Skip to content

Skip to table of contents

A Tekingel a Jesus Ngomekrael a Nglunguchem?

A Tekingel a Jesus Ngomekrael a Nglunguchem?

“Ma Jesus ra le merekong el mengedecheduch a ikal tekoi, e a seked a kmal kilebetiekl er chosisecheklel.”​—MATTEUS 7:28.

1, 2. Ngera uchul me a seked a kilebetiekl er a teletelel a osisecheklel a Jesus?

 NGKIRED el mo kongei a tekingel a di ta el ngelekel a Dios el Jesus Kristus, e mo oltaut er a chelsel a klengar er kid. Ngulterekokl el dimlak lemokesiu er a ngii di el chad er a rolel a longedecheduch. A uchul me a rechad a kmal kilebetiekl er sel teletelel a osisecheklel el ngar er sel Cheldechedechal el Ngar er a Rois!​—Monguiu er a Matteus 7:28, 29.

2 A Ngelekel a Jehovah a dimlak lolisechakl el ua blekerdelir a rechellimosk er a llach, el mle ultuil er a betok a tekoi er ngii el cheldecheduch el osisecheklir a rediak el mecherrungel el chad. A Jesus a ullisechakl el ua “tang el olab a klisiich er chomerreder” e le tekoi el lullekoi a mla er a Dios el mei. (Johanes 12:50) Ka me bo domes el lmuut el mo smesei el kmo ngmekerang a Cheldechedechal a Jesus el Ngar er a Rois a lsebechel e dirrek el kirel el omekrael a nglunguched.

Lak Moluluuch el ua Recheblad

3. Ngerang millekoi er ngii a Jesus el ngar er a Matteus 6:5?

3 A nglunguuch a kmal klou a ultutelel el tedebechel a mera el omengull, me ngkmal kired el blechoel el meluluuch el mo er a Jehovah. Engdi a nglunguched a kirel el mukrael el oeak a tekingel a Jesus el ngar sel Cheldechedechal el Ngar er a Rois. Ngdilu el kmo: “Sel moluluuch e lak muar cheblad; e te sorir el dechor ra blil chongdibel malechub e ngmetucheklel a rael e meluluuch, el leko meues. Ak meral dmu er kemiu el kmo, te mla nguu chomeksulir er ngiil tekoi.”​—Matteus 6:5.

4-6. (a) Ngera uchul me a rechad er a Farisee a mle sorir el meluluuch el “dechor ra blil a chongdibel malechub e ngmetucheklel a rael”? (b) Ngmilekerang e a reuaisei el cheblad a ngilai a “chomeksulir er ngiil tekoi”?

4 Sel loluluuch e a redisaiplo er a Jesus a dimlak el kirir el mesuub er a “recheblad,” el ua rechad er a Farisee el di tir el meruul er tir el leko te melemalt el chad, el ochotel a blakerreng er tir er a buai a di mle klsuul. (Matteus 23:13-32) Tir el cheblad a mle sorir el meluluuch el “dechor ra blil chongdibel malechub e ngmetucheklel a rael.” E ngera uchul? Me bo el sebechir el “meues” er a rechad. A Rechijudea er a kot el dart el rak a mle siukang er tir el dmak el kldibel el meluluuch sel loldars a delaol el tenget er a templo (el ngar er a bekord el etiu el klok er a tutau me a edei el klok er a chodochosong). Te betok el kiliei er a Jerusalem a mo meluluuch el obengkel a seked er a remengull el meliuekl er a mekesekesel a templo. Ngar er a ikrel a mats e a reblak a rengrir el Chijudea a meluluuch el eru el taem el “dechor ra blil chongdibel.”​—Momekesiu er a Lukas 18:11, 13.

5 A ruumesingd el chad a mle cheroid er a templo sel letemel aike el nglunguuch, me seikid e te locha meluluuch el di ngar er aike el basio el lengar er ngii er aikeikid el taem. A bebil er tir a mle sorir sel lemei sel temel a nglunguuch, e te ngar er a ‘metucheklel a rael.’ E le ngmle sorir el “meues” er a rechad el melengelakl. Tirke el cheblad el leko ngblak a rengrir a “kemanget el meluluuch el di meruul a ues.” (Lukas 20:47) Tiang a blekeradel el diak el kired el mo obang.

6 A Jesus a dilu el kmo a reuaisei el cheblad a mla ngmai a “chomeksulir er ngiil tekoi.” Te blak a rengrir el osiik a chetengakl me a odanges er a rechad, me ngdi aikeikid a omeksullir el lengai e le Jehovah a diak bo longer aike el blulak el nglunguchir. Engdi a Jehovah a mo onger a nglunguchir a remera el oltirakl er a Kristus, el ua lolecholt aike el ongingil el tekingel a Jesus el kirel tia el suobel.

7. Ngera belkul sel omellach el kirel a omeluluuch el ngar er a “delemerab”?

7 “Me kau sel moluluuch, e bo msiseb ra delemerab er kau e mchesimer a tuangel e moluluuch era Demam el ngar sel berrotel; ma Demam el omes er sel berrotel le beskau chomeksaul.” (Matteus 6:6) A omellach er a Jesus el kirel a omeluluuch el ngar er a delemerab er a uriul er omchesmerii a chesimer a dimlak el belkul a kmo a chad a diak el sebechel el meluluuch el omtechei er a ongdibel. Tia el omellach a mle kirel el olekebai er a omeluluuch el ngar er a buai, el ngii a mleketmokl el ua lolechau a osengir a rechad el mo er ngike el meluluuch me a lechub e ngoleker a odengesir a rechad. Ngkmal kired el melatk er tia el tekoi a lsekum e kede mukngeltengat er a techall el mo meluluuch el ngar er a buai el omtechei er a rechedal a Dios. Mei me dilerrek el bo doltirakl aike el lmuut el bebil er a omellach er a Jesus el kirel a nglunguuch.

8. Ngar er a Matteus 6:7, e ngera el diak el ungil el blekerdelel a omeluluuch a diak el kired el meruul?

8 “Sel moluluuch e lak muar Chisentail el omelekl a diak a blkul tekoi; e tomdasu el kmo a le betok a ildisel chomelekoi e ngmorenges.” (Matteus 6:7) A Jesus a dirrek el millekoi er a ta er a diak el ungil el blekerdelel a omeluluuch el ngii a omeleklel a tekoi. A tekingel a dimlak el belkul a kmo ngkmal diak el sebeched el omelekl a ongit el mera el ngar er a rengud me a lechub a tekoi el olecholt a mera el omereng el saul er kid. Ngar er a sers er a Gethsemane er sel kesus er a uchei er a kodellel, e a Jesus a ulemelekl a osisiu el tekoi er a nglunguchel.​—Markus 14:32-39.

9, 10. Ngoeak a ngera el rolel e ngdiak el kired el omelekl a tekoi er a nglunguched?

9 Ngdiak el ungil a dolekoi el di omelekl el mesuub a nglunguchir a ‘Rechisentael’ el “omelekl a diak a blkul tekoi.” Ngdimlak a ngera el rellii er a remengull er a Baal er a lomekedong er a ngklel ngii el klsuul el chelid er a tutau el mo sueleb el kmo, “Monger er kemam e Baal!” (1 King 18:26) Te betok el milliol el chad er a chelechang a omelekl el oldars a nglunguchir el betok a tekoi er ngii, e le te melatk el kmo a leuaisei e “ngmorenges.” Engdi a Jesus a ngosukid el mo medengei el kmo a “betok a ildisel chomelekoi” er ngii el nglunguuch a diak a ultutelel er a osengel a Jehovah. Ngdilechel a tekingel el kmo:

10 “Misei e lak mua itir, e a Demmiu a medengei ikel mousbech er uchei er cho molengit.” (Matteus 6:8) Ngbetok el mengeteklel a klechelid er a Rechijudea a rirelleterir el mo ua Rechisentael el melekoi a betok a tekoi er ngii el nglunguuch. A nglunguuch el mera el ngar er a rengul a chad, el uldimukl er ngii a odanges me a omereng el saul me a ongit, a mera el meklou a ultutelel el tedebechel a mera el omengull. (Filipi 4:6) Engdi ngmo cheleuid a lsekum e kede melekoi a osisiu el tekoi el di omelekl el melatk el kmo ngklou a ultutelel el doruul el uaisei el ouchais er a Dios aike el dousbech. Sel doluluuch e ngkired el melatk el kmo kede mengedecheduch er ngike el ‘medengei a ikel dousbech er a uchei er dolengit.’

11. Ngera kired el melatk er ngii a lsekum e kede mukngeltengat el mo meluluuch el ngar er a buai?

11 A tekingel a Jesus el kirel a diak el ungil el blekerdelel a nglunguuch a kirel el omeklatk er kid el kmo a Dios a diak el bo el mechas a rengul er a ngar er a bab el rolel a cheldecheduch me a meklou el tekoi el dousbech er a nglunguched. Ngdirrek el kired el mo medengei el kmo a nglunguuch el ngar er a buai a diak el taem el dongasech a rengrir a rurrenges er kid me a lechub e derelleterir el mo melatk el kmo ngoingerang e kede mochu melekoi el kmo “Amen.” A dousbech a nglunguuch el meruul a subed me a lechub e dollach er a rurrenges er kid a tekoi el diak el oltirakl er sel lullekoi er ngii a Jesus er a Cheldechedechal el Ngar er a Rois.

A Jesus a Olisechakl er Kid el Meluluuch

12. Ngmekerang a omosaod er a klungel a ultutelel sel ongit el kmo “le mechedaol a ngklem”?

12 Me alta e a Jesus a millekoi el omtok er a dorrekakl er tia el klou el techall el kirel a nglunguuch, engdi ngullisechakl er a redisaiplo er ngii el kmo ngmekerang a loluluuch. (Monguiu er a Matteus 6:9-13.) Sel kerebai el kirel a nglunguuch a diak el tekoi el kired el mo oboer er ngii me bo el uchul e di dolekoi el omelekl er ngii. Ngbai meskid a kerebai el domekesiu a teletelel a nglunguched er ngii. El ua tiang, a Jesus a ulemuchel el melekoi el kirel a Dios el kmo: “A Demmam el ngara eanged, le mechedaol a ngklem.” (Matteus 6:9) Ngmelemalt el domekedong er a Jehovah el kmo “Demmam” e le ngii el Ulemeob er kid e kiei “el ngara eanged.” (Duteronomi 32:6; 2 Kronika 6:21; Rellir 17:24, 28) Sel ledu “Demmam” e ngkirel el omeklatk er kid el kmo a rekldemed er a klaumerang a dirrek el ngar er ngii a kmes el deleuill er tir me a Dios. “Le mechedaol a ngklem” a ongit el kirel a Jehovah me bo loruul a tekoi el oeak sel longikiid er a ngklel er aike el bek el dellenguul el mlo er ngii er a lomuchel a ultok er a Eden el mei. Me a longer er ngii el nglunguuch, e a Jehovah a mo kikidii a beluulechad er a delengerenger e di ngii el kobkellii.​—Esekiel 36:23.

13. (a) Ngmekera tia el ongit el kmo “a rengedem le mei” a bo lemotaut? (b) A omerellel a soal a Dios er tia el beluulechad nguldimukl er a ngerang?

13 “A rengedem le mei, ma uldesuel a rengum le meruul ra belulechad el ua chomerellel ra eanged.” (Matteus 6:10) A doltirakl er tia el ongit el ngar er tia el kerebai el kirel a nglunguuch, e ngkired el melatk el kmo a ‘renged’ a kabelment er a Messias el ngar er a eanged, el ngii a ngar er a chimal a Kristus me tirke el mlokiis el mechedaol el obengkel. (Daniel 7:13, 14, 18; Isaia 9:6, 7) Me a doluluuch el kirel me “le mei” e kede olengit er a Rengedel a Dios me lokngemedeterir tirke el rokui el ngar er a beluulechad el omtok er a omengederederel a Dios. Tiang a di kmedu el mo duubech el mo meledaes er a rael el kirel a paradis el roureur a beluulechad el ngar er a llemalt me a budech me a diak a ngelsengesel el klengar. (Psalm 72:1-15; Daniel 2:44; 2 Petrus 3:13) A uldesuel a Jehovah a meketmeklang er a eanged, me a dolengit er ngii me be lemeketmokl er tia el beluulechad e ngbelkul a kmo kede olengit er a Dios me bo lotaut a moktek er ngii el kirel tia el beluulechad er kid, el uldimukl er sel bo letemelleterir a ruumtok er a chelecha el sils el di ua aike el luruul er a irechar.​—Monguiu er a Psalm 83:1, 2, 13-18.

14. Ngera uchul me ngmelemalt a dolengit el kirel a “kelel a tal sils”?

14 “Beskemam er chelechal sils a kelel a tal sils.” (Matteus 6:11; Lukas 11:3) Sel doruul er tia el ongit el oeak a nglunguuch, e kede olengit er a Dios me ngomeskid aike el dousbech el kall el kirel “a tal sils.” Tiang a olecholt el kmo ngar er ngii a klaumerang er kid er a dechal a Jehovah el mo omekerreu er aike el dousbech er a bek el sils. Tiang a diak el nglunguuch el kirel a ongtil a mo oumeder. Tia el ongit el kirel aike el dousbech er a bek el sils a sebechel el mekltkid er aike el llechul a Dios el mo er a rechad er a Israel el mo mengudel a manna el “di sebechel sel tal sils.”​—Exodus 16:4.

15. Ka msodii a belkul a ongit el kmo “mousubes a blsam, el ua ikemam el mla ousubes rar blsam.”

15 Sel ongingil el tekoi el dolengit er ngii er tia el kerebai el kirel a nglunguuch a ochau a osenged el mo er a tekoi el kired el meruul er ngii. A Jesus a dilu el kmo: “Mousubes a blsam, el ua ikemam el mla ousubes rar blsam.” (Matteus 6:12) A Evangkelio er a Lukas a olecholt el kmo aika el ‘blals’ a ‘klengit.’ (Lukas 11:4) Me ngdi sel ‘bla dousubes’ er tirke el meruul a klengit el bedulkid, e seikid e kid a sebeched el melatk el kmo kede ngmai a klausubes er a Jehovah. (Monguiu er a Matteus 6:14, 15.) Ngkmal kired el mimokl el ousubes er a rebebil.​—Efesus 4:32; Kolose 3:13.

16. Ngera belkul aike el ongit el kirel a omengarm me a sebechekled er ngike el mekngit?

16 “Lak momekesiuekl er kemam er chomengarm, e mosobelemam era mekngit.” (Matteus 6:13) Ngmekerang e sebechel el mo bleketakl er a rengud aika el teblong el kora osisiu el ongit el ngar er tia el kerebai el kirel a nglunguuch el lullekoi er ngii a Jesus? A ta el tekoi a ulterekokl el kmo: A Jehovah a diak el ongarm er kid el mo er a klengit. (Monguiu er a Jakobus 1:13.) A Satan​—el ngike el “mekngit”​—a mera el “ngikel mengarm.” (Matteus 4:3) Me nguaisei engdi, a Biblia a melekoi el kirel a Dios el kmo ngdiak el ngii a uchul e ngbai di omechei a tekoi me ngngar er ngii. (Ruth 1:20, 21; Olisechakl 11:5) Me sel ledu el kmo “lak momekesiuekl er kemam er chomengarm” e tiang a ongit el mo er a Jehovah me lak lebechekid me bo demechetichut sel demukcharm el mo diak dolengesenges er ngii. Me sel ongit el kmo “mosobelemam era mekngit” a ongit el mo er a Jehovah me lak lebecherei a Satan me bo el mesisiich er kid. Ngsebeched el oba ulterekokl el reng el kmo a Dios a ‘diak di lak loltaut er kid ra ikel medeel er kid lomengarm e le merekong, ngdirrek el rullid el mo sebeched el mtekengelii chomengarm.’​—Monguiu er a 1 Korinth 10:13.

Molemolem el Olengit e Mosiik e Molngod er a Chesimer

17, 18. Ngera belkul a dolemolem el olengit, e dosiik, e dolngod ra chesimer?

17 A apostol el Paulus a milengelechel er a rekldemel er a klaumerang el kmo: ‘Mdiblechoel meluluuch.’ (Rom 12:12) E a Jesus a dirrek el millekoi a osisiu el tekoi er a ledu el kmo: “Molengit, me le beskemiu; e mosiik mo betik; e molngod ra chesimer, me lobkais el kiriu. Le ngikel olengit a nguu, me ngikel osiik a metik, me ngikel melngod ra chesimer chobkais el kirel.” (Matteus 7:7, 8) Me ngmelemalt el tekoi a dolemolem el olengit a ngii di el ngerang el oltirakl a soal a Dios. A loltirakl a tekingel a Jesus, e a apostol el Johanes a milluches el kmo: “Sel doba lulterekokl kloumera el bedul a Dios a kmo, a dolengit a ngiidi le ngeral tekoi el oltirakl a uldesuel a Dios e ngrongesii ngiil ongtid.”​—1 Johanes 5:14.

18 A omellach er a Jesus el mo melemolem el ‘olengit e osiik’ a belkul a kmo ngkired el blak a rengud el meluluuch el diak demeterob. Ngdirrek el kired el melemolem el ‘melngod ra chesimer’ me bo el sebeched el mo soiseb er a Renged me bo doldeu a rengud er aike el klungiaol me a klengeltengat me a omeksaul el ngar er ngii. Engdi kid ngsebeched el oba ulterekokl el reng el kmo a Dios a mo onger a nglunguched? Ngsebeched, a lsekum e ngblak a rengud el mo er a Jehovah e le Kristus a dilu el kmo: “Ngikel olengit a nguu, me ngikel osiik a metik, me ngikel melngod ra chesimer chobkais el kirel.” A betok el tekoi el oldeu a rengrir er ngii a remesiungel a Jehovah a omeketakl el kmo a Dios a mera el ‘onger a nglunguuch.’​—Psalm 65:2.

19, 20. A doltirakl er a tekingel a Jesus el ngar er a Matteus 7:9-11, e ngmekerang a Jehovah a le ua betik a rengul el chedam?

19 A Jesus a ulemekesiu er a Dios el mo er a betik a rengul el chedam el omesterir a rengelekel a ungil el tekoi. Ka molebedebek er kau el leko ke mla er isei el orrenges er a Jesus el melekoi el ngar er a Cheldechedechal el Ngar er a Rois el kmo: “Ngtecha ra chelsiu a lolengit a blauang a ngelekel, e ngmsa bad? Malechub e a lolengit ra ngikl, e ngmsa bersoech? A lsekum kemiu, el mekngit el chad a uaisei el medengelii a ngma ungil sengk el mesterir ar ngelekiu, e a Demmiu el ngara eanged ngdiak bai lsal mesterir a ungil tirikel olengit er ngii?”​—Matteus 7:9-11.

20 Me a chad el chedam, alta e ng “mekngit” e le ngmludiukes er a klengit, ngdi ngdirk sebechel el oubltikerreng el mo er a rengelekel. Ngdiak el omulak er a rengelekel e bai melasem el osiik a “ungil sengk” el omesterir. Me ngua blekerdelel a chedam el me er kid, e a betik a rengul el Demad el ngar er a eanged a meskid a “ungil,” el ua chedaol el reng er ngii. (Lukas 11:13) Ngsebechel el melisiich er kid el mo meruul a blekeradel er a omesiou el lekengei a Jehovah, el ngii a Ngike el Omeskid a “bek lungil ngat ma bek el cherrungel sengk.”​—Jakobus 1:17.

Molemolem el Melai a Klungioliu er a Tekingel a Jesus

21, 22. Ngera utebengall el kirel sel Cheldecheduch el Ngar er a Rois, e ngera uldesuem el kirel aika el osisecheklel a Jesus?

21 Sel Cheldecheduch el Ngar er a Rois a mera el kot el ngar er a bab el cheldecheduch el mla meketmokl er tia el beluulechad. Ngmerael a chisel el kirel a tekoi er a klereng el lolekoi me a bleketakl el omesodel. Me ngdi ua aike el mlocholt el oeak aike el betok el tekoi el dulsaod er aika el suobel, e ngsebechel el mo uchul a klou el klungiaol el kired a doltirakl aike el omellach el ngar er tia el cheldecheduch. Aika el tekingel a Jesus a sebechel el remuul a klengar er kid er a chelechang el mo ungil e meskid a omelatk er a klengar er a ngar er a medad el ngar er ngii a deurreng er ngii.

22 Ngar er a chelsel aika el suobel, e kede di tirriter a di kesai er aike el mekreos el tekoi el ngar er a Cheldechedechal a Jesus el Ngar er a Rois. Sei a uchul me a rulerenges er ngii a “kmal kilebetiekl er chosisecheklel.” (Matteus 7:28) Tiang a ulterekokl el mo blekerdeled a dokeek a uldesued me a rengud er aika el tekoi me a lmuut el bebil er a mekreos el osisecheklel Ngika el Klou el Sensei, el Jesus Kristus.

Ngerang a Nger er Kau?

• Ngerang millekoi a Jesus el kirel a blulak el nglunguuch?

• Ngera uchul me ngdiak el kired el di omelekl a tekoi er a nglunguched?

• Ngera el ongit a ngar er sel kerebai el kirel a nglunguuch el lullekoi er ngii a Jesus?

• Kede mekerang e melemolem el ‘olengit e osiik e melngod ra chesimer’?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 19 el llel]

A Jesus a millekoi el omtok er a recheblad el di milluluuch me bo el uchul e lemeues e lemorenges er a rebebil

[Siasing er a 21 el llel]

Kau ke medengei el kmo ngera uchul me ngmelemalt a doluluuch el kirel a keled er a bek el sils?