Skip to content

Skip to table of contents

A Medemedemek el Lomelekoi a Melisiich a Ungil el Deleuill

A Medemedemek el Lomelekoi a Melisiich a Ungil el Deleuill

A Medemedemek el Lomelekoi a Melisiich a Ungil el Deleuill

“Mdiblechoel lousbech a medemedemek el cheldecheduch.”​​—KOLOSE 4:6.

1, 2. Ngera el ungil el tekoi a dilubech e le odam el mle medemedemek el mengedecheduch?

 A TA er a odam a ouchais el kmo: “A kuleldingel a obliil, e miltik er a ta el chad el kmal mle kesib a rengul me ngomritel a berdel a ngerel me a bedengel el rokir. Ak mle chelellakl e melasem el mengedecheduch er ngii el oeak a bades, e ngdi a ngesechel a rengul a mengal merael el mo klou. A bechil me a rengelekel a mlo obengkel el oungeroel er ngak, me a kumdesua el kmo ngmla mo kirek el merael. Ak ulterekeklii el mo er ngii el telungalek el kmo ak mlei el ngar er a budech me ngsoak el merael el ngar er a budech. Me a uchei er a kurael e ak ulechotii a Galatia 5:​22 me a 23, el millekoi el kirel a bltikerreng, delemedemek, omengerem, me a budech.

2 “Uriul er a kuldingel a blai el ngar er a bita el rael, e a kulemes er tia el telungalek el dilengchokl er a terebel er a medal a blirir, e uleker er ngak el mong. Me a kulemdasu el kmo, ‘Ngkuk ngera er chelechang?’ Ngika el chad a uleba ollumel el mla er ngii a mekelekolt el ralm e mle soal el omeskak a imelek. Ngmle chaiamar el kirel a mekngit el blekerdelel e chilat er ngak el kirel a mesisiich el klaumerang er ngak. Me a ki mlo kebii el ungil a delongelam.”

3. Ngera me ngkired el diak debechititerir a rechad me lerellid el mo kesib a rengud?

3 Ngar er tia el kmal klou a orimel er ngii el beluulechad, e a le bebil e ngdiak el sebeched el oibngid er a rechad el kesib a rengrir, el mo lmuut er aike el taem el domerk er a klumech. Ngar er a ikeikid el taem e ngkmal klou a ultutelel el dolecholt a “delemedemek ma omeluu.” (1 Petrus 3:​15) Omko ngike el odam el dulsaod er ngii er a uchei a milecherei a ngesechel a rengrir tirke el ongalek me a mekngit el omerellir me ngrirellii el mo kesib a rengul, e a blekerdelel ngike el chad a dimlak lemengodech, ngbai liluut el mengal mo kesib a rengul. Engdi ngii el odam el mle ulserechakl e medemedemek el mengedecheduch a uchul me a ungil tekoi a dilubech er a uriul.

Ngera Remuul a Cheldecheduch el Mo Medemedemek?

4. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dousbech a medemedemek el cheldecheduch?

4 Bek el taem el dongedecheduch er a rechad el ngar er a ikrel me a lechub a chelsel a ongdibel, el mo lmuut er a rechad er a telungalek er kid, e ngkmal klou a ultutelel el doltirakl a omellach el lebeskid a Paulus el kmo: “Mdiblechoel lousbech a medemedemek el cheldecheduch, el ulsar.” (Kolose 4:6) Chouaisei el ungil a telemtemul, e melemalt el rolel a cheldecheduch a meklou a ultutelel el kirel a ungil el cheldecheduch me a budech.

5. A ungil el cheldecheduch ngdiak el belkul a ngerang? Momekesiu.

5 A ungil el cheldecheduch a diak el belkul a kmo kede melekoi aike el rokui el domdasu me a domelechesiu el tekoi er a ngii di el taem, e ileakl aike el taem el lekesib a rengud. A Bades a olecholt el kmo a diak el ultebechel el olechotel a ngasechereng a olengchelel a chelitechut, el diak el klisiich. (Monguiu er a Osisechakl 25:28; 29:11.) A Moses, el “kuk ngariou a rengul” er a rebek el chad el dingar, a mle ta el becherei a ultok er a renged er a Israel me ngkmal ulengesechii a rengul me ngmlo diak longebkall er a Dios. Seikid el taem e a Moses a kmal mileketeklii el mo er a rechad a tekoi el lulemelechesiu, e ngdi Jehovah a dimlak el deu a rengul er ngii. Me a uriul er a 40 el rak el longetikaik er a rengalek er a Israel, e a Moses a mlo diak a techellel el lobetiterir el mo soiseb er a Beluu er a Nglat.​​—Ulecherangel 12:3; 20:​10, 12; Psalm 106:32.

6. A doba sekutaberreng er a omelekinged e ngngera belkul?

6 A Bades a chemat a dulserechakl e dekerekikl el olecholt a tabesul el uldasu sel dongedecheduch. “Ngikel diak di longedecheduch a ngar ngii a klemedengei er ngii, me ngikel di lmuk a sekutab.” (Osisechakl 10:19; 17:​27) Engdi a desekutab e ngdiak el belkul a kmo ngmo diak doltobed a uldesued el kirel a tekoi. Ngbelkul a kmo kede mengedecheduch el ‘oba delemedemek’ me a tekinged a omekungil el diak lolemall.​—Monguiu er a Osisechakl 12:18; 18:21.

“A Taem el Di Deluk me a Taem el Dongedecheduch”

7. Ngera el tekoi a diak el kirel el mocholt, e ngera uchul?

7 Ngdi ua sel dongedecheduch er a rechad el dedak el oureor me a rengodech el chad el debetik er tir sel doldingel el kmal kired el medemedemek e ulserechakl a cheldechedechad, a dongedecheduch er a rechad er a ongdibel me a rechad er a blid me ngdirrek el kired el uaisei. A dolekoi el oleiit a ngesechel a rengud e diak dolebedebek a tekoi el mo duubech e ngsebechel el mo uchul a telemellel a klereng er kid me a omelebedebeked me a klisichel a bedenged, kid me a rebebil. (Osisechakl 18:​6, 7) Me a mekngit el uldesued, el ngii a olechotel a diak el cherrungel el klechad er kid, a kmal kired el mtebechel. A mekngit el lomelekoi, omelenguul, cheldechuderreng, me a mekngit el ngasecherreng a rokui el mekngit. (Kolose 3:8; Jakobus 1:​20) Ngsebechel el tomall a ungil el deleuill el lobengterir a rebebil me a dirrek el obengkel a Jehovah. A Jesus a ullisechakl el kmo: “Ngikel ngmasech a rengul er chodam er ngii a kirel mukerrekeriil; me ngikel melekoi er chodam er ngii el kmo, ‘Kebelung!’ a mengai el mor chongedechedechaol, me ngikel melekoi el kmo, ‘Uuau!’ chobidokl era ngau era Gehenna.”​​—Matteus 5:​22.

8. Ngoingerang e ngmo sebeched el olecholt a tekoi el ngar er a rengud, e oeak a ngera el rolel?

8 Engdi ngngar er ngii a bebil er a tekoi el locha bo domes el kmo ngungil a lemedung. A lsekum ngngar er ngii a ledillii me a lechub e ngrirellii a odam er kau el kmal mengesang er a uldesuem me ngdiak el sebechem el di obes er ngii, e lak becherei a mekngit el uldesuem me lorael el mo klou er a chelsel a rengum. (Osisechakl 19:​11) A lengar er ngii a chad el ongesechii a rengum, e a kot e mchelleklii a rengum e bochu moruul a tekoi el mo mesmechokl er a meltemall. A Paulus a milluches el kmo: “Lak di le kesib a rengmiu el mo ngmelt a sils.” A mondai el dilubech a lolemolem el mengesang er a uldesuem, e mesa ungil el taem e moba blekokeuii el sumecheklii. (Monguiu er a Efesus 4:​26, 27, 31, 32.) Bo bleketakl engdi ngoeak a delemedemek e mosaod er ngii el tekoi el obengkel a odam er kau, el moktek er kau a soam el mesumech er a ungil el deleuill el obengkel.​​—Levitikus 19:17; Matteus 18:15.

9. Ngera me ngungil el domtebechel a uldesued me a rengud er a uchei er a bo dongedecheduch er a rebebil el kirel a mondai el ngar er ngii?

9 Ngkmal kirem el kerekikl el melilt er a ungil el taem. E le ngngar er ngii a “belsechel el di deluk ma belsechel el dongedecheduch.” (Olisechakl 3:​1, 7) Me a dirrek, “a melemalt el chad a medesuii a tekingel er uchei er a longer.” (Osisechakl 15:​28) Tiang a dirrek el uldimukl er ngii a dongiil er a uchei er a bo dosaod a mondai el ngar er ngii. E le dosaod a mondai er a taem el dirk el kesib a rengud e ngsebeched el rullii a mondai el mengal mo klou, e ngdi ngdirrek el diak el mellomes a dongiil el kuk kmal mo kemanget el taem.

A Delemedemek el Omeruul a Melisiich a Ungil el Deleuill

10. A doruul a tekoi el oeak a delemedemek e ngmekera e ngosuir a deleuill er kid me a rechad?

10 A delemedemek el cheldecheduch me a ungil el rolel a cheldecheduch a olengeseu el meleketek e melisiich a deleuill el ngar er ngii a budech er ngii. Nguaisei a doruul aike el sebeched el mo omekungil a deleuill er kid me a rebebil a sebechel el ngosuir a rolel a cheldecheduch er a delongeled kid me tir. A lemera el ngar er a rengud e doeak a klechubechub e dodars a chimad el mo er a rebebil, me ke dosiik a techall el mo olengeseu er tir, e omesterir a blebled el mera el mla er a rengud, e omtechakl er tir, a tekoi el kmal sebechel el ngosuir a mimokl el rolel a cheldecheduch me ngmo er ngii er a delongeled. Ngdirrek el sebechel el ‘choisois a kmard el kol’ er a chad e otobed a ungil el blekerdelel, me ngrullii el mo beot el dongedecheduch er ngii e dosaod el losiik a semecheklel a tekoi.​​—Rom 12:​20, 21.

11. Ngmilekerang a Jakob er a lodersii chimal el mo er a Esau, me ngngera dilubech?

11 A Jakob a mle medengelii tia el tekoi. A obekul er a Esau el lekebtot a kmal mle kesib a rengul er ngii, me a Jakob a chiliis e le ngmle medakt er a Esau a lokodir. Uriul er a betok el rak e a Jakob a liluut el mo remei er a belual. A Esau me a 400 el sechal a mirrael el mo olsiuekl er tir. A Jakob a milluluuch el olengit a ngeso er a Jehovah. E a uriul e nguldureklii a klou el delebechel er a charm el oeak uchei er tir el mo er a Esau. Aika el sengk a kiltmokl a moktek er ngii, e le sera bo lekebetech, e a rengul a Esau a mla mengodech me ngrirurt el mo osiueklii a Jakob e milechulii.​—Genesis 27:​41-​44; 32:​6, 11, 13-​15; 33:​4, 10.

Molisiich er a Rebebil el Olab a Medemedemek el Cheldecheduch

12. Ngera me ngkired el ousbech a medemedemek el tekoi a dongedecheduch er a rudam er kid?

12 A Rekristiano a mesiou er a Dios el diak losiou er a rebebil er a rechad. Me nguaisei engdi ngblechoel el teleteled a rechad el soad el osiik a kengei er a rebebil. A medemedemek el tekinged a sebechel el kobekeklii a berraod el longol er ngii a rudam me a rudos er kid. A meringel el tekoi el dedung a sebechel el mengal mekberaod aike el lechellungel me a lechub e ngrulleterir el mo omdasu el kmo kele bla loridii a kengei er a Jehovah. Me a leuaisei e bo leblak a rengud el melekoi a tekoi el sebechel el melisiich er a rebebil, el “ungil tekoi el toketekii a klungiaol el morar chad el orrenges, me le nguu a klengeltengat.”​​—Efesus 4:​29.

13. Ngkirir a remechuodel el diak lobes er a ngerang (a) sel lomesterir a omellach a rechad? (b) sel loluches a babier er tir?

13 A remechuodel er a ongdibel a ileakl el kirir el mo “medemedemek” a omerellir el mo er a delebechel. (1 Thesalonika 2:​7, 8) Sel lemokedong a remechuodel el mo omesterir a rebebil a omellach, e a turrekong er tir a mo “oba delemedemek el mellach,” el mo lmuut er aike el taem el longedecheduch er “tirikel omtok.” (2 Timoteus 2:​24, 25) A remechuodel a dirrek el kirir el mo olecholt a delemedemek sel loluches a babier er tir el mo er a kuk ta er a chelechad er a remechuodel me a lechub e te meluches el mo er a obis er a branch. Ngkmal kirir el mo oba blekokeuii me a tabesul el uldasu a doltirakl er a tekoi el donguiu el ngar er a Matteus 7:​12.

Ousbech a Medemedemek el Cheldecheduch er a Chelsel a Telungalek

14. Ngera el omellach a lebesterir a rebechiil el sechal a Paulus, e ngera uchul?

14 Ngbeot er kid el mengkekerei er a klisichel a tekinged, me a osenged, me a katelenged a dongedecheduch er a rebebil. El ua tiang, te ngar er ngii a rebebil er a resechal el diak el sal medengei a berredel a tekingir el mo er a redil. Ngar er ngii a ta er a odos el dilu el kmo, “Ak kmal medakt er a bechik sel lekesib a rengul e bo el klou a ngerel el mengedecheduch er ngak.” A mesisiich el tekoi a lolechesuar er ngii a redil el kuk klou er a resechal e sebechel el kemanget el taem el lolebedebek er ngii. (Lukas 2:​19) E ileakl el klemerang el kirel a tekoi el lullekoi a chad el betik er a rengul ngii el redil me a lechub e ngsoal el mengull er ngii. A Paulus a milellach er a rebechiil el sechal el kmo: “Bo le betik a rengmiu rar bechemiu, e lak le mekngit a ngeriu er tir.”​​—Kolose 3:​19.

15. Ka momekesiu er a uchul me a bechiil el sechal a kirel el medemedemek a omerellel el mo er a bechil el redil.

15 Ngar tiaikid el rolel, e a ta er a meketeketang el bechiil el odam a omekesiu er sel uchul me a bechiil el sechal a kirel el kerekikl er a bechil el redil el ua “mechitechut . . . el klekedall” el ua tiang. Ngdilu el kmo: “Sel obeldoel er a mekreos e obebeu el bekai er a chimam, e ngkmal diak el kirem el orreked er ngii el sisichau e le lak e ngobached. E a obechir sel urrael er ngii, me ngii a dirk sebechel el meues. Me a lsekum a bechiil el sechal a ousbech a tekoi el kmal mesisiich el tekoi el mo er a bechil, e ngsebechel el tomellii rengul. E tiang a sebechel el mo uchul a urrael el medechel el kemanget el taem er a chelsel a deleuill er tir.”​​—Monguiu er a 1 Petrus 3:7.

16. Ngmekerang a bechiil e redil el teketekii a telungalek er ngii?

16 A resechal a dirrek el sebechir el mo mesisiich a rengrir me a lechub e ngmo moalech a rengrir el oeak a tekingir a rebebil, el uldimukl er a tekingir a rebecherir el redil. A “ungil bechiil el redil” el “bechil oumerang er ngii” a melebedebek a uldesuel a bechil el sechal, el di uai ngii el dirrek el soal a bechil a lolatk a uldesuel. (Osisechakl 19:14; 31:​11) Me a bechiil el redil a kmal klou a klisichel el mengesuseu er a telungalek el kirel a ungil me a lechub a mekngit el duubech. “A re mellomes a rengrir el redil a remuul a delengchokl, ngdi klebelung a toruud.”​​—Osisechakl 14:1.

17. (a) Ngkirel el ua ngera teletelir a rengalek a longedecheduch er a redemerir me a rederrir? (b) A remeklou el chad ngkirel el ua ngerang a longedecheduch er a remekekerei, e ngera uchul?

17 A ruungalek me a rengalek a dul kirir el chadecheduch el loba delemedemek. (Matteus 15:4) A dongedecheduch er a remekekerei el ngalek, e a dekerekikl el melebedebek er tir e ngngosukid el mo diak ‘dolengasech a rengrir.’ (Kolose 3:​21; Efesus 6:4) Ngmo lmuut er aike el taem el bo lousbech a omellach a rengalek, e a ruungalek me a remechuodel a kmal dirk kirir el oeak a omengull a longedecheduch er tir. Ngoeak tia el rolel, e a remeklou a rullii me ngmo beot er a rengeasek el omeklemalt a tekoi el loruul e mo melemolem er a ungil el deleuill er tir me a Dios. Tiang a kuk bai kmal ungil er a bai dolecholt el mo er tir el kmo ngmla tmurk a rengud er tir me ngdikea ngera el sebeched el rullii el ngosuterir, el mo uchul e tir me ngdirrek el di tir el mo omdasu el uaisei el kirir. A remekekerei a blechoel el diak el lolatk aike el rokui el omellach el mlo er tir, e ngdi ngsebechir el melemolem el melatk a teletelir a rebebil er a longedecheduch er tir.

Dolekoi a Ungil el Tekoi el Mla er a Rengud

18. Kede mekerang e choroid a mekngit er a uldesued me a rengud?

18 Sel momtebechel er a ngesechel a rengum e ngdiak el belkul a kmo ke di mo chelellakl e ungil a osengem e ngmerekong. A turrekong er kid a diak di bo el sebeched el orekedii a rengud e lungiang. A lechelellakl a ikred el lomes er ngii a rechad e ngdi chelsel a rengud lomrechorech er a ngasechereng e ngsebechel el uchul a klou el stress. Ngdi ua omomekall el bita er a ochim a merderd er a olichel a mlai el mo spido e a bitang a merderd er a burek. Tia el blekeradel a uchul a klou el orimel el mo er a mesil er tia el mlai el sebechel el mo uchul a telemellel. Me lak mongudel a ngesechel a rengum e momechei me lobuu er a uriul. Moluluuch el mo er a Jehovah me lengesukau el choroid a mekngit el uldasu er a chelsel a rengum. Becherei a oureor el klisichel a Jehovah me lengedechii a uldesuem me a rengum el mo oltirakl a soal.​​—Monguiu er a Rom 12:2; Efesus 4:​23, 24.

19. Ngera el tekoi a doruul e ngngosukid el oibngid er a ngasechereng el klautok?

19 Moruul a tekoi el ngosukau el mtebechelii a ngesechel a rengum. A lsekum ke metik er kau el ngar er a blekeradel el uchul me ngmocha mengemchuml a ngesechel a rengum, e ngbai ungil a omorael el mo er cheroid, me lebo er ngii a techellel el mo chelellakl a rengum. (Osisechakl 17:​14) A lsekum a chad el omongedecheduch er ngii a merael el mo kesib a rengul, e lluut el mengal mo medemedemek a omelekingem. Molatk el kmo: “A medemedemek el nger a cholleklii a ngasechereng, e ngdi medecherecher el nger a olengasechereng.” (Osisechakl 15:1) A omesuched me a omelekoi el omtok a omoba delemedemek el melekoi me ngii a di ua omolsiu er a kmard el ngau. (Osisechakl 26:​21) Me sel sekum a blekeradel el ngar er ngii a mla mo melasem er a ulserechakl el reng er kau, e bo “meoud el mengedecheduch, e meoud el ngmasech a rengul.” Moluluuch el olengit er a Jehovah me lengesukau el mo melekoi a ungil el tekoi, el diak el mekngit.​​—Jakobus 1:​19.

Mera el Ousubes el Ngar er a Rengud

20, 21. Ngera sebechel el ngosukid el mo ousubes er a rebebil, e ngera uchul me ngkired el meruul el uaisei?

20 Ngmekngit a rengud e le ngdiak a ta er kid el sebechel el cherrungel el mtebechelii a chural. (Jakobus 3:2) Me alta te melasem el mo er sel tkurrebab el sebechir, e ngdi a rechad er a telungalek er kid me a rebetik er a rengud el odam me a rudos er kid a lebebil er a taem e te dmu tekoi el tomall a rengud. Ngbai diak lemereched el ngmasech a rengud, e bai mo oba kllourreng e melebedebek el kmo ngera uchul me te millekoi el uaisei. (Monguiu er a Olisechakl 7:​8, 9.) Te mla er a cheungel a mesisiich el orimel, dakt, ngdimlak el ungil a tsios er tir, me a lechub e ngngar er ngii a meringel el mondai er tir el loutekangel er ngii?

21 Chouaisei el tekoi a diak lebsa chad a ungil el uchul me ngmo mekngit el mengedecheduch er a rebebil. Engdi a dodengei a chouaika el tekoi e ngsebechel el ngosukid el mo oba klemedengei el kirel a kmo ngera uchul me a lebebil er a taem e a rechad a melekoi me a lechub e te meruul a tekoi el diak el kirir el meruul e dirrek el sebechel el rullid el mo ousubes er tir. Kid el rokui a mla dmung e mla remuul a tekoi el tomall a rengrir a rebebil, me kede oureng el ulekum ngsebechir el ousubes er kid. (Olisechakl 7:​21, 22) A Jesus a dilu el kmo a lsoad a klausubes er a Dios, e ngkired el ousubes er a rebebil. (Matteus 6:​14, 15; 18:​21, 22, 35) Me seikid, e ngkmal kired el mereched el meluluuch el olengit a klausubes e dirrek el mereched el ousubes er a rebebil, me bo el sebeched el lomelemii a bltikerreng, el “chochull el mengerrungel” er a chelsel a telungalek er kid me a chelsel a ongdibel.​​—Kolose 3:​14.

22. Ngera uchul me ngmo klungioled a bo leblak a rengud el ousbech a delemedemek el cheldecheduch?

22 A omelsemai el kirel a deuil a rengud me a kltarreng er kid a mengal merael el mo klou sel lemenga el olekeed a ulebengelel tia el mui er a ngasechereng el blekeradel er a beluulechad. A doltirakl a omellach el mla er a Tekingel a Dios e ngsebechel el ngosukid el mo ousbech a churad el mo meruul a ungil, el diak el mekngit. Ngmo sebeched el oldeu a rengud er a ngar er ngii a budech er a chelsel el deleuill er kid me a rechad er a ongdibel me a telungalek er kid, me a kerebid a mesterir a rechad a ungil el ocholt el kirel a “ngeltengat el Dios,” el Jehovah.​—1 Timoteus 1:​11.

Ngsebechem el Mesaod?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dolilt a ungil el taem el mo mesaod a mondai el ngar er ngii?

• Ngera uchul me a rechad er a ta el telungalek e kmal kirir el blechoel el chadecheduch el ‘loba delemedemek’?

• Kede mekerang e mo diak dolekoi a tekoi el melemall a rengrir a rechad?

• Ngera sebechel el ngosukid el mo beot el ousubes er a rebebil?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 24 el llel]

A sechal a kmal kirel el blechoel el mengedecheduch el oba delemedemek el mo er a bechil el redil