Skip to content

Skip to table of contents

“Momekedelad er Kemiu ra Chelsel a Bltikerreng ra Dios”

“Momekedelad er Kemiu ra Chelsel a Bltikerreng ra Dios”

“E momekedelad er kemiu ra chelsel a bltikerreng ra Dios; e mongiil ra klechubechub ra Rubak er kid el Jesus Kristus el dimerkmo cho mnguu a diak a ullebengelel klengar.”​—JUDAS 21.

1, 2. Ngmlekerang a Jehovah e ulechotii a bltkil a rengul el mei er kid, me kid kede mekerang e medengei el kmo ngdiak lolemolem el di betik a rengul er kid?

 A JEHOVAH el Dios a mla ochotii a bltkil a rengul el mei er kid el ngar er a betok el rolel. E sel kot el ngar er a bab er ngii a oketmeklel a tenget el olubet. Ngkmal mle betik a rengul er a klechad a uchul me nguldureklii a betik er a rengul el Ngelekel el mei er a beluulechad el me mad el kired. (Johanes 3:16) Ngmirrul el uaisei e le ngsoal a dekiei el mo cherechar el melai a klungioled er ngii el bltkil a rengul!

2 Engdi tiang belkul a kmo a ngii di el ngerang el dolilt el mo meruul e a Jehovah a di melemolem el betik a rengul er kid? Ngdiak. E le ngar er a Judas 21, e kede menguiu el kmo: “E momekedelad er kemiu ra chelsel a bltikerreng ra Dios; e mongiil ra klechubechub ra Rubak er kid el Jesus Kristus el dimerkmo cho mnguu a diak a ullebengelel klengar.” Tia el tekoi el kmo “momekedelad er kemiu ra chelsel a bltikerreng ra Dios” a ua lolekoi el kmo ngar er ngii a tekoi el kired el meruul. Me a leuaisei, e ngngera kired el meruul me bo el sebeched el melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Dios?

Kede Mekerang e Melemolem el Ngar er a Chelsel a Bltikerreng er a Dios?

3. Me a Jesus ngmillekoi el kmo ngera mle klou a ultutelel el kirel me bo el sebechel el melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Demal?

3 Ngsebeched el metik er a nger er tia el ker er a chelsel a tekingel a Jesus er a ulebongel el kesus er a klengar er ngii er tia el chutem. Ngdilu el kmo: “A lsekum ko molab a llechuk, e kom kiei ra bltikerreng er ngak, el ua ngak el olab a llechul a Demak, ma kkiei ra bltikerreng er ngii.” (Johanes 15:10) Ngbleketakl el kmo, a lolemolem el oba ungil el deluill el obengkel a Demal e ngmle kirel el oltirakl a llechul a Demal. A lsekum a cherrungel el ngelekel a Dios a mle kirel el uaisei, e tiang diak el dirrek el klemerang el kired?

4, 5. (a) Ngerang a ngar er a uchei el rolel e ngsebeched el olecholt a bltikerreng er kid el mo er a Jehovah? (b) Ngera uchul me ngdiak a ungil el uchul e kede oltngakl er a uldasu el mo olengesenges a llechul a Jehovah?

4 A ngar er a uchei er a rokui el tekoi, e kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jehovah el oeak a dolengesenges er ngii. A apostol el Johanes a millekoi el kmo: “Tial tekoi el kmo, ngbetik a rengud ra Dios, a melekoi ra bo dolab a llechul. E ngiil llechul a diak le meringel.” (1 Johanes 5:3) Me nguaisei, engdi a blekongesenges a tekoi el diak el sal sorir a rechad er a chelecha el sils. Engdi mutebengii sel lolekoi er ngii el kmo: “E ngiil llechul a diak le meringel.” A Jehovah a diak longerechiil er kid el mo meruul a tekoi el diak el sebeched el meruul.

5 El di ua tiang: Ngsebechem el olengit er a sechelim me ngmengider er a klalo el modengei el kmo ngdiak el sebechel el di ngii el tang e kiderii? Ngulterekokl el diak! A Jehovah a lmuut el bekokuii er kid e ungil el medengei a telekeled. A Biblia a oterekokl a rengud el kmo a Jehovah a “melatk el kmo kid a di chebechab.” (Psalm 103:14) Me ngulterekokl el diak bo longerechiil er kid a medeel er kid el tekoi. Me ngdiak a ungil el uchul e kede oltngakl er a uldasu el mo olengesenges a llechul a Jehovah. Kede bai kmal kongei el mo olengesenges e le kede omes er ngii el kmal ungil el techall el sebeched el mo ochotii el mo er a Demad el ngar er a eanged el kmo ngmera el betik a rengud er ngii e soad el melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er ngii.

A Ileakl el Sengk el Mla er a Jehovah

6, 7. (a) Ngerang a ukltked? (b) Ka momekesiu er a kmo ngmekerang a ukltked a lengosukid el melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Dios?

6 Ngar tia el chetituokel el beluulechad el dekiei er a chelsel, e ngkired el melilt a betok el tekoi el ngar er ngii a bo lerellii er a blekongesenges er kid el mo er a Dios. Kede mekerang e sebeched el mo ulterekokl el medengei el kmo aika el tekoi el dolilt a oltirakl a soal a Dios? A Jehovah a mla meskid a sengk el ngii a kmal ngosukid er a blekongesenges er kid. Tiang a ukltked. Ngerang a ukltked? Tiang a ileakl el rolel e a chad a sebechel el di ngii el medengelii. Ngoureor el ua chad er a kerrekeriil er a chelsed, el rullid el mo sebeched el omes a omelilt el bo dechelebangel er a klengar er kid me a lechub e kede melebedebek a tekoi el bla deruul e melebodeb el kmo ngungil me a lechub e ngmekngit, ngmelemalt me a lechub e ngchebirukl.​—Monguiu er a Rom 2:14, 15.

7 Kede mekerang e sebeched el mo ungil el ousbech a ukltked? Ka momtab er tia el okesiu. A ta el chad a merael el melisebekl er a chereomel. Ngka el delibechebeab me a ka lerruul el rael me a lechub e lolengchelel a rael el sebechel el omes. Engdi ngii a melemolem el meluduus el mo tmurk er sel lebo er ngii. Ngmilekerang e mlo sebechel el uaisei? Nguleba compass. A compass a klalo el ngar er ngii a ongesimel el olecholt aike el eua el uchul a eolt me a resmel el longitengtik er ngii a sisiak el blechoel el di melutk er a diluches. A lak tia el compass el loltirakl er ngii, e ngulterekokl el remiid. Me ngdi osisiu, a chad el diak a ukltkel a blechoel el remiid sel lolasem el melilt a tekoi er a kldung me a melemalt el omeruul er a klengar.

8, 9. (a) Ngera el telkelel a ukltked a kired el melemolem el melatk? (b) Ngera sebeched el meruul er ngii el mo oterekeklii el kmo a ukltked a mera el ngar er ngii a usbechel er kid?

8 Engdi ngdi uai a compass, e a ukltked a dirrek el ngar er ngii a telkelel. A lsekum e ngika el chad el melisebekl a ulekedii a sisiak er a bita er a compass er ngii, e a resmel a compass er ngii a mo diak lolutk er a diluches. Me ngdi osisiu, a debechei a urunguled me lsal mo klou el tekoi er a uldesued, e ngera mo duubech? A blekerdeled el di mo oltirakl er a soad a sebechel el tomellii a ukltked. A Biblia a mengelechel er kid el kmo “a rengul a chad . . . a cheblad . . . [e] kmal smecher me ng diak le mukar.” (Jeremia 17:9; Osisechakl 4:23) Me a lmuut el tang, a lsekum ngika el chad el melisebekl a diak a ulterekokl el map el lobang, e a compass er ngii a diak a ngera el rellii  er ngii. Me ngdi osisiu, a lsekum e ngdiak dultuil er sel ulterekokl e diak lemengodech el ulekrael er a Tekingel a Dios, el Biblia, e a ukltked a mo ua lak a ultutelel. (Psalm 119:105) Te betok el chad er tia el beluulechad a meruul a tekoi el di sorir el kuk ngar er a uchei er a loltirakl a omellach el ngar er a Tekingel a Dios. (Monguiu er a Efesus 4:17-19.) Seikid a uchul me alta ngngar er ngii a ukltkir engdi te mo meruul a mekngit.​—1 Timoteus 4:2.

9 Ngkmal kired el tuib a rengud el diak bo deuaisei! Kede bai melemolem el ousbech er a Tekingel a Dios el olisechakl a ukltked me bo el sebechel el mera el mo er ngii a usbechel er kid. Ngkired el orrenges er a ukltked el mla mosisechakl el oltirakl er a Biblia er a bai debechei a ngelbesel a rengud me lelebid. E a osisu el taem, e kede melasem el mo er sel tkurrebab el sebeched el mengull a ukltkir a rudam me a rudos er kid. Me kede kerekikl el diak dolibas er tir el melatk el kmo a ukltkel a odam er kid a sebechel el kuk mechitechut er a ukltked.​—1 Korinth 8:12; 2 Korinth 4:2; 1 Petrus 3:16.

10. Ngera el edei el tekoi a bo dosaod er a chelechang?

10 Ka me bo deues a edei el tekoi er a klengar el sebeched el ochotii a bltikerreng er kid el mo er a Jehovah el oeak a blekongesenges. Ngar er a derta me a derta er ngii, e ngusbechall a ukltked, engdi ngar er a uchei er a rokui el tekoi, e ngii el ukltked a kirel el mukrael el oeak a omellach er a Biblia el kirel a melemalt el omeruul. Aike el edei el tekoi el sebechel el mera el ngar er a rengud e kede olengesenges er a Jehovah a: (1)Kede oubltikerreng el mo er tirke el lebetik a rengrir er tir a Jehovah, e (2) olecholt a omengull er kid el mo er a rulab a klisichel a omerreder, e (3) mo er sel tkul er a bab el klisiched el melemolem el klikiid er a osengel a Dios.

Doubltikerreng el Mo er Tirke el Lebetik a Rengrir er Tir a Jehovah

11. Ngera uchul me ngkired el oubltikerreng el mo er tirke el lebetik a rengrir er tir a Jehovah?

11 A kot, e ngkired el mo oubltikerreng el mo er tirke el lebetik a rengrir er tir a Jehovah. Sel dosaod a deluill, e a rechad a ua blekerdelel a sponge. Kede blechoel el melai a ngii di el ngerang el meliuekl er kid. A Ulemeob er kid a medengelii a telemellel me a klungiolel a klausechelei el kirir a rediak lemecherrungel el chad. Me seikid a uchul, e ngmilskid tia el mellomes el omellach el kmo: “Mosuub er a re mellomes a rengrir el chad me bo le mellomes a rengum. Cho mousechelei er a re mekebelung el chad e ke mo metemall.” (Osisechakl 13:20; 1 Korinth 15:33) Ngdiak a ta er kid el soal “metemall.” Kede rokui el soad el mo ‘mellomes a rengud.’ A Jehovah a diak el sebechel el meruul el mengal mo mellomes a rengul me a lechub e lemetemall er a ngii di el chad. Engdi ngkutmeklii a kmal ungil el kerebai el kired el kirel a klausechelei. Ka di momdasu, te rua techa el diak lemecherrungel el chad a lolilt el lousechelei er tir a Jehovah?

12. Ngua ngera el blekerdelir a rechad a lolilt er tir a Jehovah el mo sechelil?

12 A Jehovah a ulemekedong er a Abraham el kmo ‘ngsechelil.’ (Isaia 41:8) Ngika el chad a kmal mle blak a rengul e melemalt e bekongesenges el chad er a klaumerang. (Jakobus 2:21-23) Tiakid a blekerdelel a chad el lolilt er ngii a Jehovah el mo sechelil. Ngdirrek el ousechelei er a reuaisei el chad er a chelecha el sils. A lsekum a Jehovah a melilt er a reuaisei el chad el mo sechelil, e kid ngdiak el dirrek el kired el ungil el melilt er a remo sechelid me dorael el obengterir a remellomes a rengrir me bo lemellomes a rengud?

13. Me sel dolilt er a resechelid, e ngera sebechel el ngosukid el meruul a melemalt el omelilt?

13 Ngera sebechel el ngosukau el mo meruul er a ungil el omelilt el kirel tia el tekoi? A omosuub a kerebai el ngar er a Biblia e ngsebechel el ngosukau. Ka molebedebek er a klausechelei er a delongelel a Ruth me a delal a bechil el Naomi me a klausechelei er a delongelel a David me a Jonathan me sel mla er ngii er a delongelel a Timoteus me a Paulus. (Ruth 1:16, 17; 1 Samuel 23:16-18; Filipi 2:19-22) Aika el rokui el klausechelei a mla er ngii a ta el tekoi el melisiich, el ngii a bltikerreng el mo er a Jehovah. Ngsebechem el metik er a rechad el mousechelei er tir el tir a betik a rengrir er a Jehovah el di uai kau? Moba ulterekokl el reng el kmo ngar er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano, e ngklou a techellem el metik er a resechelim el uaisei. A choua isei el sechelei a diak el bo el uchul a telemellel a klereng er kau. Te bai ngosukau el mo olengesenges er a Jehovah e mukeroul er a tekoi er a klereng, e mo omriid el mo er a reng. (Monguiu er a Galatia 6:7, 8.) Te ngosukau el mo melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Dios.

Dolecholt a Omengull er Kid el Mo er a Rulab a Dereder

14. Ngera el tekoi a blechoel el rullii me ngmeringel er kid el olecholt a omengull el mo er a rulab a dereder?

14 A ongeru el rolel a dolecholt a bltikerreng el mo er a Jehovah a uldimukl er a tekoi er a dereder. Ngkmal kired el olecholt a omengull er kid el mo er a rulab a klisichel a omereder. Ngera uchul me ngkmal meringel er kid el meruul er tiang er a chelecha el taem? A ta er a uchul a kmo, a rengar er a deruchall er a omereder a diak lemecherrungel el chad. Me kid me ngdiak demecherrungel. Me kede oldechelakl er sel blekeradel el ngar kid el blechoel el saod el omtok.

15, 16. (a) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dongull er tirke el lulelterekokl er tir a ngerachel a Jehovah el mo omekerreu er a rechedal? (b) Ngera el klou a ultutelel el tekoi a desubii er sel osengel a Jehovah el kirir tirke el ngalek er a Israel el ulemtok er a Moses?

15 Me alta e ke mo melatk el kmo, ‘A lsekum e ngkmal meringel er kid el mengull er a rulab a klisichel a omerreder, e ngera me ngkired el meruul er ngii? A nger er tiang a debetik er ngii er sel tekoi er a llemeltel a klisichel a omerreder er a uldekial a eanged me a chutem. Ngtechang ngike el mngiltii el mo merredelem? A lsekum e kede ngiltii a Jehovah el mo Merredeled, e ngkired el mo olecholt a omengull er kid el mo er a klisichel a omeredelel. E le lak, e a omomdasu e ngsebeched el mera el omekedong er ngii el kmo ng Meredeled? Me a lmuut el tang, a Jehovah a blechoel el olecholt er a klisichel a omeredelel el oeak a diak lemecherrungel el chad sel loterekokl er tir a ngerachel el mo omekerreu er a rechedal. Me a bo domtok er tirkaikid el chad, e a omomdasu e ngmo ua ngerang a osengel a Jehovah el kirel a omerelled?​—Monguiu er a 1 Thesalonika 5:12, 13.

16 El ua tiang, a rengalek er a Israel er sera longiremrum e lomtok er a Moses, e a Jehovah a ulemes er tir el ua lulemtok er ngii. (Ulecherangel 14:26, 27) A Dios a dirkak lemengodech. Me a lsekum e kede mo omtok er tirke el lulelterekokl er tir a ngerachel, e ngdi ua domtok er ngii!

17. Ngera el melemalt el uldasu a kired el blak a rengud el omekeroul el kirir tirke el mloterekokl er tir a ngerachel er a chelsel a ongdibel?

17 A apostol el Paulus a ulechotii a melemalt el uldasu el bo dobang el kirir tirke el mloterekokl er tir a ngerachel er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano. Ngmilluches el kmo: “Mngesenges a ikel lolekoi ar mengetekliu e moltirakl; e te kirir el mesubed ra Dios, me te di mekar el kirel a reng er kemiu. Mo mrelleterir me lak le ngara klengiterreng, e bai le ngara deourreng loureor el uaisei, ele lak e ngdiak bo le klungioliu.” (Hebru 13:17) Me nguaisei, kede ousbech er a blakerreng el mo sebeched el mekurulii a choua isei el uldasu el olengesenges e mechechedereder. Engdi kele mobes el kmo, kede meruul el uaisei me bo el sebeched el melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Dios. Omomdasu e tiang ngdiak el ungil el turrekong el soad el chemoit a bek el klisiched el kirel?

Molemolem el Klikiid er a Osengel a Dios

18. Ngera uchul me a Jehovah a soal a dolemolem el klikiid?

18 A ongedei el rolel e kede olecholt a bltikerreng er kid el mo er a Jehovah a sel debo er sel tkul er a bab el klisiched el melemolem el klikiid er a osengel. A rechedam me a rechedil a blechoel el kerekikl me a rengelekir a di beches a bedengir. E ngera uchul? A ta er a uchul a kmo, a lebeches a bedengel a ngalek e ngmesisiich a bedengel e diak el bekesechesecher. E dirrek el mo uchul a ungil el omelekoi el mo er a telungalek er ngii e le ngolechotel a bltikerreng me a ulekerreu el mocholt el mo er ngii. Me ngngar er a osisiu el rolel, e a Jehovah a soal a deklikiid. Ngmedengei el kmo a deklikiid e ngmo uchul a klungioled. Ngdirrek el medengei el kmo a klikiid el blekerdeled a sebechel el mo uchul a odanges el mo er ngii. Tiang a kmal klou a ultutelel, e le te betok el chad a sebechir el mo mesiou er a Dios el oeak sel lomes a omerelled el bleketakl el ngodech er a blekerdelir a rechad er tia el mekngit el beluulechad.

19. Kede mekerang e medengei el kmo ngklou a ultutelel el bo leklikiid a bedenged me a basio el meliuekl er kid?

19 Ngoeak a ngera el rolel e ngkired el melemolem el klikiid? Ngkirel el ngar er a rokui el telengtengil a klengar er kid. Ngar er a Israel er a irechar, e a Jehovah a mileketeklii el mo er a rechedal el kmo ngkirir el mo klikiid a bedengir me a basio el meliuekl er tir. (Levitikus 15:31) A Llach el lebilsterir el okiu a Moses a milsaod a tekoi el kirel a omelakl el decherir me a omellib el klekedall er a omengull er tir me a omelebal el chimorir me a omeriso el ocherir me a omesilek el bilir. (Exodus 30:17-21; Levitikus 11:32; Ulecherangel 19:17-20; Duteronomi 23:13, 14) A rengalek er a Israel a mluklatk el kmo a Dios er tir el Jehovah a chedaol el belkul a kmo ngklikiid e bliochel. Me a remesiungel a dirrek el kirir el mo uai ngii el chedaol.​—Monguiu er a Levitikus 11:44, 45.

20. Ngoeak a ngera el rolel e ngkired el melemolem el klikiid?

20 Ngdirrek el kirel el mo klikiid a uldesued me a rengud. Me ngblak a rengud el oltirakl a llechul a Jehovah el kirel a klikiid el omeruul e diak demekesuseu er a uldasu er tia el beluulechad el kirel a tekoi er a deleboes. E kmal klou a ultutelel a dolemolem el klikiid a omengull er kid e dolechib er kid er a ngii di el chesechesemel a klsuul el klechelid. Ngkmal diak dobes a uleklatk el ngar er a Isaia 52:11 el kmo: “Di mereched el tuobed er a Babilon kemiu el rokui el olab a klalo er a Templo er a RUBAK! Lak morutech a ikel mokebai er ngii el tekoi; di mchedaol e mtobed er a beluu.” Chelecha el sils, e kede melemolem el klikiid a omengull er kid el oeak sel dongeroid er kid er a ngii di el rolel a omengull el lomes a Demad el ngar er a eanged el kmo ngdiak el klikiid. Sei a uchul me ngdiak dongedaol aike el ungil el klebesei er a klsuul el klechelid el haeri er a beluulechad. Nguaisei, a dolemolem el klikiid e ngsebechel el mo uchul a klou el omelsemai el mei er kid. Engdi rechedal a Jehovah a blak a rengrir el oureor el kirel tia el turrekong e le te medengei el kmo a leuaisei e ngosuterir el melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Dios.

21. Kede mekerang e mo ulterekokl el medengei el kmo ngsebeched el melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Dios?

21 A Jehovah a soal a dolemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er ngii el mo cherechar. Engdi kede rokui el kired el mo olterekokl el kmo kede mera el meruul aike el tkul er a bab el klisiched el melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Dios. Kede meruul er tiang sel doltirakl er a kerebil a Jesus e dolecholt er a bltikerreng er kid el mo er a Jehovah el oeak sel dolengesenges a llechul. A doruul el uaisei e ngmo ulterekokl a rengud el kmo ngdiak a ngii di el ngerang el “sebechel meleakl er kid ra bltikerreng ra Dios el ngara Kristus Jesus el Rubak er kid.”​—Rom 8:38, 39.

Ke Dirk Melatk?

• Ngmekerang a ukltked a lengesukid el mo melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Dios?

• Ngera uchul me ngkired el mo oubltikerreng el mo er tirke el lebetik a rengul er tir a Jehovah?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel a dolecholt a omengull er kid el mo er a rulab a ngerachel me a lechub a klisichel a omerreder?

• Ngua ngera klungel a ultutelel a leklikiid a rechedal a Dios?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 28 el llel]

“A lsekum ko molab a llechuk, e kom kiei ra bltikerreng er ngak, el ua ngak el olab a llechul a Demak, ma kkiei ra bltikerreng er ngii”