Skip to content

Skip to table of contents

“Isei e Ar Melemalt a Ngara Renged era Demerir e Dmiich el Ua Sils”

“Isei e Ar Melemalt a Ngara Renged era Demerir e Dmiich el Ua Sils”

“Isei e Ar Melemalt a Ngara Renged era Demerir e Dmiich el Ua Sils”

“Isei e ar melemalt a ngara renged era demerir e dmiich el ua sils. Ngikel ngarngii a dingal, bo lorrenges.”—MATTEUS 13:⁠43.

1. A Jesus nguluusbech a okesiu el mesaod a ngera el kakerous el tekoi el kirel a Renged?

 A JESUS Kristus a uluusbech a betok el okesiu me a mekedeb el cheldecheduch el mesaod a kakerous el tekoi el kirel a Renged. Ngdirrek el “ullab chokesiu el mengedecheduch a ikal rokui era seked; e a le mlak lolab chokesiu e ngdimlak longedecheduch a ngera er tir.” (Matteus 13:34) Ngar er a okesiu el kirel a chad el omriid a tane el kirel a klemerang er a Renged, e a Jesus a millisiich el kmo, a chad el medemedemek a rengul a kongei er a klumech, e a Jehovah a kuk ngike el lomekeroul er tia el tekoi er a klereng er a chelsel a rengul a chad. (Markus 4:3-9, 26-29) Ngdirrek el uluusbech a okesiu el kirel a klou el ildois er a rechad el ngar er tia el chutem el semeriar er tia el klumech er a Renged, el ngii a dimlak el bleketakl er a uchelel. (Matteus 13:31-33) Ngdirrek el mileketeklii el kmo ngdiak el tirke el rokui el chad el rongesii tia el klumech er a Renged, a rredemelel a mo chedal ngii el Renged.—Matteus 13:47-50. *

2. Ngar er a okesiu er a Jesus el kirel a mungi me a omekodall el mungi, e ngera ngomtechei er ngii a ungil el tane?

2 Me nguaisei, a ta er aike el okesiu er a Jesus a mesaod el kirel a cheldellir tirke el chad el mo mengedereder el obengkel el ngar er a Rengedel. A rechad a blechoel el melekoi el kmo tiang a okesiu er a mungi me a omekodall el mungi el llechukl er a 13 el bliongel er a Matteus. Me a ta er a okesiu e a Jesus a ouchais el kirel a mla obriid el tane el kmo “a tekoi ra rengedel a Dios,” e a lmuut el ta er a okesiu e ngmesaod er a ungil el tane el omtechei er a ta er a tekoi, el ngii “ar ngalek ra rengedel a Dios.” (Matteus 13:38) Tirka el chad a diak bo el chederedall er tia el Renged, e te bai mo “ngalek” me a lechub e te mo oudiukes er a Renged.—Rom 8:14-17; monguiu er a Galatia 4:6, 7.

A Okesiu er a Mungi me a Omekodall el Mungi

3. Mosaod er a omelsemai el blo lechelebangel er ngii a chad er tia el okesiu, e mekerang a losmechokl er ngii.

3 Tiaikid ngii el okesiu: “A rengedel a eanged a ua chad el ulemriid a ungil tane ra sersel; e sel le iit a mederir ar chad e ngme cherrouel el mriid chomekodall el mungi era deleiul a ikel mungi, e merael. E a ldubech el mocha ourodech, ma chomekodall el mungi me ngchemotang. Me te merma ar mesiou el dmu ra rubak ra blai el kmo, ‘Rubak, a ikel mulemriid ra sers ngdiak ble lungil tane? E klsakl me ngdubecha chomekodall el mungi?’ Me ngdula er tir el kmo, ‘Tia chomerellel a cherarou.’ Mar mesiou a dula er ngii el kmo, ‘A le uaisei e ngdiak ki bong me ki badel el chemudel?’ Me ngdula el kmo, ‘Ngdiak, ngmekngit a leko ko mengudel chomekodall el mungi e modak a ikel ungil el madel. Bechei me di ldak el dubech el mo lmuut er chomeridm; ma bo le blsechel chomeridm e kulekoi erar meridm el kmo, Momuchel el chemudel a ikel omekodall el mungi e mochull e mseseb, e a ikel ungil mchudel e msuk ra soko er ngak.’ ”—Matteus 13:24-30.

4. (a) Ngtecha ngike el chad el ngar er a okesiu? (b) Ngoingerang e mlekerang a Jesus er a lomuchel el melalem er a tane?

4 Ngtecha ngike el chad el ulemriid a ungil el tane er a sers? A Jesus a ulenger er a uriul el mo er a redisaiplo er ngii el kmo: “Ngikel omriid a ungil tane a Ngelekel a chad.” (Matteus 13:37) A Jesus el “Ngelekel a chad” a miluchelii a sers el kirel a omelalem er a chelsel a edei el rak me a tedobech el lomerk er a klumech el ngar er tia el chutem. (Matteus 8:20; 25:31; 26:64) Ngar er a Pentekost er a rak er a 33, e ngulemuchel el melalem a ungil el tane, el tir “ar ngalek ra rengedel a Dios.” Tia el omelalem a ulemuchel er sel taem el Jesus el ngii a ua lomtechei er a Jehovah, a ultengelii a chedaol el reng er a bebrir a redisaiplo, me te mlucheluch el mo ngelekel a Dios. * (Rellir 2:33) Aika el ungil el tane a mlukeroul el mocha meduch. Me a moktek er a omellemel a ungil el tane a mlo mengerrungel er sel ulecherangel er tirke el mo oudiukes e mengedereder el obengkel a Jesus el ngar er a Rengedel.

5. Ngtecha ngike el cheraro er tia el okesiu, e rua techa tirke el omekodall el mungi?

5 Ngtechang a cheraro, e rua techang a omekodall el mungi? A Jesus a subedid el kmo, a cheraro “a diabelong.” A omekodall el mungi “ar ngalek er ngikel mekngit.” (Matteus 13:25, 38, 39) A omekodall el mungi el lulsoad a Jesus a millutk el kirel a omekodall el chudel, e tia el chudel a di ua omekodall el mungi er a uchei er a bo el meduch el kirel a omeridm. Tiang a kmal el ungil el okesiu el kirir tirke el klsuul el Kristiano, el tir a melekoi el kmo te ngalek er a Renged engdi ngdiak el sebeched el mes a ungil el redechel a urerir! Tirka el klsuul el Kristiano el melekoi el kmo te oltirakl er a Kristus a kmal “uldidellel a rsechel” a Satan el Diabelong.—Genesis 3:⁠15.

6. Ngoingerang e ngmle duum a omekodall el mungi, e mlekerang er a “le iit a mederir” a rechad?

6 Ngoingerang e te mle duum tirka el Kristiano el ua omekodall el mungi? A Jesus a dilu el kmo, “sel le iit a mederir ar chad.” (Matteus 13:25) Me tiang dilubech er a oingerang? Kede metik er a nger el ngar er a tekingel a apostol el Paulus el mo er a remechuodel er a Efesus el kmo: “E ak medengei el kmo, uriul ra kriid e a kdekudel chokami a mo soiseb ra delongeliu el diak lomekerreu ra delebechel; ma dirrek el mo duubech ra delongeliu ar chad el mengedecheduch a chebirukel tekoi, el mengurs rar Ubengkel a Jesus el mor tir.” (Rellir 20:29, 30) Ngmillisiich er a remechuodel me lolemolem el di mekar er a klereng. Me a uriul er a lemedei tirke el apostol el tir a millasem el “merrob” er a ultok el kirel a mera el osisechakl, e a rebetok el Kristiano a dirrek el mlo mechitechut er a tekoi er a klereng. (Monguiu er a 2 Thesalonika 2:3, 6-8.) Tiaikid a mlo uchelel a ultok el kirel a mera el osisechakl.

7. Ngar er ngii a bebil er a mungi el ulebult el mo omekodall el mungi? Mosaod.

7 A Jesus a dimlak el du el kmo a mungi a mo omekodall el mungi, ngbai dilu el kmo a omekodall el mungi a mo duubech er a delongelel a mungi. Me tia el okesiu a diak el lolutk el kirir tirke el Kristiano el mo cheroid er a klemerang. Ngbai melutk el kirel a omerellel a Satan el soal el merrakl er a ongdibel er a Rekristiano el oeak sel lolasem el olsiseb er a remekngit el chad er a delongelir. Sel taem er a lsal chudelang ngike el kot el ulebongel el apostol el Johanes, e tia el ultok er a mera el osisechakl a chemotang.—2 Petrus 2:1-3; 1 Johanes 2:⁠18.

“Bechei me Di Ldak el Dubech el Mo Lmuut er Chomeridm”

8, 9. (a) Ngera uchul me a tekingel a Mastang el ngar er a okesiu a mle bleketakl er a uldesuir tirke el ulerrenges er a Jesus? (b) Ngngera mo rsel sel ledak el mukeroul a mungi me a omekodall el mungi?

8 A remesiou a ouchais er a Mastang er tir el kirel a mondai el dubechang e oker el kmo: “A le uaisei e ngdiak ki bong me ki badel [a omekodall el mungi] el chemudel?” (Matteus 13:27, 28) Te ulterekokl el mlo mechas a rengrir er a nger er ngii. E le ngdilu er tir me lebechei me ledak el mukeroul el mo lmuut er a temel a omeridm. A redisaiplo er a Jesus a mle sebechir el mo medengelii a belkul a tekingel. Te mle medengei el kmo ngmeringel el medangch a mungi er a omekodall el mungi. Tirke el mle medengei a tekoi er a sers a medengei el kmo a risel a omekodall el mungi a duubech el mechiseksikt er a risel a ungil el mungi. * Sei a uchul me a Mastang a dilu el tir el kmo mongiil!

9 Ngar er a osisiu el rolel er aika el mereko el betok el rak, e a betok el klechelid er a klsuul el Klekristiano a mla meketbechii a klou el ildois er a omekodall el mungi, el kot e ngulemuchel er a klechelid er a Rekatolik me a ikelesia er a Orthodox, e a uriul e ngmlo er ngii a betok el cheldebechel er a Reprotestant. Osisiu el taem e a omellemel a tane er a ungil el mungi a dirrek el mildalem. Ngike el mellalem el ngar er a okesiu a mle kirel el mo klou a rengul el mengiil el mo lmuut er a temel a omeridm.

A Blsechel a Omeridm a Meremang

10, 11. (a) Ngoingerang a blsechel a omeridm? (b) E mekerang a okesiu el mungi e mo mechudel e mo soiseb er a soko er a Jehovah?

10 A Jesus a dmu el kmo: “Ma chomeridm a ullebongel ra belulechad, mar meridm ar anghel.” (Matteus 13:39) Ngar er aika el ulebongel el sils er tia el mekngit el blekeradel, e ngmo er ngii a omeleakl, el rengalek er a Renged a mo mechudel e meakl er tirke el mekngit el chad. Me a apostol el Petrus a melekoi el kirel tiang el kmo: “Ngmla mo blsechel a le muuchel a kerrekeriil era blil a Dios; ma lsekum ngomuchel er kid, e ngkol uangera ullebongel er tirikel diak lolengesenges ra evangkelio ra Dios?”—1 Petrus 4:⁠17.

11 Telkib el uriul er a lomuchel aika el uriul el sils me a lechub “a ullebongel ra belulechad,” e a kerrekeriil a ulemuchel el oukerrekeriil er tirke el leko te Kristiano, el merritel el kmo te mera el “ngalek ra renged” me a lechub e te ngelekel “ngikel mekngit.” Me a kot e ‘ngomuchel’ a rebetel a Klou el Babilon e ‘sola e’ te mo mechudel a rengalek er a renged er a blsechel a omeridm. (Matteus 13:30) Me a leuaisei, e te mekerang a rechanghel a longudel er a okesiu el mungi el olsiseb er a chelsel a soko er a Jehovah? A rebebil er tirka el mla mechudel a mla mo teloi er a mla meteketek el ongdibel er a Rekristiano, el ngii a melisiich er a bliochel el omengull el ngar er a cheungel a ulekerreuil a Dios, me a rebebil a mo nguu a omeksullir el mo er a eanged.

12. Ngua ngera klemengetel a blsechel a omeridm?

12 Ngua ngera klemengetel a temel a kerrekeriil? A Jesus a millekoi el kirel a “blsechel” a omeridm el belkul a kmo a omeridm a ousbech er a kemanget el taem. (Chocholt 14:15, 16) A kerrekeriil el kirel a derta er tirka el ngellitel a melemolem el mo lmuut er a taem er a ulebongel, e melemolem el mo lmuut er sel lenguu a olangch er a medal a bderrir el rokui.—Chocholt 7:1-4.

13. Ngoeak a ngera el rolel e a omekodall el mungi a uchul a olibesongel, e mekerang a loruul a chelebirukel el tekoi?

13 Te rua techang a mo motobed er a Renged, e te milekerang e merruul a chelebirukel me a olibesongel el tekoi? (Matteus 13:41) A remengeteklel a klsuul el Klekristiano el ua omekodall el mungi, a mla mengeuid er a rebetok el miliol el chad er a chelsel aika el mereko el betok el rak. Te mengeuid er a rechad el ousbech a klsuul el osisechakl el mo uchul a “olibesongel.” Me a dirrek el osisechakl el ua beluu er a ngau me a Trinidad el mo uchul a rraurreng er a rechad. A rebetok el mengeteklel a klechelid a omak a mekngit el klausechelei er tir el obengkel a beluulechad, e diak el lomekerreu a terached el kirel a deleboes el omeruul el mo uchul a klou el olibesongel el mo er a rechederir. (Jakobus 4:⁠4) E dirrek aika el klechelid er a klsuul el Klekristiano a kongei a deleboes el omeruul me ngmelemolem el ngar er ngii er a delongelir a rechedal. (Monguiu er a Judas 4.) Me alta e te meruul aika el mekngit el tekoi e ngdi te melemolem el meruul er tir el leko te mengull er a Dios. Ngkmal dmeu a rengrir a rengalek er a Renged, e le te mla meakl er a ongetikaik me a klsuul el osisechakl er a omekodall el mungi, el tir a uchul a olibesongel.

14. Ngmekerang a omekodall el mungi a bo llangel e lolengchongch a ungelir?

14 Ngmekerang a omekodall el mungi a bo llangel e lolengchongch a ungelir? (Matteus 13:42) “Ar ngalek er ngikel mekngit” a kmal chormang e le “ar ngalek ra rengedel a Dios” a mla ocholt a terechedir me a klsuul el osisecheklir. Tirka el mengeteklel a klsuul el klechelid a dirrek el ouuechela rengrir e le a rechederir a mla mo chetirir el olengeseu er tir, me ngdikea klisichir el mengedereder er tir.—Monguiu er a Isaia 65:13, 14.

15. Ngoeak a ngera el rolel e a omekodall el mungi a meseseb er a ngau?

15 Ngoeak a ngera el rolel e a omekodall el mungi a mechudel e meseseb er a ngau? (Matteus 13:40) Tiang a melutk el kirel a okngemedir tirka el omekodall el mungi. Tia el okesiu el mo obidokl er a ngau a belkul a kmo, te mo nguemed el diak a ulebengelel. (Chocholt 20:14; 21:⁠8) Tirka el omekodall el mungi el leko te Kristiano a mo nguemed er a blsechel a “kloul ringel.”—Matteus 24:⁠21.

Te Mo “Dmiich el Ua Sils”

16, 17. A Malakai ngulemlaoch er a ngerang el kirel a templo er a Dios, e mlekerang er a lomuchel a otutel tia el ulaoch?

16 Me ngoingerang e tirka ua mungi a mo “dmiich el ua sils”? (Matteus 13:43) A Malakai a ulemlaoch el kirel a omengikiid er a templo er a Dios el kmo: “ ‘Isei e a RUBAK el ngikel mongiil er ngii a di mereched el mei er a Templo er ngii. Ma oderuchel el ngikel moureng el omes er ngii a mei el mo omerk a chisel a telbilek. Ngdi techa mo sebechel el mtekengelii a rengul er sel sils a le mei a RUBAK? Ng techa sebechel el diak el mad a be ledum? Ng mo ua ngau el omiich e mengikiid a deel e dirrek el ua mesisiich el sob. Ng mei el mo oukerrekeriil el ua ngikel omiich e mengikiid a silber. Me ng mo mengikiid er a re prist el di ua silber ma kolt el lomiich. Iseikid e te mo oldars a meral tenget el oltirakl er a ungil el omelenget el mor a RUBAK.’ ”—Malakai 3:1-3.

17 Chelecha el taem, e tia el ulaoch a mla obeketakl el kmo ngulemuchel a otutel er a rak er a 1918. Tia sel taem el Jehovah a ulebengkel a ‘oderchelel’ el Jesus Kristus el merritel er a templo er a klereng. A Malakai a ouchais el kirel a tekoi el dilubech er a bo lemerek a omengikiid er a templo el kmo: “Kom lmuut el mesa klekakerous er a melemalt ma chebirukel chad, ma klekakerous er a chad el mesiou er ngak ma chad el diak losiou er ngak.” (Malakai 3:18) Tia el klou el urerir tirka el mera el Kristiano a ochotii el kmo tiaikid a uchelel a blsechel a omeridm.

18. Ngera ngulemlaoch a Daniel el kmo ngmo er ngii er a taem er kid?

18 A profet el Daniel a ulemlaoch el kirel a taem er kid el kmo: “Tirkel mellomes a rengrir a mo dmiich el ua dichel a melidiul sel ungil a eanged, e tirkel ullisechakl er a re betok el chad el meruul a melemalt a mo dmiich el ua btuch el mo cherechar.” (Daniel 12:⁠3) Te rua techang tirka el chad el dmiich el ua sils? Tirkang a rengellitel el Kristiano el tir a ungil el mungi el ngar a okesiu el lullekoi er ngii a Jesus el kirel a ungil mungi me a omekodall el mungi! Tia el ureor el ‘omadel’ a omekodall el mungi, el ngii a klsuul el Klekristiano, a mla obeketakl a belkul el mo er a klou el seked er a rua sib. Tirka el ua sib el tir a chederedall er a Renged, a dirrek el kirir el mo dmiich el ua sils er a chelsel tia el milkolk el beluulechad sel bo lobengterir tirke el dirk medechel el Israel er a klereng.—Sekaria 8:23; Matteus 5:14-16; Filipi 2:⁠15.

19, 20. “Ar ngalek ra rengedel a Dios” te kmal semeriar el mengiil er a ngerang, e ngera el tekoi a bo dosaod er a ongingil el suobel?

19 Chelecha el taem e “ar ngalek ra rengedel a Dios” a kmal semeriar el mengiil er sel taem el bo lenguu a omeksullir el ngar er a eanged. (Rom 8:18, 19; 1 Korinth 15:53; Filipi 1:21-24) Me ngmo lmuut er sel taem el lenguu a omeksullir e ngkmal kirir el melemolem el blak a rengrir e dmiich el ua sils, el ileakl el ngodech er a rengelekel “ngikel mekngit.” (Matteus 13:38; Chocholt 2:10) Ngkmal dmeu a rengud el ngar er ngii a techelled el omes er a otutel tia el okesiu el kirel a ‘lobadel’ a omekodall el mungi er a taem er kid!

20 Ngera el deleuill a ngar er ngii er a delongelir a rengalek er a Rengedel a Dios me a klou el seked, el tir a oba omelatk el mo kiei er tia el chutem, el chederedall er a Renged el diak a ulebengelel? A ongingil el suobel a mo onger er tia el ker.

[Footnote]

^ A lsoam a lmuut el omesodel aika el okesiu e momes er a A Ongkerongel er a July 1, 2008 er a 18-27 el llel.

^ Ngar er tia el cheldecheduch, e a omelalem el tane a diak el omtechei er a ureor er a berkel a klumech me a omeruul er a remo disaiplo, el ngii a rolel e te mengilt a rebeches el chad el mo ngellitel el Kristiano. A tekingel a Jesus a kmo: A “ungil tane [a mla mo] ar ngalek ra rengedel a Dios.” Me a omelalem a melekoi el kirir tirka el ngalek er a Renged el kmo, te mo mucheluch er sel taem el lengar er tia chutem.

^ A risel a omekodall el mungi a duubech el mechiseksikt er a risel a ungil el mungi, me a lsekum e kede omadel a mekngit el mungi er a uchei er a temel a omeridm e ngmo uchul e ngmad aike el ungil el mungi.​—Momes er a Insight on the Scriptures, Volume 1, er a 1178 el llel.

Ke Dirk Melatk?

Ngera belkul aika el tekoi el ngar er a okesiu er a Jesus el kirel a mungi me a omekodall el mungi?

• A ungil el tane

• Ngike el chad el omriid a tane

• A omriid a tane

• Ngike el cheraro

• A omekodall el mungi

• A blsechel a omeridm

• A soko

• A langel me a ongchengchel a uingel

• A ngeuil a kmard el stob

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 22 el llel]

Ngar er a Pentekost er a rak er a 33, e ngulemuchel a omellemel a ungil el tane

[Siasing el ngar er a 25 el llel]

A okesiu el mungi a mechedelang e soisebang er a soko er a Jehovah

[Credit Line]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.