Skip to content

Skip to table of contents

Bechei a Tekingel a Jesus me Lengedechii a Blekerdelem

Bechei a Tekingel a Jesus me Lengedechii a Blekerdelem

“Ngikel lulderchii a Dios a melekoi a tekoi ra Dos.”​—JOHANES 3:34.

1, 2. Ngsebeched el omekesiu aike el tekingel a Jesus el ngar er a Cheldechedechal el Ngar er a Rois el mo er a ngerang, e ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a uchetemel a mlengai er a “tekoi ra Dios”?

 SEL kot el klou el teluk el diamond er a chelecha el sils a Star of Africa el 530 el carat er ngii. Ngmera el mekreos el bad! Engdi lmuut el ngar er a bab a kerresel er ngii aike el mekreos el klalo er a klereng el debetik er a Cheldechedechal a Jesus el ngar er a Rois. Ngdiak el mechas a rengud e le a tekoi el lullekoi a Kristus a mla er a Jehovah el mei. Me a lolekoi el kirel, e a Jesus a dilu el kmo: “Ngikel lulderchii a Dios a melekoi a tekoi ra Dios.”​—Johanes 3:34-36.

2 Alta e sel Cheldecheduch el Ngar er a Rois a locha a di meldung er a kesai er a okedei el bung, engdi ngar er ngii er ngii a 21 el kakerous el omelekoi el mlengai er a kleai el babier er a Chuodel el Renged. Me ngkmal mle mesisiich a uchetemel el mlengai er a “tekoi ra Dios.” Ka me bo domes er a chelechang el kmo kede mekerang a doltaut a bebil er aika el meringelchad el omelekoi el debetik er a cheldechedechal a betik er a rengul a Dios el Ngelekel.

“Momuchel el Mong Mo Mrellii a Deleuill er Kau ma Chodam er Kau”

3. A uriul er a lomeklatk er a redisaiplo er ngii el kirel a telemellel a ngasecherreng, e ngera el omellach a lebilsterir a Jesus?

3 A de Kristiano e ngdmeu a rengud el melisiich er a budech e le ngngar er ngii er kid a chedaol el reng er a Dios, e a rodech er ngii a uldimukl er ngii a deurreng me a budech. (Galatia 5:22, 23) A Jesus a dimlak el soal a redisaiplo er ngii a loriid a budech me a deurreng er tir me a uchul e ngmilengelechel er tir el kirel a ngasecherreng el kemanget el taem el ngii a sebechel el mo uchul a kodall. (Monguiu er a Matteus 5:21, 22.) E a ongingil e ngdilu el kmo: “Misei e cho molecha ku uldersem el mor cholengetongel, e mlatk el kmo ngngarngii a ngeral metacherbesul ra rengul chodam er kau el bedul kau, e bechere sel uldersem er medal cholengetongel; e momuchel el mong mo mrellii a deleuill er kau ma chodam er kau, e sola e bochung mo mlia uldersem.”​—Matteus 5:23, 24.

4, 5. (a) Ngera sel ‘uldars’ el lullekoi er ngii a Jesus el ngar er a Matteus 5:23, 24? (b) Ngua ngera klungel a ultutelel a semecheklel a deluill er kid me a telemall a rengul el odam er kid?

4 A ‘uldars’ el lullekoi er ngii a Jesus a mle ngii di el ngerang el blo loldars er a templo er a Jerusalem. El di ua tiang, a tenget el charm a kmal mle meklou a ultutelel e mle tedebechel a omengull er a rechedal a Jehovah el mo er ngii. Engdi a Jesus a millisiich a tekoi el lmuut el klou a ultutelel​—el ngii a mle semecheklel a deluill er a chad me a odam er ngii er a uchei er a bo loba uldersel el mo er a Dios.

5 Ngera el klubeled a dengai er aike el tekingel a Jesus? Ngulterekokl el omerelled el mo er a rebebil a ngar er ngii a lerellii er a deluill er kid me a Jehovah. (1 Johanes 4:20) E mera el tekoi, a tenget el uleldars el mo er a Dios er a irechar a dimlak a ultutelel a lsekum a chad el millenget a mle mekngit a omerellel el mo er a rechad.​—Monguiu er a Mika 6:6-8.

A Klengareourreng a Klou a Ultutelel

6, 7. Ngera uchul me kede ousbech a klengareourreng sel dolasem el mesumech er a budech er a delongeled kid me a odam el detilemelii a rengul?

6 A semecheklel a deluill er kid me a telemall a rengul el odam er kid a sebechel el mo uchul a omelsemai el kirel a klengareourreng er kid. A rengar er a eou a rengrir el chad a diak longaititekangel er a rekldemir er a klaumerang el melasem el omeketakl a llemeltir. A choua isei el tekoi a sebechel el mekdubech a diak el ungil el blekeradel​—el di osisiu ngii me a tekoi el mle ta lengar er ngii er a delongelir a Rekristiano er a Korinth er a irechar. A apostol el Paulus a milsaod el kirel ngii el blekeradel er a ledu el kmo: “A blekerdeliu el kaotutakl a ngelsengesiu a uchul. Ngera me ngdiak mnguu a chelebirukel? Ngera me ngdiak bai mecheblad?”​—1 Korinth 6:7.

7 A Jesus a dimlak ledu el kmo ngdi kired el mo er a odam er kid el mo omeketakl el mo er ngii el kmo kid a melemalt e ngii a cheleuid. E le a moktek er kid a soad el mesumech er a budech er a delongeled. A doruul a budech e ngkired el bleketakl el ouchais aike el tekoi el domelechesiu. Ngdirrek el kired el mo medengei el kmo ngika el chad el dongedecheduch er ngii me ngtelemall a rengul. E a lsekum e kede mla er a cheleuid e ngulterekokl el kmal soad el mo ngar er a eou a rengud el olengit a klausubes er ngii.

“A lsekum a Kidekmel a Medam a Melibas er Kau”

8. Mtelkib el smodii a belkul a tekingel a Jesus el ngar er a Matteus 5:29, 30.

8 Ngar er sel Cheldechedechal el Ngar er a Rois, e a Jesus a milskid a kmal ungil el omellach el kirel a tekoi er a kldung. Ngmle medengei el kmo aike el diak el cherrungel el klekedellel a bedenged a sebechel el mo uchul e kede mekususeu el mo er a telemall. Me seikid e a Jesus a dilu el kmo: “A lsekum a kidekmel a medam a melibas er kau, e bechetir el choitii; le ngbai klungiolem a lriid a tara klekedall ra bedengem, e a bedengem el rokir lak bo lobidokl ra Gehenna. Ma lsekum a kidekmel a chimam a melibas er kau, e mdebesii el choitii; e ngbai klungiolem a lriid a tara klekedall ra bedengem, e a bedengem el rokir lak le bora Gehenna.”​—Matteus 5:29, 30.

9. Ngmekerang a ‘medad’ me a ‘chimad’ a le ‘sibesengid’?

9 A ‘mad’ el lullekoi er ngii a Jesus a omtechei er a klisiich me a lechub a duch er kid el mo omdalem a uldesued er a kmung ngerang, me a ‘chim’ a melutk el kirel aike el doruul el olab a chimad. A lak dekerekikl, e aika el klekedellel a bedenged a sebechel el ‘soibesengid’ me ngmo diak el ‘ungil a delongeled kid ma Dios.’ (Genesis 5:22; 6:9) Sel demeasem el mo diak dolengesenges er a Jehovah, e seikid e ngkmal kired el mo rullii a mesisiich e ulterekokl el tekoi, el ua dedu el kmo kede omechit a medad me a lechub e kede meluk a chimad.

10, 11. Ngerang a sebechel el ngosukid el olechib er kid er a tekoi er a deleboes?

10 Kede mekerang e okebai a osenged me ngdiak el metechudakl er a mekngit el omeruul? A Job, el meluu er a Dios el chad, a dilu el kmo: “Ak mla rullii a mesisiich el telbilek el kmal diak bo kngibes a kumes er a tar a ekebil.” (Job 31:1) A Job a mle bechiil el chad el mle blak a rengul el diak el soal el mo tomall a llechul a Dios el kirel a tekoi er a kldung. Tiang a kirel el mo blekerdeled, a debechiil me a lak. A dolechib er kid er a tekoi er a deleboes, e ngkired el mo mukrael er a chedaol el reng er a Dios el ngii a omekdubech a ulserechakl el reng er a chelsir tirke el betik a rengrir er a Dios.​—Galatia 5:22-25.

11 A dolechib er kid er a tekoi er a deleboes, e ngungil a di el kid el oker er kid el kmo, ‘Ngak, ak mecherei a osengek me ngomekdubech a ngibes er a chelsek el kirel a deleboes el omeruul el ngar er ngii er a babier me a tv me a Internet?’ Ngdirrek el bo delatk aika el tekingel a disaiplo el Jakobus el kmo: “Ele chad el mechitikaik a mekurs ra ikel di ngelbesel a rengul e mekesuseu. Ma ngibes a mo dioll e mechellii a klengit; ma klengit a le mecherrungel e ngmechellii a kodall.” (Jakobus 1:14, 15) Me nguaisei, a lsekum e ngngar er ngii a chad el mla tibir a rengul el mo er a Dios el “mo nguibes e omes” er a ta er a chad el melatk a tekoi er a deleboes, e ngkirel el mo meruul er a klou el omelodech er a uldesuel el di ua sodel a lomechit er a medal el mengoit er ngii.​—Monguiu er a Matteus 5:27, 28.

12. Ngera el omellach er a Paulus a sebechel el ngosukid el mo omtok a ngelbesel a tech?

12 A mekngit el usbechel a chimad a sebechel el mo uchul e kede mo tomall a llechul a Dios el kirel a tekoi er a kldung, a uchul me ngkmal kired el mo ulterekokl a rengud el soad el melemolem el klikiid. Seikid e ngkmal kired el oltirakl a omellach er a Paulus el kmo: “Mokoad a ikel ngara chelsiu el tekoi ra belulechad: el deleboes, ma ngellengalek, ma ngibes ra deleboes, ma mekngit el ngibes, ma nglemokel, e a nglemokel a di omengull el bleob e merekong.” (Kolose 3:5) Tia el tekoi el “mokoad” a melisiich er sel mesisiich el tekoi el bo doruul er ngii el omtok a ngelbesel a tech er kid.

13, 14. Ngera me ngklou a ultutelel a domekiai er kid er a mekngit el uldasu me a omeruul?

13 A bo lolsobel er a klengar er ngii, e a chad a ulterekokl el mo kongei me lemedebes a chimal me a lechub e ng ochil. Me tia el belkul a tekoi el kmo “choitii” a medad me a chimad a klou a ultutelel el kired me bo el sebeched el omekiai er kid er a mekngit el uldasu me a omeruul el ngii a sebechel el mo uchul e kede oridii a kengei er a Dios. A dolemolem el klikiid a uldesued me a omerelled me a klereng er kid, sei a di ta el rolel e ngsebeched el chemiis er a diak a ulebengelel el telemall el lomtechei er ngii a Gehenna.

14 Kid el mludiukes er a klengit e diak demecherrungel a uchul me a dolemolem el klikiid er a tekoi er a kldung e kede ousbech a blakerreng. A Paulus a dilu el kmo, “[Ak] melik a bedengek el meruul el mo chederdellek, le lak kuaisei e ngmekngit a kusisecheklterir ar ngodech el chad e ngak bo kmetom.” (1 Korinth 9:27) Seikid e bo dolemolem el oltaut aika el omellach er a Jesus el kirel a tekoi er kldung, e lak debechikid me bo doruul a tekoi el olecholt el kmo ngdiak doba omereng el saul el kirel a olubet el tengetengel.​—Matteus 20:28; Hebru 6:4-6.

“Morous”

15, 16. (a) Ngmilekerang a Jesus er a leketmeklii a ungil el kerebai el kirel a omerous? (b) Ngera belkul a tekingel a Jesus el lluches er a Lukas 6:38?

15 A tekingel a Jesus me a ngar er a bab el kerebil a melisiich er a reng er a omerous. Ngullecholt er a klou el blekerurau el reng er a lemei er tia el beluulechad el kirel a diak el cherrungel el klechad. (Monguiu er a 2 Korinth 8:9.) A Jesus a kilengei el chemoit a klebkellel er a eanged e mle chad e mlo odersii a klengar er ngii el kirir a rediak el mecherrungel el chad, el bebil er tir a mo melai a dikesir er a eanged el mo kldemel el mengedereder er a Renged. (Rom 8:16, 17) Me a Jesus a kmal millisiich er a blekerurau el reng er sera ledu el kmo:

16 “Morous, me lekor kemiu; te mo tuikm e mat, el mo olsibes el mo ungil a telkelel el lekor cholsechelel er kemiu. Le sel telkael el moba el meluk a mo metuk lekor kemiu.” (Lukas 6:38) Sel tekoi el kmo “te mo tuikm e mat” a melutk el kirel a siukang er a rebebil el chad er a oteruul sel lomekeek a ikrel a bilir a rumechar a klalo, el bla ledeu el mo kora bek el llechotel er a debosir el ousbech el mesuk a klalo. Me a blekerurau el reng el dolecholt er ngii a sebechel el mo uchul e kede ngmai a ungil el omerellir a rechad er aike el taem el dousbech a ngeso.​—Olisechakl 11:2.

17. Ngmilekerang a Jehovah a leketmeklii sel kot el ngar er a bab el kerebai el kirel a omerous, e tia ngsebechel el mo uchul a ngera el deurreng el kired?

17 A Jehovah a betik a rengul e omesterir a omeksullir tirke el dmeu a rengrir el merous. Ngkiltmeklii sel kot el ngar er a bab el kerebai er a lodureklii a di ta el Ngelekel el mei me bo el uchul “me tirkel rokui loumera er ngii a diak bo lriid, e bai mo oba diak a ullebengelel klengar.” (Johanes 3:16) A Paulus a milluches el kmo: “Ngikel omriid el obdois a mo meridm lobdois. A dertal chad bo loruul el ua ikel tebilel a rengrir, e lak lorreked ma lak le morimel, ele Dios a betik a rengul er ngikel dmeu a rengul el melenget.” (2 Korinth 9:6, 7) Me a doldars a temed me a klisiched me aike el ngar er ngii er kid el mo melisiich er a mera el omengull, e ngsebechel el mo uchul a klou el deurreng me a omeksaul el kired.​—Monguiu er a Osisechakl 19:17; Lukas 16:9.

‘Lak Moutrombetang er Medemiu’

18. Ngar er a eungel a ngera el blekeradel e ngmo diak dengai a ‘omeksulled’ er a Demad el ngar er a eanged?

18 “Bo le blak a rengmiu me lak moruul a llemeltiu er mederir ar chad el leko le meues; le lsekum ngdiak muaisei e ngdiak mnguu chomeksuliu ra Demmiu el ngara eanged.” (Matteus 6:1) Sel ledu “llemeltiu” a Jesus e ngmelutk el kirel a blekeradel el ngii a oltirakl a soal a Dios. A tekingel a dimlak el belkul a kmo a omerellel a chad el oltirakl er a Dios a diak el kirel el meketmokl er a buai, e le ngmillekoi er a redisaiplo er ngii el kmo: “Ma llemesiu le uaisei el dmiich er mederir ar chad.” (Matteus 5:14-16) Engdi ngdiak el sebeched el ngmai a ‘omeksulled’ er a Demad el ngar er a eanged a lsekum e kede meruul a tekoi me bo lesekid a rechad e lechat er kid, el di ua chad el ousibai el osongel er a mederir a rechad. A lsekum e kede meruul a tekoi el oba choua isei el uldasu, e ngkmal diak el sebeched el mo oldeu er a rengud er a kmes el deluill el obengkel a Dios me a diak a ulebengelel el klengeltengat er a eungel a omengederederel a Renged.

19, 20. (a) Ngera mle belkul a tekingel a Jesus sera lolekoi el omtok a omeloko el ‘trombetang’ sel doruul a “chomerellel a bltikerreng”? (b) Kede mekerang e diak debecherei a katrul a chimad me lodengei el kmo ngerang meruul a kadekmel a chimad?

19 A lsekum e ngmelemalt a uldesued e kede mo oltirakl a uleklatk el mla er a Jesus el kmo: “Misei e sel moruul chomerellel a bltikerreng, e lak loutrombetang er medemiu, el ua loruul ra blil chongdibel ma chelsel a rael ra mats ar cheblad, el kirel me le chat er tir ar chad. Ak meral dmu er kemiu el kmo, te mla nguu chomeksulir er ngiil tekoi.” (Matteus 6:2) A “chomerellel a bltikerreng” a tekoi el luleldars el mo olengeseu er a ruluusbech a ngeso el mechebuul. (Monguiu er a Isaia 58:6, 7.) A Jesus me a rechapostol er ngii a mla er ngii a lulengudel el udoud el luluusbech el olengeseu er a remechebuul. (Johanes 12:5-8; 13:29) Me a omerusel a ngeso el mo er a remechebuul a dimlak loloko a trombetang e loruul, me a Jesus a ulterekokl el uluusbech a okesiu el melisiich a tekoi er a ledu el kmo ngdiak el kired el ‘outrombetang’ er a uchei er a dolecholt a “chomerellel a bltikerreng.” Ngdiak el kired el omerk a chisel a choua isei el omerous, el ua lurruul a Refarisee. A Jesus a ulemekedong er tir el kmo te cheblad e le tir el uluuchais er a chelsel a “blil chongdibel ma chelsel a rael ra mats” a tekoi el lurruul el olengeseu er a remechebuul. Tir el cheblad a ‘ngilai chomeksulir er ngiil tekoi.’ A omelekoi el chemat er tir, me a locha dirrek el kingall er a medal a ongdibel el ngar er a bita er a remerael a chisir el sensei er a llach, a di mle aikeikid a omeksullir e merekong, e le Jehovah a diak a ngerang el bo lebesterir. (Matteus 23:6) Me a leuaisei, ngmle kirel el mo ua ngerang a omerellir a redisaiplo er a Kristus? A Jesus a dilu er tir​—me kid—​el kmo:

20 “Me kau sel moruul er chomerellel a bltikerreng, e lak mosubed era katrul a chimam er sel tekoi el loruul er ngii a kidekmel a chimam, me le berrotel chomerellel a bltikerreng el moruul er ngii, ma Demam el omes [el ngar] er sel berrotel le beskau chomeksaul.” (Matteus 6:3, 4) A chimad a di blechoel el dmak el oureor. Me seikid e lak debecherei a katrul a chimad me bo lodengei aike el loruul a kadekmel a chimad, me ngdiak douchais a omerellel a klechubechub el doruul, el mo lmuut er tirke el kmal kmeed er kid el chad el di ua keedel a katrul me a kadekmel a chimad, me ngdiak douchais er tir.

21. A lomekmad a suled Ngike el “omes [el ngar] er sel berrotel” e nguldimukl er a ngera el tekoi?

21 A lak douchais el ousulecholt a omerelled er a klechubechub, e a “chomerellel a bltikerreng” el doruul a di berrotel. E seikid e a Demad, el “omes [el ngar] er sel berrotel,” a mo omekmad a suled. A Demad el ngar er a eanged a melemolem el “berrotel” e le ngkiei el ngar er a eanged el diak el lemoues er a mederir a rechad. (Johanes 1:18) Me a ‘lomes [el ngar] er sel berrotel’ e lomekmad a suled a uldimukl er a lengikid a Jehovah el osisebid er a kmes el deleongel el obengkel, e lousubes a kngtid, e lebeskid a diak a ulebengelel el klengar. (Osisechakl 3:32; Johanes 17:3; Efesus 1:7) Aikang a lmuut el ungil er a ngii di el odanges el dengai er a rechad!

A Mekreos el Omelekoi el Kired el Mengeluolu

22, 23. Ngera uchul me ngkired el mengeluolu a tekingel a Jesus?

22 Sel Cheldecheduch el Ngar er a Rois a kmal mui er a mekreos el tekoi er a klereng el ngar er ngii a kmal betok el telengtengil. Ngulterekokl el ngar er ngii er ngii a mekreos el tekoi el sebechel el mo uchul a deurreng er kid er a chelsel tia el mekngit el beluulechad. Chochoi, ngsebechel el mo dmeu a rengud a dongeluolu a tekingel a Jesus e debechei me lomekrael a uldesued me a rolel a klengar er kid.

23 A rokui el chad el “orrenges” e “meruul” a lullisechakl a Jesus a mo mukngeltengat. (Monguiu er a Matteus 7:24, 25.) Mei me bo doterekokl a uldesued el mo oltirakl aike el omellach er a Jesus. A lmuut el betok er aikaikid el Cheldechedechal el Ngar er a Rois a bo dosaod el ngar er sel ongingil el suobel.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel a omsmechii a deluill er kau me a miltemall a rengul el odam?

• Ngmekerang a doibngid me lak demesibas er a ‘kidekmel a medad’?

• Ngkirel mo ua ngerang a uldesued el kirel a omerous?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 15 el llel]

Ngmera el ungil a ‘omrelli a deleuill er kau’ me a miltemall a rengul el kldemem er a klaumerang!

[Siasing er a 17 el llel]

A Jehovah a omekngeltengat er tirke el dmeu a rengrir el merous