a mo mekngit a rengrir. Me a lak lemotirakl e ngkmal klou el tekoi el sebechel mo uchul a chelebuul me a lechub a kerior el mo er a rebetok el chad. A rechedal a Jehovah a diak el kengei el mo teloi er a telengtengil a kemeldiil el diak loltirakl a Bades a uchul me te betok er tir a mla medenguul e motuub me a lechub e te mo er a kemikr er a osengir a rechederir me a lechub a rechad er a beluu el lekiei er ngii. A rebebil er tir a mla motelechakl el kmo te di omtok a loruul a rechad e diak longull er a remla mad. A lebebil er a taem, e a rediak el oumerang a oribech el ngmai a ngerachel el kirel a oketmeklel a kemeldillir a Rekristiano. Me a leuaisei, kede mekerang e sebeched el oibngid er a klaititekangel el obengterir a rechad el mesisiich el oldubech a siukang er a kemeldiil el diak el oldeu er a rengul a Dios? Me a lmuut el klou a ultutelel a kmo, ngera sebeched el meruul er ngii me bo el sebeched el melemolem el cheroid er aike el diak el klikiid el omeruul me a lechub e ngsiukang el sebechel el tomall a deleuill er kid me a Jehovah?

Beketeklii a Delecherum

Ngar er a bebil er a basio, e ngsiukang el tirke el meklou el chad er a kebliil me a lechub e te chedad el ngar er a ikrel a telungalek er kid a mo olterekokl er a teletelel a kemeldiil. A blak a rengul el Kristiano a kmal kirel el meketeklii el kmo a kemeldiil a mo meketmokl el oeak a Resioning er a Jehovah el oltirakl er a omellach er a Biblia. (2 Korinth 6:14-16) A tekoi el mo duubech er a kemeldillel a Kristiano a diak el kirel el mo tomall a ukltkir a rebebil me a lechub e bo lolibas er a rebebil el tir a medengei a tekoi el doumerang me a dolisechakl el kirir a rulekoad.

Sel sekum a ongdibel er a Rekristiano a bo lolengit er ngii el mo meruul er a kemeldiil, e ngike el miltutk el mo oungerachel el elder a sebechel el mo ocholt a tekoi el mo olengeseu er tirka el mengeiung el oumerang el mo bleketakl er a rengrir a omellach er a Biblia, el ngii a motaut er a oketmeklel a kemeldiil, me bo el sebechel a rokui el tekoi el meketmokl el oltirakl a ulekrael er a Bades. A lsekum e ngngar er ngii a diak el Sioning el soal el mo meruul a siukang el diak el klikiid, e ngklou a ultutelel a bo demesisiich el dechor e doba blekeu el smodii a delecherud el Kristiano, el oeak a blekekokuii me a omengull. (1 Petrus 3:15) Engdi kede mo mekerang a lsekum e ngika el diak el oumerang el chedad, el ngar er ngii a klisichel, a melemolem el di soal a lemeketmokl a telengtengil a siukang el diak el klikiid? E seikid e tirke el oumerang el chedal a telungalek a ngmai a chimorir er ngii el kemeldiil. (1 Korinth 10:20) Sel leduubech tiang, e a di beot el cheldecheduch el kirel a kemeldiil a sebechel el mo er ngii er a Kingdom Hall me a lechub a kuk ta er a basio el sebechir tirke el kmal mekngit a rengrir er a ngika el betik er a rengrir el mla mad el ngmai a “chongelaod el lomeskid a chedaol Llechukl.” (Rom 15:4) Me alta e ngdiak a bedengel ngika el mla mad el ngar isei, engdi choua isei el omengetmokl a dirk olecholt a omengull. (Duteronomi 34:5, 6, 8) Me alta e a mesisiich el blekerdelir a rediak el oumerang el chedad a sebechel el dochel a rengelel a uldesued me a klengiterreng er kid, engdi ngsebeched el metik a ongelaod er sel klemedengei el kmo a Dios a ungil el medengei a blakerreng er kid el mo meruul a llemalt, e sebechel el mo meskid “sel diak le metuk el klisiich.”​—2 Korinth 4:7.

Mluches Aike el Soam a Bo Lemeketmokl

A chad sel lluches aike el tekoi el soal a bo lemeketmokl er a kemeldillel, e ngmo beot a bo dongedecheduch er a rediak el Sioning el chedad er a telungalek e le te ulterekokl el mo mengull aike el urungulel ngii el mlad. Me ngmo ua ngerang a teletelel a kemeldiil, e mo er ngii er oingerang, e mo er ngii er ker, e techang a mo oungerachel er ngii, a bebil er a meklou a ultutelel el tekoi el kirel el mo llechukl. (Genesis 50:5) A babier el ngar er ngii a saing er ngika el chad me a resioning er ngii a ngar er ngii a klisichel. Me tirke el omes el beduluchei el oba llomeserreng el ultuil er a omellach er a Biblia a medengei el kmo ngdiak el kirir el mengiil el mo er sel taem el sal kmal chudelang e lemerengela el smecher er a uchei er a bo loruul er tia el babier.​—Osisechakl 22:3; Olisechakl 9:12.

A rebebil a diak el sal ungil a rengrir el meluches choua isei el tekoi er a babier e omechei. Engdi a doruul el uaisei, e kede olecholt er a kllou el chad er kid el Kristiano me a dirrek el bltikerreng er kid el melatk er a rebebil. (Filipi 2:4) Ngkmal ungil a di el kid el meklemalt a tekoi el mo duubech, er a bai debechei me bo losaod a remekngit a rengrir el chedal a telungalek er kid, el tir a locha sebechir el mo morrimel el mo oltirakl a diak el klikiid el siukang el ngii a dimlak doumerang me a lechub e dekilengei.

Mrellii me Di el Beot a Ketmeklel

Ngar er ngii a klou el klaumerang el kmo a kemeldiil a kirel el klou e merael a chisel me lak lemongasech a rengrir a rebladek. A rebebil a ousbech a kemeldiil el kora techall el bo lousulecholt a bltikerreng er tir el mo er ngika el mlad, me a lechub e te olecholt a deruchellir me a kerruul er tir. (1 Johanes 2:16) Ngklou el taem me a klisiich me a dirrek el udoud a longoit el kirel me bo el ungil a kemeldiil. Tiang a sebechel el mo uchul e ngmo betok el klebesei me a lechub e ngsandei el diak el bo lemedakl a chad, e le a rechedal a melasem el mengudel a udoud el kirel a klou el blsel a kemeldiil, el uldimukl er ngii a oleng er a skoki el olluut er a cheklechel a chad me a rechedal el mo er a belual el kirel a omelakl. Ngblechoel el oketmeklel a kemeldiil a uldimukl er a rellel a blai el kirel a omengeiung el bo el kldibel er ngii a rechad, me a bedengel ngika el mlad a mo moues er ngii. A resechelil me a rechedal a telungalek el me omes er ngii a lomeka er tir, e a lebebil er a taem e te osiik a bo lekiei er ngii er bita er tia el blai er a omengeiung. Sel lebo el meoud a omelakl, e tia el blai er a omengeiung a kirir el mengetmokl er ngii el kemanget el taem el melechel a blals el mo uchul a berraod el kirel a telungalek er ngika el mlad. A lungil el ousbech aike el ngar er ngii er tir e ngsebechel el mongeseu a telungalek el ngar er a klengiterreng me ngdiak lechoit a omesiungir el mo er a Dios.​—Filipi 1:10.

A remesisiich el Kristiano a mesa llemesel a dongeroid er kid er aike el imis el omeruul el longetmokl a rechad el diak lodengei me a diak lomekerreu er a omellach er a Dios. Kid a medengei el kmo a diak el tabesul el omeruul me a siukang el diak loltirakl er a bades a “dimlak le ngara Chedam el mei, e ngbai mlara belulechad.” (1 Johanes 2:15-17) Ngkmal kired el mo kerekikl me ngdiak demekesuseu el mo oltirakl a reng er a klakemeai el diak el blekerdelir a Rekristiano el melasem el meruul a tekoi el olechit er a rebebil. (Galatia 5:26) A blekeradel el domes a olecholt el kmo sel sekum a dakt el kirir a rulekoad a uchul a omerellel a siukang me a lechub e nghaeri el tekoi er a klengar, e ngblechoel a kemeldiil el kmal mo klou el mo uldirekorek a omeruul er ngii me ngmo meringel el mutebechel. A omengull er a rulekoad a beot el rulleterir a rediak el oumerang el mo melisiich a diak el klikiid el siukang. Ngar er choua iseikid el kemeldiil, e ngsebechel el morenges a klou el diak el ultebechel el langel, me a remengedecheduch er a mla mad el di ua lengar, me a rumreked a udoud me a klalo er a bedengel ngika el ulekoad. A lsekum aika el tekoi a mlo er ngii er a kemeldillel a Kristiano, e ngmo uchul a klou el otuub el mo er a ngklel a Jehovah me a rechedal.​—1 Petrus 1:14-16.

A dodengelii a mera el blekerdelir a rulekoad e ngkirel el meskid a blekeu el mo meruul a kemeldilled el diak a chesechesemel a omerellel a tekoi er tia el beluulechad er ngii. (Efesus 4:17-19) Alta e a Jesus a kmal mle ngar er a bab e klou a ultutelel el chad el mla kiei er tia el beluulechad, engdi ngmeldakl el ngar er a blekeradel el olecholt a ungil e tabesul el uldasu. (Johanes 19:40-42) Me ngdiak a kngtil a choua isel omelakl el kirir tirke el rokui el oba “chomelebedebekel a Kristus.” (1 Korinth 2:16) Me ngulterekokl el di beot a ketmeklel a kemeldillir a Rekristiano, e sei a kot el ungil el rolel e kede oibngid er a diak el klikiid el omeruul el omtok a Bades, e kutmeklii a blekeradel el ngii a olecholt a omengull e ungil el kirir a rebetik a rengrir er a Dios.

Uriul er a Omelakl

A siukang er a kemeldiil el omtok a Bades a blechoel el melemolem el ngar er ngii er a uriul er a omelakl. Ngar er a bebil er a basio, e aike el rokui el metengchokl el tekoi el ngar er ngii er a delongelir a rechedal a telungalek a losaod e ousubes me bo el ungil a rengrir a rebladek. El di ua tiang, ngar er a bebil er a iungs e a becheleleu el merangd, el ngii a olengchelel a klausubes me a omekbeches, a lomerk el meliuekl er a debull. A rechad a medakt el kmo a lak loltirakl er tia el siukang e te ongasech a rengrir a rebladek.

A remera el Kristiano a medengei a blekerdelir a rulekoad e diak el medakt er tir. (Olisechakl 9:5, 10) Me sel lodengei el kmo a siukang er a kemeldiil a chelsechusem er a klaumerang er a rebladek, e ngrullii el kmal diak el ungil el kirir a remera el Kristiano el mo teloi er ngii. A doruul a ngii di el siukang el melemall a omellach er a Biblia e kede olecholt el kmo ngdiak dongull er a Jehovah me a lechub e domekerreu a ukltkir a rekldemed er a klaumerang.

Mrelleterir a Rechad me Lesa Klekakerous

Ngkmal dmeu a rengud e le kede mimokl er a mekngit el dakt el kirir a rulekoad el ngii a blekeradel el debetik er ngii er a rechad el ngar er a ilkolk er a klereng. (Johanes 8:32) A ‘dengalek ra llomes’ e kede olecholt a kngtil a rengud el oeak a blekeradel el olecholt a llomeserreng el mla er a Dios, el ngii a tabesul e olecholt a omengull e mutebechel el oeak a ulterekokl el omelatk el kirel a okiis. (Efesus 5:8; Johanes 5:28, 29) A choua isei el omelatk a torebengid me ngdiak bo dolecholt er a imis el klengiterreng el ngii a loruul er ngii a rechad el “diak chomeltkir.” (1 Thesalonika 4:13) Ngmeskid a blekeu el mo dechor el mesisiich el kirel a bliochel el omengull, el diak bo demeteremokl er a dekted er a rechad.​—1 Petrus 3:13, 14.

A blakerreng er kid el oltirakl a omellach er a Bades a mesterir a rechad a techall el mo mesa “klekakerous er a chad el mesiou er [a Dios] ma chad el diak losiou er [a Dios].” (Malakai 3:18) A ta er a klebesei, e ngmo diak a kodall. (Chocholt 21:4) Me chelecha el dirk dongiil er a otutel tia el mengasireng el telbilel a Dios, e bo dekerekikl me bo el sebechel a Jehovah el melemolem el omes er kid el klikiid el diak a cheisech er kid, e ileakl er tia el mekngit el beluulechad me a omerellel el oltuub er a Dios.​—2 Petrus 3:14.

[Siasing er a 30 el llel]

A deluches a urunguled el kirel a ketmeklel a kemeldilled e ngrolel a llomeserreng