Skip to content

Skip to table of contents

Dolecholt a Omereng el Saul er Kid el kirel a Jesus​—El Ngar er a Bab el David e Ngar er a Bab el Salomon

Dolecholt a Omereng el Saul er Kid el kirel a Jesus​—El Ngar er a Bab el David e Ngar er a Bab el Salomon

“Ngdi mesang, a kuk ngaruchei ra [Salomon] a ngar tiang.”​—MATTEUS 12:42.

1, 2. Ngar er a osengir a rechad, e ngera uchul me ngmechas a rengud er a lemukrael a Samuel el mo omecheluch er a David el mo king?

 NGDIMLAK el ua teletelel a king. Ngbai mla er a osengel a profet el Samuel, e ngdi mle ngeasek el buik el klekar er a charm. Me a lmuut el tang, a belual el Bethlehem, a dimlak el ngar er a blsachel er a meklou a ultutelel el beluu. A Biblia a mesaod er ngii el kmo ng “tar a kot el kekerei el beluu er a Juda.” (Mika 5:2) Me nguaisei, ngika el kora dimlak a ultutelel el ngeasek el chad el mla er tia el kekerei el beluu a di kmedung e ngmochu mucheluch er a profet el Samuel el mo ongingil el king er a Israel.

2 A ngeasek el David a dimlak el kot el ngalek el lengiluu a demal el mo er a medal a Samuel el kirel el mo mechilt, e dirrek el dimlak el ongerung me a ka ble longedei. A David, el mle kot el kekerei er a reteai el ngelekel a Jesse el sechal, a mle dibus er a taem er a Samuel er a lebo er a blil a Jesse el mo omecheluch er a ta er a rengelekel ngika el blak a rengul el chad el mo ongingil el king er a beluu. Engdi a David a lengileltii a Jehovah, misei a mle klou a ultutelel.​—1 Samuel 16:1-10.

3. (a) A Jehovah, ngerang ngomes er ngii e klou a ultutelel sel lorriter er a chad? (b) Ngera dilubech er a uriul er a lomcheluch er a David?

3 A Jehovah a ulemes aike el dimlak el sebechel el mes a Samuel. A Dios a mle sebechel el tirterii a rengul a David e mle dmeu a rengul er aike el lules. A osengel a chad er a ikrel a diak a belkul, ngbai rengul a chad er a ngar er ngii a ultutelel er a Dios. (Monguiu er a 1 Samuel 16:7.) Me a Samuel er a bocha lodengei el kmo a Jehovah a dimlak el ngiltii a ta er tirke el teuid el meklou el ngelekel a Jesse el sechal e ngdilung me bo lemokedong ngike el kot el kekerei el ngelekel el sechal er a ked el mei. A Biblia a melekoi el kmo: “Mitia e a Jesse a uleldurech el mo melai er ngii. Ng mle klamiokel, e mesisiich a bedengel kekerel chad, el dmiich a medal. Ma RUBAK a dilu er a Samuel el kmo, ‘Ngkaikid; mchiltii!’ Ma Samuel a ngiluu a cheluchul olib e chileltii a David er mederir a rubekul. Ma David a meltuchel er a [reng] er a RUBAK er isel sils el mong.”​—1 Samuel 16:12, 13.

A David a Uleakuchei el Omtechei er a Kristus

4, 5. (a) Ka mosaod a bebil er a klaisisiu er a delongelel a David me a Jesus. (b) Ngera uchul me a Jesus a sebechel el okedongall el Ngike el Ngar er a Bab el David?

4 A Jesus, el di ua David, a mlechell er a Bethlehem er a bekord el 1,100 el rak er a uriul er a David. Ngar er a osengir a rebetok el chad, e a Jesus a dimlak el ua teletelel a king el ngike el king el lullatk el kirel a rebetok el chad er a Israel. Me nguaisei, engdi ngdi ua David, ngii a lengileltii a Jehovah, el di ua David, el mle betik er a rengul a Jehovah. a (Lukas 3:22) Me a Jesus a dirrek el “meltuchel er a [reng] er a RUBAK.”

5 A klaisisiu er tirka el terung a melemolem el ngar er ngii. El ua tiang, a David a mlengemikr er a kmeed er ngii el mesiungel el Ahithofel, me a Jesus a mlengemikr er a apostol er ngii el Judas er a Iskariot. (Psalm 41:9; Johanes 13:18) A David me a Jesus a dul uleba mesisiich el blakerreng el kirel a blil a Jehovah er a omengull. (Psalm 27:4; 69:9; Johanes 2:17) A Jesus a dirrek el mla er a uldidellel a rasech er a David el mo mengedereder. Uchei er a cherellel a Jesus, e a anghel a dilu er a delal el kmo: “A Rubak el Dios a mo msa kingall ra demal el David.” (Lukas 1:32; Matteus 1:1) Engdi aika el rokui el telbiil el kirel a Messias a mlo tmaut er a Jesus a uchul me nglmuut el kmal ngar er a bab er a David. Ngii Ngike el Ngar er a Bab el David, el lullatk el kirel a rechad el mo king er a Rengedel a Messias.​—Johanes 7:42.

Moltirakl er a Klekar el King

6. Ngoeak a ngera el rolel e a David a mle ungil el klekar?

6 A Jesus a dirrek el klekar. Ngerang a blekerdelel a ungil el klekar? Ngii a chad el blak a rengul e bekeu el omekerreu e omekang e mengkar er a delebechel er ngii. (Psalm 23:2-4) Sera lengeasek, e a David a mle klekar e kmal mle ungil el omekerreu er a chermel a demal el sib. Ngmle bekeu el mo chelebangel a kengaol el blekeradel el omekerreu er a delebechel me ngdimlak lemetemall er a raiong me a kuma.​—1 Samuel 17:34, 35.

7. (a) Ngera kiltmeklii a David el kirel a ngerechelel el ua king? (b) Ngmilekerang a Jesus e meketeklii el kmo ng Ungil el Klekar?

7 Aike el betok el rak el lechiloit a David el ngar er a ked me a bukl el omekerreu a sib a kiltmeklii el kirel a ngerachel el mo omekrael e omekerreu er a renged er a Israel. b (Psalm 78:70, 71) A Jesus me ngdirrek el ulechotii el kmo ngungil el kerebai el klekar. Ngmelai a klisiich me a ulekrael er a Jehovah sel leklekar er a “kekerel delebechel” me a ‘ngodech el chermel el sib.’ (Lukas 12:32; Johanes 10:16) Seikid, e a Jesus a mileketeklii el kmo ngmera el Ungil el Klekar. Ngkmal ungil el medengelii a delebechel er ngii me ngomekedong a derta el chermel el sib el oeak a ngklir. Ngkmal betik a rengul er a sib er ngii me sera lengar er tia el beluulechad e ngkilengei el mo odersii a klengar er ngii el kirir. (Johanes 10:3, 11, 14, 15) Ngua Ungil el Klekar, e a Jesus a kiltmeklii a tekoi el kmal dimlak el sebechel a David el rullii. A olubet el tengetengel a milkengii a rael el kirel a osebelel a klechad er a kodall. Ngdiak a ngii di el ngerang el mo torebengii me bo lak lomekrael er a “kekerel delebechel” el mo er a diak lengemed el klengar el ngar er a eanged, me a ‘ngodech el chermel el sib’ el omekrael er tir el mo er a diak a ulebengelel el klengar er a beches el beluulechad el mimokl er a rua okami el sorir el melemall er tir.​—Monguiu er a Johanes 10:27-29.

Moltirakl er Ngike el Mo Mesisiich er a Mekemad el King

8. Ngmilekerang a David e meketeklii el kmo ngmesisiich er a mekemad el king?

8 Ngua king, e a David a mle mesisiich el soldau el ulemekerreu er a belurir a rechedal a Dios, me a “RUBAK a milsa klisichel a David er a ikel bek el le blor ngii.” Ngar er a eungel a omengederederel a David, e a oliochel er a Israel a milledes er a omoachel er a Ekipten el mo lmuut er a omoachel el Eufrates. (2 Samuel 8:1-14) Me nguleak a klisichel a Jehovah, e ngmlo kot el klou a klisichel el merreder. A Biblia a melekoi el kmo: “Ma chisel a David a uleberk er a bek el beluu, e a RUBAK a riruul a bek el beluu el mo medakt er ngii.”​—1 Kronika 14:17.

9. Ka msodii el kmo ngmekerang a Jesus el ngii a Telutk el King e mlo mesisiich er a mekemad.

9 Ngdi ua King el David, e a Jesus a dimlak a kdektelel el chad. Ngua Telutk el King, e ngullechotii a klisichel er a bebrir a remekngit el reng e ulelsobel er a remla ruebet er a eungel a klisichir. (Markus 5:2, 6-13; Lukas 4:36) Mo lmuut er ngike el ngar er a bab el cheraro, el Satan el Diabelong, me ngdimlak a klisichel er ngii. Nguleak a ngelsuil a Jehovah, e a Jesus a mlo kats er a beluulechad, el ngii a chederdall er a Satan.​—Johanes 14:30; 16:33; 1 Johanes 5:19.

10, 11. Ngerang a ngerechelel a Jesus el ua King er a Mekemad er a eanged?

10 Ngbekord el 60 el rak er a uriul er a kodellel me a okisel a Jesus el mo er a eanged, e a apostol el Johanes a ngiluu a ues el kirel a Jesus el ngar er sel deruchellel el ua King er a Mekemad el ngar er a eanged. Ngmilluches el kmo: “Mesang, ngtobeda becheleleul uos el mei, e ngikal dengchokl er ngii choba ukar; ma krone el le bilsang, me ngtilobed el mla mo kats e lmuut el mo kats.” (Chocholt 6:2) Ngike el dengchokl er a becheleleu el uos a Jesus. A ‘krone a le bilsang’ er sera 1914 er a bo ltechelii a deruchall er a Kleking el ngar er a Rengedel el ngar er a eanged. Uriul er isei, e “ngtilobed el mla mo kats e lmuut el mo kats.” Chochoi, ngdi ua David, e a Jesus a mesisiich er a mekemad el king. Telkib el taem er a uriul er a lemedalem el King er a Rengedel a Dios, e ngmlo mesisiich er a mekemad el omtok er a Satan me ngmildeklii ngii me a remekngit el reng er ngii el me er tia el beluulechad. (Chocholt 12:7-9) Tia el omerollel el melai a klisiich a di melemolem el mo lmuut er a lemecherrungel a klisichel, el okngemedii tia el mekngit el blekeradel er a Satan.​—Monguiu er a Chocholt 19:11, 19-21.

11 Engdi ngdi ua David, e a Jesus a chubechub el king e mo omekerreu er a “kloul seked” el engelakl er a Armageddon. (Chocholt 7:9, 14) Ngdirrek el ngar er a eungel a omengederederel a Jesus me a rekldemel el mengedereder, el tirke el milekiis el 144,000, e “ngmorngii chokiis rar melemalt mar diak le melemalt.” (Rellir 24:15) Tirke el mo mekiis el me er tia el chutem a mo er ngii a techellir el kiei el diak a ulebengelel. Ngmera el ungil el klengar a ngar er ngii el kirir er a ngar er a mederir! Me de rokui el mo blak a rengud el melemolem el ‘meruul a ungil’ me bo el sebeched el mo ngar er sel taem el lebo lemui tia el beluulechad er a remelemalt e dmeu a rengrir el chad el chederdall er Ngike el Ngar er a Bab el David.​—Psalm 37:27-29.

A Nglunguchel a Salomon el kirel a Llomeserreng a Mlonger

12. Ngerang milluluuch el kirel a Salomon?

12 A ngelekel a David er a Salomon a dirrek el uleakuchei el omtechei er a Jesus. c A Salomon er sera bo el king, e a Jehovah a mlo duum er ngii er a berrous e dilu er ngii el kmo ngmo omsang aike el rokui el lullengit. A Salomon a mle sebechel el olengit el kirel a lmuut el klou el kerruul me a klisiich me a lechub a kemanget el klengar. Engdi ngbai di ullengit er a Jehovah el kmo: “Beskak a llomeserreng ma klemedengei me kuusbech el mengedereder er tir. Ele lak e ng mekera kungedereder er tial ildois er a re chedam?” (2 Kronika 1:7-10) A Jehovah a ulenger er a nglunguchel a Salomon.​—Monguiu er a 2 Kronika 1:11, 12.

13. Ngmekerang a llemesel a rengul a Salomon e dimlak lemokesiu, e techa mle Uchul a llemesel?

13 Sel klemengetel a taem el oba blakerreng a Salomon el mo er a Jehovah, e a tekingel el okiu a llomeserreng a kmal diak el sebechir tirke el letelbedebodes el chad el mo mekesiur. A Salomon a millekoi a “3,000 el belkul a tekoi.” (1 King 4:30, 32, 34) Oumesingd er aikang a melluches me a rusiik a llomes a dirk omes el kmal mekreos el omelekoi. A kuin er a Siba a merrael el 1,500 el mael el mo melasem er a llemesel a rengul a Salomon el olab a “chaitituokel ker.” Ngkmal mlo mechas a rengul er a llemesel a Salomon me a iltetel a rengedel. (1 King 10:1-9) A Biblia a meketeklii Ngike el Uchul a llemesel a Salomon sel lolekoi el kmo: “Ma beluulchad el rokir a mle sorir el mor ngii el mo orrenges er a llemesel a rengul el le bilsa Dios.”​—1 King 10:24.

Moltirakl er a Mellomes a Rengul el King

14. Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a mle “kuk ngaruchei ra [Salomon]”?

14 Ngdi ta el chad a bleketakl el llemesel a rengul a ilengelakl er a llemesel a Salomon. Ngii el chad a mle Jesus Kristus, el di mle ngii el melekoi el kirel el kmo ngii “a kuk ngaruchei ra [Salomon].” (Matteus 12:42) A Jesus a millekoi “a tekoi ra diak a ullebengelel klengar.” (Johanes 6:68) El di ua tiang, ngar er a Cheldecheduch el Ngar er a Rois e ngmillisiich a omellach el mla er a bebil er aike el belkul a tekoi el lullekoi a Salomon. A Salomon a milsaod a betok el tekoi el mle sebechel el mo uchul a deurreng er a chad el mengull er a Jehovah. (Osisechakl 3:13; 8:32, 33; 14:21; 16:20) E a Jesus a millisiich el kmo a mera el deurreng a mo er ngii el oeak a omengull er a Jehovah me a otutel a telbilel. Ngdilu el kmo: “Te ngeltengat a re medengei el kmo te chebuul a lak lousbech er a Dios; ele te mediukes er a Rengedel a Dios!” (Matteus 5:3) Tirke el oltirakl a omellach el debetik er a osisecheklel a Jesus a mekurs el mo kmeed er a Jehovah el ngii ngike el “uchelel a rokui el klengar.” (Psalm 36:9; Osisechakl 22:11; Matteus 5:8) A Kristus a ulemtechei er a “llomeserreng ra Dios.” (1 Korinth 1:24, 30) Ngua Messias el King, e a Jesus Kristus a oba “llomeserreng.”​—Isaia 11:2.

15. Kede mekerang e mo ngmai a klungioled er a llomeserreng er a Dios?

15 Kid el oltirakl er Ngike el Ngar er a Bab el Salomon, kede mekerang e mo ngmai a klungioled er a llomeserreng el mla er a Dios? A llomeserreng er a Jehovah a obeketakl el ngar er a Tekingel a uchul e ngkmal kired el mo er sel tkul er a bab el klisiched el mo osiik er ngii el oeak sel dekerekikl el mesuub er a Biblia, el ileakl aike el tekingel a Jesus el llechukl, e dmolech el melebedebek aike el donguiu. (Osisechakl 2:1-5) Ngdirrek el kmal kired el melemolem el olengit er a Dios el kirel a llomeserreng. A Tekingel a Dios a melisiich er kid el kmo a nglunguched el olengit a ngeso a mo monger. (Jakobus 1:5) Ngoeak a ngelsuil a chedaol el reng, e ngsebeched el metik a mekreos el llomeserreng el ngar er a Tekingel a Dios el sebechel el ngosukid el mo outekangel a omelsemai e meruul a mellomes el omelilt. (Lukas 11:13) A Salomon a mlengideb er a rechad e millemolem el olisechakl er tir a klemedengei. (Olisechakl 12:9, 10) A Jesus, el Bdelul a ongdibel er a Rekristiano, a dirrek el mengideb er a rechedal. (Johanes 10:16; Kolose 1:18) Me seikid a uchul me ngkmal ungil a dolemolem el mo er aike el miting er a ongdibel, el dengar er ngii e kede melemolem el mosisechakl.

16. Ngerang a klaisisiu er a delongelel a Salomon me a Jesus?

16 A Salomon a mle king el kmal betok a leriruul. Ngkildur a ureor er a omekedecheraol el meliuekl er a beluu e omekrael er a okedecherul aike el blil a king me a rael me a rolel a ralm me a olekmekiml me a basio er a kuruma er a mekemad me a belurir tirke el oungerachel a cheremel el uos. (1 King 9:17-19) A beluu el rokir a ngilai a klungiolir er a urerel el omekedechor. A Jesus me ngdirrek el mle chad er a okedecherul a blai. Ngmilekedecherur a ongdibel er ngii er a ‘bebul a risois.’ (Matteus 16:18) Ngdirrek el mo omekrael er a ureor er a okedecherul a blai el mo er ngii er a beches el blekeradel.​—Isaia 65:21, 22.

Moltirakl er a King er a Budech

17. (a) Ngera sel mle bleketakl el blekerdelel a omengederederel a Salomon? (b) Ngera dimlak el sebechel a Salomon el kutmeklii?

17 Tia el ngakl el Salomon a mlengai er a uchetemel a tekoi el belkul a kmo “budech.” A King el Salomon a milengedereder el mla er a Jerusalem, el ngii el ngakl a belkul a kmo “Uchetemel a Eru el Blekerdelel a Budech.” Aike el 40 el rak el longedereder e ngmla er ngii a diak lemokesiu el budech er a chelsel a beluu er a Israel. A Biblia a millekoi el kirel aikeikid el rak el kmo: “A re chad er a Juda ma Israel el mlar a Dan el mo lmuut er a Beerseba a mle ulecheliu a delengcheklir, ma bek el telungalek a mlar ngii a sersir er a bilong ma kerrekar el fig er ser a dirk le chad a Salomon.” (1 King 4:25) Me nguaisei, engdi a Salomon, el ngar er a cherrengelel a llemesel, a dimlak el sebechel el ngubeteterir a rechederdall er ngii er a eungel a secher me a klengit me a kodall. Engdi Ngike el Ngar er a Bab el Salomon a mo ngubeteterir a rechederdellel er aika el rokui.​—Monguiu er a Rom 8:19-21.

18. Ngar er a ongdibel er a Rekristiano, e ngera el blekeradel a doldeu er a rengud er ngii?

18 Me lmuut er a chelechang el ngar er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano, e ngar er ngii a budech er kid. Kede oldeu er a rengud er a mera el paradis er a klereng. Kede ngar er a budech el obengkel a Dios me a rengar er a bita er kid el chad. Ka momes aike el lulemlaoch a Isaia el kirel a blekeradel el dengar er a chelsel er a chelecha el sils el kmo: “Te mo remot a saider er tir el mo osib, ma biskelengir a lerot el mo oles el ikel mengemkimd a dellomel. A re beluu a mo diak lluut el mor a mekemad, el kmal diak lluut el mengedmokl el kirel a mekemad.” (Isaia 2:3, 4) Me a doruul a tekoi el oltirakl er a reng er a Dios, e kede olengeseu el melisiich er a klebekelel a paradis er a klereng.

19, 20. Ngera uchul me ngkirel el mo dmeu a rengud?

19 Engdi, a ngar er a medad el taem a lmuut el mengal mo ungil. A rebekongesenges el chad a moldeu a rengrir er a diak lemokesiu el klou el budech el ngar er a eungel a omengederederel a Jesus, e mo mekekokterir el merael el “mengubet ra blekeradel ra klsibai ra ngemed,” el mo lmuut er sel taem el lebocha lecherrungel a klengar er tir. (Rom 8:21) Uriul er a lengesechekl er sel ulebongel el skeng er a ulebongel er a Ta el Telael el Rak el Omengedereder, e “tirkel medemedemek a mo ungilbesrir el kiei el ngar a beluu el ungil a rengrir er a cherrungel budech.” (Psalm 37:11; Chocholt 20:7-10) Ngmera el tekoi, a omengederederel a Kristus Jesus a mo engelakl er a omengederederel a Salomon er a betok el rolel el kmal diak el sebeched el dobedebek!

20 A Israel a uleldeu a rengrir el ngar er a eungel a ulekrael er a Moses me a David me a Salomon, engdi kid a lmuut el mengal mo oldeu a rengud el ngar er a eungel a omengederederel a Kristus. (1 King 8:66) Me kede kmal oureng a sulel a Jehovah el milskid a di ta el Ngelekel​—el ngii a Ngike el Ngar er a Bab el Moses me a David me a Salomon.

[Aike el footnote]

a Tia el ngakl el David a locha belkul a kmo “Betik er a Rengul.” Sera lemetecholb a Jesus me a dirrek el sel taem er a lemengodech a teletelel, e a Jehovah a mla er a eanged e ulemekedong er ngii el kmo: “Ngikang a betik ra renguk el Ngelekek.”​—Matteus 3:17; 17:5.

b Ngar er a osisiu el taem, e a David a mlo ua turturk el ngelekel a sib. Ngulemes el mo er ngike el Klou el Klekar, el Jehovah, el kirel a ulekerreu me a ulekrael. Ngmillekoi el oba ulterekokl el reng el kmo: “A RUBAK a mengkerengek, me ng diak a kngesonges er ngii.” (Psalm 23:1) A Johanes el Techolb a dilengchii a Jesus el kmo ng “Ngelekel a sib ra Dios.”​—Johanes 1:29.

c A lmuut el ta er a ngklel a Salomon a mle Jedidia, el belkul a kmo “Betik er a Rengul a Jah.”​—2 Samuel 12:24, 25.

Ngsebechem el Mesaod?

• A Jesus ngmekerang e mle Ngike el Ngar er a Bab el David?

• A Jesus ngmekerang e mle Ngike el Ngar er a Bab el Salomon?

• Kau ke oba omereng el saul el kirel a ngerang er Ngike el Ngar er a Bab el David e dirrek el Ngar er a Bab el Salomon?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 31 el llel]

A omengederederel a Jesus a mo engelakl er a omengederederel a Salomon me a David er a betok el rolel el kmal diak el sebeched el dobedebek!