Skip to content

Skip to table of contents

Kemiu el Redil, Ngera Uchul Me kom Kongei el Chederedall?

Kemiu el Redil, Ngera Uchul Me kom Kongei el Chederedall?

Kemiu el Redil, Ngera Uchul Me kom Kongei el Chederedall?

“Ma bdelul a redil a sechal.”​—1 KORINTH 11:3.

1, 2. (a) Ngerang dilung a Paulus el kirel a blechebechel a dereder me tirke el ngar er a cheungel a dereder el bla loterekokl a Jehovah? (b) E ngera el ker a bo dosaod er tia el suobel?

 A JEHOVAH a mla oterekeklii a blechebechel a dereder el ua lulluches a Paulus el kmo “a bderrir ar bek el sechal a Kristus,” me a “bdelul a Kristus a Dios.” (1 Korinth 11:3) Ngar er sel mlo merek el suobel e ngmesaod el kmo a Jesus a ulemes er sel techellel el mlo chederedall er a Demal el Jehovah el kmo ngchetengakl e uchul a deurreng, me a resechal el Kristiano a ngar cheungel a dereder er a Kristus. A Kristus a mle ungil a omerellel e medemedemek e chubechubechad e bekururau el mo er a rechad. A rudam er a ongdibel a kirir el meruul el uaisei el mo er a rebebil, el ileakl a rebecherir.

2 E kuk mekerang el kirir a redil? Ngtechang a bderrir a redil? A Paulus a milluches el kmo a “bdelul a redil a sechal.” Ngkirel mo ua ngerang a osengir a redil el kirel tia el mlukreng el tekoi? Tia el omellach, ngkirel a redil el oltirakl er ngii a lsekum a bechil a diak el ngar er a klemerang? Tiang belkul a kmo a redil el chederedall er a bechil a kirel el di lmuk el diak a omesodel er a tekoi el metib er a chelsel a delengchokl? Ngoeak a ngera el rolel e a redil a ngmai a odanges?

“Ak Mo Rullii a Ungil Kldemel el Mo Olengeseu er Ngii”

3, 4. Ngera uchul me a blechebechel a dereder er a chelsel a chebechiil a klou a ultutelel?

3 A Dios a ngike el ulterekeklii a blechebechel a dereder er a chelsel a telungalek. Me a uriul er a lebebii a Adam e ngdilu el kmo: “Ng diak lungil er a chad a di le ngii el tang. Ak mo rullii a ungil kldemel el mo olengeseu er ngii.” Me a uriul er a lobeob a Eba e ngkmal mlo ungil a rengul a Adam er ngika el kldemel e ngelsuil me ngdilu el kmo: “Ng kol mochar ngii a tar ngak, el chiuesel a mlengai er a chiuesek, ma techel a bedengel a mlengai er a techel a bedengek.” (Genesis 2:18-24) A Adam me a Eba a mle klou a techellir el mo demal me a delal a cherrungel el klechad el mo kiei er a paradis er tia el chutem el ngar er a deurreng el mo cherechar.

4 Engdi a omerellir a rekot el obekel el ulemtok a mlo uchul me ngririid sel cherrungel el blekeradel er a sers er a Eden. (Monguiu er a Rom 5:12.) Me nguaisei, engdi a Dios a dirk omes er a sechal el bdelul a bechil. Ngmo uchul a deurreng me a betok el klungiaol er a chelsel a chebechiil sel lemotirakl tia el rolel a dereder. Tia el omeruul a di uai a tekoi el lulechesuar a Jesus e le ngii el kilengei el mo chederedall er a Demal el Jehovah. A Jesus er a uchei er a lemei er tia el chutem e ngmle ‘blechoel el dmeu a rengul el ngar medal [a Jehovah.]’ (Osisechakl 8:30) A klechad el diak el cherrungel a uchul me a resechal a dikea el ungil el mengedereder, me a redil el chederedall me ngdikea el sebechir el otutii sel cherrungel el blekongesenges er tir. A lsekum a rebechiil el chad a melasem er a tkurrebab el sebechir el oltirakl a rolel a dereder e ngsebechel el mo uchul a ungil tekoi er a chelsel a chebechiil er a chelecha el taem.

5. Ngera uchul me a rebechiil el chad a kmal kirir el oltirakl er a uleklatk el ngar er a Rom 12:10?

5 Ngsebechel el meteketek a ungil chebechiil a lsekum a rubekel a otireklii a omellach el mo er a rokui el Kristiano el kmo: “Bo mungil kaubltikerreng loba bltikerreng ra klodam; e bo mkaidesachel el kakull.” (Rom 12:10) Me a rebechiil el sechal me a rebechiil el redil a kmal el kirir el mo “bekokuii e mchubechub ra delongeliu, e mdul kausubes.”​—Efesus 4:32.

A Lsekum a Bechil a Chad a Diak el Oumerang

6, 7. Ngsebechel el mo uchul a ngera el tekoi a lsekum a Kristiano el redil a kongei el chederedall er a bechil el ngii a diak el loumerang?

6 E kuk mekerang a lsekum a bechim a diak el losiou er a Jehovah? Ngoumesingd el bechiil el sechal a diak el oumerang. A leuaisei e ngkirel mo ua ngerang a omerellel a bechiil el redil el bedul a bechil? A Biblia a kmo: “Kemiul redil, bo mchederdall rar bechemiu, ma le ngarngii er tir a diak lolengesenges a tikingel a Dios, e bo lsebechir lobult ra blekerdeliu ar becherir el cheklmuk, sel lomes a blekerdeliu el meluu e klikiid.”​—1 Petrus 3:1, 2.

7 A Tekingel a Dios a omeklatk er a bechiil el redil el mo chederedall er a bechil el ngii a diak el oumerang. A ungil el omerellel a sebechel el mengesuseu er a bechil el sechal el mo soal el mo medengelii a uchul a ungil el omerellel. Tiang a sebechel el mo uchul e ngomeksemeriar er a bechil el mo kongei er a klemerang.

8, 9. Ngera sebechel a Kristiano el bechiil el redil el meruul a lsekum a bechil el diak el oumerang a diak el ues a ungil el omerellel?

8 E kuk mekerang a lsekum a bechiil el sechal el diak el oumerang a diak el semeriar er a klemerang? A Bades a melisiich er a Kristiano el bechiil el redil el mo olecholt a ungil el omeruul er a bek el taem, e tiang a diak el beot el tekoi. El ua donguiu er a 1 Korinth 13:4 el kmo: “A bltikerreng choba kllourreng.” Ngmo uchul a klungiolel a Kristiano el bechiil el redil a lolemolem el “loba klengariou ma delemedemek, e oba kllourreng, e mdul kilmekl a rengmiu loba bltikerreng.” (Efesus 4:2) Ngoeak a ngelsuil a chedaol reng er a Dios e a Kristiano a sebechel el olecholt a ungil el blekeradel er a chelsel a ngii di el meringel el tekoi.

9 A Paulus a milluches el kmo: “Ngsebechek el meruul a rokuil tekoi loeak a Kristus, el ngikel melisiich er ngak.” (Filipi 4:13) A reng er a Dios a rulleterir a Rekristiano el mo sebechir el remuul a betok el tekoi, el ngii a diak el sebechel el di klisichir e remuul. El ua tiang, a mekngit el omelekingel a bechil a chad a sebechel el rullii ngike el tang el mo omtok. Engdi a Biblia a mengelechel er a rokui el Kristiano el kmo: “Lako moba mekngit el omekmad a mekngit el bedul a ngiidi ltechang. . . . E ngellechukl el kmo, ‘A Rubak a dmu el kmo, chomelaitechei a di ngak a meruul, ngdi ngak chomekmad.’” (Rom 12:17-19) Me ngdi osisiu, a 1 Thesalonika 5:15 a omeklatk er kid el kmo: “E bo le blak a rengmiu me lak a ta er kemiu loba mekngit el omtechei a mekngit, e mdiblechoel kaiuetoir a ungil, e dirrek el muaisei el bedul a rokuil chad.” Me ngoeak a ngelsuil a chedaol reng er a Jehovah e ngdi mo ungil a rokui el tekoi. Ngkmal kired el meluluuch el olengit er a ngelsuil a chedaol reng er a Dios me lengesukid er aike el tekoi el diak el sebeched el remuul!

10. Ngmle ua ngerang a omerellel a Jesus el mo er a rechad el mle mekngit a tekingir me a omerellir el bedul ngii?

10 A Jesus a ulechotii a kot el ungil el kerebai er a rolel a longedecheduch er a rechad el mle mekngit a tekingir me a omerellir el mo er ngii. Ngar er a 1 Petrus 2:23 e ngkmo: “Ma lolekoi a mekngit el mor ngii, e ngdimlak lolekoi a mekngit el omtechei; ma le mukringel me ngdiak lorrouk; ngbai ulterekokl a rokuil tekoi er ngike melemalt loukerrekeriil.” Me kid a muchelechel el mo oltirakl er tia el ungil el kerebai er a Jesus. Misei e lak debechei a mekngit el omerellir a rechad me bo luchul a ngesechel a rengud. Me kid el rokui el Kristiano a muklatk el kmo bo “mchubechub e le ngariou a rengmiu. E lako molab a mekngit el omtechei a mekngit malechub e molab a mekngit lomelekoi lomtechei a mekngit lomelekoi.”​—1 Petrus 3:8, 9.

A Bechiil el Redil, Ngkirel el Di Lmuk?

11. Ngera el techall er a meklou el ureor a mo er a rebebil el Kristiano el redil?

11 Me a bechiil el redil el chederedall er a bechil ngbelkul a kmo ngdiak a uldesuel me a omesodel el kirel a ngii di el tekoi el metib er a chelsel a telungalek? Ngkmal diak el uaisei. E le a redil a di ua resechal el melai a betok el techall er a medal a Jehovah. Ka di molatk er sel klou el techall el lobang tirke el 144,000 el chad, el tir a mo king e prist el ngar er a eanged e mengedereder er tia el chutem el obengkel a Kristus! E tia el ildois er a rechad a uldimukl er a rebetok el redil. (Galatia 3:26-29) Me ngkmal bleketakl el kmo a Jehovah a mesterir a techellir a redil el mo meruul a meklou el ureor.

12, 13. Ka msodii a olechotel el kmo a redil a dirrek el ulemlaoch.

12 Sel taem er a omelechesel a Biblia, e te mla er ngii a rebebil el redil el ulemlaoch el ua lolekoi a Joel 2:28, 29 el kmo: “Ak mo oitelii a Reng er ngak el mor a rokui el chad: a re bikiu ma re ekebil er kemiu a mo melekoi a klmechek. . . . Ak dirrek el mo oitelii a Reng er ngak el mor a re mesiou el sechal ma redil.”

13 A bekord el 120 el disaiplo er a Jesus el sechal me a redil a mlo kldibel er a chelsel a delemerab er bab er a blai er a Jerusalem er a Pentekost er a rak er a 33. A reng er a Dios a mloitel er a bebrir tirka el rokui el chad. A Petrus a mle sebechel el melekoi a ulochel a profet el Joel el kirir a resechal me a redil el kmo: “A Dios a melekoi a ikang el kmo, A ikel uriul sils e ak mo oitelii a Reng er ngak el mora rokuil chad, mar ngelekiu el sechal mar dil a mo omlaoch . . . ; ak dirrek loitelii a Reng er ngak erar sibik el sechal mar dil er iaikel sils, me te mo omlaoch.”​—Rellir 2:16-18.

14. Ngerang a mle ngerechelir a redil el kirel a ureor er a Klekristiano er a irechar?

14 Ngar er a kot el dart el rak, e ngmla er ngii a klou el ngerechelir a redil el meruul er a ureor er a Klekristiano. Te ullisechakl er a rebebil el kirel a Rengedel a Dios e mirruul er a ureor er a berkel a klumech. (Lukas 8:1-3) El ua tiang, a apostol el Paulus a ulemekedong er a Febe el “mesiou ra eklesia el ngara Kenkrea.” E dirrek er sera loldurokl a yorosku el mo er a rekldemel er a ureor e ngulemasech a ngklir a reblak a rengrir el redil el uldimukl er a “Trifena ma Trifosa, el blak a rengrir el oureor el ngara Rubak.” Ngdirrek el millekoi el kirel a “Persis, el mle meringel loureor el ngara Rubak.”​—Rom 16:1, 12.

15. Ngerang a ngerechelir a redil el kirel a ureor er a Klekristiano er a chelechang?

15 Chelecha el taem el ngar er a delongelir a rebetok er a euid el miliol el chad el omerk er a ungil chais er a Rengedel a Dios el meliuekl er a beluulechad, e a klou el ildois er tir a redil el kakerous a rekrir. (Matteus 24:14) A rebetok er tir a mesiou el mui el taem me a remisionari me a rechedal a telungalek er a Bethel. A David el milluches er a Psalm a kmo: “A Dios a ultebedii a tekingel; e a re betok el redil a mlo omerk er a chais.” (Psalm 68:11) Me tiang a kmal klemerang el tekoi! A Jehovah a omes er a urerir a redil el omerk er a ungil el chais el klou a ultutelel el tekoi, e dirrek el otutel a moktek er ngii. Me a llechul el mo er a redil el kirir el mo chederedall a diak el belkul a kmo a bechiil el redil a kirel el di lmuk.

Teru el Redil el Dimlak Di el Lluk

16, 17. Ngmekerang a kerebil a Sara e ochotii el kmo a redil a dirrek el sebechir el olecholt a uldesuir er a chelsel a chebechiil?

16 A lsekum a Jehovah a mesterir a redil a betok el techall, e a rebechiil el sechal a dirrek el kmal kirir el mesterir a techellir a rebecherir me te obengterir el melib a meklou el tekoi er a chelsel a delengcheklir, e le tiang a uchul a llomeserreng. A Bades a mesaod a bebil er a tekoi el dilubech el bechiil el redil a riruul a tekoi el di mle uldesuir el dimlak lolai a turk er a rebecherir. Ka molatk a eru el tekoi el dilubech.

17 A Sara el bechil a Abraham el ngii a bdelul a kebliil, a dilu er ngii me lodikii a ongeru el buch me a ngelekel sechal, e le ngdimlak el olecholt a omengull el mo er a Sara. “Tia kmal uldkelii a rengul a Abraham, ele Ismael a dirrek el ngelekel. Ma Dios a dilu er a Abraham el kmo, ‘Lak el sebek a rengum er a buik ma sibim el Hagar. Di bor a ikel ledu er kau a Sara.’” (Genesis 21:8-12) Me a Abraham a ullengesenges er a Jehovah, e rirengesii a Sara e dirrek el kilengei er a ongtil.

18. Ngerang rirellii a Abigail?

18 Ka molatk er a Abigail el bechil a Nabal. Sel taem er a lechiis er a King el Saul a David e ngulemart er ngii er a bita er a delebechel el chermel a Nabal. Me ngii me a rechedal a ulemekerreu a chermel ngika el merau el chad e bai dimlak el lolemall. Me nguaisei, e ngdi a Nabal “a mle chedesongel e mekngit a blekerdelel” e “mesesuuau” e dirrek el “uleltuub” er a rechedal a David. Sera bo lolengit a kall er ngii a rechedal a David e nguleltngakl er tir. Me ngmilekerang a Abigail er a bo lodengei a mekngit el omerellel a bechil? Ngdimlak losubed er a Nabal e “ulercherchedii el ngmai a 200 el blauang, ma teblol budel a charm el blil a bilong, ma kleim el delul el sib, ma erul busel el grain, ma 100 el sikt el redechel a reisin, ma 200 el keik el redechel a fig” el mo msang a David me a rechedal. Me a omerellel a Abigail ngmle melemalt? A Biblia a kmo a Jehovah a “milelsii a Nabal me ng mlad.” E a uriul e a David a mlo bechil a Abigail.​—1 Samuel 25:3, 14-19, 23-25, 38-42.

‘A Redil el Ngmai a Odanges’

19, 20. Ngera rullii a redil el mo rredemelel a ngmai a odanges?

19 A Bades a chemat er a bechiil el redil el meruul a tekoi el oltirakl er a rolel a Jehovah. A babier er a Osisechakl a chemat er a “ungil bechiil el redil” e kmo: “Ng kuk mekreos er a ngisel a chesiuch. A bechil oumerang er ngii e kmal diak bo le metacherbesul. A klemengetel a klengar er ngiil redil e ngdi meruul a ungil el mor a bechil el kmal diak loruul a tellemall. Ng medemedemek a longedecheduch a tekoi er a llomeserreng. Ng blechoel el mechesang e blak a rengul er a ikel lousbech a telungalek er ngii. A re ngelekel olecholt a deuil a rengrir er ngii, ma bechil oldanges er ngii.”​—Osisechakl 31:10-12, 26-28.

20 Ngera rullii a redil el mo rredemelel a ngmai a odanges? A Osisechakl 31:30 a kmo: “A olechaumad el teletael a cheblad ma kllamiokel a nguemed, ngdi redil el meluu er a RUBAK a kirel el modanges.” A dakt el bedul a Jehovah a uldimukl er a bo dekengei el chederedall er a blechebechel a dereder el bla loterekokl a Jehovah. “A bderrir ar bek el sechal a Kristus, ma bdelul a redil a sechal, ma bdelul a Kristus a Dios.”​—1 Korinth 11:3.

Moba Omereng el Saul el Kirel a Sengk er a Dios

21, 22. (a) Ngera uchul me a rebechiil el Kristiano a oba omereng el saul el kirel a chebechiil el ngii a sengk er a Dios? (b) Ngera uchul me ngkired el olecholt a omengull el kirel a dereder el bla loterekokl a Jehovah?

21 A rebechiil el Kristiano a ngar ngii a kmal betok el ungil el uchul e ngkirir el mereng a sulel a Dios! Ngsebechir el dmak el ta rengrir, e oba omereng el saul el kirel a sengk er a chebechiil, el ngii a ileakl el techall el mo sebechir el merael el obengkel a Jehovah e dmeu a rengrir. (Ruth 1:9; Mika 6:8) A Jehovah a ngike el Uchelel a chebechiil me ngmedengei aike el mo klungiolel a chebechiil. Me a deblechoel el oltirakl a rolel a Jehovah e ngmo meskid a deurreng e dirrek el mo melisiich er kid er a chelsel tia el mekngit el beluulechad, el ua losaod a Nehemia 8:10.

22 A Kristiano el bechiil el sechal el betik a rengul er a bechil a kirel el kerekikl el melatk er a rengul a bechil. Me a bechil el redil el meluu er a Dios a olengesenges e olecholt er a dmolech el omengull el bedul ngii. E sel kot el ngar er a bab er ngii el rokui a tia el ungil el chebechiielir a mo kobkellii a Jehovah el Dios er kid.

Ke Dirk Melatk?

• Ngera ngmla oterekokl a Jehovah el kirel a dereder me tirke el chederedall er ngii?

• Ngera uchul me a rebechiil el chad a kirir el mo kakull?

• Ngkirel el mo ua ngerang a omerellel a bechiil el redil el bedul a diak el oumerang el bechil?

• Ngera uchul me a rebechiil el sechal a kirir el mesubed er a rebecherir er a uchei er a lolib a meklou el tekoi el kirel a telungalek?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 21 el llel]

A nglunguuch a ngosuir a Kristiano el bechiil el redil el mo olecholt a ungil el omeruul

[Siasing el ngar er a 22 el llel]

A Jehovah a dmeu a rengul er a redil el oltaut a ngerechelir el kirel a tekoi er a Renged