Skip to content

Skip to table of contents

“Bo Mkard ra Klereng”

“Bo Mkard ra Klereng”

“Bo le blak a rengmiu el diak bo mesaik, e bo mkard ra klereng, e mosiou ra Rubak.”​—ROM 12:11.

1. Ngera uchul me a rechad er a Israel a millenget a charm me a lmuut el bebil?

 A JEHOVAH a kmal dmeu a rengul er a tengetengir a remesiungel el olecholt er a bltkil a rengrir me a blekongesenges er tir el mo er ngii. Ngkilengei a betok el kakerous el tenget el ousbech a charm me a lmuut el bebil er a irechar. Aike el tenget a mileketmokl el oltirakl er a Llach er a Moses el kirir a rechad er a Israel sel lolengit a klausubes er a kngterir, e lolecholt a omereng el saul er tir. Ngar er a ongdibel er a Rekristiano er a chelechang, e ngdiak dousbech a choua aika el tenget, engdi ngar er a 12 el bliongel er a babilengel el mo er a Rekristiano er a Rom, e a Paulus a ulechotii el kmo ngdirk kired el melenget. Ka me bo desa el kmo ngmekerang a doruul er tiang.

Ngar el Chedaol el Tenget

2. Ngua ngerang a blekerdelel a klengar er kid el Kristiano, e tia el omeruul nguldimukl er a ngerang?

2 Monguiu er a Rom 12:1, 2. Ngar er a uchelel a babilengel, e a Paulus a mle bleketakl el melekoi el kirir a rengellitel el Kristiano, el Rechijudea me a Rechisentael el kmo, te mle melemalt er a medal a Dios el oeak a klaumerang er tir, el diak di loeak a urerir. (Rom 1:16; 3:20-24) Ngar er a 12 el bliongel, e a Paulus a millekoi el kmo te mle kirir el olecholt a omereng el saul er tir el ousbech er a klengar er tir el mesiou er a Dios. Me a lsekum e ngsoad el meruul er tia el tekoi e ngkired el melodech a uldesued. Kid el diak demecherrungel a uchul me kede chederedall “ra klengit ma kodall.” (Rom 8:2) Misei a uchul e ngkmal kired el melodech a blekerdeled me a uldesued ‘ma reng er chomelebedebeked bo le mukbeches.’ (Efesus 4:23) A choua itia el omelodech a sebechel el meketmokl el okiu a ngelsuil a Dios me a chedaol el reng er ngii. Ngdirrek el kired el mo blak a rengud, el belkul a kmo kede mo er a tkul er a bab el sebeched me lak bo de “blekerdelel tial belulechad,” el mui er a klengit me a mekikiongel el rolel a ongelaod me a mekngit el uldasu.​—Efesus 2:1-3.

3. Ngera uchul me kede meruul a urerir a Rekristiano?

3 A Paulus a mengelechel er kid el mo ousbech er a klisichel a omelebedebeked me bo desal “medengei el kmo ngngera soal a Dios, me ngngera ungil lodeuir a rengul a Dios.” Ngera uchul me kede menguiu er a Biblia er a bek el sils, e melebedebek aike el donguiu, e meluluuch, e mo er a miting er a ongdibel, e teloi er a berkel a ungil el chais er a Renged? Kid kede oltirakl aika el tekoi e le remechuodel a mengelechel er kid el mo meruul? Kede mera el mereng a sulir a remechuodel el blechoel el omeklatk e omekrael er kid. Me nguaisei, engdi kid a meruul aika el urered el oeak a ngelsuil a chedaol el reng er a Jehovah, me bo el sebeched el ochotii a bltkil a rengud el mo er ngii. Me a lmuut el tang, kede kmal oumerang el kmo a Dios a soal a doruul aika el rokui. (Sekaria 4:6; Efesus 5:10) Ngmera el mo uchul a deurreng sel bo dodengei el kmo a dekiei el oltirakl er a klengar er a remera el Kristiano, e ngsebeched el nguu a kengei er a Dios.

Kakerous el Ngat

4, 5. Te mekerang a remechuodel el Kristiano a lousbech aike el ngat er tir?

4 Monguiu er a Rom 12:6-8, 11. A Paulus a melsaod el kmo “me kede uaisei lolab a kakerous el ngat loeak a ikel mler kid el grazia.” A bebil er aika el ngat el lulsaod a Paulus, a omengelechel me a omtebechel, el ileakl el kirir a remechuodel el Kristiano el tir a meruul a tekoi el oba ‘blakerreng.’

5 A Paulus a kmo tia el osisiu el blakerreng a kirel el obeketakl er a omerellir a remechuodel sel lolisechakl, e loruul er a ‘omesiungir.’ A Paulus a millekoi el kirel a ‘omesiou’ el meketmokl er a chelsel ongdibel, me a lechub a “tal chelechad.” (Rom 12:4, 5) Tia el omesiou a di ua sel omesiou el medung er a Rellir 6:4 el ua lolekoi a rechapostol el kmo: ‘E kemam bo ki di mkirel a nglunguuch ma chomesiou lolisechakl a tekoi.’ Ngar er tia el omesiou, e a remechuodel el Kristiano a blak a rengrir el ousbech a ngat er tir el melisiich e omekrael e olisechakl er a rechad er a ongdibel. Te meruul er tia el ureor el oeak a omesuub me a omerriter me a osisechakl, e dirrek el oeak sel lolisiich er a rechad er a ongdibel er a tekoi er a klereng. Me a remechuodel a kirir el ‘dmeu a rengrir’ el ousbech aike el ngat er tir el kerekikl el omekerreu er a sib.​—Rom 12:7, 8; 1 Petrus 5:1-3.

6. Kede mekerang a doltirakl er a omellach el medung er a Rom 12:11, el ngii a dai er tia el suobel?

6 A Paulus a dirrek el dilu el kmo: “Bo le blak a rengmiu el diak bo mesaik, e bo mkard ra klereng, e mosiou ra Rubak.” A lsekum e kede melechesukid el mechitechetong er a omesiunged, e ngkmal kired el mo dmolech el mesuub, e mo blechoel el meluluuch, el olengit er a chedaol el reng er a Jehovah, me lengesukid el lmuut el mo blak a rengud. (Lukas 11:9, 13; Chocholt 2:4; 3:14, 15, 19) A chedaol el reng a millisiich er tirke el Kristiano er a irechar el mo mengedecheduch “a mekloul urerel a Dios.” (Rellir 2:4, 11) Me ngdi osisiu, a chedaol el reng a sebechel el rullid el mo blak a rengud er a omesiunged ‘e mo kmard ra klereng.’

Doba Klengareourreng

7. Ngera uchul me ngkired el mesiou el oba klengareourreng?

7 Monguiu er a Rom 12:3, 16. Aike el ngat el dolab a dengilai el oeak a “grazia” er a Jehovah. A Paulus a dirrek el melekoi el kmo: “Ele chouaisel duch er kemam a ngara Dios el mei.” (2 Korinth 3:5) Me a leuaisei, e ngdiak el kired el di kid el chemat er kid. E diak dobes el kmo a ungil el tekoi el meketmokl er a omesiunged a dimlak el sebeched el di kid el kutmokl, e ngbai mlo er ngii e le ngklengeltengat er a Dios a uchul. (1 Korinth 3:6, 7) El obengkel tiang, e a Paulus a kmo: “Lak bo lkididai a uldesuiu el bedul kemiu el engelakl er sel kiriu lomdasu er ngii.” Ngklou a ultutelel a doba ungil el uldasu el kired e doldeu a rengud er a omesiunged el mo er a Jehovah. A doba klengareourreng e bo dodengei aike el chelitechetud, e ngsebechel el omekerreu er kid me ngdiak di doba rengud el meruul a tekoi. Ngbai soad el mo oba “ulserechakl” el reng.

8. Kede mekerang e mo diak domdasu el kmo ngmellomes a rengud?

8 Ngkmal klebelung a lsekum ngdi kid el chemat er kid er aike el doruul, e le ‘ngdi Dios a ngikel omekdubech.’ (1 Korinth 3:7) A Paulus a dilu el kmo a Dios a mla mesterir a derta el chad er a ongdibel a “telkael ra kloumerang.” Ngkired el omes aike el bla lruul a rebebil el oltirakl er a telkelel a klaumerang er tir, er a bai domdasu el kmo kede ngar er a bab er tir. A Paulus a liluut el melekoi el kmo: “Mdul remuul a rengmiu el mo tang.” Ngar er a ta er a babilengel, e a apostol a dilu el kmo: “Lak moruul a ngera loba cheliuongel klaititekangel ma di kirel a ues, e bai moba ngariourreng el dul ousbech el kmo, a chad a ngarbab er ngak.” (Filipi 2:3) Kede mera el ousbech er a klengareourreng me a blakerreng el mo melechesuar el kmo a rudam me a rudos er kid a kuk ungil er kid er a bebil er a tekoi. A klengareourreng a sebechel el rullid me lak domdasu el kmo “a ki mellomes a rengmam.” Me alta e kede mo ngmai a ileakl el techall er a omesiou, engdi kid el rokui a dmeu a rengud el meruul a ngar er a eou el ureor el rechad a omes el ua lak a ultutelel.​—1 Petrus 5:5.

Kltarreng er a Chelsel a Ongdibel

9. Ngera me a Paulus a ulemekesiu er a rengellitel el Kristiano el mo er a kakerous el klekedellel a bedenged?

9 Monguiu er a Rom 12:4, 5. A Paulus a ulemekesiu er a rengellitel el Kristiano el mo er a kakerous el klekedellel a bedenged el dmak el mesiou el ngar er a eungel a Bderrir, el Kristus. (Kolose 1:18) Ngulemeklatk er a rengellitel el Kristiano el kmo a bedenged a rruul er a betok el klekedall el kakerous a urerel e le ng “betok a ildised, e kede di ngara Kristus el tal chelechad.” A Paulus a millekoi er a osisiu el tekoi el mo er a rengellitel el Kristiano er a Efesus el kmo: “Bai de ngara bltikerreng el mengedecheduch a klemerang, el mukeroul ra bek el tekoi el mora chelsel a Kristus el Bedul, ma chelechad el rokir a mo obech el mo dmak loeak a ngelseuil a bek lulengeruaol el oulemchall ra Kristus, me le mukeroul a chelechad loeak a blingelel a urerel a bek el klekedall el meteketek el ngara bltikerreng.”​—Efesus 4:15, 16.

10. Ngera el dereder a kirel a ngodech el sib el mo medengei?

10 Me alta e a ngodech el sib a diak luldimukl er a chelechad er a Kristus, engdi ngsebechir el suub a betok er tia el okesiu. (Johanes 10:16) A Paulus a dilu el kmo a Jehovah a “lilecha rokuil tekoi er cheungel chochil [a Kristus] e rirellii el mo Bedul el ngar bebul a rokuil tekoi el milsa eklesia.” (Efesus 1:22) Chelecha el taem e a ngodech el sib a tedebechel a “rokuil tekoi” el Jehovah a tiltkii a Ngelekel el mo mengedereder. Tirkang a dirrek el uldimukl er a “daisang” el Kristus a mla oterekokl er “ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.” (Matteus 24:45-47) Tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem a kmal kirir el omes er a Kristus el Bderrir e mo olengesenges er a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” me a Chelechad er a Ruungerachel me a dirrek el tirke el mechuodel er a chelsel a ongdibel. (Hebru 13:7, 17) Tiang a mekedbechii a kltarreng er a chelsel a ongdibel.

11. A kltarreng er kid ngmeteketek el okiu a ngerang, e ngera el omellach a lullekoi a Paulus?

11 Monguiu er a Rom 12:9, 10. A choua tia el kltarreng a meteketek el oeak a bltikerreng, el ngii a “chochull el mengerrungel.” (Kolose 3:14) Ngar er a 12 el bliongel er a babier er a Rom, e a Paulus a melisiich er kid el kmo a bltikerreng a kirel el diak “a cheleblad” er ngii e dirrek el kired el mo “ungil kaubltikerreng loba bltikerreng ra klodam.” Tiang a sebechel el mo uchul a omengull er a delongeled. Ngdirrek el dilu el kmo: “E bo mkaidesachel el kakull.” Ngkired el mo kerekikl me lak doruul a tekoi el di mo oltirakl er a rengud, e bai dolecholt er a mera el bltikerreng, me bo el sebechel a ongdibel el melemolem el klikiid. Sera losaod er tia el bltikerreng a Paulus, e ngdilu el kmo: “Mouketui a mekngit, e bo bereked ra ungil.”

A Rolel a Doltuchakl er a Remerael

12. Ngera sebeched el suubii er a blekerdelir a Rekristiano er a Masedonia, el mle bekururau el mo er a rebebil?

12 Monguiu er a Rom 12:13. A bltikerreng er kid el mo er a rudam a rullid el “molengeseu a techerelbesrir ar mechedaol,” el ousbech aike el ngar er ngii er kid. Me alta e kede chebuul engdi kede olengeseu er aike el sebeched. A Paulus er a loluches el kirir a Rekristiano er a Masedonia, e ngdilu el kmo: “Le ngmlor tir a kloul omengarm ra ringel, e cholsibes el deourreng er tir ra le ngara dmolech el chelebuul a di ulemaoch, el diak le mekreos el obdois el blekerurau. Ma kulecholt el kmo, te mle bekerurau el redemelel a klisichir, ngdiak, ngngarbab ra klisichir el di mle tir, el blak a rengrir el olengit er kemam el kmo, ‘A grazia ra mo dechelel chongeseu el morar mechedaol [el ngar er a Judea] le mer kemam.’ ” (2 Korinth 8:2-4) Me alta e a Rekristiano er a Masedonia a mle mechebuul engdi te kmal mle bekerurau. Te ulemes er tia el omeruul el kmo ngkmal ileakl el techall el mlo sebechir el merous el mo er tirke el odam er tir el ngar er a Judea, el uluusbech a ngeso.

13. Ngera belkul a tekoi el “lometechakl rar merael”?

13 A tekoi el “lometechakl rar merael” a moiuid er a tekoi er a Grik el osiik a techall el meruul a ungil. Me a doltuchakl er a remerael a lebebil er a taem e ngmocholt el oeak sel douetkeu er a rebebil el me obengked el omengur, e tia kmal el ungil el tekoi a lsekum e ngmeketmokl el oeak a bltikerreng. Me a lsekum e kede meruul a ungil e ngsebeched el metik a lmuut el betok el rolel e kede oltuchakl er a rechad. El ua tiang, a lsekum e ngmetacherbesud me a lechub e ngmechitechut a bedenged me ngmeringel er kid el ouekteu er a rechad el me omengur el obengked, e ngsebeched el kuk di ouetkeu er tir el me melim a mekelekolt, e tiang a ta er a rolel e kede oltuchakl er a rechad.

14. (a) A tekoi er a Grik el mloiuid el “oltuchakl er a remerael” ngmengai er a ngera el tekoi? (b) Kede mekerang a dolecholt er a klemeriarreng el mo er a rechad er a ngodech el beluu el ngar er a omesiunged?

14 A rolel a doltuchakl er a remerael a meketmokl el okiu a osenged er a tekoi. A belkul a tekoi er a Grik el moiuid el “oltuchakl er a remerael” a mengai er a teblo el tekoi el bltikerreng me a ngodech el chad. Ngerang a uldesued el kirir a rengodech el chad me a rechad er a ngodech el beluu? A Rekristiano el melasem el mesuub er a ngodech el omelekoi, me bo el sebechir el omerk er a ungil el chais el mo er a rechad er a ngodech el beluu, el tir a mellukl el mo kiei er a belurir, a mera el teloi er tirke oltirakl er tia el omeruul el oltuchakl er a remerael. Me nguaisei, engdi ngoeak a blekerdelel a klengar, e ngbetok er kid a diak el sebeched el mesuub a ngodech el omelekoi. Engdi kid el rokui a sebeched el olengeseu er a rechad er a ngodech el beluu sel dousbech er sel babilenged el Good News for People of All Nations, el ngar er ngii a klumech er a Biblia el ngar er a betok el omelekoi er a chelsel. Ke mla ousbech er tia el babier er a omesiungem el mlo uchul a ungil el tekoi?

Molatk Aike el Ngar er a Rengrir a Rechad

15. A Jesus ngmilekerang er a lomeketakl er sel omellach el ngar er a Rom 12:15?

15 Monguiu er a Rom 12:15. A tekingel a Paulus el ngar er tia el bades a sebechel el meketmokl el oeak a dolecholt el kmo kede melechesuar a ringelir a rebebil. Ngkired el mo melatk a ngar er a rengrir a rechad el klengiterreng me a deurreng. A belkul a tekoi el mo kmard er a klereng a mocholt el oeak sel ledeu a rengud el obengterir a redmeu a rengrir, e dobengterir a remekngit a rengrir el ngar er a klengiterreng. Sera luuturiul er tirke el 70 el disaiplo er a Kristus e te kmal dileu a rengrir er a ungil el tekoi el mileketmokl er a urerir er a berkel a klumech, me a Jesus a dirrek el “dileu a rengul.” (Lukas 10:17-21) Ngmle sebechel el melechesuar a deurreng er tir. E a kuk ta er a taem, e a Jesus er a lesterir a rechad el lmangel er a kodellel a sechelil el Lazarus, e ngdirrek el “lilangel.”​—Johanes 11:32-35.

16. Kede mekerang a dolecholt el kmo kede melatk a rengrir a rechad, e rua techang a kmal kirir el oltaut er tia el tekoi?

16 Ngsoad el oltirakl er a kerebil a Jesus el millatk a rengrir a rechad. Sel sekum a kldemed el Kristiano a dmeu a rengul e ngsoad el olecholt er a deurreng el obengkel. Me ngdi osisiu, ngdirrek el soad el olecholt el kmo kede melechesuar a klengiterreng a lsekum a odam me a odos er kid a ngar er a klengiterreng. Ngblechoel el mo uchul a ongelaod a lsekum e kede chemoit a taem el obengkel e orrenges er a kldemed el chelebangel a meringel el mondai er ngii. A lebebil er a taem, e ngkmal mo mekngit a rengud me kede lmangel el obengterir. (1 Petrus 1:22) A remechuodel a kmal kirir el oltirakl er tia el omellach er a Paulus el mo melatk a rengrir a rechad.

17. Ngera kede siluub er a 12 el bliongel er a Rom, e ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

17 Aika el bades er a Rom 12 el bliongel el bla desaod a meskid a omellach el sebeched el oltaut er a klengar er kid el Kristiano me a deluill er kid el obengterir a rudam er kid. Kede mo mesaod aike el mlo medechel el bades er tia el bliongel er a ongingil el suobel, el kmo ngkirel el mo ua ngerang a blekerdeled el mo er a rechad er a ikrel a ongdibel, el uldimukl er a rumtok me a ruldechelakl.

Rolel a Domelekl a Suobel

• Kede mekerang e ochotii el kmo kede ‘kmard er a klereng’?

• Ngera uchul me kede mesiou er a Dios el oba klengareourreng?

• Ngoeak a ngera el rolel e kede olecholt el kmo kede melatk, e dirrek el chubteterir a rekldemed er a klaumerang?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 10 el llel]

Ngera uchul me kede teloi er aika el urerir a Rekristiano?

[Siasing er a 12 el llel]

Ngmekerang e mo sebechel a derta er kid el olengeseu er a rechad er a ngodech el beluu el mo medengelii a Rengedel a Dios?