Skip to content

Skip to table of contents

Molechib er a Medam er a Chelsengsang el Tekoi!

Molechib er a Medam er a Chelsengsang el Tekoi!

Molechib er a Medam er a Chelsengsang el Tekoi!

“Mochib a medak er a chelsengsang, e momekngar er ngak el olab a tekingem.”​—PSALM 119:37.

1. Ngua ngerang a klungel a ultutelel a sengk el osenged?

 A OSENGED a kmal mekreos! Ngoeak ngii e ngsebeched el mes a rokui el tekoi el meliuekl er kid el ngar a betok el kakerous el chiro. Ngdirrek el sebechel a osenged el mo uchul e kede omes er a resechelid, e dirrek el mes a kdekudel el tekoi el meremang me kede olechib er kid er ngii. Ngoeak a osenged e ngsebeched el mes a klebekelel a tekoi e mo oba omereng el saul el kirel a blebelel a Dios, el olechotel a klebkellel e meketeklii el kmo ngii el Jehovah el Dios a mera el ngar ngii. (Psalm 8:​3, 4; 19:1, 2; 104:24; Rom 1:​20) Me a osenged a dousbech er ngii el omes e mo medengei a betok el tekoi, a uchul me ngklou a ultutelel el dousbech er ngii el omekeroul er a klemedengei er kid el kirel a Jehovah, e dirrek el meleketek er a klaumerang er kid er ngii.​—Josua 1:8; Psalm 1:​2, 3.

2. Ngera uchul me ngkired el kerekikl a tekoi el domes, e ngera kede suubii er a ongit el ledillii a ta er a milluches er a Psalm?

2 Me a tekoi el domes a dirrek el sebechel el mo uchul a telemelled. A osenged a sebechel el ngar ngii a lerellii er a uldesued el mekdebechii a mesisiich el uldesued me a urunguled el mo soad a tekoi. Ele kid el kiei er a chelsel a beluulechad el chederedall er a Diabelong a uchul, me kede omes a betok el mekikiongel el tekoi me a omeruul el ngii a sebechel el mereched el mengesang a osenged, e dirrek el mengesuseu er kid. (1 Johanes 5:​19) Ngkmal el bleketakl a nglunguchel a ta er a milluches er a Psalm el kmo: “Mochib a medak er a chelsengsang, e momekngar er ngak el olab a tekingem.”​—Psalm 119:37.

A Rolel a Longeuid er Kid a Osenged

3-5. Ngera el cheldecheduch er a Biblia a ochotii a kdekudel el tekoi el sebechel mo duubech el okiu a osenged?

3 Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a kot redil el Eba. A Satan a dilu er ngii el kmo ‘ngmo mellomes a rengum’ a lsekum ke mo kolii a redechel a “kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit.” A Eba a ulterekokl el mlo soal sel uldasu el kmo ‘ngmo mellomes a rengum.’ Me a urungulel el mlo soal el mengang er tia el rodech a liluut el mo mesisiich er a “lesa tial kerrekar el kmal klebokel ma redechel lungil osenged er ngii.” Me tiang a mlo uchul e ngultngeklii a llechul a Dios. Me a bechil er a Adam a dirrek el ultngeklii a Dios me ngmlo uchul a chelebulel a klechad.​—Genesis 2:​17; 3:​2-6; Rom 5:​12; Jakobus 1:​14, 15.

4 Sel taem er a Noah, e a rebebil el anghel a dirrek el mlekususeu el mo er a klengit el oeak a osengir. Ngar er a Genesis 6:2 e ngkmo: “E a re bebil ngelekir a re chelid a milseterir tirkel redil el mle klebokel, me te mlo becherir tirkel sorir el redil.” Me a osengir el bedul tirke el redil er a beluulechad a mlo uchul a mesisiich el ngelbesel a rengrir el kirel a deleboes el omeruul me te mlo omechell er a rebekeu el mekngit a blekerdelir el ngalek. A mekngit el blekerdelir a rechad er sel taem a mlo uchul a ngemedir a rechad, me ngdi mle ta el Noah me a telungalek er ngii a silobel.​—Genesis 6:​4-7, 11, 12.

5 Betok el rak er a uriul e a Akan el chad er a Israel a dirrek el mlekususeu el oeak a osengel el mo ruchorech a bebil el klalo er a mats er a Jeriko. A Jehovah a milellach el kmo a rokui el klalo a kirel el mo metemall, engdi ngngar er ngii a bebil el lileakl el kirel el mo er Ngii. Me a rechad er a Israel a mluklatk el kmo: “E kemiu a choridemiu er a ikel bo lolemall el klalo” me lak mekesuseu el mo somiu el melai a bebil er ngii el klalo er a mats. Me a omerellel a Akan el ulerrengesmengoit a mlo uchul e te mlo mechitechut er a mekemad er a mats er a Ai me a rebetok a mlad. A Akan a ulemart a recherechel el mo lmuut er a taem el bocha lecholt a kngtil, e ngdilu el kmo: “Sera kumes . . . e ng kmal mlo soak mak ngilai.” Me ngoeak a osengel e ngmlo uchul a klou el tellemall el uldimukl er a “bek el kloklel.” (Josua 6:​18, 19; 7:​1-​26) A Akan a bai milecherei a rengul me ngmengesuseu er ngii el mo meruul a tekoi el dimlak el kirel el meruul.

A Klungel a Ultutelel a Ulserechakl el Reng

6, 7. Ngera el “ulekbetil” a Satan a le blechoel el ousbech er ngii el mengesuseu er kid, e te mekerang a rulterau a klalo a lousbech er ngii el tekoi?

6 A klechad er a chelechang a mekesuseu er a osisiu el rolel a omengesuseu el mlo er a Eba me tirke el dimlak el olengesenges el anghel me a dirrek el Akan. A “ngibes ra mad” a kot el mesisiich er aike el rokui el “ulekbetil” a Satan el ousbech el mengeuid er a klechad. (2 Korinth 2:​11; 1 Johanes 2:​16) A rechad er a siobai er a chelechang a medengei el kmo a rechad a mo sorir a klalo el oeak sel lomes er ngii. A ta el merael a chisel el meluches a babier el chad er a Europe a melekoi el kmo: “A osenged a kot el mesisiich el rolel a omengesuseu, el sebechel el rullii a chad el mo meruul a tekoi el omtok er a uldesuel el kirel a melemalt el tekoi.”

7 Ngdiak el mechas a rengud el omes a kmal betok el ungil el kltmokl el siasing el sebechel el mengesuseu a uldesued el mo soad a tekoi el domes! A ta el chad el merritel a tekoi er a beluu er a Merikel a kmo, a siasing er a oteruul el klalo a kmal mesisiich el sebechel a chad el di omes e mekesuseu el mo soal el lomechar er a klalo el lomes er ngii, el ileakl aike el siasing er a oterullel a klalo el ngar er ngii a siasing er a rungil el redil el mekedeb a bilir e ousbech er tia el klalo. Me ngkmal klou a ultutelel el dekerekikl a tekoi el domes me a ike el tekoi el me soiseb er a uldesued me a rengud.

8. A Biblia ngmekerang a lolisiich er a klungel a ultutelel a dekerekikl a osenged?

8 A ngibes er a mad me a tech a ngar er ngii a lerellii er a uldesuel a mera el Kristiano. Me nguaisei a tekingel a Dios a melisiich er kid el mo oba a ulserechakl el reng el kirel a tekoi el domes me a doureng. (1 Korinth 9:​25, 27; monguiu er a 1 Johanes 2:​15-​17.) A melemalt el chad el Job a mle medengelii a klisichel a osengel a chad me a urungulel el kirel a tekoi. Ngdilu el kmo: “Ak mla rullii a mesisiich el telbilek el kmal diak bo kngibes a kumes er a tar a ekebil.” (Job 31:1) Me a Job a dimlak di el tilbir el diak bo lengibes er a redil, e ngdirrek el dimlak el becherei a uldesuel me lemekesuseu el mo meruul er tia mekngit el tekoi. A Jesus a millisiich er a tekoi el kmo, a uldesuel a chad a kirel el mo klikiid er a mekngit el uldasu er a ledu el kmo: “Ngikel mo nguibes e omes ra redil a mla rullii a laokerreng ra chelsel a rengul.”​—Matteus 5:​28.

Dongikiid er Kid er a Chelsengsang el Tekoi

9. (a) Ngera uchul me ngkired el kerekikl sel dousbech a Internet? (b) Ngera sebechel el mo duubech er a di telkib el osenged er a siasing er a remeau?

9 Ngar er a beluulechad er chelecha el taem e a osengel a siasing er a remeau el ngar er a Internet a kmal mla mo klou el tekoi. Ngkmal klou a techelled el omes aika el siasing. El oeak a ngera el rolel? A lebebil er a taem e ngdi ngii el me duum er a computer er a chad. Me a lechub e ngme duum a siasing er a remeau el ngar er a e-mail e mo meringel el domekoad er ngii. Me alta e ngsebechel a chad el mekodir a computer er ngii, engdi a ues el lilsang a merekong el medechel er a uldesuel. Me a telkib el osengel a chad er a mekngit el siasing a sebechel el mo uchul a klou el tellemall. Ngsebechel el mo uchul a mekngit el ukltkel a chad, e rullii el mo meringel er ngii el obes er a siasing el lilsang. Me nguaisei, a chad el durengul el “mo nguibes” a ochotii el kmo ngdirk melemolem er a ngibes er a rengul.—Monguiu er a Efesus 5:​3, 4, 12; Kolose 3:​5, 6.

10. Ngera uchul me a rengalek a semeriar er a osengel a siasing er a remeau, e ngera sebechel el mo duubech a lsekum e te melemolem el omes?

10 A rengalek a sebechir el mo semeriar el omes a siasing er a remeau e le ngsel reng el sorir el mo medengei a tekoi a uchul. E tiang a ngar ngii a letemellii er a uldesuel a ngalek el kirel a tekoi er a durs. A ta el suobel a ouchais el kmo: “A rengalek el omes a mekngit el siasing a mo meringel er tir el obengterir a rechad, e mo mekngit a uldesuir el kirir a redil, e mo sorir el lomes a siasing er a remeau el ngii a sebechel mo uchul a telemellel a skulir, me a delongelir tir me a telungalek er tir me a resechelirir.” Me a lmuut kung e ngsebechel el mo uchul a telemellel a chebechiielir er a uriul.

11. Mosaod er a telemellel a osengel a siasing er a remeau.

11 A ta el odam a dilu el kmo: “Sel kmal mle meringel er ngak el mengoit er ngii er a uchei er a bo Ksioning a tekoi er a osengel a siasing er a remeau. Ngoeak a bau el kterengur me a ongngak el krengesii me a tekoi el kumes e ngrullak el ua di kumes aika el mekngit el siasing. Ngbek el sils el kuldechelakl er tia el mekngit el uldesuek.” A ta er a odam el ulemes a babilengel a demal el babier er a remeau er a le dirk ngalek a kmo: “Ngkmal mle klou a letemellii er a uldesuek aika el mekngit el siasing! Chelechang e ngmla mo 25 el rak engdi ak dirk melatk aika el siasing. Ak melasem el obes engdi ngdiak el sebechek el obes, me ngrullak el mo mekngit a ukltkek.” Nguchul a llomeserreng a dekerekikl me lak domes a chouaika el chelsengsang el tekoi el sebechel el omekberaod er a uldesued! Ngmekerang e sebechel a chad el mo ungil er tiang? Ngkirel a chad el mo er a tkurrebab el klisichel el “mdechem a bek luldasu el mo chederdall ra Kristus.”​—2 Korinth 10:5.

12, 13. Ngera el chelsengsang el tekoi a kirir a Rekristiano el kerekikl me lak el omes, e ngera uchul?

12 A ta er a “chelsengsang” el tekoi el kired el olechib er kid er ngii, a osengel a tekoi el melisiich er a skel a kerruul me a tekoi er a olai me a lechub e ngkdekudel e merserasech el klekool me a dirrek el kodall. (Monguiu er a Psalm 101:3.) A ruungalek a ngar er ngii a ngerechelir er a medal a Jehovah el kirir el mo kerekikl aike el lomes a rengelekir er a chelsel a blirir. Nguaisei, engdi ngulterekokl el diak a ta el mera el Kristiano el durengul el mo mengesechusem er ngii er a tekoi er a olai. Engdi ngkirir el mo kerekikl a tekoi el lomes a rengelekir el ngar er a mubi me a TV me a klekool er a video me a dirrek el babier el melisiich aika el mekngit el lomeruul.​—Osisechakl 22:5.

13 A demeklou me a demekekerei me kid a di kired el kerekikl me lak desemeriar aike el klekool el melisiich a uldikel me a koadelchad. (Monguiu er a Psalm 11:5.) Ngkired el kerekikl me lak debechei a uldesued me bo lolatk a tekoi el ngii a louketui a Jehovah, e lak dobes el kmo a Satan a blechoel el soal el mengesuseu a uldesued. (2 Korinth 11:3) A tekoi er a ongelaod a diak el mekngit, engdi a lak dekerekikl er ngii e ngsebechel el mo tomellii a temel a omesubed el telungalek me a omengiued er a Biblia er a bek el sils me a omengetmokl el kirel a miting.​—Filipi 1:​9, 10.

Moltirakl er a Kerebil a Jesus

14, 15. Ngerang a klou el tekoi el kired el omtab er ngii er sel ongedei el omelsemai er a Satan, e milekerang a Jesus e mlo mesisiich er ngii?

14 Ngklengiterreng, e le ngmeringel er kid el olechib a osenged er a chelsengsang el tekoi el ngar er a chelsel tia el chebirukel el beluulechad. A Jesus a dirrek el mlo chelebangel er a osisiu el blekeradel. Sel ongedei el taem el Satan a millasem el mengesuseu er ngii me bo lak loruul a soal a Dios e a “diabelong a luutal choteklii el mora kmal kididai el rois, e ulleisech er ngii a rokuil renged ma klebkellel ngiil renged er tial belulechad.” (Matteus 4:8) Ngera uchul me a Satan a mirruul el uaisei? Ngulterekokl el mle medengelii a klisichel a omengesuseu el okiu a osenged. Me ngmillatk el kmo a Jesus a sebechel el mo mekesuseu el mo soal el mengedereder aika el renged er a beluulechad a lsekum e ngomes er a medal. Me ngmilekerang a Jesus?

15 A Jesus a dimlak el lolemolem el melatk er tia el omengesuseu er a Diabelong. Ngdimlak el bechei a ngii di el ngibes er tia el beluulechad me longesuseu er a rengul, el uldimukl er a omengesuseu er a Satan el kirel a dereder. Ngdi mle mereched el melekoi el kmo: “Mcheridau, kaul Satan!” (Matteus 4:​10) A Jesus a mle kerekikl er a deleuill er ngii me a Jehovah me a nger er ngii a meketeklii a moktek er a klengar er ngii​—el meruul a soal a Dios. (Hebru 10:7) Me a omerellel a Jesus a uchul me ngmlo mesisiich er a omengesuseu er a Satan.

16. Ngerang a sebeched el suubii er a kerebil a Jesus el ultngeklii a omengesuseu er a Satan?

16 Ngsebeched el suub a betok er a kerebil a Jesus. A kot, e ngdiak a chad el sebechel el ochebir er a ulekbetil a Satan. (Matteus 24:24) Ongerung, a tekoi el domes a sebechel el mengesuseu a rengud el mo meruul a ungil me a lechub e ngmekngit. A ongedei, e a Satan a blak a rengul el ousbech a “ngibes ra mad” el melasem el mengesuseu er kid. (1 Petrus 5:8) E a ongeuang, e ngkired el mo er a tkurrebab el sebeched el mereched el omtok er a Satan.​—Jakobus 4:7; 1 Petrus 2:​21.

Bo “Lak a Rekdel a Medam”

17. Ngera uchul me ngungil a deketmeklid er a uchei er a bo dechelebangel a omengesuseu?

17 A telbilel a rengud el mo er a Jehovah a uldimukl er a detibir a rengud el mo olechib a medad er a chelsengsang el tekoi. Kede kilengei el mo meruul a soal a Dios, el ua losaod a Psalm el kmo: “Ak milengeroid er ngak er a rokui el mekngit el blekeradel, ele uchul e ng soak el olengesenges a tekingem.” (Psalm 119:101) Ngkired el kutmeklid er a uchei er a bo dechelebangel a omengesuseu. Ngkmal bleketakl a Bades el kirel a tekoi el louketui a Dios. Me kid a medengei aike el ulekbetil a Diabelong. Ngoingerang e a Diabelong a millasem er a Jesus el mo omult a bad el mo blauang? Tiang a dilubech er a uriul er a lak longang el 40 el klebesei me “ngmocha songerenger.” (Matteus 4:​1-4) A Satan a sebechel el medengei el kmo kede mechitechetong me ngsoal el mengesuseu er kid. Me chelechang, e ngtaem el kired el diak dongiil, e bai mo kerekikl el kirel aika el tekoi! Me a bek el sils el dotireklii a telbiled el mo er a Jehovah, e ngmo sebeched el dechor el mesisiich el oltngakl a chelsengsang el tekoi.​—Osisechakl 1:5; 19:20.

18, 19. (a) Ka msodii a klekakerous er a ‘lak a rekdel a medad’ me a le “merakd” a medad. (b) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dolemolem el melatk a meklou a ultutelel el tekoi, e ngera el uleklatk a medung er a Filipi 4:8 el kirel tiang?

18 Bek el sils e kede omes a betok el tekoi el ngii a sebechel el mengesang a osenged, e aika el tekoi a kmal betekngang. Kede oba omereng el saul el kirel a uleklatk el ledillii a Jesus el mo diak a ‘rekdel a medad.’ (Matteus 6:​22, 23) A ‘lak a rekdel a medad’ e ngbelkul a kmo a chad a otutii a moktek er ngii el meruul a soal a Dios. Engdi a lsekum a medad a “merakd” e ngsebechel el mengesuseu er kid el mo mengeblad, e nguibes a kloklir a rechad el mo uchul a chelsengsang el tekoi.

19 Lak dobes el kmo a tekoi el domes a ngar ngii a lerellii er a rengud me a uldesued. Me ngkmal klou a ultutelel el dolemolem el melatk a meklou a ultutelel el tekoi. (Monguiu er a Filipi 4:8.) Me nguaisei, ngungil a dolemolem el melatk er a nglunguuch el medung er a Psalm el kmo: “Mochib a medak er a chelsengsang.” Me sel dotireklii tia el nglunguuch e ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a ‘momekngar er kid el olab a tekingel.’—Psalm 119:37; Hebru 10:36.

Ngera el Tekoi a Kired el Melebedebek . . .

• el okiu a osenged me a uldesued me a rengud?

• el kirel a telemellel a domes a siasing er a remeau?

• el kirel a klungel a ultutelel a bo ‘lak a rekdel a medad’?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 25 el llel]

A Rekristiano te kirir el mengeroid er tir er a ngera el chelsengsang el tekoi?