Skip to content

Skip to table of contents

Mosiik a Mekreos el Tekoi el “Berrotel er Ngii”

Mosiik a Mekreos el Tekoi el “Berrotel er Ngii”

“A chelsel a Kristus a le berrotel er ngii a rokuil mekreos el tekoi, el llomeserreng ma klemedengei.”​—KOLOSE 2:3.

1, 2. (a) Ngera te miltik er a rak er a 1922, me ngngar er ker er a chelechang? (b) A Tekingel a Dios ngomekedong er a rechad el mo mekerang?

 A MEKREOS el klalo el bla lebetik a rechad a blechoel el mo merael a chisel. El ua tiang, sera 1922 el uriul er a meringel el ureor er a chelsel a meringel el blekeradel, e a hakase el mengiis a chutem, el Howard Carter el chad er a Britain, a miltik er a debellel a Farao el Tutankhamen, el mla er ngii a kmeed el 5,000 el mekreos el klalo er a chelsel.

2 Aika el klalo er a irechar el lebiltik a Carter a mlo medechel er a chelsel a museum me a blirir a rederta el chad. Me alta e ngmlo merael a chisel er sel taem, engdi chelechang e ngdiak a ngera el lerellii er a klengar er kid er a bek el sils. Engdi a Tekingel a Dios a mengelechel er kid el mo osiik a mekreos el tekoi el ngar er ngii a lerellii er a klengar er kid el rokui. Tia el okedong a mo er a rokui el chad, e a omeksullel a lmuut el klou er a ngii di el mekreos el klalo.​—Monguiu er a Osisechakl 2:1-6.

3. Ngoeak a ngera el rolel e a mekreos el tekoi el Jehovah a mengelechel er a remengull er ngii el mo osiik, a mo uchul a klungiolir?

3 Ka molatk er a klungel a ultutelel a mekreos el tekoi el Jehovah mengelechel er a remengull er ngii el mo osiik. A ta er ngii a “omeluu er a Rubak” el ngii a sebechel el mo omekerreu e mesebechakl er kid er a taem er a ringel. (Psalm 19:9) A dosiik a “klemedengei er Ngikel Chedaol” e ngsebechel el mo uchul a klou el chetengakl el mo er a ngii di el chad el mo er ngii a kmes el deluill er ngii me ngike el Kot el Kedidai el Dios. Me a dengai aika el mekreos el tekoi er a Dios, el llomeserreng me a klemedengei me a sekutaberreng, e ngsebechel el mo uchul e kede sumechokl a mondai me a sebekreng er a klengar er kid er a bek el sils. (Osisechakl 9:10, 11) Kede mekerang e sebeched el metik aika el mekreos el tekoi?

Mosiik a Mekreos el Tekoi er a Klereng

4. Kede mekerang e metik a mekreos el tekoi el ngar er a telbilel a Dios?

4 Kid a kmal ungil el medengei el kmo kede mo metik a mekreos el tekoi er a klereng er ker, el diak de ua rehakase el mengiis a chutem me a relmuut el bebil el mo er a betok el basio el osiik a mekreos el klalo. A Tekingel a Dios a ua ileakl el babier el sebechel el ochotii a di ta el rolel e kede mo metik a mekreos el tekoi el Dios a tilbir el mo meskid. A apostol el Paulus a milluches el kirel a Kristus el kmo: “A chelsel a Kristus a le berrotel er ngii a rokuil mekreos el tekoi, el llomeserreng ma klemedengei.” (Kolose 2:3) Sel donguiu aika el tekoi, e ngsebeched el di kid el oker el kmo: ‘Ngera uchul me kede osiik aika el mekreos el tekoi? E mekerang aika el tekoi a “berrotel” er a Kristus? E kede mekerang e mo metik aika el tekoi?’ Ngsebeched el ngmai a nger er ngii sel bo dungil el omtab a tekingel a apostol el Paulus.

5. Ngera uchul me a Paulus a milluches el kirel a mekreos el tekoi er a klereng?

5 A Paulus a milluches aika el tekoi el mo er a rekldemel el Kristiano el ngar er a Kolose. Nguluuchais er tir el kmo ngchilarm el kirir me bo “le misisiich a rengrir, e le mochull el mo dmak loeak a bltikerreng.” (Monguiu er a Kolose 2:1, 2.) Ngera uchul me ngmle suebek a rengul? Ngbleketakl el kmo a Paulus a mle medengei el kmo ngsebechir a rudam er ngii el mekesuseu er a rebebil el mo melisiich a osisecheklir a Rechigrik me a lechub e te lmuut el mo melisiich a Llach er a Moses. Ngmle mesisiich el mengelechel er a rudam er ngii el kmo: “Bo le blak a rengmiu me lak mudechem ra bechachau lomengeblad el llomeserreng el mengetiit ra belulechad, e tia diak loltirakl ra Kristus, e ngbai di oltirakl a uldedelid el cheldecheduch rar chad el oltirakl a ikel reng ra belulechad.”​—Kolose 2:8.

6. Ngera me ngklou a ultutelel el domtab a uleklatk er a Paulus?

6 Chelecha el taem e kede dirrek el chelebangel a osisiu el rolel a omengetikaik er a Satan me tia el mekngit el blekeradel. A llomeserreng er a beluulechad, me a uldasu el kmo a rechad a sebechir el kiei el dmeu a rengrir el diak a klechelid er tir me a osisechakl el kmo kid a mla er a mongkii el mei a mengesuseu a uldesuir a rechad me a turrekong er tir me a blekerdelel a klengar er tir. A klsuul el klechelid a uchul aika el betok el merael a chisel el chedaol el sils. A tekoi er a ongelaod me a dirrek el usbechel a Internet a meketmokl el mo melisiich a ngibeserreng el ngii a kmal kdekudel el kirir a rebek el chad. A dolemolem el ousbech aikang e ngsebechel el beot el mengetikaik a uldesued me a  rengud el mo cheroid er a ulekrael er a Jehovah, el ngii a sebechel el mo uchul e kede urrekodel er a omelatk el kirel a mera el klengar. (Monguiu er a  1 Timoteus 6:17-​19.) Me nguaisei, ngkired el omtab er a belkul a tekingel a Paulus el mo er a rechad er a Kolose e sichedekl er a rengud a lsekum ngdiak el soad el obedikl er a ngii di el bedeklel a Satan.

7. Ngera el eru el tekoi a ledilu Paulus el mo olengeseu er a rechad er a Kolose?

7 Me a uriul er a lomeklatk er a rechad er a Kolose, e a Paulus a milsaod a eru el tekoi el sebechel el ngosuterir el mo mechelaod e mo kaubltikerreng. A kot, e ngdilu me “le nga bek el iltetel a cherrungel lutebengel a tekoi.” Misei e ngmle kirir el mo ungil el medengei a Bades me bo el mesisiich a uchetemel a klaumerang er tir. (Hebru 11:1) E sola e dilu el kmo “e bo lodengelii a Kristus, el bertelel a Dios.” Te uluusbech a lmuut el betok el tekoi er a di bo lodengelii a klemerang, e dirrek el mle kirel el mo bleketakl a rengrir el kirel a dmolech el tekingel a Dios. (Hebru 5:13, 14) Aika el uleklatk el mo er a rechad er a Kolose a dirrek el kmal ungil el kired er a chelechang! Me kede mekerang e ngmai aika el mekreos el tekoi e mo oba melemalt el klemedengei? A Paulus a ulechotii a rolel el ngar er sel tekingel el kirel a Jesus Kristus el kmo: “A chelsel a Kristus a le berrotel er ngii a rokuil mekreos el tekoi, el llomeserreng ma klemedengei.”

A Mekreos el Tekoi el “Berrotel” er a Kristus

8. Ka msodii a belkul a tekoi el “berrotel” er a Kristus. 

8 Me sel de du el kmo a mekreos el llomeserreng me a klemedengei a “berrotel” er a Kristus, e ngdiak el belkul a kmo ngchelseches el medechel el diak a chad el sebechel el mo ngmai. Ngbai belkul a kmo ngkired el mengoit a taem me a klisiich el mo osiik aika el mekreos el tekoi, e blechoel el melatk er a Jesus el ua aike el ledilu el kmo: “Ngak a rael, e klemerang, e klengar; me ngdiak a chad el mora Chedam a lak lokiu ngak.” (Johanes 14:6) Me nguaisei, a dosiik a klemedengei el kirel a Dios, e ngkired el kongei a ngeso e mo oltirakl a ulekrael er a Jesus.

9. Ngerang a ngerechelel a Jesus?

9 A Jesus a dilechelii el kmo ngii a “rael,” e dirrek el “klemerang, e klengar.” Tiang a olechotel a kmo a ngerachel el lulebang a lmuut el klou er a di el rael el mo er a Demal. A Jesus a dirrek el ngar er ngii a ngerechelel el ngii a klou a ultutelel el kirel a utebengel a klemerang er a Biblia me a diak a ulebengelel el klengar. Ngmera el tekoi, a diak el mochar el mekreos el tekoi a “berrotel” er a Jesus, e mengiil er a reblak a rengrir el chad el mesuub er a Biblia el mo medengelii. Me bo dorriter a bebil er a mekreos el tekoi el sebechel el meskid a omelatk er a ngar er a medad el klebesei me a ungil el deluill er kid me a Dios.

10. Ngera sebeched el suub el kirel a Jesus el ngar er Kolose 1:19 me a 2:9?

10 “Le rokuil cherrengelel a Kledios a mlechederoder el mo chelechad el ngara Kristus.” (Kolose 1:19; 2:9) A Jesus a ulebengkel a Demal el kemanget el taem a uchul me ngkmal ungil el medengei a blekerdelel me aike el soal a rengul. Me sel taem er a lomerk er a klumech el ngar er tia el chutem, e a Jesus a ulsisecheklterir a rebebil er aike el tekoi el lullisechakl er ngii a Demal, e ullecholt a osisiu el blekeradel el lesiluub er a Demal. Sei a uchul e ngmle sebechel a Jesus el melekoi el kmo: “Ngikel mla mesekak a mla mesa Chedam.” (Johanes 14:9) A rokui el llomeserreng me a klemedengei er a Dios a berrotel er a Kristus, e diak a lmuut el ungil el rolel e bo lsebeched el mesuub el kirel a Jehovah el ua dekerekikl el mesuub a rokui el tekoi el kirel a Jesus.

11. Ngerang a ngerechelel a Jesus el kirel a ulaoch er a Biblia?

11 “E chochotel a Jesus a reng ra ulaoch.” (Chocholt 19:10) Aika el tekoi a ochotii el kmo ngii el Jesus a klou a lerellii el kirel a betok el otutel a ulaoch er a Biblia. Ngar er sel kot el ulochel a Jehovah el llechukl er a Genesis 3:15 el mo lmuut er aike el kebkall el ues er a babier er a Chocholt, e a ulaoch a sebechel el obeketakl sel bo dodengelii a ngerechelel a Jesus el ngar er a Rengedel a Messias. Tiang a sebechel el smaod a belkul aike el betok el ulaoch er a Chuodel el Renged el mo er tirke el  diak loumerang el kmo a Jesus a ngike el telbiil el Messias. E dirrek el smodii a uchul me tirke el diak loumerang er a Chuodel el Renged el llechukl er ngii a betok el ulaoch el kirel a Messias, a ulemes er a Jesus el di ua merael a chisel el chad e merekong. A klemedengei el kirel a Jesus a mesterir a rechedal a Dios a rolel e te mo medengei a belkul a ulaoch er a Biblia el mochu tmaut.​—2 Korinth 1:20.

12, 13. (a) Ngmekerang a Jesus e “llomes er tial belulechad”? (b) Ngera ngerechelir a Rekristiano el oltirakl er a Kristus, el tir a mla mengubet er a ilkolk er a klereng?

12 “Ngak a llomes ra belulechad.” (Monguiu er a Johanes 8:12; 9:5.) Uchei er a lemechell a Jesus er tia el chutem, e a profet el Isaia a ulemlaoch el kmo: “A re chad el mirrael er a chelsel a ilkolk a mla mesa klou el llomes! Te kiliei er a mesesilkolk el beluu, ngdi chelechang e a llomes a dmiich er bebrir.” (Isaia 9:2) A apostol el Matteus a milsaod el kmo a Jesus a chirrengelii sel ulaoch er sel taem er a lomuchel el omerk er a klumech e ledu el kmo: “Mobult, e a rengedel a eanged a kmedang.” (Matteus 4:16, 17) A omesiungel a Jesus a rirelleterir a rechad el mo bleketakl a rengrir er a tekoi er a klereng el ngubeteterir er a klsibai er a klsuul el klechelid. Ngdilu el kmo: “Ngak a mlei el mo llomes er tial belulechad, el kirel me ngikel oumera er ngak bo lak le kiei ra ilkolk.”​—Johanes 1:3-5; 12:46.

13 Betok el rak er a uriul, e a apostol el Paulus a dilu er a rekldemel el Kristiano el kmo: “Ele ko mle ilkolk ra mlamemol taem, e chelechang e kom llomes el ngara Rubak; me morael el ngara teletelir ar ngalek ra llomes.” (Efesus 5:8) Me a Rekristiano a ngar er ngii a ngerechelir el kirir el mo merael el ua rengalek er a llomes e le tir el mla mengubet er a ilkolk er a klereng. Tiang a oltirakl er a tekingel a Jesus el mo er a rulebengkel el ngar er a Cheldechedechal el ngar er a Rois el kmo: “Ma llemesiu le uaisei el dmiich er mederir ar chad, me lomes a ungil lomerelliu e lodengesii a Demmiu el ngara eanged.” (Matteus 5:16) Me kau, ke obang a omereng el saul el kirel aika el mekreos el tekoi el obla betik el ngar er a Jesus me nguchul e ngsoam el ouchais er a rechad el kirel, el oeak a tekingem me a ungil el omerellem el Kristiano?

14, 15. (a) Ngerang ngomtechei er ngii a sib me a lmuut el bebil er a charm el kirel a mera el omengull er a taem er a Biblia? (b) Ngera uchul me a Jesus a mekreos el tekoi el ngar er sel deruchellel el “Ngelekel a sib ra Dios”?

14 A Jesus a “Ngelekel a sib ra Dios.” (Johanes 1:29, 36) Ngar er a Biblia e a sib a luluusbech el melenget el mo er a Dios el melubet a klengit. El ua tiang, uriul er a leketmeklii a Abraham el mo melenget er a ngelekel el Isak, e a tekoi a mlo er ngii el kmo lak molemall er a Isak e mnguu a sechal el sib el mtechir. (Genesis 22:12, 13) Sel taem er a ltobed er a Ekipten a rechad er a Israel, e a sib a dirrek el luluusbech er ngii el kirel a “Baskua el mor a RUBAK.” (Exodus 12:1-13) A Llach er a Moses a dirrek el uluusbech a kakerous el bedengel a charm, el uldimukl er a sib me a kaming el mo tenget.​—Exodus 29:38-42; Levitikus 5:6, 7.

15 Ngdiak a ngii di el tenget el lolenget a rechad el sebechel el ngubetid er a klengit me a kodall. (Hebru 10:1-4) Engdi a Jesus a “Ngelekel a sib ra Dios, el melai a kngtil a belulechad el mengeroid.” Me tia el tekoi a meketeklii el kmo a Jesus a lmuut el mekreos er a ngii di el mekreos el klalo el bla lebetik. Misei e ngkmal el ungil a dongoit a taem el mesuub el kirel a olubet e dolisiich a klaumerang er kid er tia el ileakl el sengk. A bo doruul el uaisei, e ngmo er ngii a omeltked el kirel a klengeltengat me a omeksaul​—a chetengakl me a klebkall a mo er a “kekerel delebechel” el tirke el mo obengkel a Kristus el ngar er a eanged, me a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a Paradis el chutem a mo er tirke el “ngodech el chermek el sib.”​—Lukas 12:32; Johanes 6:40, 47; 10:16.

16, 17. Mosaod er a ngerechelel a Jesus el “uchelel e orekil a kloumera er kid.”

16 “A Jesus el uchelel e orekil a kloumera er kid.” (Monguiu er a Hebru 12:1, 2.) Ngar er a 11 el bliongel er a Hebru, e kede metik er a kmal ungil el omesodel a Paulus el kirel a klaumerang, el uldimukl er a belkul a klaumerang me a ngklir a rechad el ullecholt a klaumerang er tir, el ua Noah me a Abraham me a Sarah me a Rahab me a lmuut el bebil. Ngoeak aika el tekoi e a Paulus a millisiich er a rekldemel el Kristiano el mo “melanges ra Jesus el uchelel e orekil a kloumera er kid.” Ngera uchul?

17 Me alta e tirke el blak a rengrir el chad el llechukl a ngklir er a 11 el bliongel er a Hebru a mle mesisiich a klaumerang er tir el kirel a telbilel a Dios, engdi ngdimlak lodengei a komakai el omesodel sel rolel er a Dios a bo loltaut er a telbilel el oeak a Messias me a Rengedel. Ngoeak tiaikid el rolel e a klaumerang er tir a dimlak el cherrungel. Mo lmuut er tirke el luluusbech er tir a Jehovah el meluches aike el ulaoch el kirel a Messias me ngdirrek el dimlak lodengelii a belkul aike el tekoi el lulluches. (1 Petrus 1:10-12) A klaumerang a sebechel el mo mecherrungel el di oeak a Jesus. Me ngkmal klou a ultutelel el bo lebleketakl er a rengud sel ngerechelel a Jesus el “uchelel e orekil a kloumera er kid”!

Molemolem el Osiik

18, 19. (a) Ka momasech a bebil el mekreos el tekoi er a klereng el berrotel er a Kristus. (b) Ngera uchul me kede melemolem el omes el bedul a Kristus el kirel a mekreos el tekoi er a klereng?

18 Kede mla smaod a bebil er a ngerechelel a Jesus er a chelsel a moktek er a Dios el kirel a osobelel a klechad. Ngar er ngii a lmuut el bebil el tekoi el berrotel er a Kristus. Ngmo uchul a klungioled me a deuil a rengud a lsekum kede melemolem el osiik aika el mekreos el tekoi. El ua tiang, a apostol el Petrus a ulemekedong er a Jesus el “ngikel Uchelel a klengar” e dirrek el “chemeraech” el dmiich. (Rellir 3:15; 5:31; 2 Petrus 1:19) A Biblia omekedong er a Jesus el “Amen.” (Chocholt 3:14) Kau ke medengelii a belkul me a ultutelel aike el ngerechelel a Jesus? A Jesus a kmo “mosiik mo betik.”​—Matteus 7:7.

19 Ngdiak a ta el chad er a chelsel a reksi el klengar er ngii a mui er a betok el klungiaol el kirel a diak a ulebengelel el klengar el ua Jesus. A mekreos el tekoi er a klereng a sebechel a ngii di el chad el blak a rengul el osiik el mo metik a lsekum e ngmo er a Jesus. Misei e bo ldeu a rengmiu e mukngeltengat e le kemiu el osiik a mekreos el tekoi el “berrotel er ngii.”

Ke Dirk Melatk?

• A Rekristiano te muchelechel el mo osiik a ngera el mekreos el tekoi?

• Ngera uchul me a uleklatk er a Paulus a kmal ungil el kirir a rechad er a Kolose me kid er a chelechang?

• Ka momasech a bebil er a mekreos el tekoi er a klereng el “berrotel” er a Kristus.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 12 el llel]

A Biblia a ua ileakl el babier el sebechel el lomekrael er kid el mo er a mekreos el tekoi el “berrotel” er a Kristus