Kemiu el Redil, Ngera Uchul Me kom Kongei el Chederedall?
Kemiu el Redil, Ngera Uchul Me kom Kongei el Chederedall?
“Ma bdelul a redil a sechal.”—1 KORINTH 11:3.
1, 2. (a) Ngerang dilung a Paulus el kirel a blechebechel a dereder me tirke el ngar er a cheungel a dereder el bla loterekokl a Jehovah? (b) E ngera el ker a bo dosaod er tia el suobel?
A JEHOVAH a mla oterekeklii a blechebechel a dereder el ua lulluches a Paulus el kmo “a bderrir ar bek el sechal a Kristus,” me a “bdelul a Kristus a Dios.” (1 Korinth 11:3) Ngar er sel mlo merek el suobel e ngmesaod el kmo a Jesus a ulemes er sel techellel el mlo chederedall er a Demal el Jehovah el kmo ngchetengakl e uchul a deurreng, me a resechal el Kristiano a ngar cheungel a dereder er a Kristus. A Kristus a mle ungil a omerellel e medemedemek e chubechubechad e bekururau el mo er a rechad. A rudam er a ongdibel a kirir el meruul el uaisei el mo er a rebebil, el ileakl a rebecherir.
2 E kuk mekerang el kirir a redil? Ngtechang a bderrir a redil? A Paulus a milluches el kmo a “bdelul a redil a sechal.” Ngkirel mo ua ngerang a osengir a redil el kirel tia el mlukreng el tekoi? Tia el omellach, ngkirel a redil el oltirakl er ngii a lsekum a bechil a diak el ngar er a klemerang? Tiang belkul a kmo a redil el chederedall er a bechil a kirel el di lmuk el diak a omesodel er a tekoi el metib er a chelsel a delengchokl? Ngoeak a ngera el rolel e a redil a ngmai a odanges?
“Ak Mo Rullii a Ungil Kldemel el Mo Olengeseu er Ngii”
3, 4. Ngera uchul me a blechebechel a dereder er a chelsel a chebechiil a klou a ultutelel?
3 A Dios a ngike el ulterekeklii a blechebechel a dereder er a chelsel a telungalek. Me a uriul er a lebebii a Adam e ngdilu el kmo: “Ng diak lungil er a chad a di le ngii el tang. Ak mo rullii a ungil kldemel el mo olengeseu er ngii.” Me a uriul er a lobeob a Eba e ngkmal mlo ungil a rengul a Adam er ngika el kldemel e ngelsuil me ngdilu el kmo: “Ng kol mochar ngii a tar ngak, el chiuesel a mlengai er a chiuesek, ma techel a bedengel a mlengai er a techel a bedengek.” (Genesis 2:18-24) A Adam me a Eba a mle klou a techellir el mo demal me a delal a cherrungel el klechad el mo kiei er a paradis er tia el chutem el ngar er a deurreng el mo cherechar.
4 Engdi a omerellir a rekot el obekel el ulemtok a mlo uchul me ngririid sel cherrungel el blekeradel er a sers er a Eden. (Monguiu er a Rom 5:12.) Me nguaisei, engdi a Dios a dirk omes er a sechal el bdelul a bechil. Ngmo uchul a deurreng me a betok el klungiaol er a chelsel a chebechiil sel lemotirakl tia el rolel a dereder. Tia el omeruul a di uai a tekoi el lulechesuar a Jesus e le ngii el kilengei el mo chederedall er a Demal el Jehovah. A Jesus er a uchei er a lemei er tia el chutem e ngmle ‘blechoel el dmeu a rengul el ngar medal [a Jehovah.]’ (Osisechakl 8:30) A klechad el diak el cherrungel a uchul me a resechal a dikea el ungil el mengedereder, me a redil el chederedall me ngdikea el sebechir el otutii sel cherrungel el blekongesenges er tir. A lsekum a rebechiil el chad a melasem er a tkurrebab el sebechir el oltirakl a rolel a dereder e ngsebechel el mo uchul a ungil tekoi er a chelsel a chebechiil er a chelecha el taem.
5. Ngera uchul me a rebechiil el chad a kmal kirir el oltirakl er a uleklatk el ngar er a Rom 12:10?
5 Ngsebechel el meteketek a ungil chebechiil a lsekum a rubekel a otireklii a omellach el mo er a rokui el Kristiano el kmo: “Bo mungil kaubltikerreng loba bltikerreng ra klodam; e bo mkaidesachel el kakull.” (Rom 12:10) Me a rebechiil el sechal me a rebechiil el redil a kmal el kirir el mo “bekokuii e mchubechub ra delongeliu, e mdul kausubes.”—Efesus 4:32.
A Lsekum a Bechil a Chad a Diak el Oumerang
6, 7. Ngsebechel el mo uchul a ngera el tekoi a lsekum a Kristiano el redil a kongei el chederedall er a bechil el ngii a diak el loumerang?
6 E kuk mekerang a lsekum a bechim a diak el losiou er a Jehovah? Ngoumesingd el bechiil el sechal a diak el oumerang. A leuaisei e ngkirel mo ua ngerang a omerellel a bechiil el redil el bedul a bechil? A Biblia a kmo: “Kemiul redil, bo mchederdall rar bechemiu, ma le ngarngii er tir a diak lolengesenges a tikingel a Dios, e bo lsebechir lobult ra blekerdeliu ar becherir el cheklmuk, sel lomes a blekerdeliu el meluu e klikiid.”—1 Petrus 3:1, 2.
7 A Tekingel a Dios a omeklatk er a bechiil el redil el mo chederedall er a bechil el ngii a diak el oumerang. A ungil el omerellel a sebechel el mengesuseu er a bechil el sechal el mo soal el mo medengelii a uchul a ungil el omerellel. Tiang a sebechel el mo uchul e ngomeksemeriar er a bechil el mo kongei er a klemerang.
8, 9. Ngera sebechel a Kristiano el bechiil el redil el meruul a lsekum a bechil el diak el oumerang a diak el ues a ungil el omerellel?
8 E kuk mekerang a lsekum a bechiil el sechal el diak el oumerang a diak el semeriar er a klemerang? A Bades a melisiich er a Kristiano el bechiil el redil el mo olecholt a ungil el omeruul er a bek el taem, e tiang a diak el beot el tekoi. El ua donguiu er a 1 Korinth 13:4 el kmo: “A bltikerreng choba kllourreng.” Ngmo uchul a klungiolel a Kristiano el bechiil el redil a lolemolem el “loba klengariou ma delemedemek, e oba kllourreng, e mdul kilmekl a rengmiu loba bltikerreng.” (Efesus 4:2) Ngoeak a ngelsuil a chedaol reng er a Dios e a Kristiano a sebechel el olecholt a ungil el blekeradel er a chelsel a ngii di el meringel el tekoi.
9 A Paulus a milluches el kmo: “Ngsebechek el meruul a rokuil tekoi loeak a Kristus, el ngikel melisiich er ngak.” (Filipi 4:13) A reng er a Dios a rulleterir a Rekristiano el mo sebechir el remuul a betok el tekoi, el ngii a diak el sebechel el di klisichir e remuul. El ua tiang, a mekngit el omelekingel a bechil a chad a sebechel el rullii ngike el tang el mo omtok. Engdi a Biblia a mengelechel er a rokui el Kristiano el kmo: “Lako moba mekngit el omekmad a mekngit el bedul a ngiidi ltechang. . . . E ngellechukl el kmo, ‘A Rubak a dmu el kmo, chomelaitechei a di ngak a meruul, ngdi ngak chomekmad.’” (Rom 12:17-19) Me ngdi osisiu, a 1 Thesalonika 5:15 a omeklatk er kid el kmo: “E bo le blak a rengmiu me lak a ta er kemiu loba mekngit el omtechei a mekngit, e mdiblechoel kaiuetoir a ungil, e dirrek el muaisei el bedul a rokuil chad.” Me ngoeak a ngelsuil a chedaol reng er a Jehovah e ngdi mo ungil a rokui el tekoi. Ngkmal kired el meluluuch el olengit er a ngelsuil a chedaol reng er a Dios me lengesukid er aike el tekoi el diak el sebeched el remuul!
10. Ngmle ua ngerang a omerellel a Jesus el mo er a rechad el mle mekngit a tekingir me a omerellir el bedul ngii?
10 A Jesus a ulechotii a kot el ungil el kerebai er a rolel a longedecheduch er a rechad el mle mekngit a tekingir me a omerellir el mo er ngii. Ngar er a 1 Petrus 2:23 e ngkmo: “Ma lolekoi a mekngit el mor ngii, e ngdimlak lolekoi a mekngit el omtechei; ma le mukringel me ngdiak lorrouk; ngbai ulterekokl a rokuil tekoi er ngike melemalt loukerrekeriil.” Me kid a muchelechel el mo oltirakl er tia el ungil el kerebai er a Jesus. Misei e lak debechei a mekngit el omerellir a rechad me bo luchul a ngesechel a rengud. Me kid el rokui el Kristiano a muklatk el kmo bo “mchubechub e le ngariou a rengmiu. E lako molab a mekngit el omtechei a mekngit malechub e molab a mekngit lomelekoi lomtechei a mekngit lomelekoi.”—1 Petrus 3:8, 9.
A Bechiil el Redil, Ngkirel el Di Lmuk?
11. Ngera el techall er a meklou el ureor a mo er a rebebil el Kristiano el redil?
11 Me a bechiil el redil el chederedall er a bechil ngbelkul a kmo ngdiak a uldesuel me a omesodel el kirel a ngii di el tekoi el metib er a chelsel a telungalek? Ngkmal diak el uaisei. E le a redil a di ua resechal el melai a betok el techall er a medal a Jehovah. Ka di molatk er sel klou el techall el lobang tirke el 144,000 el chad, el tir a mo king e prist el ngar er a eanged e mengedereder er tia el chutem el obengkel a Kristus! E tia el ildois er a rechad a uldimukl er a rebetok el redil. (Galatia 3:26-29) Me ngkmal bleketakl el kmo a Jehovah a mesterir a techellir a redil el mo meruul a meklou el ureor.
12, 13. Ka msodii a olechotel el kmo a redil a dirrek el ulemlaoch.
12 Sel taem er a omelechesel a Biblia, e te mla er ngii a rebebil el redil el ulemlaoch el ua lolekoi a Joel 2:28, 29 el kmo: “Ak mo oitelii a Reng er ngak el mor a rokui el chad: a re bikiu ma re ekebil er kemiu a mo melekoi a klmechek. . . . Ak dirrek el mo oitelii a Reng er ngak el mor a re mesiou el sechal ma redil.”
13 A bekord el 120 el disaiplo er a Jesus el sechal me a redil a mlo kldibel er a chelsel a delemerab er bab er a blai er a Jerusalem er a Pentekost er a rak er a 33. A reng er a Dios a mloitel er a bebrir tirka el rokui el chad. A Petrus a mle sebechel el melekoi a ulochel a profet el Joel el kirir a resechal me a redil el kmo: “A Dios a melekoi a ikang el kmo, A ikel uriul sils e ak mo oitelii a Reng er ngak el mora rokuil chad, mar ngelekiu el sechal mar dil a mo omlaoch . . . ; ak dirrek loitelii a Reng er ngak erar sibik el sechal mar dil er iaikel sils, me te mo omlaoch.”—Rellir 2:16-18.
14. Ngerang a mle ngerechelir a redil el kirel a ureor er a Klekristiano er a irechar?
14 Ngar er a kot el dart el rak, e ngmla er ngii a klou el ngerechelir a redil el meruul er a ureor er a Klekristiano. Te ullisechakl er a rebebil el kirel a Rengedel a Dios e mirruul er a ureor er a berkel a klumech. (Lukas 8:1-3) El ua tiang, a apostol el Paulus a ulemekedong er a Febe el “mesiou ra eklesia el ngara Kenkrea.” E dirrek er sera loldurokl a yorosku el mo er a rekldemel er a ureor e ngulemasech a ngklir a reblak a rengrir el redil el uldimukl er a “Trifena ma Trifosa, el blak a rengrir el oureor el ngara Rubak.” Ngdirrek el millekoi el kirel a “Persis, el mle meringel loureor el ngara Rubak.”—Rom 16:1, 12.
15. Ngerang a ngerechelir a redil el kirel a ureor er a Klekristiano er a chelechang?
15 Chelecha el taem el ngar er a delongelir a rebetok er a euid el miliol el chad el omerk er a ungil chais er a Rengedel a Dios el meliuekl er a beluulechad, e a klou el ildois er tir a redil el kakerous a rekrir. (Matteus 24:14) A rebetok er tir a mesiou el mui el taem me a remisionari me a rechedal a telungalek er a Bethel. A David el milluches er a Psalm a kmo: “A Dios a ultebedii a tekingel; e a re betok el redil a mlo omerk er a chais.” (Psalm 68:11) Me tiang a kmal klemerang el tekoi! A Jehovah a omes er a urerir a redil el omerk er a ungil el chais el klou a ultutelel el tekoi, e dirrek el otutel a moktek er ngii. Me a llechul el mo er a redil el kirir el mo chederedall a diak el belkul a kmo a bechiil el redil a kirel el di lmuk.
Teru el Redil el Dimlak Di el Lluk
16, 17. Ngmekerang a kerebil a Sara e ochotii el kmo a redil a dirrek el sebechir el olecholt a uldesuir er a chelsel a chebechiil?
16 A lsekum a Jehovah a mesterir a redil a betok el techall, e a rebechiil el sechal a dirrek el kmal kirir el mesterir a techellir a rebecherir me te obengterir el melib a meklou el tekoi er a chelsel a delengcheklir, e le tiang a uchul a llomeserreng. A Bades a mesaod a bebil er a tekoi el dilubech el bechiil el redil a riruul a tekoi el di mle uldesuir el dimlak lolai a turk er a rebecherir. Ka molatk a eru el tekoi el dilubech.
17 A Sara el bechil a Abraham el ngii a bdelul a kebliil, a dilu er ngii me lodikii a ongeru el buch me a ngelekel sechal, e le ngdimlak el olecholt a omengull el mo er a Sara. “Tia kmal uldkelii a rengul a Abraham, ele Ismael a dirrek el ngelekel. Ma Dios a dilu er a Abraham el kmo, ‘Lak el sebek a rengum er a buik ma sibim el Hagar. Di bor a ikel ledu er kau a Sara.’” (Genesis 21:8-12) Me a Abraham a ullengesenges er a Jehovah, e rirengesii a Sara e dirrek el kilengei er a ongtil.
18. Ngerang rirellii a Abigail?
18 Ka molatk er a Abigail el bechil a Nabal. Sel taem er a lechiis er a King el Saul a David e ngulemart er ngii er a bita er a delebechel el chermel a Nabal. Me ngii me a rechedal a ulemekerreu a chermel ngika el merau el chad e bai dimlak el lolemall. Me nguaisei, e ngdi a Nabal “a mle chedesongel e mekngit a blekerdelel” e “mesesuuau” e dirrek el “uleltuub” er a rechedal a David. Sera bo lolengit a kall er ngii a rechedal a David e nguleltngakl er tir. Me ngmilekerang a Abigail er a bo lodengei a mekngit el omerellel a bechil? Ngdimlak losubed er a Nabal e “ulercherchedii el ngmai a 200 el blauang, ma teblol budel a charm el blil a bilong, ma kleim el delul el sib, ma erul busel el grain, ma 100 el sikt el redechel a reisin, ma 200 el keik el redechel a fig” el mo msang a David me a rechedal. Me a omerellel a Abigail ngmle melemalt? A Biblia a kmo a Jehovah a “milelsii a Nabal me ng mlad.” E a uriul e a David a mlo bechil a Abigail.—1 Samuel 25:3, 14-19, 23-25, 38-42.
‘A Redil el Ngmai a Odanges’
19, 20. Ngera rullii a redil el mo rredemelel a ngmai a odanges?
19 A Bades a chemat er a bechiil el redil el meruul a tekoi el oltirakl er a rolel a Jehovah. A babier er a Osisechakl a chemat er a “ungil bechiil el redil” e kmo: “Ng kuk mekreos er a ngisel a chesiuch. A bechil oumerang er ngii e kmal diak bo le metacherbesul. A klemengetel a klengar er ngiil redil e ngdi meruul a ungil el mor a bechil el kmal diak loruul a tellemall. Ng medemedemek a longedecheduch a tekoi er a llomeserreng. Ng blechoel el mechesang e blak a rengul er a ikel lousbech a telungalek er ngii. A re ngelekel olecholt a deuil a rengrir er ngii, ma bechil oldanges er ngii.”—Osisechakl 31:10-12, 26-28.
20 Ngera rullii a redil el mo rredemelel a ngmai a odanges? A Osisechakl 31:30 a kmo: “A olechaumad el teletael a cheblad ma kllamiokel a nguemed, ngdi redil el meluu er a RUBAK a kirel el modanges.” A dakt el bedul a Jehovah a uldimukl er a bo dekengei el chederedall er a blechebechel a dereder el bla loterekokl a Jehovah. “A bderrir ar bek el sechal a Kristus, ma bdelul a redil a sechal, ma bdelul a Kristus a Dios.”—1 Korinth 11:3.
Moba Omereng el Saul el Kirel a Sengk er a Dios
21, 22. (a) Ngera uchul me a rebechiil el Kristiano a oba omereng el saul el kirel a chebechiil el ngii a sengk er a Dios? (b) Ngera uchul me ngkired el olecholt a omengull el kirel a dereder el bla loterekokl a Jehovah?
21 A rebechiil el Kristiano a ngar ngii a kmal betok el ungil el uchul e ngkirir el mereng a sulel a Dios! Ngsebechir el dmak el ta rengrir, e oba omereng el saul el kirel a sengk er a chebechiil, el ngii a ileakl el techall el mo sebechir el merael el obengkel a Jehovah e dmeu a rengrir. (Ruth 1:9; Mika 6:8) A Jehovah a ngike el Uchelel a chebechiil me ngmedengei aike el mo klungiolel a chebechiil. Me a deblechoel el oltirakl a rolel a Jehovah e ngmo meskid a deurreng e dirrek el mo melisiich er kid er a chelsel tia el mekngit el beluulechad, el ua losaod a Nehemia 8:10.
22 A Kristiano el bechiil el sechal el betik a rengul er a bechil a kirel el kerekikl el melatk er a rengul a bechil. Me a bechil el redil el meluu er a Dios a olengesenges e olecholt er a dmolech el omengull el bedul ngii. E sel kot el ngar er a bab er ngii el rokui a tia el ungil el chebechiielir a mo kobkellii a Jehovah el Dios er kid.
Ke Dirk Melatk?
• Ngera ngmla oterekokl a Jehovah el kirel a dereder me tirke el chederedall er ngii?
• Ngera uchul me a rebechiil el chad a kirir el mo kakull?
• Ngkirel el mo ua ngerang a omerellel a bechiil el redil el bedul a diak el oumerang el bechil?
• Ngera uchul me a rebechiil el sechal a kirir el mesubed er a rebecherir er a uchei er a lolib a meklou el tekoi el kirel a telungalek?
[Aike el Ker er a Suobel]
[Siasing el ngar er a 21 el llel]
A nglunguuch a ngosuir a Kristiano el bechiil el redil el mo olecholt a ungil el omeruul
[Siasing el ngar er a 22 el llel]
A Jehovah a dmeu a rengul er a redil el oltaut a ngerechelir el kirel a tekoi er a Renged