Skip to content

Skip to table of contents

Ngar er Ngii a Blsechel a Rokui el Tekoi

Ngar er Ngii a Blsechel a Rokui el Tekoi

A Biblia a kmo: “A bek el tekoi el duubech el ngar tial beluulchad a duubech er sel belsechel el le ngiltii a Dios.” Ngike el milluches aike el tekoi, el mellomes a rengul el King el Salomon, a millemolem el melekoi el kmo ngar er ngii a blsechel a cheroll me a blsechel a kodall, me a blsechel a omeleketek me a blsechel a omerruud, me a blsechel a bltikerreng me a blsechel a kltui. E a ulebengelel, e ngdilu el kmo: “A chad ng ngera ng korekerengii er a ikel rokui el urerel?”​—Olisechakl 3:1-9.

A REBEBIL er a rechad sel longuiu aika el tekoi, e te mo omdasu el kmo a Biblia a olsisechakl me a lechub e ngmelisiich er a klaumerang el kmo a rokui el tekoi a duubech er a mloterekokl el blsechel. Tia ngmera el uaisei? A Biblia ngolsisechakl el kmo a rokui tekoi er a klengar ngdi mla moterekokl er a uchei? “Ele chedaol Llechukl el rokui a melluches luleak a Reng ra Dios” a uchul me a tekoi el donguiu er a uchelel a Biblia a kirel el oltirakl a tekoi el ngar er a ulebengelel. Me bo desa el kmo ngerang melekoi a Tekingel a Dios el Biblia el kirel tia el tekoi.​—2 Timoteus 3:16.

Taem me a Techall

A Salomon a millemolem er a tekingel el ngar er a babier er a Olisechakl el kmo: “Ak dirrek el mlo medengelii a tar a tekoi er tial beluulchad el kmo a re bekerurt a diak di le blechoel el mo kot er a klaidesachel, ma re bekeu a diak di le blechoel el mo mesisiich er a mekemad. A re mellomes a diak di le blechoel el ngar ngii a kelir, ma re beketechiir el chad a diak di le blechoel el mo merau, ma re dachelbai a diak di le blechoel el ngosechekl el mor a ngarbab el deruchall.” E ngera uchul? Ngonger el kmo: “A taem ma techall a mor a re bek el chad.”​—Olisechakl 9:11.

A Salomon a dimlak lolekoi el kmo a bek el tekoi a di mla moterekokl er a uchei, e ngbai milsaod el kmo a rechad a diak el sebechir el mo medengei a ulebongel er a urerir e le “a taem ma techall a mor a re bek el chad.” Me ngsebechel el duubech a tekoi el mo er a chad e le ngii el ngar er a mekngit el basio er a mekngit el blsechel.

Ngdi ua tia el tekoi el kmo: “A re bekerurt a diak di le blechoel el mo kot er a klaidesachel.” Ke locha mla choiuii sel tekoi el dilubech er a klaidesachel er a redil el 3,000 el meter el mla er ngii er a 1984 el Olympics er a beluu er a Los Angeles, California, U.S.A. A teru el redil er a beluu er a Britain me a Merikel a dul millatk el mo nguu sel kolt el nguked. Engdi ngar er a melengel tia el klaidesachel, e te mlo ketitech er a kurangd. A tang a mlo obiou er a chutem me ngdikea lrurt, e ngike el kuk tang a rirekir a rurt e mlo ongeuid.

Tia el klaidesachel ngmloterekokl a rsel er a uchei? A rebebil a mo kongei el uaisei. Engdi tir el mlo kasibas e mlo obiou er a chutem a mlo uchul e te mlo er a uriul er a klaidesachel​—el tekoi el dimlak er a rengrir e duubech. A rekuk bebil a sebechir el melekoi el kmo ngmloterekokl er a uchei el kmo te mo ketitech er a kurangd. Engdi, tirke el mesaod a tekoi er a klekool a melekoi el kmo tia el tekoi a dilubech e le tirka el redil a mle meringel el kaidesachel el osiik er a mo kot el bekerurt er tir el terung. A Biblia a melekoi el kmo: “A taem ma techall a mor a re bek el chad.” Me ngsebeched el oturk a klisiched el mengetmokl a tekoi, engdi a kmung ngerang el dimlak dolatk er ngii a sebechel el ngodechii a rsel a urered, el ngii el tekoi a dimlak lemoterekokl er a uchei.

Me ngera belkul sel tekoi er a Biblia el kmo: “A bek el tekoi el duubech el ngar tial beluulchad a duubech er sel belsechel”? Ngngar er ngii a tekoi el sebeched el rullii el mo uchul a klungiaol er a klengar er kid?

A Ungil el Temel a Bek el Tekoi

Ngike el melluches er a Biblia a dimlak lolekoi el kirel a mla moterekokl el klengar er a derta el chad, e ngbai millekoi el kirel a moktek er a Dios me aike el bo loruul el kirir a rechad. Kede mekerang e mo medengelii tiang? E le aike el bades a mesaod el uaisei. Me a uriul er a lomasech a betok el tekoi el ua le “duubech er sel belsechel,” e a Salomon a milluches el kmo: “Ak medengelii sel telutk el kired el bla le beskid a Dios. Ng mla oterekokl a ungil temel a bek el tekoi.”​—Olisechakl 3:​10, 11.

A Dios a mla mesterir a rechad a betok el ureor el sebechir el meruul​—e a Salomom a ulemasech a bebil er ngii. E dirrek el meskid a techall el sebeched el di kid el melilt a bo doruul. Me nguaisei, engdi ngar er ngii a temel a bek el tekoi el mo uchul e a urered a mo ungil el ourodech. Ka momtab a tekingel a Salomon el kirel a “belsechel omelalem ma belsechel a domadel,” el ngar er a Olisechakl 3:2. A chad er a sers a medengelii a ungil el blsechel a omelalem el kirel a kakerous el dellomel. Engdi ngera mo duubech a lsekum e ngdiak loltirakl er tia el tekoi e melalem a dellemelel er a mekngit el blsechel? A lsekum e ngmle meringel el oureor e a omeridm a mle mekngit, e ngika el chad er a sers ngsebechel el omdasu el kmo a urerel ngmloterekokl er a uchei? Ngkmal diak! Ngbai dimlak lolalem a dellemelel er a ungil el temel. Ngika el chad er a sers a mle sebechel el mo ungil a sersel omko nguleltirakl a llechul a Ulemeob el kirel a blsechel a omelalem me a omeridm.

Me aike el llach el bla lruul a Dios a kirel el omekrael er a urerel a klechad el oltirakl er a moktek er ngii, engdi Ngii a dimlak lolterekokl a ulebengelel a klengar er a derta el chad, me a lechub a rsel a rokui el tekoi. A rechad a lsorir el oldeu a rengrir er a urerir, e ngkirir el mo medengei, e dirrek el oureor el oltirakl er a moktek er a Dios, el kirel a blsechel a tekoi. A moktek er a Dios a diak el sebechel el mengodech, engdi a klengar er a derta el chad a sebechel el mengodech, e le ngdimlak lemoterekokl er a uchei. Ngoeak a profet el Isaia, e a Jehovah a dilu el kmo: “Ng dirrek el mo ua isei ngii el tekingek el kulekoi er ngii, ng diak le iit el rullii sel kulemdasu er ngii el kirel; ng mo remuul a bek el kuldurech er ngii el mo meruul.”​—Isaia 55:11.

Ngmekerang a “tekingel” a Dios me a lechub a moktek er ngii el kirel tia el chutem me a ngar er a medad el klebesei e ‘remuul a bek el loldurech er ngii el mo meruul’?

Mo Medengelii a Temel a Dios

A Salomon a meskid a olechotel er a ledu el kmo: “Ng mla oterekokl a ungil temel a bek el tekoi. Ng mla meskid a urunguled el mo medengelii a ngar medad, ngdi kmal diak le beskid a deurreng er a kmo kede cherrungel el omtab er a loruul er ngii.”​—Olisechakl 3:11.

Ngkmal betok el tekoi a mla medung el kirel tia el bades. Me nguaisei, engdi kid el rokui a melebedebek el kirel a belkul a klengar me aike el mo duubech er a ngar er a medad el klebesei. Me a klteketel a taem, e a rechad a melechesuar el kmo aike el meringel el urerir a mo diak a ultutelel e le a kodall a mo torob a urerir. Kid el chad a kmal ileakl er a rokui el louteliil el charm e le ngsebeched el omdasu a tekoi el kirel chelecha el taem, e dirrek el omdasu el kirel a ngar er a medad el klebesei. E dirrek el oureng el kirel a techall el mo kiei el mo cherechar. E ngera uchul? A bades a mesaod el kmo a Dios a “mla meskid a urunguled el mo medengelii a ngar medad.”

A rechad a blechoel el melebedebek el kirel a klengar er a uriul er a kodall. A rebebil a omdasu el kmo ngar er ngii a kmung ngerang el ngar er a chelsed el melemolem el ngar er a uriul er a kodall. A rekuk bebil a oumerang el kmo a uriul er a kodall e kede lmuut el mechell er a ongingil el klengar. Me a rekuk bebil a omdasu el kmo a rokui el tekoi er a klengar a di mla moterekokl er a uchei, me ngdiak el sebeched el mo ngodechii. Ngmekngit a rengud e le ngdiak a ta er aika el omesaod el ungil el meketakl a tekoi el ngar er a rengud. E tiang a uaisei, e le a Biblia a mesaod el kmo a Dios a “kmal diak le beskid a deurreng er a kmo kede cherrungel el omtab er a loruul er ngii.”

Chelsel a kmal kemanget el taem, e a remellomes a rengrir el chad a millebedebek el kirel tia el chetituokl el tekoi el oureng el mo medengelii a belkul a klengar me a kodall, engdi ngdiak a klisiched el onger er ngii. A Dios ingii a milskid a urunguled el mo medengelii a ngar er a medad me Ngii a sebechel el meskid a ungil el nger el kirel. A Biblia a melekoi el kirel a Jehovah el kmo: “Ng mesterir a ungil a ildisel; ng mesterir a rokui a ikel lousbech.” (Psalm 145:16) Ngsebeched el metik a ungil el omesodel a tekoi el kirel a klengar me a kodall me a moktek er a Dios el kirel tia el chutem me a klengar er a rechad el ngar er a Tekingel el Biblia.​—Efesus 3:11.

[Blurb er a 5 el llel]

“A re bekerurt a diak di le blechoel el mo kot er a klaidesachel.”​—Olisechakl 9:11

[Siasing el ngar er a page 6]

A lsekum a chad er a sers a melalem a dellemelel er a mekngit el blsechel, e ngsebechel el melekoi el kmo a mekngit el omeridm a di mla moterekokl er a uchei?

[Siasing el ngar er a page 7]

Kede melebedebek el kirel a klengar me a kodall e le Dios a “mla meskid a urunguled el mo medengelii a ngar medad”