Skip to content

Skip to table of contents

A Bltikerreng er a Kristus a Smisichid el Mo Oubltikerreng

A Bltikerreng er a Kristus a Smisichid el Mo Oubltikerreng

“Ngmlo betik a rengul rar chedal er tial belulechad, me ngmle betik a rengul er tir el mora ullebongel.”​—JOHANES 13:1.

1, 2. (a) Ngerang a ileakl el tekoi el mocholt er a bltikerreng er a Jesus? (b) Ngera el blekeradel er a bltikerreng a bo dosaod er tia el suobel?

 A JESUS a ulechotii a kot el ungil el kerebai el kirel a bltikerreng. A rokui el omerellel me a tekingel me a osisecheklel me ngii el mlad el kirel a kngtid, a mera el ulechotii a bltkil a rengul. Me ngmo lmuut er a ulebengelel a klengar er ngii, e ngullecholt er a bltikerreng el mo er tirke el lulengedecheduch er tir, el ileakl a rulebengkel.

2 A cherrungel el kerebil a Jesus el kirel a bltikerreng a mesterir a rulebengkel a ungil el kerebai el kirir el oltirakl er ngii. Ngdirrek el smisichid el mo olecholt er a bltikerreng el mo er a rudam me a rudos er kid er a ongdibel, me a rebebil. Ngar er tia el suobel, e kede mo mesaod el kmo ngmekerang e a remechuodel er a ongdibel a sebechir el suubii a bltikerreng er a Jesus el bedul tirke el mlo er a klengit, me tirke el ruebet er a oberaod el klengit. Kede dirrek el mo mesaod el kmo ngmekerang a bltikerreng er a Jesus a lolisiich er a Rekristiano el mo olengeseu er a rekldemir er a klaumerang er a taem er a chelebuul me a tellemall me a secher.

3. Ngmle ua ngerang a blekerdelel a Jesus el bedul a Petrus, alta e ngmle betok a cheleuid el leriruul?

3 Sel kesus er a uchei er a kodellel a Jesus, e a apostol el Petrus a uluumededenger er ngii el edei el taem. (Markus 14:66-72) Engdi a Jesus a ulemlaoch el kirel a luuturiul er a Petrus, e uluusubes er ngii, e dirrek el milsang a betok el ngerechelel. (Lukas 22:32; Rellir 2:14; 8:14-17; 10:44, 45) Ngera kede suubii er a blekerdelel a Jesus el bedul tirke el ruebet er a oberaod el klengit?

Molecholt er a Blekerdelel a Jesus el Bedul Tirke el Mlo er a Klengit

4. Ngkired el olecholt er a bltikerreng er a Kristus, el ileakl el kirel a ngera el tekoi?

4 Ngbetok a tekoi el mo meketmokl el mo uchul e ngkired el olecholt er a blekerdelel a Jesus, e a ta er ngii a sebechel el mo uchul a klengiterreng sel bo dechelebangel a blekerdelir a rebebil el ngar er a telungalek me a lechub a ongdibel, el tir a ruebet er a oberaod el klengit. Ngklengiterreng e le ngar er chelsel tia el mekngit el blekeradel er a Satan el ngii a kmedu el mo nguemed, e ngkmal mla mo meringel el doltirakl a tekoi er a kldung. A blekerdelel tia el beluulechad a sebechel el mengesuseu er a remekekerei me a remeklou el mo meruul a diak el melemalt el tekoi. Ngar er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano er a kot el dart el rak, e ngmla er ngii a rebebil el milsuld a ngklir me a remluklatk, el ua chelecha el taem er kid. (1 Korinth 5:11-13; 1 Timoteus 5:20) Me nguaisei, engdi a remechuodel a kirir el mesmechokl aika el tekoi el oba bltikerreng er a Kristus me bo el sebechir el ngosuir ngike el mlo er a klengit.

5. Ngmekerang a remechuodel a lolecholt er a blekerdelel a Kristus el bedul a chad el mlo er a klengit?

5 A remechuodel a kmal kirir el mo ua Jesus el melisiich aike el melemalt el llechul a Jehovah er a bek el taem. A loruul el uaisei, e te mo olecholt a blekerdelel a Jehovah el delemedemek me a blekokuii me a bltikerreng. Me a lsekum a chad el ‘chelam a rengul’ e ‘dikea omeltkel’ a mera el mo er a bult el kngtil a uchul, e ngmo beot er a remechuodel “el ngara klereng [el] moba reng ra delemedemek el lomeltii.” (Psalm 34:18; Galatia 6:1) Engdi te kuk mekerang a lsekum a chad a diak el olengesenges e diak el ouuchel er a rengul?

6. A remechuodel ngkirir el mo kerekikl er a ngerang sel lolengeseu er a chad el mlo er a klengit, e ngera uchul?

6 A lsekum a chad el mlo er a klengit a oltngakl er a ulekrael er a Biblia me a lechub e ngoltelechakl er a rebebil el kirel a kngtil, e a remechuodel me a rebebil a sebechir el mo kesib a rengrir. A klemedengei er tir el kirel a telemellel ngii el chad a sebechel el mo uchul a ngesechel a rengrir me te mo melekoi a tekoi el di oltirakl a di uldesuir. Engdi a ngasecherreng a sebechel el mo uchul a tellemall e diak el olecholt er a “chomelebedebekel a Kristus.” (1 Korinth 2:16; monguiu er a Jakobus 1:19, 20.) A Jesus a mle bleketakl el omeklatk er a rebebil er a taem er ngii, engdi ngdimlak a ta el olecholt a ngasecherreng e lolekoi a tekoi el mo omekringel er tir. (1 Petrus 2:23) Me ngoeak tiang, e ngmileketeklii el mo er a rengar er a klengit el kmo ngsebechir el obult el lmuut el mo er a Jehovah. E sel klou el uchul e a Jesus a mlei er tia el beluulechad a mo “olsobel rar mekngit.”​—1 Timoteus 1:15.

7, 8. Ngerang a omekrael er a remechuodel sel loukerrekeriil er tirke el mlo er a klengit?

7 Ngmekerang a blekerdelel a Jesus el kirel tia el tekoi a ngar er ngii a lerellii er a osenged el bedul tirke el mluklatk? Lak dobes el kmo a ulekrael er a Biblia el ousbech a remechuodel el oukerrekeriil er tirke el mlo er a klengit a ngosuterir el mo sebechir el obult er a kngterir, e dirrek el omekerreu er a delebechel. (2 Korinth 2:6-8) Ngmekngit a rengud e le rebebil a diak el obult er a kngterir me ngkirir el mo mesuld a ngklir, engdi ngungil a rengud e le a rebetok el mlo uaisei a lmuut el mei er a Jehovah me a ongdibel er ngii. A lsekum a remechuodel a ochotii a blekerdelel a Kristus, e te rullii el mo beot er ngike el mlo er a klengit el obult er a omerellel e lmuut el mei er a ongdibel. Me alta e a rebebil er tirka el mlo er a klengit a diak el debedebek aike el rokui el omellach er a Biblia el mlo er tir, engdi te bai lmatk aike el ungil el omerellir a remechuodel el bedul tir.

8 A remechuodel a kmal kirir el olecholt a “rodech ra [r]eng,” el ileakl a bltikerreng el ua Kristus er a chelsel a meringel el blekeradel. (Galatia 5:22, 23) Ngdiak el kirir el mereched el mesuld er a ngklel a chad, e ngbai kirir el olecholt el kmo ngsorir a lluut el mei er a Jehovah. Me a lsekum ngike el mlo er a klengit a obult e ngsebechel el oba omereng el saul el mo er a Jehovah me “ar chad [el] ngat,” el tir a remechuodel, el rirellii el mo beot er ngii el lmuut el mei er a ongdibel.​—Efesus 4:8, 11, 12.

Dolecholt er a Bltikerreng el ua Kristus er a Taem er a Ulebongel

9. Ka mosaod er a blekerdelel a Jesus el ullecholt er a bltikerreng el mo er a rulebengkel.

9 A babier er a Lukas a ouchais er a blekerdelel a Jesus el kmal ullecholt er a bltikerreng. Me ngii el mle medengei el kmo ngmo er ngii a taem el resoldau er a Rom a mo iueklii a Jerusalem me lak lechiis a rechad. Me nguleba bltikerreng el omeklatk er a rulebengkel el kmo: “A lsekum ko mesengei a Jerusalem el miueklang ra urrurt, isei e bo modengei el kmo a blsechel a ngemedel a kmedang.” Me te mo mekerang? Ngmilsterir a bleketakl el ulekrael el kmo: “Isei e ar chad el ngara Judea le chiis el mora rois, mar ngara chelsel a mats ltobed, me tirikel ngara ikrel a beluu lak bo lsiseb ra mats; le tia ikel sils er chomelaitechei el blals, el kirel mo tmaut a ikel llechukl el rokui.” (Lukas 21:20-22) Ngar er a rak er a 66, e a resoldau er a Rom a iliueklii a Jerusalem, me tirke el ullengesenges a chiliis.

10, 11. Ngmekerang e sebechel el ngosukid el mo kltmokl el kirel a “kloul ringel” sel dolebedebek er a chiis er a Rekristiano er a Jerusalem?

10 Sel taem er a chiis er tir er a Jerusalem, e a Rekristiano a mle kirir el olecholt er a bltikerreng er a delongelir, el ua Kristus el ulechotii a bltikerreng el mo er tir. Ngmle kirir el merous er a delongelir aike el mla er ngii tir. Engdi a ulochel a Jesus a lmuut el klou a otutel er a di telemellel tia el mats. Ngulemlaoch el kmo: “Le isei e ngduubech a kloul ringel, el direkak le borngii ra uchelel a belulechad el me lmuut er chelechang, ma ka le borngii er chelechal mong.” (Matteus 24:17, 18, 21) Kid a dirrek el mo chelebangel a ringel me a ngelsengesel a tekoi er a klechad er a uchei me a uriul er a “kloul ringel.” Engdi ngsebeched el outekangel aika el rokui sel doba uldesuel a Kristus.

11 Ngkired el mo oltirakl er a kerebil a Jesus el olecholt er a diak el mekimd el bltikerreng er a uchei me a taem er a klou el ringel. A Paulus a milengelechel el kmo: “Ar derta er kid a kirir lomdasu ra ungilbesul ra ngar bita er tir loldeu a rengrir, el kirel me le meteketek a klungiolir. Le Kristus me ngdirrek el dimlak di loldeu ra rengul e le merekong; . . . A Dios ra ducherreng ma chongelaod le rellemiu el mo mesuub ra Kristus Jesus, me mdul mo oba tal uldasu.”​—Rom 15:2, 3, 5.

12. Ngera el blekerdelel a bltikerreng a kired el omekeroul er ngii er a chelechang, e ngera uchul?

12 A Petrus el milechesuar a bltkil a rengul a Jesus, a millisiich er a Rekristiano el mo omekeroul er a “diak a cheleblad er ngii el bltikerreng ra klaodam” e mo olecholt er “a blekongesenges ra klemerang.” Te kirir el mo ‘kaubltikerreng.’ (1 Petrus 1:22) Chelecha el taem, e ngkmal kired el omekeroul aike el blekerdelel a Kristus, e le orimel el mo er a rechedal a Dios a kmal mla mo mesisiich. Ngdiak el kired el mo ultuil er a ngii di el tekoi er tia el beluulechad, e le a keizai er tia el beluulechad a dikea el ulterekokl. (Monguiu er a 1 Johanes 2:15-17.) Ngkmal kired el olekeed er kid er a Jehovah, e olekes er a ungil el deluill er kid er a chelsel a ongdibel er a chelecha el olekeda ulebongel. A Paulus a milengelechel el kmo: “Bo mungil kaubltikerreng loba bltikerreng ra klodam; e bo mkaidesachel el kakull.” (Rom 12:10) E a Petrus a liluut el smisichii tia el tekoi el kmo: “E a ngaruchei ra rokuil tekoi a bo le mekeald a klaubltikerreng er kemiu, ele bltikerreng a dokedek a betok el klengit.”​—1 Petrus 4:8.

13-15. A rebebil el rudam te milekerang er a lolecholt er a bltikerreng er a Jesus er a leduubech a klou el tellemall?

13 A Resioning er a Jehovah el meliuekl er a beluulechad a merael a chisir, e le te olecholt er a bltikerreng el ua Kristus er a delongelir. Ka molatk er a Resioning el mlo olengeseu aike el beluu el miltemall er a eolt el ngar er a dimes er a Merikel er a rak er a 2005. A betok er a 20,000 el chad a kilengei el chemoit a delengcheklir me a urerir, e mlo olengeseu er a rudam er tir er aike el beluu, el mera el olechotel a bltikerreng el ua Jesus.

14 Ngar er a ta er aika el basio, e a daob a mle ielebii a beluu el 30 el fit a delechel e 50 el mael a cherridel. Sera lengemek a dolech, e a ta er a edei el tiud er a meklou el blai me a obliil a kmal miltemall. A Resioning el kakerous a duch er tir, a mle olengeseu el olab a dongu me a klekedall er a blai, el mengetmokl aike el mle kirel el ruoll. A reteru el odos el tir a melakl el dil, a kiltmokl a kloklir e otak er a mlirir e ulemekall el 2,000 el mael el mo olengeseu. A ta er tir a dirk ngar er sel beluu el olengeseu e dirrek el ngar er a mui el taem el omesiou.

15 Ngbetok er a 5,600 el blirir a Resioning me a rebebil el ngar er aika el beluu a mla mukedechor me a mla mukbeches. Ngmlo ua ngerang a uldesuir tirka el Sioning er sera bo lolechesuar tia el klou el bltikerreng? A ta el odos el miltemall a blil a millukl el mo kiei er a kekerei el blai el chemars a chedoel e telemall a stob er ngii. A rudam a milekedecherur a ungil a klungel el blil. Me ngdechor er a medal a tuangel er a blil e lmangel er a deurreng el mereng a sulel a Jehovah me a rudam er ngii. A rebebil el Sioning a di millemolem el kiei er aike el basio el lemla er ngii el ta el rak me a derengel er a uriul er a lemukbeches aika el blirir. E ngera uchul? Me bo el sebechir tirke el olengeseu el kiei er aika el beches el blirir. Me tia el omerellir a kmal klou el olechotel a bltikerreng er a Kristus.

Dolecholt er a Blekerdelel a Kristus el Bedul Tirke el Smecher

16, 17. Ngsebeched el olecholt er a blekerdelel a Jesus el bedul a resmecher el okiu a ngera el rolel?

16 Alta e ngdiak el kid el rokui a mla ta el bo dechelebangel a meklou el tellemall, engdi kid el rokui a mo chelebangel a secherel a bedenged me a lechub a secherir a rechad er a blid. A blekerdelel a Jesus el bedul a resmecher a ungil el kerebai el kired el oltirakl er ngii. A bltkil a rengul a rirellii el mo chubteterir. Me a seked er a lengititerir a resmecher el mo er ngii, e ng “ulemekungil” er tir el rokui.​—Matteus 8:16; 14:14.

17 A Rekristiano er a chelecha el taem a diak a klisichir el omekungil er a resmecher, engdi te oba osengel a Jesus el chubteterir a resmecher. Me te mekerang a lolecholt er tiang? A ta er a olechotel a mocholt el okiu a rolel a remechuodel a loldingel e lolengeseu er tirke el smecher er a chelsel a ongdibel, e kerekikl el mes aike el ousbech, el oltirakl er a ulekrael el ngar er a Matteus 25:39, 40. (Monguiu.)

18. Te milekerang a reteru el odos e ochotii a bltkil a rengrir el bedul a ta el odos, me ngngera dilubech?

18 Ngdiak el belkul a kmo ngdi remechuodel a kirir el meruul a ungil el mo er a rebebil. El ua tiang, ka molatk er a Charlene el 44 a rekil, el mle smecher el kasinoma, e te dilu er ngii el kmo ngdi medechel a teruich el klebesei er a klengar er ngii. A reteru el odos er a klereng, el Sharon me a Nicolette, a mlo medengei el kmo a bechil a kmal oberedang er ngii tia el tekoi me te kilengei el olengeseu er ngii el mo lmuut er a ulebongel er a klengar er a Charlene. Me tia el teruich el klebesei el temel a klengar er ngii a bai mlo elolem el sandei a klemengetel. A Sharon a melekoi el kmo: “Ngmera el meringel el tekoi sel dodengei el kmo a chad a diak el sebechel el mo ungil er a rektel, engdi a Jehovah a mera el millisiich er kemam. Tia el tekoi el dilubech a mera el ulekesengii a deluill er kemam me a dirrek el deluill er kemam me a Jehovah.” A bechil a Charlene a kmo: “Ngkmal diak kubes a ungil el blekerdelir tirka el teru el odos el ullengeseu er kemam. A bltkil a rengrir a riruul aike el ulebongel el sils er a klengar er a Charlene el mo beot, e dirrek el silsichak el mo sebechek el outekangel a rokui el tekoi. Ngkmal diak kubes a ungil el blekerdelir el tilenget a temir el olengeseu, me ngmera el millisiich er a klaumerang er ngak el mo er a Jehovah me a bltkil a renguk el mo er a rudam er ngak.”

19, 20. (a) Kede mla smaod a ngera el eim el blekerdelel a Kristus? (b) Me ke mla tibir el mo meruul a ngerang?

19 Ngar er a chelsel aika el edei el suobel, e kede milsaod a eim el blekerdelel a Jesus, me sel rolel e ngsebeched el mo omdasu e meruul a tekoi el uai ngii. Ngkired el mo ua Jesus el ‘medemedemek e ngariou a rengul.’ (Matteus 11:29) Bo el sebeched el olecholt a blekokuii el mo er a rechad, el mo lmuut er sel taem el domes a chelitecheterir. Me sel bo dechelebangel a omelsemai, e bo el sebeched el oba blekeu el oltirakl a ulekrael er a Jehovah.

20 Mada, me bo dolecholt er a bltikerreng el mo er a rudam er kid, el ua Kristus el ullecholt er a bltikerreng “el mora ullebongel.” Me tia el rolel a bltikerreng a ochotii el kmo kede mera el oltirakl er a Jesus. (Johanes 13:1, 34, 35) Nguaisei, “bo multerekokl el ngara bltikerreng ra klodam.” (Hebru 13:1) Misei, e bo el blak a rengum el ousbech er a klengar er kau el mengebkall er a Jehovah e molengeseu er a rebebil! A Jehovah a ulterekokl el mo omekngeltengat er a blakerreng er kau.

Ngsebechem el Mesaod?

• Te mekerang a remechuodel e olecholt a blekerdelel a Kristus el bedul tirke el mlo er a klengit?

• Ngera uchul me ngkmal klou a ultutelel el doltirakl er a bltikerreng er a Kristus er a chelecha el taem er a ulebongel?

• Kede mekerang e olecholt er a blekerdelel a Kristus el bedul a resmecher?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 20 el llel]

A remechuodel a sorir a lluut el mo er a Jehovah tirke el mlo er a klengit

[Siasing er a 21 el llel]

Tirke el Kristiano el chiliis er a Jerusalem, te ullecholt er a ngera el blekerdelel a Kristus?

[Siasing er a 22 el llel]

A Resioning er a Jehovah a merael a chisir el kirel a omerellir el olecholt er a bltikerreng el ua Kristus