Skip to content

Skip to table of contents

Moleketek a Nglunguchem el Okiu a Omesubel a Biblia

Moleketek a Nglunguchem el Okiu a Omesubel a Biblia

“Mrenges a nglunguchek el mesiungem.”​—NEHEMIA 1:11.

1, 2. Ngera uchul me ngungil el kired sel domtab a bebil er aike el nglunguuch el llechukl er a Biblia?

 A NGLUNGUUCH me a omesubel a Biblia a klou a ultutelel el tekoi er a chelsel a mera el omengull. (1 Thesalonika 5:17; 2 Timoteus 3:16, 17) Me nguaisei, a Biblia a diak el babier er a nglunguuch, engdi ngar er a chelsel e ngsebeched el metik a betok el nglunguuch el uldimukl er aike el ngar er a babier er a Psalm.

2 Sel donguiu e dosuub er a Biblia e ngsebeched el mo metik a nglunguuch el kmal ungil el kirel a blekeradel el dechelebangel er ngii. Me nguaisei a nglunguuch el mera el ngar er a reng el llechukl er a Bades a sebechel el melisiich a nglunguched. Ngera sebeched el suubii er a nglunguchir tirke el milluluuch e mlonger a nglunguchir?

Mosiik e Moltirakl a Ulekrael er a Dios

3, 4. Ngera el oderuchel a mle kirel a mesiungel a Abraham el mo meruul er ngii, e ngera kede suubii er sel nger er a Jehovah?

3 Ngar er a omesubed er a Biblia e kede suubii el kmo ngkired el blechoel el meluluuch el osiik a ulekrael er a Dios. Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a Eleasar el mesiungel a rubak el Abraham, er a lebo er a Mesapotamia el mo osiik er a redil el meluu er a Dios, el mo bechil a Isak. Ngika el mesiou a milluluuch er a lomes er tirke el redil el mle melai a ralm er a chido el kmo: “RUBAK [Jehovah] el Dios. Ak mo dmu er a tal kekerel redil el kmo, ‘Ak ulengit me moietii a olmelem e beskak a imelek el ralm.’ A lsekum ng dmu el kmo, ‘Molim, e ak dirrek el mo mngim a chermem el kiamo,’ e bo le ngkeikid cho bla mngiltii el kirel a mesiungem el Isak. A bo le ua ise tiang, e ak mo medengei el kmo ke mla otutii a telbilem el mor a mastang er ngak.”​—Genesis 24:12-14.

4 A nglunguchel a mesiungel a Abraham a mlonger er a bo lomngim a kiamo a Rebeka. Me ngii el Rebeka a kilengei el obengkel ngika el mesiou el mo er a Kanaan el mo bechil a Isak. Me nguaisei, engdi kede medengei el kmo, a Dios a diak el onger a nglunguched el oeak a ileakl el olangch. Ngbai omekrael a klengar er kid a lsekum e kede meluluuch e kongei el mukrael er a chedaol el reng er ngii.​—Galatia 5:18.

A Nglunguuch a Kokeringii a Sebekreng

5, 6. (a) Ngmekerang a nglunguuch e sebechel el kokeringii a sebekreng?(b) Ngerang a kired el omtab er ngii er a nglunguchel a Jakob er a bochu lekebetech ngii me a Esau?

5 A nglunguuch a sebechel el kokeringii a sebekreng. A sebekreng er a Jakob el kirel a ta er ngii er a Esau a uchul me ngmilluluuch el kmo: Jehovah el “Dios, . . . Ngak a diak kredemelel a blekokuii ma blakerreng er kau el bla mocholt er ngak el mesiungem, . . . Ak ulengit er kau me mosebelak er a klisichel obekuk er a Esau. Ng suebek a renguk a le mei el oldechelakl er kemam e le temellemam el rokui, el mo lmuut er a redil ma re ngalek. Molatk er a telbilem el kmo, ‘Ak mo meruul a rokui el tekoi el mo ungil el kirem, e ngak a mo meskau a kmal betok el uldidellel a rsechem el diak bo le mochur, el mo ua ildisel a chelechol er a rriil.’”​—Genesis 32:9-12.

6 A Jakob a mle kerekikl el meruul a tekoi el mo omekerreu er a telungalek er ngii me ngmlonger a nglunguchel er a bo el smechii a deleuill er ngii me a Esau. (Genesis 33:1-4) Monguiu er sel nglunguchel e bo modengei el kmo a Jakob a dimlak di lolengit a ngeso el merekong. Ngdirrek el ulechotii a klaumerang el kirel a telbiil el uldidellel a rasech me a omereng el saul er ngii el kirel a bltkil a rengul a Dios. Me kid ngngar er ngii a “dakd” er a rengud? (2 Korinth 7:5) A leuaisei e a nglunguchel a Jakob a sebechel el omeklatk er kid el kmo a nglunguuch a sebechel el kokeringii a sebekreng. Me nguaisei, a nglunguched a kirel el dirrek el olecholt er a klaumerang er kid el diak di dolengit a ngeso el merekong.

Meluluuch el kirel a Llomeserreng

7. Ngera uchul me a Moses a milluluuch el kirel a klemedengei er a rolel a Jehovah?

7 A urunguled el soad el oldeu er a rengul a Jehovah a rullid el mo meluluuch el olengit er a llomeserreng er ngii. A Moses a milluluuch el olengit a klemedengei er a rolel a Dios el dilu el kmo: “Ke dilu er ngak mak mengetakl er tirkal chad [el tuobed er a Ekipten] . . . A lsekum ng obotech a rengum er ngak, e ak ulengit me mochotii a uldesuem me bo le sebechek el mo medengelkau. . . .E bo kblechoel el omotech er a rengum.” (Exodus 33:12, 13) Me a Jehovah a ulenger e milsang a Moses a klou el klemedengei me bo el sebechel el ousbech er ngii el mengetakl er a rechedal.

8. Ngera el klungiaol a sebeched el ngmai sel dosuub e dolebedebek er a 1 King 3:10-13?

8 A David a milluluuch el kmo: “Mocholt a rolem er ngak e RUBAK.” (Psalm 25:4) A Salomon el ngelekel a David a ullengit er a llomeserreng er a Dios me bo el sebechel el ungil el mengedereder er a rechad er a Israel. A nglunguchel a uldeuir a rengul a Jehovah, misei e ngulenger er a ongtil e dirrek el milsang a kerruul me a klebkall. (Monguiu er a 1 King 3:10-13.) A lsekum e ngmloterekokl er kau a ngerachel er a ongdibel el momelechesiu er ngii el kmo ngoberedang, e moluluuch el olengit er a llomeserreng, e molecholt er a klengareourreng. E seikid e a Dios a mo meskau a klemedengei el mousbech er ngii el obengkel a llomeserreng me ngmo sebechem el kutmokl a ngerechelem el oeak a melemalt el rolel me a bltikerreng.

Moluluuch el Mera el Ngar er a Rengum

9, 10. Ngera el tekoi a desuubii er a nglunguchel a Salomon el kirel aike el ngar er a rengrir a rechad, er sel taem er a longedaol er a templo?

9 A lsoad a lemorenges a nglunguched, e ngkired el meluluuch el mera el ngar er a rengud. Ngar er a 8 el bliongel er a 1 King, e a Salomon a milluluuch el mera el ngar er a rengul er a mederir a rechedal el mle kldibel er a Jerusalem el mlo mengedaol er a templo er a Jehovah, er a rak er a 1026 er a uchei er a taem er kid. A uriul er a lenguu a blil a telbiil el mo loia er a chelsel a Kmal Chedaol el Delemerab e a klebkellel a Jehovah a milekekii a templo, me a Salomon a milluluuch el uleldanges er a Dios.

10 A dosuub a nglunguchel a Salomon e ngungil a domtab aike el tekoi el mesaod el kirel a nglunguuch el mera el ngar er a rengrir a rechad. A Salomon a mle medengei el kmo ngdi ta el Jehovah a medengei a reng er a rechad. (1 King 8:38, 39) A osisiu el nglunguuch a ochotii el kmo ngngar er ngii a omelatk el kirel a chad el rirebet er a klengit e ‘mera el ouuchel er a rengul.’ Sel lemodechelakl a rechedal a Dios er a recherrouir, e a Jehovah a ulterekokl el rongesterir a lsekum a nglunguchir a mera el ngar er a reng er tir. (1 King 8:48, 58, 61) Me nguaisei, ngkmal kired el meluluuch el mera el ngar er a rengud.

Ngmekerang a Babier er a Psalm e Sebechel el Meleketek a Nglunguched

11, 12. Ngera kede mla suubii er a nglunguchel a chad er a Levait el dimlak el sebechel el mo er a templo er a Dios el telkib el taem?

11 A dosuub er a babier er a Psalm e ngsebechel el meleketek a nglunguched e kilungii a rengud me ngmo sebeched el mengiil er a nger er a Dios. Ka momtab er a kllourreng er a chad er a Levait el ngii a mle blebaol. Ngdimlak el sebechel el mo er a templo el mo mengull er sel taem, me ngmilluluuch el kmo: “Ngera me ng kmal mekngit a renguk? Ngera me ng kmal ouedikel a renguk? Ak mo otilii a omeltkek er a Dios, e seikid e ak lmuut el mo oldanges er ngii el osebelek e Dios er ngak.”​—Psalm 42:5, 11; 43:5.

12 Ngera sebeched el suubii er a blekerdelel ngike el chad er a Levait? A lsekum a urerem el mo er a Dios a mo uchul e ke mekelebus me ngmo diak el sebechem el obengterir a rudam el ngar er a blil a omengull, e mongiil er a ngelsuil a Dios el oba kllourreng. (Psalm 37:5) Molebedebek aike el deurreng er kau er sera omosiou er a Dios, e moluluuch el olengit er a ducherreng, e motilii a ‘omeltkem er a Dios’ el ngii a sebechel el olutau el lmuut el mo teloi er a rechedal.

Meluluuch el Oba Klaumerang

13. A doltirakl er a Jakobus 1:5-8, e ngera uchul me ngkired el meluluuch el oba klaumerang?

13 Bo blechoel el meluluuch el oba klaumerang er a chelsel a ngii di el blekeradel el mchelebangel er ngii. Bo moltirakl er a omellach er a disaiplo el Jakobus er sel taem el bo mchelebangel a omelsemai er a blakerreng er kau. Moluluuch el mo er a Jehovah e moba ulterekokl el reng el kmo, ngmo meskau a llomeserreng el ngosukau el outekangel a mondai er kau. (Monguiu er a Jakobus 1:5-8.) A Dios a ungil el medengei a rokui el mondai er kau, me ngsebechel el omekrael e mengelaod er kau el okiu a chedaol el reng er ngii. Mocholt aike el rokui el ngar er a rengum el mo er ngii el oba klaumerang, e ‘lak louesarech a rengum,’ e mkengei a ulekrael er a chedaol el reng er ngii me a omellach el ngar er a Tekingel.

14, 15. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a Hana a milluluuch el oba klaumerang?

14 A Hana el ta er tirke el teru el bechil a chad er a Levait el Elkana, a milluluuch el oba klaumerang. A Penina el ta er a bechil a Elkana el mla mechelleterir a rengelekel, a millumk e ulemekrur er a Hana el mle kebai el dil. Ngar er a chedaol el Tento, e a Hana a milluluuch el kmo a lsekum e ngmechellii a ngalek el sechal e ngmo odersii el mo er a Jehovah. A ngar er a bab el prist el Eli a ulemdasu el kmo a Hana a cheltelaol er a lomes er ngii el omritel a berdel a ngerel el meluluuch. Sera bo lodengei el kmo ngmle cheleuid a uldesuel e ngdilu el kmo: “A Dios er a Israel le beskau cho mullengit er ngii.” Alta e a Hana a dimlak lodengei el kmo ngera mo duubech er a uriul, engdi nguluumerang el kmo a nglunguchel a mo monger. Misei, e ng “dikea le mekngit a rengul.”​—1 Samuel 1:9-18.

15 A uriul er a lochellii a Samuel e le chibngii er a tut, e a Hana a ngiluu el mo odersii el mo er a Jehovah el mo mesiou el ngar er a chedaol el Tento. (1 Samuel 1:19-28) A dongoit a taem el melebedebek er a nglunguchel a Hana, e ngsebechel el meleketek a nglunguched, e ngosukid el mo medengei el kmo a klengiterreng a mo diak a lsekum e kede meluluuch, e oumerang el kmo a Jehovah a mo onger a nglunguched.​—1 Samuel 2:1-10.

16, 17. Ngera dilubech e le Nehemia a milluluuch e mirruul a tekoi el oba klaumerang?

16 A melemalt el chad el Nehemia el kiliei er a eim el dart el rak er a uchei er a taem er kid, a milluluuch e mirruul a tekoi el oba klaumerang. Ngmilluluuch el kmo: “Mrenges a nglunguchek ma nglunguchir tirikel rokui el ngodech el mesiungem el sorir el mengull er kau. Mngesukak er chelechang ma king bo le chebkak e bo lungilbesul er a rengul a ikel kulengit er ngii.” Ngika el king a Artakserses el king er a Persia, el Nehemia a uluureor el mle ngerechelel a ulemsa a imelel.​—Nehemia 1:11.

17 A Nehemia a milluluuch el oba klaumerang el betok el klebesei er a uriul er a bo lodengei el kmo, a Rechijudea el mlengubet er a klsibai er a Babilon “a ngar a chelsel a klou el chelebuul me tirkel chad er a ngodech el beluu el kiei el kmeed er tir a metengel osengir er tir . . . [me] a cheuatel er a Jerusalem a dirk ulengkangk.” (Nehemia 1:3, 4) Ngdi mle mereched el monger a nglunguchel a Nehemia el chilengelakl er aike el lulemdasu, er a lekengei er ngii a King el Artakserses el mo meleketek er a cheuatel er a Jerusalem. (Nehemia 2:1-8) Me ngdi mle mereched el meteketek a cheuatel. A nglunguchel a Nehemia a mlonger e le nguleba klaumerang el olengit, el mlo uchul me lesisichii a mera el omengull. Kau, ke dirrek el meluluuch el uaisei?

Lak Mobes el Oldanges e Moreng a Saul

18, 19. Ngerang a ungil el uchul e kede oldanges e mereng a sulel a Jehovah?

18 Sel doluluuch e lak dobes el oldanges e doreng a sulel a Jehovah, e le ngkmal betok a ungil el uchul e ngkired el meruul el uaisei. El ua tiang, a David a mle semeriar el oldanges er a kleking er a Jehovah. (Monguiu er a Psalm 145:10-13.) A nglunguchem ngolecholt el kmo ke oba omereng el saul el kirel a techellem el ouchais er a rechad el kirel a Rengedel a Jehovah? A tekoi el lulluches a rebebil el milluches er a Psalm a dirrek el sebechel el ngosukid sel doluluuch el mo olecholt er a omereng el saul er kid el kirel aike el miting er a Rekristiano me aike el eru el sils me a lechub e ngedei el sils el ongdibel.​—Psalm 27:4; 122:1.

19 A omereng el saul er kid el kirel a mekreos el deleuill er kid me a Dios a rullid el mo meluluuch el mera el ngar er a rengud el melekoi a choua aika el tekoi el kmo: “Ak mo mereng a sulem e Rubak er a delongelir a re beluu. Ak mo mengitakl odengesem er a delongelel a meklou el beluu. Ele diak le mengodech el bltkil a rengum a mo turkii er a eanged, ma blakerreng er kau a mo turkii er a eabed. Bo modanges e Dios er bab er a eanged! A klebkellem loberk er a beluulchad el rokir!” (Psalm 57:9-11) Aika el tekoi a mera el mengelaod a rengud! A choua aika el kmal mengelaod a reng el tekoi el ngar er a Psalm a sebechel el meleketek a nglunguched.

Meluluuch el Mo er a Dios el Oba Dmolech el Omengull

20. Ngmilekerang a Maria er a lolecholt er a omengull er ngii el mo er a Dios?

20 A dmolech el omengull el mo er a Dios a kirel el mocholt er a nglunguched. A nglunguchel a Maria el ullecholt er a klou el omengull er ngii el mo er a Dios er a uriul er bo lodengei el kmo ngmo mechellii a Messias, a di ua nglunguchel a Hana er a bo lodersii a Samuel el mo mesiou er a chedaol el Tento er a Dios. A dmolech el omengull er a Maria el mo er a Dios a ulebeketakl er a tekingel el kmo: “A renguk choldanges ra Rubak, ma reng er ngak a dmeu era Dios el Osobelek.” (Lukas 1:46, 47) A nglunguched nguaisei el dirrek el olecholt er a klou el omengull el mo er a Dios? A omerellel a Maria a ochotii el kmo ngii a rredemelel a mo mechellii a Jesus el ngii a Messias!

21. Ngmekerang a nglunguchel a Jesus e ulechotii a dmolech el omengull me a klaumerang er ngii?

21 A Jesus a dirrek el ulechotii a dmolech el omengull me a klaumerang er ngii er a loluluuch. El ua tiang, a uchei er a bo lolekiis er a Lazarus e a “Jesus a mlo dmangesbab e dmu el mo, ‘Chedam, ak uldanges er kau, ele ke rirengesak. Ak ungil medengei el kmo, ke diblechoel remenges a tikingek.’” (Johanes 11:41, 42) A nglunguchem ngdirrek el olecholt a dmolech el omengull me a klaumerang er kau? A dosuub er a nglunguchel a Jesus e ngsebeched el mo melechesuar a meklou a ultutelel el tekoi el kirel a omengedolel a ngklel a Jehovah me a Rengedel sel lemei me a otutel a moktek er ngii. (Matteus 6:9, 10) Ka morriter a nglunguchem e mesa el kmo, ngolecholt er a klemeriarreng er kau el kirel a Rengedel a Jehovah me a otutel a moktek er ngii me a cheledolel a chedaol el ngklel? Ngkmal kirel el mo uaisei.

22. Ngera uchul me ngulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a mo meskau a blekeu sel momerk er a ungil el chais?

22 Kede blechoel el meluluuch el olengit er a Jehovah me lengesukid el mo bekeu el outekangel a odechelakl me a ringel el bo dechelebangel sel dosiou er ngii. Tirke el mengeteklel a klechelid er a bo lorrob er a Petrus me a Johanes me lak “lolisechakl loba ngklel a Jesus,” e tirka el apostol a mle bekeu el melemolem el olisechakl. (Rellir 4:18-20) Me a uriul er a letobed er a kelebus, e te uluuchais er a rekldemir aike el tekoi el dilubech. Me tir el rokui a milluluuch el olengit er a Dios me lengesuterir el mo olisechakl el oba blekeu. Ngkmal mlo ungil a rengrir er a lemonger a nglunguchir, “me te rokui el mlokeek ra Chedaol Reng, me te mlo bekeu el mengedecheduch a tikingel a Dios.” (Monguiu er a Rellir 4:24-31.) Me tiang a mlo uchul e a rebetok a mlo mengull er a Jehovah. Me nguaisei, a nglunguuch a dirrek el sebechel el smisichau el mo bekeu el omerk er a ungil el chais.

Molemolem el Meleketek a Nglunguchem

23, 24. (a) Mouchais a bebil el kerebai el sebechel el meleketek a nglunguchem el okiu a omesubel a Biblia. (b) Ngera sebechem el remuul me le meteketek a nglunguchem?

23 A betok el ungil el kerebai er a nglunguuch el debetik sel donguiu e dosuub er a Biblia a sebechel el meleketek a nglunguched. El ua tiang, ngsebeched el meluluuch el ua Jona el ullecholt el kmo: “A osobel a ngar a RUBAK el mei!” (Jona 2:1-10) Me a lsekum e kede mla ruebet er a oberaod el klengit, e mla olengit a ngeso er a remechuodel, e a nglunguchel a David a sebechel el ngosukid el olecholt er a mera el beltel a reng sel doluluuch. (Psalm 51:1-12) Ngar er a nglunguchem e ngsebechem el oldanges er a Jehovah el ua Jeremia. (Jeremia 32:16-19) Me a lsekum e ke melatk el mo bechiil, e a omesubel a nglunguuch el ngar er a 9 el bliongel er a babier er a Esra, el obengkel a nglunguchem, a sebechel el smisichii a rengum el mo oltirakl er a llechul a Dios el mo bechiil el di “ngara Rubak.”​—1 Korinth 7:39; Esra 9:6, 10-15.

24 Misei e molemolem el menguiu, e mosuub, e morriter er a Biblia. Momtab aike el tekoi el sebechem el ousbech sel moluluuch. Ngulterekokl el mo sebechem el ousbech aika el Bades sel moluluuch el olengit a ngeso me sel moreng a saul e moldanges er a Dios. Tia el omeruul a ngosukau el lmuut el mo kmeed er a Jehovah el Dios e dirrek el meleketek a nglunguchem el oeak a omesubem er a Biblia.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera uchul me kede osiik e oltirakl a ulekrael er a Dios?

• Ngera rullid el mo meluluuch el olengit a llomeserreng?

• Ngmekerang a babier er a Psalm a loleketek a nglunguched?

• Ngera uchul me kede meluluuch el oba klaumerang me a dmolech el omengull?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 14 el llel]

A mesiungel a Abraham a milluluuch el olengit a ulekrael er a Dios. Kau ke meruul el uaisei?

[Siasing er a 16 el llel]

A omengull el telungalek a sebechel el meleketek a nglunguchem