Skip to content

Skip to table of contents

Obeketakl el Mera el Oltirakl er a Kristus

Obeketakl el Mera el Oltirakl er a Kristus

Obeketakl el Mera el Oltirakl er a Kristus

“Nguaisei el bek lungil kerrekar chourodech a ungil el rodech, ma mekngit el kerrekar chourodech a mekngit el rodech.”​—MATTEUS 7:⁠17.

1, 2. Te mekerang a remera el oltirakl er a Kristus a lemeakl er a reklsuul, el ileakl er a chelecha el taem er a ulebongel?

 A JESUS a dilu el kmo a reklsuul el Kristiano a mo meakl er a remera el oltirakl er ngii el oeak a rodech er tir el ngii a osisecheklir me a omerellir. (Matteus 7:​15-17, 20) E merang, a rechad a mera el mekesuseu el oeak aike el tekoi el lolsiseb er a uldesuir me a rengrir. (Matteus 15:​18, 19) Me tirke el mokang er a klsuul el tekoi a mo oltobed a “mekngit el rodech” engdi tirke el mosisechakl er a klemerang a mo oltobed a “ungil el rodech.”

2 Aika el teblo el bedengel a rodech a kmal mla mo bleketakl er a chelecha el taem er a ulebongel. (Monguiu er a Daniel 12:​3, 10.) A reklsuul el Kristiano a mla tomellii a osenged er a Dios e blechoel el olecholt er a cheleblad el blakerreng el mo er a Dios, engdi tirke el mera el olab a llomes er a klereng a mengull er a Dios el “loba reng ma klemerang.” (Johanes 4:24; 2 Timoteus 3:​1-5) Te blak a rengrir el olecholt a blekeradel el loltirakl er a Kristus. Engdi derta me a derta er kid a kuk mekerang? Sel bo molatk aika el ongingil el eim el olengchelir a remera el Kristiano, e di el kau el oker er kau el kmo: ‘A blekerdelek me a osisecheklek ngbleketakl el oltirakl a Tekingel a Dios? Ngak ak menglebokel er a klemerang er a osengir tirke el mera el osiik er ngii?’

Mkiei el Oltirakl a Tekingel a Dios

3. Ngera oldeu er a rengul a Jehovah, e tiang ngera belkul el kirir a remera el Kristiano?

3 A Jesus a dilu el kmo: “Ngdiak el tirikel rokui el dmu er ngak el kmo ‘Rubak, Rubak,’ a mo soiseb ra rengedel a eanged, ngdi tirikel meruul a soal a Demak el ngara eanged a mo soiseb.” (Matteus 7:​21) Nguaisei, ngdiak el di el omelekoi el kmo kede Kristiano e ngbai omerellel a Klekristiano sei a oldeu er a rengul a Dios. Me a lebo er a remera el oltirakl er a Kristus, e tiang a melekoi er a blekerdelel a klengar er tir el rokir, el uldimukl er a uldesuir el kirel a udoud, me a ureor, me a tekoi er a ongelaod, me a siukang er a beluulechad, me a ungil el klebesei, me a chebechiil, me a kuk bebil er a deleuill er tir el obengterir a rebebil er a rechad. Engdi a reklsuul el Kristiano a blechoel el remodel a uldasu me a rolel a tekoi er tia el beluulechad, el ngii a kmal di merael el mocha diak el oltirakl er a Dios er a chelecha el uriul el sils.​—Psalm 92:⁠7.

4, 5. Ngmekerang a doltaut a tekingel a Jehovah el debetik er a Malaki 3:8 er a klengar er kid?

4 A profet el Malaki a milluches a osisiu el tekoi el kmo: “Kom lmuut el mesa klekakerous er a melemalt ma chebirukel chad, ma klekakerous er a chad el mesiou er ngak ma chad el diak losiou er ngak.” (Malakai 3:​18) Sel molebedebek aika el tekoi, e di el kau el oker er kau el kmo: ‘Ngak ngua di kmurachem el obengkel tia el beluulechad, me a lechub e ak dechor el ileakl er ngii? Ak blechoel el melasem el mo meredem er ngak er a rechad el kubengterir, el ngar er a skuul me a lechub e ngureor, me a lechub e ak melemolem el mesisiich el oltirakl a omellach er a Biblia, e a lebo er ngii a techall e ak mengedecheduch el omeketakl er a klaumerang er ngak?’ (Monguiu er a 1 Petrus 3:16.) Ngulterekokl el diak el soad el omes er kid a rechad el kora ua desal melemalt el chad, engdi ngkmal kired el bleketakl el ngodech er a rechad el tir a diak el betik a rengrir me a diak losiou er a Jehovah.

5 A lsekum e ke metik er kau el ousbech a omesmechokl el mo ungil, e ngera me ngdiak bai bo moluluuch el kirel ngii el tekoi e mosiik a klisichel a klereng er kau el oeak a oblechoel el mesuub a Biblia, me a nglunguuch, me a bisem el mo er a miting? A Tekingel a Dios sel lemengal mo tedebechel a klengar er kau e ke mengal mo oltobed a “ungil el rodech,” el uldimukl er ngii a “rodech ra ngor lolecholt ra ngklel [a Dios].”​—Hebru 13:⁠15.

Ouchais er a Rengedel a Dios

6, 7. A dosaod el kirel a klemechel a Renged, e ngera el klekakerous a ngar er ngii er a delongelir a remerang me a reklsuul el Krisitano?

6 A Jesus a dilu el kmo: “Ngkirek el mo omerk ra ungil klumech ra rengedel a Dios era ikel kuk bebil ra mats; itiai a uchul ma kmlodurch.” (Lukas 4:​43) Ngera uchul me a Jesus a rirellii a Rengedel a Dios el mo kot el klou a ultutelel el tekoi er a chelsel a omesiungel? Ngmle medengei el kmo ngii el ua King er tia el Renged, el obengterir tirke el mlokiis el ngellitel el odam er ngii, a kirir el mo olekngemed aike el uchul a chelebulir a rechad, el klengit me a Diabelong. (Rom 5:12; Chocholt 20:​10) Me seikid e ngmlellach er tirke el oltirakl er ngii el mo omerk er ngii el Renged el mo lmuut er a ulebongel er tia el mekngit el blekeradel. (Matteus 24:​14) A rechad el di melekoi el kmo te oltirakl er a Kristus a diak el loruul er tia el ureor e le ngdiak el sebechir. E ngera uchul? A lekesengil, e ngngar er ngii a edei el uchul el ua ika el kmo: A kot, e ngdiak el sebechir el omerk er a diak a klemedengei er tir er ngii el tekoi. Ongerung, oumesingd er tir a diak a klengariourreng er tir me a blekeu, el ngii a blekeradel el dousbech el loutekangel a omelenguul me a ultok el mla er a rengar er a bita er kid el mei el berkel a klumech er a Renged a uchul. (Matteus 24:9; 1 Petrus 2:​23) Me a ongedei, a reklsuul el Kristiano a diak a reng er a Dios er tir.​—Johanes 14:​16, 17.

7 Engdi a remera el oltirakl er a Kristus a medengei el kmo ngerang a Rengedel a Dios me a ngerang mo meruul. Te dirrek el remuul a tekoi el kirel ngii el Renged el mo kot el meklou a ultutelel er a klengar er tir, e omerk er ngii el meliuekl er a beluulechad el rokir el oeak a ngelsuil a reng er a Jehovah. (Sekaria 4:⁠6) Kau ke blechoel el teloi er tia el ureor? Ke blechoel el melasem el olengeriakl er a urerem el ua ta er a rumerk el kirel ngii el Renged, el oeak a omongoit a klou el taem el meruul er ngii me a lechub e ke menglou er a duch er kau er ngii el ureor? A rebebil a mellasem el olengeriakl er a duch er tir er a omesiungir el oeak sel bo lungil el ousbech er a Biblia. A apostol el Paulus el mle blechoel el mengedecheduch el mesaod a tekoi el ousbech a Bades a milluches el kmo: “Ele tikingel a Dios a dingar e ngarngii a klisichel.”​—Hebru 4:12; Rellir 17:​2, 3.

8, 9. (a) Ngera el keikeng a melisiich er a klungel a ultutelel a dousbech er a Biblia er a omesiunged? (b) Kede mekerang e mo sebeched el medecheduch el ousbech er a Tekingel a Dios?

8 A ta er a odam el uleldingel a obliil a chiliuii a Daniel 2:44 el mo er a ta el chad er a Katolik e milsaod el kmo ngmekerang a Rengedel a Dios a bo leketmeklii a mera el budech me a ulekerreu. Ngii el chad el lulengedecheduch er ngii a dilu el kmo: “Ak kmal oba omereng el saul er kau el milekengii a Biblia er kau e olecholt er ngak a lolekoi a Bades el dimlak di mouchais er ngak.” A kuk ta er a odam er a lechiuii a bades el mo er a redil el chad er a klechelid er a Greek Orthodox, e ngii el redil a uleker a kmal betok el ungil el ker. Me ngdirrek el ngar tiaikid el blekeradel, e ngika el odam me a bechil a ulenger er a keril ngika el redil el ousbech er a Biblia. Uriul e ngii el redil a dilu el kmo: “Ko medengei el kmo ngera uchul me ak kilengei el mengedecheduch er kemiu? E le kemiu el mlei er a tuangel er a blik el oba Biblia e mlenguiu er ngii e mlengedecheduch er ngak.”

9 Ngklemerang el kmo, aika el babier er kid a meklou a ultutelel e kired el merous sel doldingel. Engdi a Biblia a kot el klou a ultutelel el dongu er kid. A lsekum e ngdirkak bo el blekerdelem el blechoel el ousbech er ngii er a omesiungem, e ngera me ngdiak bai mrellii el mo turrekong er kau el mo meruul el uaisei? Nglocha sebechem el ngmilt a tela el bades el mesaod er a kmo ngngerang a Rengedel a Dios e mekerang a bo losmechokl a derta el mondai el ngar er a uldesuir a rechad er a basio el mngar er ngii. E mketmeklau el mo menguiu ngii el bades sel bo moldingel a obliil.

Lako Merur el Oba Ngklel a Dios

10, 11. A dosaod er a usbechel a ngklel a Dios, e ngera el klekakerous a ngar er ngii er a delongelel a Jesus me a rebetok el chad el melekoi el kmo te obengkel?

10 A Jehovah a melekoi el kmo: “Kemiu a sioning er ngak; . . . Ng di ngak el tang a Dios.” (Isaia 43:​10) Ngike el kot el ungil el Sioning er a Jehovah, el Jesus Kristus a ulemes el kmo ngchetengakl el tekoi a loba ngklel a Dios e louchais er a rechad el kirel. (Monguiu er a Exodus 3:15; Johanes 17:6; Hebru 2:12.) Me ngii el Jesus el ulemerk er a ngklel a Demal a uchul, e ngmle okedongall el “Blak a Rengul Locholt.”​—Chocholt 1:5; Matteus 6:⁠9.

11 Engdi a rebetok el melekoi el kmo te omtechei er a Dios me a Ngelekel a olecholt el kmo te merur er tia el chedaol el ngakl, me te dirrek el mla otebedii er a oidel a Biblia er tir. A ta er a dirk mlotobed el mesisiich el llach el mo er a rebisop er a Katolik a olecholt er a osisiu el uldasu e le ngmelekoi el kmo, “a ngklel a Dios el ngar er a teletelel a tetragrammaton el YHWH a mo diak lousbech er ngii me a ka longuiu er ngii”er a chelsel a omengull er tir. * Ngmera el mekngit el uldasu a chouaitia el tekoi!

12. Te milekerang a remesiungel a Jehovah e mengal ulebeketakl el obengkel a Jehovah er a rak er a 1931?

12 A doltirakl er a kerebil a Kristus me a sel klou el eabed “rar betok locholt” el uleak uchei er ngii, e ngkmal kirir a remera el Kristiano el diak el merur el ousbech er a ngklel a Dios. (Hebru 12:⁠1) Me sera rak er a 1931, e a remesiungel a Dios a liluut el mengal obeketakl el obengkel a Jehovah el oeak sera el kengei el mo oba ngakl el Sioning er a Jehovah. (Monguiu er a Isaia 43:​10-12.) Me seikid, e ngngar er a kmal ileakl el rolel e a remera el oltirakl er a Kristus a mlo chad el “kirel a ngklel [a Dios].”​—Rellir 15:​14, 17.

13. Kede mekerang e kiei el rodemii tia el ngakl el lebilskid a Dios?

13 Me a derta er kid kede mekerang e sebeched el kiei el rodemii tia el ileakl el ngakl el dobang? A ta er a rolel a kired el mo blak a rengud el ouchais el kirel a Dios. A Paulus a milluches el kmo: “Tirikel rokui lomekedong ra ngklel a Rubak a mosobel. Ngdi te mekera e omekedong er ngikel direkak loumera er ngii? E mekera e oumera er ngikel direkak le rengesii? A lak chomerk e te mekera e remenges? A lak le modurch e te mekera e omerk?” (Rom 10:​13-15) Ngdirrek el ngar er a kladikm el rolel, e kede omeketakl a klsuul el osisechakl er aika el klechelid el omreked a terached er a Ulemeob, el uai a osisechakl er a beluu er a ngau, el ngii a rullii a Dios er a bltikerreng el mo olecholt a diak a klechubechub er ngii el omerellel a Diabelong.​—Jeremia 7:31; 1 Johanes 4:8; momekesiu er a Markus 9:​17-27.

14. Ngera uldesuir a rebebil er a lesuubii a ngklel a Dios?

14 Kau ke chansing er kau el kmo ke oba ngklel a Demam el ngar er a eanged? Ke olengeseu er a rebebil el mo medengelii ngii el chedaol el ngakl? A redil er a Paris er a France a rirenges el kmo a Resioning er a Jehovah a mle medengelii a ngklel a Dios, me a lesa ta er a Sioning e ngullengit er ngii me lochotii ngii el ngklel a Dios er a chelsel a Biblia er ngii. Sera lechiuii a Psalm 83:​18, e ngkmal mlo mechas a rengul. Ngmlo omuchel el mesuub a Biblia e chelechang e ngkmal blak a rengul el odos el mesiou el ngar er a ta er a beluu. A kuk ta er a redil er a Katolik el kiei er a Australia a mle ketengel el mesa ngklel a Dios er a chelsel a Biblia me ngkmal lilangel er a deurreng. Chelecha el taem, e ngii el redil a mla mo betok el rak el loureor el ngar er a mui el taem el omesiou. A kuk ta er a tekoi el dirk dilubech el ngar er a Jamaica e a Sioning a ulechotii a ngklel a Dios el mo er a ta er a redil, el uleba Biblia er ngii el redil, me ngkmal lilangel er a deurreng. Me bo mchansing er kau el kmo ke oba ngklel a Dios e moukerebai er a Jesus, el olecholt er ngii el mekreos el ngakl el mo er a rokui el chad.

“Lak Bo Le Betik a Rengmiu ra Belulechad”

15, 16. Ngua ngerang a osengir a remera el Kristiano er tia el beluulechad, e ngera el ker a kired el di kid el oker er kid?

15 “Lak bo le betik a rengmiu ra belulechad ma ikel tekoi el ngara belulechad. A lsekum ngngarngii a betik a rengul ra belulechad, e a bltikerreng ra Chedam a diak ra chelsel ngiil chad.” (1 Johanes 2:​15) A beluulechad me a reng er tia el beluulechad a omtok er a Jehovah me a chedaol el reng er ngii. Seikid, e a remera el oltirakl er a Kristus a diak el di bo lak longeroid er tir er tia el beluulechad e lemerekong. Ngmera el ngar er a rengrir me te oltngakl er ngii, el ungil el medengei aike el tekoi el lulluches a disaiplo el Jakobus el kmo, a “dousechelei ra belulechad e kede cherarou ra Dios.”​—Jakobus 4:⁠4.

16 Ngsebechel el mo uchul a omelsemai a doltirakl a tekingel a Jakobus er a chelsel tia el beluulechad el diak el obasech a ildisel a ongetikaik er ngii. (2 Timoteus 4:​10) Me seikid a uchul me a Jesus a milluluuch el kirir a rultirakl er ngii el kmo: “Ngak el olengit a diak le kirel mongeroid er tir ra belulechad, e ke bai mengkar er tir er ngikel mekngit. Te diak le klalo ra belulechad, el ua ngak el diak kklalo ra belulechad.” (Johanes 17:​15, 16) Me di el kau el oker er kau el kmo: ‘Ngak ak melasem el mo er sel tkul er a bab el sebechek el mo diak teloi er tia el beluulechad? A rebebil er a rechad te medengelii a delecheruk el kirel aike el ungil el klebesei me a siukang el dimlak lemengai er a Biblia, el mo lmuut er aike el tekoi el ta e a uchelel a dimlak lemengai er a klsuul el omengull engdi ngbleketakl el olecholt er a reng er tia el beluulechad?’​—2 Korinth 6:17; 1 Petrus 4:​3, 4.

17. Ngera sebechel el rulleterir a remelemalt a rengrir el chad el mo dechor el obengkel a Jehovah?

17 Ngulterekokl, el delecherud el oltirakl er a Biblia a diak bo el uchul a kengei er a beluulechad, engdi ngsebechel el ochau a rengrir a remelemalt a rengrir el osiik er a Dios. Ngulterekokl a reuaisei el chad sel lesa el kmo a uchetemel a klaumerang er kid a mera el ngar er a Biblia e mocholt er a klengar er kid el rokir, e ngua bo longer el mo er ngike el ngellitel el medung er a ulaoch el kmo: “Aki obengkem el mor sel bor ngii, ele kim mla remenges el kmo a Dios a obengkem.”​—Sekaria 8:⁠23.

Molecholt er a Mera el Bltikerreng er a Klekristiano

18. Ngera uldimukl er a ochotel a bltikerreng er kid el kirel a Jehovah me a rengar er a bita er kid?

18 A Jesus a dilu el kmo: “Bo le betik a rengum ra Rubak el Dios er kau era rengum el rokir, ma chomeltkem el rokir, ma chomelebedebekem el rokir” e “bo le betik a rengum era ngar bita er kau el ua le betik a rengum er kau.” (Matteus 22:​37, 39) Sel bltikerreng (a·gaʹpe el tekoi er a Grik) a bltikerreng el ultuil er a kmo ngera melemalt el omeruul, me a dirrek el dobedebek a ngerachel el ketmekill, e meruul a tekoi el di remurt er a chelsel a mla moterekokl el ulekrael me a omellach el kirel a ungil el omeruul, engdi ngblechoel el uldimukl er ngii a mesisiich el ochotel a ungil el uldasu me a ulekerreu el kirel a chad. (1 Petrus 1:​22) Me ngkmal ngodech er a chelechei, e le ngobeketakl er a tekingel me a omerellel a chad el kmo ngobes er a di ngii e melatk er a rebebil.​—Monguiu er a 1 Korinth 13:​4-7.

19, 20. Ka mouchais a bebil er a keikeng el olecholt er a klisichel a bltikerreng er a Rekristiano?

19 A bltikerreng a rodech er a chedaol el reng er a Dios a uchul me ngosuir a mera el Kristiano el mo meruul a tekoi el diak el sebechir a rebebil el meruul, el ua sel bo lemesisiich er a klekakiakl el mlukdubech er a delongelir a rekakerous el bliongel er a rechad me a lechub a siukang me a lechub a tekoi er a balatiks. (Monguiu er a Johanes 13:​34, 35; Galatia 5:22.) A rua sib el chad a mekesuseu er a chouaisei el ochotel a bltikerreng el lesang. El di ua tiang, a ta el ngeasek el chad er a Judea er a beluu er a Israel a mle ketengel el mo er a miting er a Rekristiano, e kmal mlo mechas a rengul er a lesterir a rechad er a Judea me a rechad er a Arab el dmak el mengull er a Jehovah. Tiaikid a mlo uchul me ngmlo omuchel el mo er a bek el miting e mlo kongei er a omesubel a Biblia. Kau ke olecholt er a uaisei el bltikerreng el mera el mla er a rengum el mo er a rudam er kau? Kau ke blak a rengum el meruul er ngii me ngblekerdelem el mo outkeu er a rokui el beches el me soiseb er a Kingdom Hall, el diak bo el ultuil er a kmo te chad er ker el beluu, e ua ngerang a chiro er a bedengir, me a lechub e ngua ngerang a deruchellir er a buai?

20 A demera el Kristiano, e kede mo er sel tkul er a bab el sebeched el olecholt er a bltikerreng el mo er a rokui el chad. Ngar er a El Salvador, e a ngeasek el mla mo oldingel a obliil a milsuub a Biblia el obengkel a 87 a rekil el redil er a Katolik el kmal mle blak a rengul er a klechelid er ngii. A ta er a klebesei, e ngika el redil a kmal mlo smecher me ngmlo nyuing. Sera bo el rei, e a Resioning a mlo oldingel er ngii, e mle kerekikl el omes el kmo ngmla er ngii a kelel. Tia el tekoi a millemolem el bekord el ta el buil, e dimlak a ta el chad er a ikelesia er ngii el redil el mlo oldingel er ngii. Me ngngera mlo rsel? Ngchiloit a rokui el bleob er ngii, e sileldii a ngklel er a ikelesia er ngii, e mlo melemolem er a omesubel er a Biblia. Ngmera el ulterekokl el ngar er ngii a klisichel a bltikerreng er a Rekristiano! Ngsebechel el remutech a rengrir a rechad er a rolel el diak el sebeched el smaod el olab a di tekinged.

21. Kede mekerang e sebeched el oterekokl er a klengar er kid er a ngar er a medad?

21 Ngdi kmedung, e a Jesus a mo dmu er tirke el rokui el klsuul el Kristiano el kmo: “Ngkmal diak kudengelkemiu; mcheridemiu ar meruul a chelebirukel.” (Matteus 7:​23) Me seikid e bo doltobed a rodech el mengebkall er a Demad me a Ngelekel. A Jesus a dilu el kmo: “Tirikel rokui el orrenges a ikal tikingek e meruul, a kumekesiu er tir era mellomes a rengul chad el milekedecherur a blil er bebul a risois.” (Matteus 7:​24) Ngmera el tekoi, a lsekum e kede ochotid el mera el oltirakl er a Kristus, e kede mo ngmai a kengei er a Dios, me a klengar er kid er a ngar er a medad a mo ulterekokl, el di ua el dechor er a bebul a risois!

[Footnote]

^ A bebil er a mlotobed el babier er a Rekatolik el tekoi er a Merikel, el uldimukl er ngii a The Jerusalem Bible, a menguiu aike el tetragrammaton el “Yahweh.”

Ke Dirk Melatk?

• Te mekerang a remera el oltirakl er a Kristus a lemeakl er a reklsuul?

• Ka basech a bebil er a “rodech” el olengchelir a remera el Kristiano?

• Me a omoltobed a rodech er a Rekristiano, e ngera el turrekong a sebechem el kutmokl el kirem?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 19 el llel]

Ngkse er kau el blechoel el ousbech er a Biblia er a omesiungem?

[Siasing el ngar er a 21 el llel]

A rebebil te medengelii a delecherum el kirel aike el ungilklebesei el diak el oltirakl er a Biblia?