Skip to content

Skip to table of contents

Molemolem el Merael er Sel Kot el Ungil el Rolel a Klengar!

Molemolem el Merael er Sel Kot el Ungil el Rolel a Klengar!

Molemolem el Merael er Sel Kot el Ungil el Rolel a Klengar!

‘Misei e a de ngar ma de mad, me kede di  kloklel a Jehovah.’​—ROM 14:8.

1. Ngera ngullisechakl a Jesus el kirel sel kot el ungil el rolel a klengar?

 A JEHOVAH el Dios a soal a bo ldeu a rengud el kiei el ngar er sel kot el ungil el rolel a klengar. A rechad a sebechir el kiei el kakerous a blekerdelel a klengar er tir engdi ngngar er ngii a di ta el kot el ungil el rolel a klengar. A kot el ungil el rolel a klengar a sel dekiei el oltirakl a llechul a Dios e dosuub a omerellel a Ngelekel el Jesus Kristus. A Jesus a ullisechakl er a rulebengkel el mo mengull er a Dios el oba reng me a klemerang, e dirrek el ulemekngerachel er tir el meruul er a remo disaiplo. (Matteus 28:19, 20; Johanes 4:24) Me a dekiei el oltirakl a ulekrael er a Jesus, e kede mo oldeu er a rengul a Jehovah e dirrek el mo dmeu a rengud er a betok el klengeltengat er Ngii.

2. Te milekerang a rebetok el rirengesii a klumech er a Renged er a kot el dart el rak? E ngera belkul a bo dorael er ‘Tial Rael’?

2 Ngar er ngii a ungil el uchul e ngsebeched el melekoi er tirke el “rokui el mlo kirir el mo nguu a diak a ullebengelel klengar” e mo metecholb el kmo, “Aki ouetkeu er kemiu el me merael er tia el kot el ungil el rolel a klengar!” (Rellir 13:48) Sera kot el dart el rak, e a rebetok el telael el chad er a kakerous el renged a kilengei er a klemerang e ulechotii a blakerreng er tir el mo er a Dios el mlo metecholb. (Rellir 2:41) Tirka el disaiplo er a Jesus er a irechar a mirrael er ‘Tial Rael.’ (Rellir 9:2; 19:23) Tia el tekoi a kmal ungil el kirir tirke el mlo oltirakl er a Jesus Kristus, e ngmodech a rolel a klengar er tir el mlo otuil a klaumerang er tir er ngii e oukerebai er ngii.​—1 Petrus 2:21.

3. Ngera uchul me a rechedal a Jehovah a kirir el mo metecholb? Me te tela ildisir el chad a miltecholb er a chelsel aika el mereko el teruich el rak?

3 Tia el ureor el meruul er a remo disaiplo a kmal merechedang er a chelechang el uriul sils, me ngmla oberk el mo er a kuk betok er a 230 el beluu. Ngar er a chelsel aika el mereko el teruich el rak, e te betok er a 2,700,000 el chad a mla tuib a rengrir el mo mesiou er a Jehovah, e miltecholb el olechotel a telbilel a rengrir el mo er ngii. Tiang a belkul a kmo te betok er a 5,000 a mo metecholb er a bek el sandei! A telbilel a rengud el mo metecholb a meketmokl el oeak a bltkil a rengud el mo er a Dios, me a klemedengei er kid er a Biblia, me sel klaumerang er kid er a osisecheklel. A techolb a klou el bakes er a chelsel a klengar er kid, e lengii a mechelii a ungil el deluill er kid el obengkel a Jehovah. Tiang a dirrek el olechotel a kmo kede oumerang el kmo ngsebechel el ngosukid el melemolem el mesiou er ngii el oba blakerreng el di ua sera lolengeseu er a remesiungel er a irechar el mo merael er a rolel.​—Isaia 30:21.

Ngera Uchul Me a Techolb a Klou a Ultutelel?

4, 5. Mosaod a bebil el klengeltengat me a klungiaol el mo er ngii el okiu a techolb.

4 Me alta e ke mla mo medengelii a Dios, e mla melodech a betok el tekoi er a klengar er kau e chelechang e ke ta er a dirkak el metecholb el publisher. Tiang a kmal ungil el tekoi. Engdi kau ke mla tibir er a rengum el mo mesiou er a Dios el oeak a nglunguuch, e dirrek el melatk el mo metecholb? Ngoeak a omesubem er a Biblia, e kulterekokl el mla mo medengei el kmo a klengar er kau a kirel el mo oldanges er a Jehovah, el diak di mosiik aike el soal a rengum. (Monguiu er a Psalm 148:11-13; Lukas 12:15) Me ngngera bebil er a klengeltengat me a klungiaol el sebechem el ngmai a lsekum e ke mo metecholb?

5 A klengar er kau el mla tibir er a rengum el mo Kristiano a ngar er ngii a kot el klou el moktek er ngii. Ngulterekokl el mo dmeu a rengum e lekau el meruul a soal a Dios. (Rom 12:1, 2) A chedaol el reng er a Jehovah a mo meskau a budech me a blakerreng, el ngii a mera el blekerdelel a Dios. (Galatia 5:22, 23) A Dios a mo onger a nglunguchem e omekngeltengat er kau e lekau el blak a rengum el melodech er a klengar er kau el mo oltirakl a Tekingel. Ngmo dmeu a rengum el meruul er a omesiungem, me a rolel a klengar er kau el lekengei er ngii a Dios a dirrek el smisichii a omeltkem er a diak a ulebengelel el klengar. Me a lmuut el tang, a telbilel a rengum me a dirrek el techolb a ochotii el kmo ngmera el soam el mo ta er a Resioning er a Jehovah.​—Isaia 43:10-12.

6. Ngolechotel a ngerang a bo demetecholb?

6 Me sel de tibir er a rengud el mo mesiou er a Dios e bo demetecholb, e kede ochotii el mo er a buai el kmo kede mla mo chedal a Jehovah. A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Le ngdiak a ta er kid el ngar el di kirel, ma diak a tang el mad el di kirel. Ma de ngar, e kede ngar el kirel a Rubak, ma de mad, e kede mad el kirel a Rubak; misei e a de ngar ma de mad, me kede di kloklel a Rubak.” (Rom 14:7, 8) A Dios a mla meskid a llemelted el di kid el melilt a tekoi el bo doruul. Me a dengiltii el mo merael er a rolel a klengar el oltirakl er a Dios el bltkil a rengud a uchul e kede oldeu er a rengul. (Osisechakl 27:11) Me a techolb el bo denguu a olechotel a kmo kede mla tibir a rengud el mo mesiou er a Dios e dirrek el ochotii el mo er a buai el kmo a Jehovah a Merredeled. Tiang a ochotii el kmo kede mla ngiltii el mo obengkel a Dios, el ngike el rredemelel a mengederederer er a eanged me a chutem. (Rellir 5:29, 32) Me nguaisei, a Jehovah a obengked. (Monguiu er a Psalm 118:6.) A techolb a dirrek el meskid a techall el mo ngmai a betok el klengeltengat er a tekoi er a klereng er a chelechang me a ngar er a medad el taem.

Kede Mukngeltengat el Mo Teloi er a Klodam

7-9. (a) Ngera el telbiil a ledillii a Jesus el mo er tirke el mlo imikr a rokui el tekoi e mo oltirakl er ngii? (b) Ngmekerang e mutaut a telbilel a Jesus el medung er a Markus 10:29, 30?

7 A apostol el Petrus a uleker er a Jesus el kmo: “Mesang, a ki mlo imikr a bek el tekoi e oltirakl er kau. Ma le uasei e ngera bo ki mnguu?” (Matteus 19:27) A Petrus a mle soal el mo medengei el kmo ngera mo duubech el mo er ngii me a rebebil el disaiplo er a Jesus. Te mlo imikr a betok el meklou a ultutelel el tekoi me bo lsebechir el tonget a klengar er tir el mo meruul er a ureor er a berkel a klumech er a Renged. (Matteus 4:18-22) Ngerang dilung a Jesus el olterekokl a uldesuir?

8 Ngoeak a osisiu el tekoi el medung er a babier er a Markus e a Jesus a kmo a redisaiplo er ngii a mo teloi er a klodam er ngii er a klereng. Ngdilu el kmo: “Ngdiak a chad el mlo ikrii a blil, malechub ar ubekul mar uchellel, mar uchedal, malechub ar udos, malechub a demal, malechub a delal, malechub ar ngalek, malechub a chutem el ngak ma evangkelio a uchul, e lak le ngai a derdart el chachisois er tial taem el blai, mar ubekul, mar uchellel, mar uchedal, malechub ar udos, malechub ar delal, malechub ar ngalek, ma chutem, el teloi ra chodechelakl, me sel mei el belulechad me ngmo nguu a diak a ullebengelel klengar.” (Markus 10:29, 30) A rebebil el Kristiano er a kot el dart el rak, el Lydia me a Akuila me a Prissilla me a Gaius, a bebil er tirke el kilengei er a rechad el mo kiei er a ‘blirir’ e mlo ua ‘rudam’ el mo er a rekldemir er a klaumerang el ua ledilung a Jesus.​—Rellir 16:14, 15; 18:2-4; 3 Johanes 1, 5-8.

9 A tekoi el ledilung a Jesus a toutang er a chelecha el taem. A rebetok el tir a mlo misionari me a remlo chedal a telungalek er a Bethel, me a remerael a beluu el mesiou me a relmuut el bebil, a kilengei el mo ikrii a “sers” me bo lsebechir el kilungii a omesiungir el kirel a Renged. A rebetok el rudam me a rudos a mla oterau a blirir me bo lsebechir el omekbeot er a klengar er tir. Ngkmal dmeu a rengud el orrenges a  chisir el ochotii sel rolel a lomekerreu a Jehovah, me a dirrek el sel deurreng el lolechesuar e le tir el mesiou er a Jehovah. (Rellir 20:35) Me nguaisei, a rokui el mla metecholb el mesiungel a Jehovah a sebechir el dmeu a rengrir er a klengeltengat sel “omuchel losiik ra rengedel a Dios ma llemeltel,” el teloi er tia el klodam er a Rekristiano el meliuekl er a beluulechad.​—Matteus 6:33.

Mo Kiei er a Basio er a “Osebechakl”

10, 11. Ngerang a basio er a “osebechakl” er Ngike el Olab a Bek el Klisiich, e kede mekerang e sebeched el mo kiei er ngii?

10 A telbilel a reng me a techolb a dirrek el mo uchul a lmuut el ta er a klengeltengat, el ngii a mo sebechel a chad el mo kiei er a basio er a “osebechakl” er Ngike el Olab a Bek el Klisiich. (Monguiu er a Psalm 91:1.) Tiang a okesiu el basio el kirel a ulekerreu er a ngii di el tekoi el sebechel tomellii a deluill er kid me a Dios. Tiang a basio er a “osebechakl” e le ngdi tirke el medengelii a osengel a Dios, e otuil a klaumerang er tir er ngii a sebechir el mo metik er ngii. Me a dekiei el oltirakl er a telbilel a rengud e decherrungel el oumerang er a Jehovah, e ngua dedu el kmo: “Kau osebecheklek e klekerengek! Kau a Dios er ngak; ak uumeral ulsirs er kau.” (Psalm 91:2) E sel bo leuaisei, e a Jehovah el Dios a mla mo osebechekled. (Psalm 91:9) Ngdiak a basio el lmuut el ungil el ua dengar er a cheungel osebecheklel a Jehovah.

11 A bo lsebeched el mo kiei er a basio er a “osebechakl” er a Jehovah e ngbelkul a kmo kede ngeltengat el ngar er ngii a techelled el sebeched el mekurulii a ungil el deluill er kid el obengkel. E tiang a omuchel el oeak a telbilel a reng me a techolb. E sola e ngmocha kired el omekeroul er a ungil el deluill er kid me a Dios el oeak a omesubel a Biblia me a nglunguuch e mo cherrungel el olengesenges er ngii. (Jakobus 4:8) Ngdiak a chad el mla mo kmeed er a Jehovah el ua Jesus, el kmal mle mesisiich a klaumerang er ngii er ngika el Ulemeob. (Johanes 8:29) Me a leuaisei, e bo lecherrungel a klaumerang er kid el kirel a Jehovah, me sel urungulel me ngii el sebechel el ngosukid el otutii a telbiled el mo er ngii. (Olisechakl 5:4) A techall er a tekoi er a klereng el Dios a mla mesterir a rechedal a klou el olechotel a bltkil a rengul e dirrek el olechotel a kmo ngsoal a dolemolem el mesiou er ngii.

Bo el Mekreos a Rengum er Tia el Paradis er a Klereng

12, 13. (a) Ngerang a paradis er a klereng? (b) E kede mekerang e sebeched el ngosuterir a rebeches el dirk mle soiseb er a ongdibel?

12 A telbilel a reng me a techolb a dirrek el mekengii a techelled el mo sebeched el ngmai a klengeltengat el kiei er a chelsel a paradis er a klereng. Tiang a ileakl el blekerdelel a klengar, el kid el sebeched el kiei er a chelsel el ngar er a budech el obengkel a Jehovah me a rekldemed er a klaumerang. (Psalm 29:11; Isaia 54:13) Ngdiak a ngii di el tekoi el ngar er tia el beluulechad el sebechel el mo mekesiur tia el paradis er a klereng. Tiang a kmal ileakl el mocholt er aike el temel a meklou el ongdibel, el betok el rudam me a rudos er a kakerous el renged me a omelekoi me a bliongel er a rechad, a mo dmak el ngar er a kltarreng me a budech me a bltikerreng er a klodam.

13 Tia el paradis er a klereng el kid a dmeu a rengud el kiei er a chelsel, a bleketakl el ngodech er aika el blekeradel er tia el beluulechad er a chelecha el taem. (Monguiu er a Isaia 65:13, 14.) Me sel domerk er a klumech er a Renged, e kede oba techall el mo sebeched el ouetkeu er a rebebil el me soiseb er a chelsel tia el paradis er a klereng. Ngdirrek el klengetengat sel dengesuterir tirke el dirk mle soiseb er a ongdibel el mo ngmai a klungiolir sel losuub el mo meduch el omerk er a klumech. Ngar er a cheungel a ulekrael er a remechuodel , e kede dirrek el mukngeltengat el mo er ngii a techelled el ngosuterir tirke el beches el dirk mle soiseb, el ua omeruul el lurruul er ngii a Akuila me a Prissilla el “liluut el meledaes er ngii lomeketakl ra rolel a Dios” el mo er a Apollos.​—Rellir 18:24-26.

Molemolem el Mesuub er a Kerebil a Jesus

14, 15. Ngera el tekoi a meskid a ungil el uchul me ngkired el melemolem el oukerebai er a Jesus?

14 Ngar er ngii a betok el ungil el uchul e ngkired el melemolem el mesuub er a kerebil a Jesus. Uchei er a lemei er tia el beluulechad e ngkiliei er a eanged el kemanget el taem el oureor el obengkel a Demal. (Osisechakl 8:22, 30) Ngmle medengei el kmo a kot el ungil el rolel a klengar a okiu sel dosiou er a Dios e douchais er a klemerang el mo er a rechad. (Johanes 18:37) Ngmle bleketakl er a osengel a Jesus el kmo a ngii di el rolel a klengar a di mo uchul a rechorecherreng e di tedeb. Ngmle medengei el kmo ngmo measem a klaumerang er ngii e mo okodall. (Matteus 20:18, 19; Hebru 4:15) Me Ngii el kerebai el kired el oltirakl er ngii a ulechotii a rolel a doba blakerreng.

15 Telkib el taem er a uriul er a lemetecholb a Jesus, e a Satan a millasem el mengesuseu er ngii el mo cheroid er a kot el ungil el rolel a klengar, engdi ngdimlak el sebechel. (Matteus 4:1-11) Tiang a osisecheklid el kmo ngsebeched el melemolem er a blakerreng er kid er a chelsel a taem el Satan a melasem er a klaumerang er kid. A Satan a blechoel el olturk a osengel er tirke el melatk el kirel a techolb me tirke el dirk mlo metecholb. (1 Petrus 5:8) Alta e a rechedal a telungalek er kid a remenges a cheleuid el tekoi el kirir a Resioning er a Jehovah a uchul me te mo omtok er kid, e le te omdasu el kmo te meruul el uaisei e le tir el omekerreu er kid. Me a chouaika el omelsemai a meskid a techelled el mo olecholt a ungil el blekerdeled el Kristiano, el ua omengull me a ungil el omeruul er sel taem el donger a kerrir e dousioning el mo er tir. (1 Petrus 3:15) A chouaika el omeruul a sebechel el mo uchul a ungil el tekoi el mo er tirke el chad el orrenges er kid.​—1 Timoteus 4:16.

Molemolem el Merael er Sel Kot el Ungil el Rolel a Klengar!

16, 17. (a) Ngera el edei el meklou a ultutelel el tekoi el kirel a klengar a debetik er a Duteronomi 30:19, 20? (b) Ngmilekerang a Jesus me a Johanes me a Paulus e millisiich a tekoi el lulluches a Moses?

16 A bekord el 1,500 el rak er a uchei er a lemei er tia el chutem a Jesus, e a Moses a dilu er a rechad er a Israel me bo lengiltii a kot el ungil el rolel a klengar, er a ledu el kmo: “Me ngak er chelechang a omeskemiu omelilt er a delongelel a klengar ma kodall, ma delongelel a klengeltengetel a Dios ma dellebeklel a Dios, e ak umekedong er a eanged ma chutem el me sioning er sel cho mngiltii. Mngiltii a klengar. Bo le betik a rengmiu er a RUBAK el Dios er kemiu e molengesenges er ngii e bo le blak a rengmiu er ngii.” (Duteronomi 30:19, 20) A rechad er a Israel a ultngeklii a Dios, engdi aike el edei el meklou a ultutelel el tekoi el kirel a ungil el klengar el lullekoi a Moses a dirkak el mengodech. A Jesus me a rebebil a liluut el omelekl aika el tekoi.

17 Me a kot, “bo le betik a rengum er a Rubak el Dios er kau.” Kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Dios sel doruul a tekoi el oltirakl aike el melemalt el rolel. (Matteus 22:37) A ongerung, “bo dolab a llechul” a Jehovah el oeak sel dosuub a Tekingel e doltirakl a llechul. (1 Johanes 5:3) Tiang a belkul a kmo ngkired el mo blechoel el ngar er a miting er a Rekristiano el ngar er ngii a omesubel a Biblia. (Hebru 10:23-25) E a ongedei, “e molengesenges er ngii.” Me a ngii di el tekoi el bo dechelebangel e dolemolem el melisiich er a klaumerang er kid er a Jehovah, e doltirakl er a kerebil a Ngelekel.​—2 Korinth 4:16-18.

18. (a) Ngmilekerang a The Watch Tower er a losaod er a klemerang er a rak er a 1914? (b) Ngkirel mo ua ngerang a osenged el kirel tia el llomes er a klemerang er a chelecha el taem?

18 Ngkmal klou el klengeltengat sel dekiei el oltirakl a klemerang er a Biblia! Sera rak er a 1914, e tia el tekoi a mildung el ngar er a The Watch Tower el kmo: “Kid ngdiak desal el ngeltengat el chad? A Dios er kid ngdiak el sal blak a rengul el Dios? A ngii di el chad el mla metik er a lmuut el ungil el tekoi, lolemolem er ngii. A ngii di el ta er kemiu el mla metik er a ungil el tekoi, e aki oureng me mouchais er kemam. Aki medengei el kmo ngdiak a lmuut el ungil el tekoi el debetik er ngii el uaike el bla debetik el ngar er a Tekingel a Dios. . . . Ngmeringel a dosaod er a budech me a deurreng me a klengeltengat el domelechesiu er a klengar er kid el oeak a klemedengei er kid er a tekingel a Jehovah. A Cheldecheduch el kirel a Llomeserreng er a Dios me a Llemeltel me a Klisichel me a Bltkil a Rengul, a mera el mla meskid aike el dousbech er a uldesued me a rengud, me ngdikea lmuut el ngerang el dirk dosiik. Ngsoad el di melemolem el omekeroul er a klemedengei er kid er a Dios.” (The Watch Tower, er a December 15, 1914, er a 377-378 el llel) A omereng el saul er kid el kirel a llomes er a klereng er kid me a klemerang a diak el sebechel el mengodech. Me nguaisei, e ngmera el ngar er ngii a lmuut el klou el uchul me ngdmeu a rengud el merael “el ngar a llomes el sel lomeskid a RUBAK!”​—Isaia 2:5; Psalm 43:3; Osisechakl 4:18.

19. Ngera uchul me a chad el redemelel a mo metecholb a kirel el mereched el mo metecholb?

19 A lsekum e ngsoam el merael ‘el ngar er a llomes’ er a Jehovah e dirkak mtibir er a rengum e dirrek el dirkak metecholb el Kristiano, e lak mongemekl e bai mereched el oterekeklii a rengum. Mruul aike el kirem el remuul el oltirakl a lolekoi a Biblia el kirel a techolb, el ngii a ileakl el rolel e ke ochotii a omereng el saul er kau el kirel aike el bla leruul a Dios me a Kristus el kired el rokui. Bsang a Jehovah sel kot el mekreos el kloklem el ngii a klengar er kau. Mochotii el kmo ke kltmokl el mo meruul a soal a Dios el oeak sel moltirakl a kerebil a Ngelekel. (2 Korinth 5:14, 15) Me ngkmal bleketakl el kmo, tiaikid a kot el ungil el rolel a klengar!

Ke Mekerang a Omonger?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dosuub er a kerebil a Jesus?

• Ngera ngochotii a techolb el bo denguu?

• Ngera el klengeltengat a dengai sel detibir a rengud el mo er a Dios e bo demetecholb?

• Ngerang a sebechel el ngosukid el melemolem el merael er sel kot el ungil el rolel a klengar?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 29 el llel]

A techolb el bo mnguu a ochotii el kmo ke mla ngiltii sel kot el ungil el rolel a klengar

[Siasing el ngar er a 30 el llel]

Kau ke kiei er a chelsel a basio er a “osebechakl”?