Skip to content

Skip to table of contents

Kemiu a Sechelik

Kemiu a Sechelik

“Kemiu cho moruul a ikel kdu er kemiu e kom sechelik.”​—JOHANES 15:14.

1, 2. (a) Ngmle ua ngerang a blekerdelel a klengar er tirke el sechelil a Jesus? (b) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kired el mo sechelil a Jesus?

 TIRKE el mle dengchokl er a chelsel a delmerab el obengkel a Jesus a mle kakerous a blekerdelel a klengar er tir. A reteru el udam el Petrus me a Andreas a mle chad er a omenged. E a Matteus a mle chad er a omelai el tax, el ngii el ureor a luluuketui er ngii a rechad er a Judea. E a rekuk bebil, el ua Jakobus me a Johanes a mlukeroul el obengkel a Jesus. E a rebebil el ua Nathanael a kuk dirk mlo medengelii a Jesus. (Johanes 1:43-50) Me nguaisei, engdi tirka el rokui el milengemedaol er a Baskua el obengkel a Jesus a uluumerang el kmo ngii a telbiil el Messias, el Ngelekel a dingar el Dios. (Johanes 6:68, 69) Te ulterekokl el kmal millechesuar a bltkil a rengul a Jesus el mo er tir er a ledu el kmo: “Kemiu a kuleker er kemiu el kmo sechelik, ele kmla ocholt er kemiu a ikel rokui el bla krenges ra Demak.”​—Johanes 15:15.

2 Aike el tekingel a Jesus el mo er a reblak a rengrir el apostol er ngii a sebechel el motaut el mo er a rokui el ngellitel el Kristiano er a chelechang, me a rekldemir, el tirke el ‘ngodech el chermel el sib.’ (Johanes 10:16) Me alta e ngkakerous a blekerdelel a klengar er kid, engdi ngngar er ngii a techelled el mo sechelil a Jesus. Tia el klausechelei er kid el obengkel a Jesus a klou a ultutelel, e le ngsebechel el rullid el mo sechelil a Jehovah. E le ngdiak el sebeched el mo kmeed er a Jehovah a lsekum e ngdiak bo dekeed er a Jesus el kot. (Monguiu er a Johanes 14:6, 21.) Me a leuaisei, e ngngera kired el meruul me bo el sebeched el melemolem el sechelil a Jesus? A uchei er a bo dosaod er tia el klou a ultutelel el tekoi, e ngungil a bo dorriter er a kerebil a Jesus el ungil el sechelei, e desa el kmo ngera sebeched el suubii er a blekerdelir a redisaiplo el bedul ngii.

A Kerebil a Jesus el Mle Ungil el Sechelei

3. A Jesus ngmle merael a chisel el oeak a ngerang?

3 A mellomes a rengul el King el Salomon a milluches el kmo: “Ngdi re meteet a betok a re sechelirir.” (Osisechakl 14:20) Tiang a kmal klemerang el tekoi el kirir a rediak el mecherrungel el chad, e le te meruul a klausechelei er tir el obengterir a remeteet me bo el sebechir el ngar er ngii a lengai er tir er a uriul. Ngdi Jesus a dimlak leuaisei, e le ngdimlak lebecherei a iltetel a chad me a deruchellel me longesuseu er a uldesuel. Ngmle betik a rengul er ngike el merau el chad me ngmilengemedaol er ngii el mo obengkel er a ledu er ngii el kmo, bo moterau a kloklem e morous el mo er a remechebuul. (Markus 10:17-22; Lukas 18:18, 23) A Jesus a mirrael a chisel el diak loeak a klausechelei er ngii el obengterir a remerau me a rengar er a bab el chad, e ngbai sel klausechelei er ngii el obengterir a remechebuul me tirke el ngar er a kemril a mad.​—Matteus 11:19.

4. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a resechelil a Jesus a dimlak el mecherrungel?

4 Me nguaisei, a resechelil a Jesus a dimlak el mecherrungel el chad. A Petrus a mle ta el taem el dimlak el lomes a tekoi el oba osengel a Dios. (Matteus 16:21-23) E a Jakobus me a Johanes a ullecholt el kmo ngsorir a deruchall er a lolengit er a Jesus, me lebesterir a ngar er a bab el deruchall er a Rengedel. Ngoeak aika el omerellir e ngngilasech a rengrir a rebebil er a rechapostol, me tia mlo uchul a klaititekangel. Me nguaisei, a Jesus a uleba kllourreng el mesmechokl a uldesuir a resechelil e dimlak lemereched el mo seselk a rengul er tir.​—Matteus 20:20-28.

5, 6. (a) Ngera uchul me a Jesus a millemolem el sechelirir a rechapostol er ngii? (b) Ngera uchul me ngmirrort er a klausechelei er ngii me a Judas?

5 A Jesus a millemolem el sechelirir tirka el diak el mecherrungel el chad, el diak el belkul a kmo ngdimlak lodengei a chelitecheterir. Ngbai ulemes aike el ungil el uldesuir me a blekerdelir. El ua tiang, a Petrus me a Jakobus me a Johanes a iliit a mederir er sel taem el Jesus a mle chelebangel er a klou el ringelel a uldesuel. Me alta e a Jesus a mlo mekngit a rengul er a omerellir, engdi ngmle sebechel el mes aike el ungil el tekoi el ngar er a rengrir, me ngdilu el kmo: “A reng a soal, e a klechad a mechitechut.”​—Matteus 26:41.

6 Me nguaisei, a Jesus a dilertii a klausechelei er ngii me a Judas er a Iskariot. Me alta e a Judas a mirruul er ngii el leko ngsechelil a Jesus, engdi a Jesus a mle sebechel el mesa rengul el kmo ngmla mo mekngit. Me tia el omerellel a Judas a rirellii el mo cherrouel a Dios e le ngii el mla mo sechelil tia el beluulechad. (Jakobus 4:4) Me a Jesus a ultebedii a Judas er a uchei er a lomekedong er tirke el 11 el blak a rengrir el apostol el kmo te sechelil.​—Johanes 13:21-35.

7, 8. Ngmilekerang a Jesus er a lolecholt er a bltkil a rengul el mo er a resechelil?

7 A Jesus a dimlak di lomes a chelitecheterir a resechelil, e ngbai mle blechoel el meruul a tekoi el mo uchul a klungiolir. El ua tiang, ngmilluluuch el mo er a Demal me lomekerreu er tir er a chelsel a meringel el taem. (Monguiu er a Johanes 17:11.) Ngmle medengei a chelitecheterir. (Markus 6:30-32) Ngdimlak di lesemeriar el ouchais a uldesuel er tir, e ngdirrek el ulerrenges e mle soal el mo medengei aike el ngar er a rengrir.​—Matteus 16:13-16; 17:24-26.

8 A Jesus a uluusbech er a klengar er ngii me a kodellel el mo uchul a klungiolir a resechelil. Ngmle medengei el kmo ngkirel el tongetengii a klengar er ngii el mo uchul me lemotaut a llechul a Dios el kirel a llemalt. (Matteus 26:27, 28; Hebru 9:22, 28) Me a Jesus a tilengetengii a klengar er ngii el olechotel a bltkil a rengul er a lolekoi el kmo: “Ngdiak a chad el oba guk kloul bltikerreng er tial le bengkengkii a klengar er ngii a chad el bedul ar sechelil.”​—Johanes 15:13.

Ngmle Ua Ngerang a Omerellir a Redisaiplo el kirel a Klausechelei er Tir me a Jesus?

9, 10. Ngmle ua ngerang a osengir a rechad el kirel a blekerdelel a Jesus el mle bekerurau?

9 A Jesus a mle bekerurau el ousbech a temel me a bltkil a rengul me aike el mla er ngii er ngii. Tia el omerellel a rirelleterir a rechad el beot er tir el mo kmeed er ngii, e dmeu a rengrir el ulemsang aike el ngar er ngii er tir. (Lukas 8:1-3) Ngoeak a tekoi el dilubech el mo er ngii, e ngmle sebechel el melekoi el kmo: “Morous, me lekor kemiu; te mo tuikm e mat, el mo olsibes el mo ungil a telkelel el lekor cholsechelel er kemiu. Le sel telkael el moba el meluk a mo metuk lekor kemiu.”​—Lukas 6:38.

10 Me nguaisei, te mla er ngii a rebebil el di mle sorir el mo sechelil a Jesus me bo el sebechir el ngmai aike el sorir er ngii. Tirka el leko te sechelil a Jesus a chilitii er a uriul er a bo lak lodengei a belkul a tekoi el lullekoi. Me tir el dimlak loumerang a uchul me sera bo lerrau a rengrir er a tekingel a Jesus e te di mle mereched el choitii. Engdi a rechapostol er ngii a millemolem el blak a rengrir el mo er ngii. A klausechelei er tir a mle blechoel el measem engdi te mirruul aike el sebechir el olengeseu er ngii er a taem er a klungiaol me a taem er a chelebuul. (Monguiu er a Johanes 6:26, 56, 60, 66-68.) Ngar er sel ulebongel el kesus er ngii el ua chad el ngar tia el chutem, e a Jesus a ulechotii a bltkil a rengul el mo er a resechelil er a ledu el kmo: “Kemiu tirikel dimleblechoel lobengkek era ikel ongarm el mer ngak.”​—Lukas 22:28.

11, 12. Ngmilekerang a Jesus er a lolisiich er a redisaiplo er ngii, me te milekerang?

11 Telkib er a uriul er a lechat er a redisaiplo er ngii el kirel a blakerreng er tir, e tirka el osisiu el chad a chilitii. Te milecherei a dektir er a rechad me ngmlo mesisiich er a bltkil a rengrir el mo er a Kristus, engdi ngii a liluut el ousubes er tir. A uriul er a kodellel me a okisel, e ngmlo duum er tir e liluut el melisiich er a ungil el deluill er ngii el obengterir. Ngdirrek el ulelterekokl er tir a chedaol el ngerachel, el “mora rokuil renged el rulleterir ar chad” el mo disaiplo er ngii e mo olecholt el kirel “ra bek lullebongel ra belulechad.” (Matteus 28:19; Rellir 1:8) Me te milekerang a redisaiplo?

12 Tirka el disaiplo a mlo er a tkul er a bab el sebechir el omerk er a klumech er a Renged. Me nguleak a ngelsuil a chedaol el reng er a Jehovah, e te milekekii a Jerusalem er a osisecheklir. (Rellir 5:27-29) Ngmo lmuut er a taem el blo el ocherur a kodall, me tir a dimlak lemeterob el oltirakl er tia el omellach er a Jesus el mo meruul er a redisaiplo. A betok el rak er a uriul er a lenguu tia el omellach er a Jesus, e a Paulus a mle sebechel el meluches el kmo a ungil el chais a mla oberk er a “rokuil dingar el bleob el ngar cheungel a eanged.” (Kolose 1:23) Tirka el disaiplo a mera el ulechotii el kmo te oba omereng el saul el kirel tia el kmes el deluill er tir me a Jesus!

13. Ngoeak a ngera el rolel e a redisaiplo a milecherei a osisecheklel a Jesus me lomekrael er tir?

13 Tirke el mlo disaiplo er a Jesus a milecherei a osisecheklel me ngomekrael a klengar er tir. E tiang a belkul a kmo te riruul a meklou el omelodech er a blekerdelel a klengar er tir. A rebebil el dirk mlo disaiplo a mle menguchet a raod, me a rengar er a laokreng, me a recheltelaol er a rrom, me a remerechorech. (1 Korinth 6:9-11) A rekuk bebil a ngilodech a osengir el kirir a rechad er a ngodech el beluu. (Rellir 10:25-28) Me nguaisei, engdi te ullengesenges er a Jesus, e chiloit aike el mechut el di mla blekerdelir e mlo oubail er ngike el beches el chad. (Efesus 4:20-24) Me te mlo medengelii a “chomelebedebekel a Kristus,” e uleltirakl er a rolel a lolilt e loruul a tekoi.​—1 Korinth 2:16.

A Klausechelei er Kid el Obengkel a Kristus er a Chelechang

14. A Jesus ngtilbir el mo mekerang er a “ullebongel ra taem ra belulechad”?

14 A rebetok el Kristiano er a kot el dart el rak a mle medengelii a Jesus me a lechub e te milsang er a uriul er a okisel. Me kede mekerang e mo sechelil a Kristus kid el kuk dimlak a techelled el mesang? A ta er a rolel a sel doltirakl a ulekrael el mla er a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou, el tirke el ngellitel el odam er a Jesus el dirk ngar er tia el chutem. A Jesus a tilbir el kmo a “ullebongel ra taem ra belulechad” e ngmo oterekokl “a daisang er ngii el rokui,” el mo er ngika el mesiou. (Matteus 24:3, 45-47) Chelecha el taem, e a rebetok er tirke el sorir el mo sechelil a Kristus a diak el chedal tia el chelechad er a blak a rengul el mesiou. Me a leuaisei, e ngmekerang e a ulekrael el lengai er ngika el blak a rengul el mesiou e sebechel melisiich er a klausechelei er tir el obengkel a Kristus?

15. Ngerang a oterekeklii el kmo a chad a sib me a lechub e ngkaming?

15 Monguiu er a Matteus 25:31-40. A Jesus a ulemekedong er tirke el chedal tia el chelechad er a blak a rengul el mesiou el odam er ngii. Ngar er sel okesiu er a omeleakl el sib me a kaming, e a Jesus a mileketeklii el kmo a ngii di el tekoi el doruul el bedul a rudam er ngii a ua doruul el bedul ngii. Me nguaisei, a omeruul el mo eklii a sib me a kaming a sel omerellel a chad el bedul a “ta er tirikel kmal uriul lodam” er a Kristus. Me sel klou a ultutelel el tekoi el kirir tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem, el tir a sorir el mo sechelil a Kristus, a mo olengeseu er ngike el blak a rengul el mesiou.

16, 17. Kede mekerang e ochotii a ungil el deluill er kid me a rudam er a Kristus?

16 Ke mekerang e ochotii a ungil el deluill er kau me a rudam er a Kristus a lsekum ke oba omelatk el mo kiei er tia el chutem, el chederedall er a Rengedel a Dios? Me bo dosaod a edei el rolel. A kot, e ngkired el teloi er a ureor er a berkel a klumech el oba rengud el rokir. A Kristus a uleldurech er a rudam er ngii el mo omerk er a ungil el chais er a beluulechad el rokir. (Matteus 24:14) Me nguaisei, tirke el odam er a Kristus el dirk ngar er tia el chutem er a chelechang, a ousbech a ngeso er a rekldemir el ngodech el sib, me bo el sebechir el churrengelii tia el ureor. Me a bek el taem el bo el teloi er tia el ureor er a berkel a klumech tirke el chedal a ngodech el sib, e te olengeseu er a rudam er a Kristus el kutmeklii tia el mekreos el ureor. Me a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou me a dirrek el Kristus, a kmal oba omereng el saul el kirel tia el ungil el deluill.

17 A ongeru el rolel e ngmo sebechir tirke el ngodech el sib el olengeseu er a rudam er a Kristus, a oeak sel lousbech a ududir el olengeseu er tia el ureor er a berkel a klumech. A Jesus a millisiich er a rulebengkel el mo omak a klausechelei er tir el ousbech a “kerruul” er tir. (Lukas 16:9) Tiang a diak el belkul a kmo kede omechar er a klausechelei er kid el obengkel a Jesus me a lechub e ng Jehovah. Ngbai belkul a kmo, sel dousbech aike el ngar er ngii er kid el olengeseu a tekoi er a Rengedel a Jehovah me a urerel a ongdibel el ngar er tia el chutem, e kede ochotii el kmo, a klausechelei me a bltkil a rengud a diak di loeak a omelekinged, e ngdirrek el oeak a “chomeruul ma klemerang.” (1 Johanes 3:16-18) Ngsebeched el olengeseu sel dousbech aike el ngar er ngii er kid el kirel a ureor er a berkel a klumech, e dolenget a ududed el olengeseu a ureor er a okedecherul me a oketmeklel a blil a omengull, e dirrek el melenget a udoud el kirel a ureor er a berkel a klumech er a beluulechad el rokir. A Jehovah me a Jesus a kmal oba omereng el saul el kirel a meklou me a mekekerei el tengetenged el mla er a rengud el mo er tir.​—2 Korinth 9:7.

18. Ngera uchul me kede oltirakl a ulekrael er a Biblia el omeskid a remechuodel er a ongdibel?

18 A ongedei el rolel e kede ochotii el kmo kede sechelil a Kristus, a sel dolengesenges a ulekrael er a remechuodel er a ongdibel. Tirka el odam a miltutk er a Kristus el okiu a chedaol el reng er a Dios. (Efesus 5:23) A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Mngesenges a ikel lolekoi ar mengetekliu e moltirakl.” (Hebru 13:17) A lebebil er a taem, e ngmo meringel er kid el oltirakl a ulekrael er a Biblia el omeskid a remechuodel er a ongdibel. Tiang a sebechel el mo uchul e kede omes a tekoi el ngar er a cheleuid el rolel e le kid el medengei a chelitecheterir. Me nguaisei, engdi a Kristus el Bdelul a ongdibel a kmal dmeu a rengul el ousbech er tirka el diak el mecherrungel el chad. Me a leuaisei, e a blekongesenges er kid el kirel a deruchellir a ochotii a ungil el klausechelei er kid el obengkel a Kristus. Me sel doba deurreng el oltirakl a ulekrael er a remechuodel e lak el biusech a medad er a kngterir, e tiang a olechotel a bltkil a rengud el mo er a Kristus.

Kede Metik er a Rungil el Sechelei er Ker

19, 20. Ngera el tekoi a sebeched el metik er a chelsel a ongdibel, e ngera el tekoi a bo dosaod er ngii er a ongingil el suobel?

19 A Jesus a melemolem el omekerreu er kid el diak di loeak a bltikerreng er a remengkerengel a sib, e ngdirrek el okiu a rechedil me a rudam me a rudos er kid er a klereng er a chelsel a ongdibel. (Monguiu er a Markus 10:29, 30.) Ngmlo ua ngerang a blekerdelir a rechedam er sera omomuchel el teloi er a cheldebechelel a Jehovah? Aki melatk el kmo te ullengeseu er kemiu el mo kmeed er a Dios me a Kristus. Engdi a Jesus a ulemeklatk el kmo a lebebil er a taem e “ar chad ra blil a chad a mo cherrouel.” (Matteus 10:36) Ngmera el mengelaod a rengud sel dodengei el kmo ngar er a chelsel a ongdibel er kid, e ngsebeched el metik er a rechad el mo kmeed er kid el kuk ngar er a uchei er a ochedad!​—Osisechakl 18:24.

20 Ngar er a ileakl el yorosku er a Paulus el llechukl er a babilengel el mo er a ongdibel er a Rom, e ngulemasech a ngklir a rebetok el sechelil. (Rom 16:8-16) A apostol el Johanes a mlengesimer er a ongedei el babilengel el melekoi el kmo: “A budech lekor kau. Yorosku rar sechelid lekor kau. Mdu yorosku el mo rar sechelid, el ouderta er tir.” (3 Johanes 14) Me ngbleketakl el kmo a Johanes me ngdirrek el mle betok a resechelil. Kede mekerang a doukerebai er a Jesus me tirke el disaiplo er ngii sel doleketek er a ungil el klausechelei er kid el obengterir a rudam me a rudos er a chelsel a ongdibel? A ongingil el suobel a mo mesaod er tia el ker.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera el kerebai el kirel a ungil el klausechelei a lebilecherei a Jesus?

• Ngmle ua ngerang a omerellir a redisaiplo el bedul a ungil el klausechelei er a Jesus?

• Kede mekerang e ochotii el kmo kede sechelil a Kristus?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 20 el llel]

A Jesus a mle semeriar er a uldesuir a resechelil me aike el tekoi el lomelechesiu

[Siasing er a 22 el llel]

Kede mekerang e ochotii el kmo ngsoad el mo sechelil a Kristus?