Skip to content

Skip to table of contents

Ngeso el Mo er a Rechad el Chirremii a Delemumuu el Tekoi

Ngeso el Mo er a Rechad el Chirremii a Delemumuu el Tekoi

Ngeso el Mo er a Rechad el Chirremii a Delemumuu el Tekoi

A delemumuu el tekoi a deleboes el omeruul el klou el chad a meruul er ngii el mo er a ngelekel me a lechub a ngalek el kmal chedal. Ngika el chad a blechoel demal a ngalek me a lechub e ngchad el bechil a delal ngika el ngalek, me a lechub e ngokdemelel me a lechub e ngochedal. A lebebil er a taem e tia el omeruul a sebechel el klou el redil a meruul er ngii el mo er a rengalek. Ngar er a babier el dai er ngii a kmo, The Silent Children, e ngmesaod er a delemumuu el omeruul el kmo, a chad a omuchel el merutech a berrotel el klekedellel a bedengel a ngalek, e dirrek el ousbech er a ngerel me a lechub e chemedach er ngii el meruul aika el tekoi e dirrek el mo sebechel el olterebek er ngii. Ngdiak el mekngit a klou el chad a lousiangel e lomechull er a rengalek. Engdi a lsekum a klou el chad a mo ngodech a uldesuel el kirel a ngalek, me a lechub e ngmeruul a tekoi el mo er ngalek el ngii a lodengei el kmo ngdiak el sebechel el meruul sel lomes er ngii a delal a ngalek, e tiang a sebechel el mo uchul e ngmo olterebek er a ngalek.

“OUMESINGD el taem er a klengar er a Rachel e ngblechoel el melatk el kmo ngii a uchul a klengit, ngdirrek el omdasu el kmo ngkmal diak a ultutelel el chad, e diak a ungil el omeltkel el kirel a klengar er ngii.” Ngera sel uchul me ngika el bechiil el redil, e chedil er a beluu er a Britain a blechoel el mo omdasu el uaisei?

A 16 a rekil el ngalek el redil er a beluu er a California a kmo: “Ak blechoel el melechesuar a klou el klengiterreng; ngkmal meringel sel kumelechesiu er ngii, e kmal diak el sebechek el obes er ngii.” Ngera uchul me ngkmal klou a klengiterreng er a rengul?

Ngosisiu el omeruul a dilubech el mo er tirka el teru el redil, e tiang a okiu a delemumuu el omeruul. Tirkang a di dul mloterebek er a redemerir er a dirk el mekekerei el ngalek. Ngklengiterreng e le te betok el chad a uai tir er a chelecha el taem. A omesuub er a beluu er a Merikel a melekoi el kmo, a ta er a chelsir a reteim el ngalek el redil me a ta er a chelsir a reteruich el ngalek el sechal a moterebek er a dirk lemekekerei el ngalek. Me aika el mekngit el tekoi a blechoel el duubech er a delongelel a ngalek me a klou el chad el lodengelii, me a lechub e ngkmal chedal, e aikang a meketmokl el okiu a delemumuu el omeruul. A bebil er a beluu a dirrek el ouchais a osisiu el tekoi el duubech er a belurir.

Me a beluulechad sel lorael el mengal mo mekngit, e aika el mekngit el omeruul a lmuut el meleketek. Me chelechang e te betok el redil el me soiseb er a ongdibel er a Rekristiano a smecher a rengrir e le tir el mlo chormii a delemumuu el omeruul er a dirk lengalek. A rebebil a mlo osiik a ngeso er a retoktang me tirke el oureor el olengeseu er a resmecher a uldesuir, e a rebebil el ngar er a ongdibel a osiik a ngeso er a rudam me a rudos er tir er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano. Ngsebechir a remeklou el chad er a klereng el diak el toktang el olengeseu er tirka el ousbech a ngeso el chad? Ngkmal sebechir el ngosuterir.​—1 Thesalonika 5:11.

A lsekum e ngkora sersuul a rengum el kirel a telemellel a delemumuu el omeruul, e ka molatk a uldesuir a rebebil er a uriul er a betok el rak er a lechermii a delemumuu el omeruul. A ta er tir a melekoi el kmo: “Ngmla mo 15 el rak el di kungemekl aika el tekoi er a chelsel a renguk e ulemdasu el kmo ngak a uchul me ngdilubech tia el tekoi . . . Ngkmal mla rullak el mo chetik a resechal!”

A kuk tang a kmo: “Sel uldesuek el kmo ngngak a uchul, a kuk meringel er a delemumuu el omeruul el dilubech el mei er ngak.”

E a kuk tang a kmo: “Ak melatk el kmo nglocha mle sebechek el nguu a klengar er ngak el omeltkek el kirel a mekngit el omeruul el dilubech el mei er ngak a uchul.”

Me a tang a kmo: “Ngkmal chetik el mo bechiil, el delemumuu el omeruul el dilubech el mei er ngak a uchul, e dirrek el kmal chetik el mo oungalek.”

A omesuub el lerirellii a Toktang el Bruce A. Woodling (er a University of Southern California School of Medicine) me a Peter D. Kossoris (el deputy district attorney) a melekoi el kmo: “A remeklunga el redil el tir a chilarm er a delemumuu el omeruul er a dirk el ngalek me a lechub e te ngeasek, a blechoel el mekngit a rengrir e di suebek a rengrir er a oumesingd el taem.” A University of Washington a ultebedii a suobel er a babier el ngklel a Medical Times el kmo: “Chouaika el mondai a uldimukl er ngii a: uldesuel a chad el omdasu el kmo ngii a uchul a mekngit el omeruul el dilubech el mo er ngii; e melatk el kmo ngkmal diak a ultutelel el chad; e meringel er ngii el teloi er a rechad e le ngmeringel el bo loumerang er a resechal, e metitur el teloi er a rechad el milil, e chetil a tekoi er a durs.”

Ngera uchul me a delemumuu el omeruul a kmal mekngit el tekoi? A babier el ngklel a Child Welfare a mesaod er a omeruul el chedam a oterebekii a kekerei el ngelekel el redil el kmo: “A ngalek el redil el mloterebek er a demal, a ultuil er ngika el demal el kirel a bltikerreng me a ulekerreu. . . . Ngkmal mo meringel er ngii el ouchais a kngtil a rengul el kirel a mekngit el omeruul el mileketmokl el bedul ngii. Ngkirel el meruul aike el rokui el soal a demal el tekoi, e le ngbekikl el oridii sel bltkil a rengul a demal el bedul ngii.”

A redil el chirremii tia el omeruul a kmo, “Ngike el chad el meruul er tia el tekoi a kmal mekngit el chad, e dirrek el di melatk er a ngelbesel a rengul . . . me a omerellel a kmal tomellii sel klaumerang er a ngalek el kmo ngkirel el ultuil er a demal el kirel a ulekerreu.”

A rebebil el mekekerei el ngalek el redil el mloterebek a omdasu el kmo a di ta el rolel e a resechal a mo betik a rengrir er tir, a sel lekengei el mo mechiuaiu el obengterir, me te kmal meduch el mengesuseu er a resechal el mo mechiuaiu el obengterir, el uldimukl er ngike el chad el ulterebekii. A rebebil a mukeroul el mo ngeasek el kmal mo sorir el meruul a tekoi er a durs, e dirrek el sebechir el meruul er ngii el mo er a ngii di el chad. A rebetok er tir a ngar er ngii a klou el ngasecherreng er a rengrir, e dirrek el omdasu el kmo ngdiak a ultutelir el chad. Te dirrek el omdasu el kmo tir a uchul e ngdilubech a delemumuu el omeruul el mo er tir. Te dirrek el omdasu el kmo te mekngit e le ngdimlak el sebechir el torebengii tia el mekngit el omeruul. Te dirrek el omdasu el kmo a kngterir a uchul a secherel a uldesuir, e dirrek el ouuchel a rengrir er sel uldesuir el mlo telkib el sorir a omeruul el dilubech el mo er tir. Te dirrek el mekngit a rengrir el melatk el kmo tir a mlo uchul a dertel a chebechiielel a demerir me a rederrir.

Ngar er ngii a rolel e ngsebechir el mongeseu el mo sumechokl aika el meringel el uldesuir?

Ngdiak a Ngera el Lerellii a Dedu el Kmo . . .

A ta el redil el mle chelebangel a betok el mondai er a klengar er ngii el delemumuu el omeruul el mlo er ngii a uchul, a mlo olengit a ngeso er a remechuodel er a ongdibel el kirel tia el mondai. Ngmelekoi el kmo: “Te dilu er ngak el kmo, mobes er tia el tekoi.” Ngmla er ngii a ungil el uchul e te dilu aika el tekoi, e le te ulemdasu el kmo, tiang a kmal meketeketang me ngdikea ngerang el sebeched el rullii el kirel er a chelechang, me ngungil a lobes er ngii e bai di lolatk a ungil tekoi. (Filipi 4:8) Engdi ngkmal klengiterreng, e le tia el tekoi a kmal meringel me ngdiak el sebechel el di beot el dobes er ngii.

E ngera uchul me meringel el tekoi? Ka di molatk er a chad el miltemall a chimal er a aksident. Me a rsechelil a me oldingel er ngii el mengelaod er ngii. Omomdasu e ngmo uchul a ongelaod a ledu er ngii el kmo: ‘Mereko e mobes er ngii!’ Ngkmal diak a rolel e di lobes er tia el tekoi.

Me ngdi osisiu, a rebetok el redil el chilarm er a delemumuu el omeruul a meringel er tir el obes a tekoi el dilubech el mo er tir. A rebebil a omelechesiu er ngii el ua llechul a tellemall er a chelsel a rengrir. A ta er tir a milluches el kmo: “A demak el rubak a ulterbekak er sera dirk leuid a rekik el dimlak di el ta el taem, e ngmle betok el taem el lolterebek er ngak. Ak kmal mle kekerei me ngdimlak el sebechek el mekerang. Ak blechoel el melatk er tia el tekoi er a chelechang. Ngdi ua kdekudel el berrous el di kulatk er ngii er a bek el sils. Ngsebechek el obes er tia el tekoi el di telkib el taem, e ngdi sel kluut el lotkii e ngmera el mo merecherached a renguk, e kmal mo merur e mekii er ngak, e mera er ngii ngdimlak el ngak a uchul tia el tekoi.”

Ngklemera el tekoi, a telemellel a delemumuu el omeruul me a lmuut el bebil er a mekngit el omeruul, a diak el bleketakl el meues. Engdi a telemellel a di ua llechul a terechel el olechotel a kmo ngmera el miltemall a bedengel a chad. Me a leuaisei, e tirka el chad te mekerang e mongeseu? A ta er a rolel a sel dorrenges er tir e dolisiich er tir el mo “mengedecheduch el ouchais” aike el ngar er a rengrir.

Nglocha Sebeched el Olengeseu a Dedu el Kmo . . .

A chad el orrenges a kirel el olengeseu, el diak el kirel el oukerrekeriil. A apostol el Paulus a millisiich er a Rekristiano el kmo: “Bo bekokuii e mchubechub ra delongeliu.” (Efesus 4:32) Ngklou a ultutelel el kirel a chad el olengeseu el olecholt aika el meklou a ultutelel el blekeradel.

Me a redil el demal a ulterebekii er a dirk el ngalek a kmo: “A remechuodel me a lechub a rechad el olengeseu, a kmal kirir el olecholt er a delemedemek me a kllourreng.” A lmuut el ta er a redil el demal a dirrek el ulterebekii a kmo: “A chad el olengeseu a diak el kirel el mo chemolt er a osengel el kmo, ngmechas a rengul er a tekoi el dilubech. Ngkirel ngika el olengeseu el mo chelellakl a rengul e oba klemedengei, e diak lorrimel er ngika el redil el mesaod a tekoi el meringel er ngii el mesaod. Ngbai kongei el orrenges aike el rokui el tekoi el soal ngika el redil el ouchais. Ngdirrek el kirel a chad el olengeseu el melasem el mo medengei aike el meringel el tekoi el lomelechesiu ngika el redil.”

Ngdiak el beot er a chad el olengeseu el mo chelellakl a rengul e loba klemedengei el orrenges. A ta el redil a blechoel el mo ouedikel a rengul e kmal mo betok a tekoi el lolekoi sel bo losaod a mondai er ngii. Me tiang belkul a kmo, ngdiak lolecholt er a omengull el mo er a chad el lorrenges er ngii? Ngdiak dodengei. Engdi a ‘bekokuii e chubechub’ el klou el chad er a klereng a kirel el medengei el kmo, ngika el redil a diak el kesib a rengul er ngii. A omerellel ngika el redil a olechotel a ringel el ngar er a rengul.​—Filipi 2:1-4.

Nguaisei, a rechad el olengeseu er tirke el mlo choremii a delemumuu el omeruul a kirir el mo kerekikl el orrenges, el di ua Jehovah el Dios el kerekikl el orrenges er a rechedal. (Psalm 69:33) Ngdiak el kirir el mereched el mengedecheduch me a lechub e lemereched el oukerrekeriil er tir. (Osisechakl 18:13; Jakobus 1:19) Omomdasu, e ngsebeched el ngosuir a chad a lsekum e kede kerekikl el orrenges e mengelaod er ngii? Ngkmal sebechel. A ta el redil el chirremii tia el mekngit el omeruul a melekoi el kmo: “Ngmlo sebechek el louchais aike el ngar er a renguk el mo er a odos el klou er ngak, me ngmera el mlo duoseb a renguk! Ngkmal lilangel el obengkek.” A kuk tang a melekoi el kmo: “A omeruul el ngilsukak, a sel techall el mlo sebechel el ngar er ngii a chad el orrenges er ngak, e a kuuchais aike el rokui el meringel el tekoi el ngar er a renguk.”

A lsekum a redil a chuarm er a ringelel a uldesuel, e ngungil a bo lolengeseu er ngii a chad el ngar er ngii a klemedengei er ngii er a chouaika el tekoi. Me seikid e ngmo sebechel el ngosuir ngika el redil el mo medengelii a uchul a ringelel a uldesuel, e mo meduch el outekangel a mondai er ngii. Sel loker a ker e ngdirrek el sebechel el ngosuir el mo ouchais aike el meringel er a rengul el tekoi. Ngsebechel el oker el kmo: “Kau, ke kongei el ouchais a tekoi el dilubech? Ngua ngera uldesuem el kirem? Ngua ngera uldesuem el kirel a demam [me a lechub e ngokdemelem me a lechub e ngike el chad el tilemellau]? Ke omdasu el kmo, ngkau a uchul a tellemall? Omomdasu, a omeruul el dilubech el ekor kau ngrullau el mo kuk mekngit er a rebebil?” A betik a rengul el chad el olengeseu a diak el kirel el mo mechas a rengul er a nger er ngika el redil. Ngbai kirel el mo ungil el mesaod el kmo, a ringelel a uldesuel a dirrek el lolechesuar a rebetok el redil. Ngoeak tiakid el rolel e ngmlo sebechir a rebebil el redil el mongeseu.

E kuk mekerang a lsekum a redil el chirremii tia el tekoi a omdasu el kmo ngkmal diak a belkul el chad? A kekerei el redil el demal el rubak, me a demal, me a bechil a delal, a ulterebekii a ouchais el kmo: “A rechad el olengeseu er ngak a mlo sebechir el ngosukak el mo melechesuar el kmo, ngngar er ngii a ultutelek el chad. Ak mle blechoel el omdasu el kmo ak ngodech er a resechelik sel kngar er a skuul. Ak di mle blechoel el omdasu el kmo ak kuk mekngit er tir. Telkib el taem er a klengeasek er ngak, e ak kmal mlo dengerenger. Engdi chelechang e ak mla mo medengei el kmo a Jehovah a mla ousubes a rokui el mekngit el tekoi el kriruul. Me Ngii a omes er ngak el klou a ultutelek el chad.”​—Psalm 25:8; 1 Johanes 4:18, 19.

A rechad el chilarm er tia el tekoi a blechoel el kesib a rengrir. Ngar er a babilengel a Linda T. Sanford el dai er ngii a kmo, The Silent Children e ngmesaod el kirel tia el klsiberreng el kmo: “Sel lemekurulang a ngalek el mo klou el chad e ngmo medengelii a belkul a mekngit el omeruul el dilubech el mo er ngii, e dirrek el mo melechesuar a kngtil a omerellel ngike el klou el chad el millemall er ngii. Ngmo medengei el kmo ngika el chad a milengeblad er ngii. Alta e nguluumerang er ngika el chad er a dirk el kekerei, engdi ngmlo medengei el kmo aike el tekoi el ledilung a kmal di blulak.”

A ngasecherreng me a ringelel a uldasu el lecharm er ngii a rechad el chirremii tia el mekngit el omeruul, a sebechel el musubes a lsekum ngike el chad el millemall a mo er a chad el letilemellii e olengit a klausubes er ngii. A ta er a redil el demal a ulterebekii e mlekelebus a melekoi el kmo: “Ngbekord el edei el rak er a uchei e a demak a milskak a kmal lungil el klalo e dilu el kmo: ‘Ngdi soak a obo modengei el kmo ak kmal ouuchel er a renguk er a tekoi el kriruul el ekor kau.’ Ak mlo medengei el kmo ngkmal uluuchel er a rengul me ak kuluusubes er ngii. Me chelechang e ngngar er ngii a ungil el deleuill er kemam el terung.”

Ngklengiterreng, e le a rebetok el chad el meruul aika el mekngit el omeruul a diak el kengei el kmo, te mirruul aika el rokui el tekoi, me a lechub e te di kongei er a di telkib el telemellel. Sel taem el losiik a ngeso a redil el miltemall, e a chad el tilemellii a locha mla mad. Engdi a ngasecherreng a dirk omekringel er a rengul ngika el redil. Me nguaisei, engdi tirke el olengeseu a sebechir el ngosuir. Ngsebechir el mekekokterir el mengelaod er ngii el kirel tia el klsbengel a rengul. A Jehovah a dirrek el oba cheldechuderreng el bedul tirke el mekngit el chad el diak lobult er a mekngit el omerellir.​—Johanes 3:36.

Me nguaisei, a rulengeseu el chad a kirir el smodii a kngtil a tekoi, a lsekum a chad a melemolem el di kesib a rengul. (Efesus 4:26) Ngsebechir el ngosuir el mo mesang a klungel a ultutelel a lak lolemolem er a ngesechel a rengul, el ousbech a bebil el ker el kmo: “Tia el ngesechel a rengum, ngngosukau me a lechub e nguchul a secherel a rengum? A omerellel ngika el mekngit el chad, nguchul e ngmelemolem el kesib a rengum? Kau ke mera el omdasu el kmo a chad el tilemellau a diak bo lobals er a mekngit el omerellel? Kau ke oumerang el kmo a Jehovah a Chad er a Kerrekeriil el sebechel el oukerrekeriil aike el berrotel el klengit?”​—Psalm 69:5; Lukas 8:17; Rom 12:19.

Ngsebeched el ngosuir a chad el oeak a uleklatk el medung er a Rom 12:21 el ngar er a medemedemek el rolel. A moktek er a uleklatk a mo olengeseu er a chad, el diak dollach er ngii me a lechub e domekberaod er ngii er a betok el tekoi. Ngdiak el kired el melekoi er a redil el kmo ngkirel mo ua ngerang a uldesuel, ngbai klou a ultutelel el derengesii e bo dodengei el kmo ngua ngerang a uldesuel, e dirrek el oker a ker el rullii el mo mesang el kmo ngera uchul me ngomdasu el uaisei.

A lsekum a omesaod a mo uchul e a redil a mo omdasu el kmo ngii a uchul a klengit, e ngkmal kirel el obeketakl el mo er ngii el kmo a delemumuu el omeruul el mlo er a ngalek a kmal diak el kngtil ngike el ngalek. Ngmera el tekoi, a rengalek a blechoel el sorir el ousiangel er a remeklou el chad. Engdi ngkmal diak a klemedengei er tir el kirel a tekoi er a durs. A babier el The Silent Children a mesaod el kmo: “A ngalek a diak a ta el bo lomdasu el kmo a lousiangel er a klou el chad e ngsebechel el mo uchul a delemumuu el omeruul. Ngbai klou el chad a di ngii el mekerulii a mekngit el uldasu er a rengul el di oltirakl er a ngelbesel a rengul.”

Ngkmal sebechel a redil el chirremii a delemumuu el omeruul er a dirk lengalek el mo melechesuar el kmo a Dios a kongei er ngii, e dirrek el betik a rengul er ngii. E le a Jehovah a kmal medengei a ringelel a uldesuel a ngalek el miltemall. Ngdirrek el ousubes a kngterir tirke el rirebet er a oberaod el klengit e mla obult er a kngterir e ngmodech a blekerdelir!​—1 Korinth 6:9-11.

A Klemera el Tekoi

Ngdiak el beot el tekoi a dolengeseu er a redil el miltemall a uldesuel. Tia el tekoi a diak el sebechel el meketmokl er a di chelsel a sesei el bung er a chelsel a Kingdom Hall el meseked er a rechad. Tiang a ousbech a kllourreng, me a bltikerreng, me a blekokuii, me a klou el klaingeseu e ileakl el ousbech er a klou el taem. Ngdiak lousbech er a mengasireng el tekoi el mo omekungil er ngii. Ngbai ousbech er a kemanget el taem el mengedecheduch e meluluuch me bo el sebechel ngika el redil el mo ultebechel a rengul. Ngkmal diak el sebechel el obes er a mekngit el omeruul el dilubech el mo er ngii. Engdi ngsebechel el mongeseu el mo diak di lolatk er ngii.

A ta er a redil el mloterebek a kmo: “A lebebil er a taem e ak mo omdasu el kmo ngdiak a ultutelek el chad. Me sel bo kuaisei, e ak blechoel el di ngak el omeklatk er ngak el kmo ngngar er ngii a ultutelek, me ngmo sebechek el di mereched el obes er sel mekngit el uldesuek.” A kuk tang a kmo: “Ngoeak a Bades e ak mla mesuub el mo meduch el ousubes, e melasem el olengeseu er a rebebil e diak di kulatk a kngtil a renguk.” E a kuk tang a kmo: “A rudam a ngilsukak el mo medengei el kmo a Jehovah a kmal betik a rengul er ngak . . . Me ngoeak a ngelsuil a Jehovah e ngngosukak el mo mesisiich er a rokui el mondai er ngak.”​—Psalm 55:22.

A Ulterekokl el Semecheklel a Tekoi

A Jesus er a lengar tia el chutem, e nguluusbech er a ongasireng el omekungil er a retelemall a bedengir el “chitechut chocherir, mar chelemus.” (Matteus 15:30) Ngar er sel merekung el Beches el Blekeradel e tia el mengasireng el omeruul a mo omekungil a rokui el secher.​—Isaia 33:24.

A remeklou el chad er a klereng el Kristiano el sechal me a redil, a kirir el olecholt er a bltikerreng me a kllourreng sel lolengeseu er a rechad el smecher a rengrir el ousbech er a Tekingel a Dios, me bo el sebechir el ngosuterir el mesmechokl a mondai er tir, e bo ldeu a rengrir el mesiou er a Jehovah. (Jakobus 5:13-15) Me nguaisei, a telbiil el kirel a Beches el Blekeradel a kmo: “A di mla ngar ngii el chelebuul a mo diak e diak a melatk.” (Isaia 65:16) A rokui el mesiungel a Dios a omes el beduluchei e oba ulterekokl el reng el kirel sel taem el Dios a “mo mesuld a bek el iuosech ra mederir, e mo diak a kodall, ma klengiterreng ma langel ma ringel me ngmo diak, ele ngmla nguemed a ikel dimla ngarngii.” (Chocholt 21:4) Seikid el taem e ngmo diak a rokui el secher, el uldimukl er a secherel a reng.

[Blurb el ngar er a 9 el llel]

“Ngsebechek el obes er tia el tekoi el di telkib el taem, e ngdi sel kluut el lotkii e ngmera el mo merecherached a renguk”

[Blurb el ngar er a 10 el llel]

‘A omeruul el ngilsukak, a sel techall el mlo sebechel el ngar er ngii a chad el orrenges er ngak’