Skip to content

Skip to table of contents

Melemolem el Kasisiich

Melemolem el Kasisiich

Melemolem el Kasisiich

“Mkasisiich e mkateketek a klungioliu.”​—1 THESALONIKA 5:11.

1. Ngera el klengeltengat a mo er ngii e lekid el ngar er a ongdibel er a Rekristiano, e kede dirk chelebangel a ngera el omelsemai?

 TIA el techelled el mo chedal a ongdibel er a Rekristiano a kmal klou el klengeltengat. Ngmo uchul a ungil deleuill er kid me a Jehovah. Sel dultuil er a Tekingel er a bek el sils e ngomekerreu er kid er a telemellel tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad. Kede iliuekl er a rebetok el ungil sechelid el tir a sorir a bo lungil a klengar er kid. Me nguaisei, ngkmal betok a klengeltengat el sebeched el ngmai. A rebetok el Kristiano a chelebangel a betok el mondai er a klengar er tir. A rebebil a dirrek el ousbech a ngeso me bo el sebechir el mo medengei aike el dmolech el Tekingel a Dios. A rebebil a smecher a rengrir me a uldesuir me a lechub te chelebangel a telemellel a mekngit el omeruul el leriruul. Me a lmuut el tang, kid el rokui a kiei er a chelsel tia el beluulechad el cheroid er a Dios.

2. Kede mekerang a dolisiich er a rudam er kid, e ngera uchul?

2 Ngulterekokl el diak a ta er kid el soal el mesang a kldemel el Kristiano el mo chuarm. A apostol el Paulus a ulemekesiu er a ongdibel el ua chad er a ledu el kmo: “Ma lsekum a tal klekedall a mo chuarm, e a ikel bebil ra klekedall a mo obengkel chuarm.” (1 Korinth 12:​12, 26) Ngar er a chelsel a chouaika el blekeradel e ngkmal kired el melisiich er a rudam me a rudos er kid. Ngar er ngii a betok el cheldecheduch el ngar er a Biblia el ouchais er a rechedal a ongdibel el ngilsuterir a rebebil el mo mesisiich er a mondai el lechilebangel. Ngsebeched el omtab aika el tekoi el dilubech me bo el sebeched lousbech el ngosuterir a rebebil. Me kede mekerang e ngosuterir a rudam me a rudos er kid el toketekii a ungil deleuill er tir me a Jehovah?

“Me Te Ngiluu e Liluut el Meledaes er Ngii”

3, 4. Ngoeak a ngera el rolel e a Akuila me a Prissilla a ngilsuir a Apollos?

3 A Apollos er sel taem er a bo lekiei er a Efesus e ngmla mo blak a rengul el ta er a omerk er a klumech. A cheldecheduch el ngar er a Rellir a kmo: “Ngikal chad a dimla mosisechakl ra rolel a Rubak; e mekeald a rengul e melemalt el mengedecheduch e olisechakl a tekoi ra Jesus, e di mle techolb ra Johanes a lodengelii.” A Apollos a dimlak el lodengelii a belkul a techolb ‘loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma chedaol el reng’ el belkul a kmo ngdi mle medengei aike el tekoi el lullisechakl er ngii a redisaiplo er a Johanes el Techolb me a rultirakl er a Jesus er a uchei er a Pentekost er a rak er a 33. Me alta e a Apollos a mle blak a rengul engdi ngdirk mle betok a meklou a ultutelel el tekoi el dirkak bo lodengei. Ngmilekerang e mlo sebechel a ungil deleuill er ngii me a rekldemel er a klaumerang e ngilsuir?​—Rellir 1:​4, 5; 18:25; Matteus 28:19.

4 A obekel el Kristiano el Akuila me a Prissilla a ulerrenges er a Apollos el mle bekeu el mengedecheduch er a blil a ongdibel me te ngiluu e liluut el olisechakl er ngii. (Monguiu er a Rellir 18:​24-26.) E tiang a mle rolel a bltikerreng el lurruul er ngii. Me nguaisei, a Akuila me a Prissilla a ulterekokl el mle ungil el mengedecheduch e melisiich er a Apollos me ngdimlak bo lemechitechut a rengul, e le ngdi mle kekerei a klemedengei er ngii el kirel a reksi er a uchelel a ongdibel er a Rekristiano. A Apollos a ulterekokl el uleba omereng el saul el bedul tirka el obekel e le te ngilsuir el mo medengei a betok el meklou a ultutelel el tekoi. Me ngoeak a klemedengei er ngii er aika el meklou a ultutelel el tekoi e a Apollos a mlo sebechel el “mellisiich” er a rudam er ngii er a Akaia el mlo uchul a klou el ungil el ocholt.​—Rellir 18:​27, 28.

5. Ngera el rolel a bltikerreng a loruul er ngii a rebetok el telael el omerk er a Renged, e tiang ngmo uchul a ngerang?

5 A rebetok el ngar er a ongdibel er a Rekristiano er a chelechang a oba omereng el saul el bedul tirke el ngilsuterir el mo medengelii a Biblia. Ngbetok el ungil el klausechelei a mla moak er a delongelir tirke el mesuub me a rullisechakl er tir. Kede blechoel el ousbech er a klou el taem me a ulterekokl el temel a omesuub el ngosuterir a rechad el mo medengelii a klemerang. Me nguaisei, engdi a rumerk er a Renged a kongei el tonget a temir el meruul er tia el ureor e le te medengei el kmo tiang a mo uchul a klengar er a rechad. (John 17:3) Nguchul a klou el deurreng sel desterir a rechad el kongei er a klemerang e kiei el oltirakl a soal a Dios er a chelsel a klengar er tir!

Ngmle “Ungil a Chisel”

6, 7. (a) Ngera uchul me a Paulus a ngileltii a Timoteus el mo kldemel er a ureor? (b) Ngmilekerang a Timoteus e ulengeriakl er a omesiungel?

6 Ngar er a ongeru el odngelel a apostol Paulus me a Silas er a beluu er a Listra, e te mlo medengelii a buik el Timoteus el mle bekord el lluich a rekil. E ngika el buik a mle “ungil a chisel rar udam ra Listra ma Ikonium.” A delal el Junis me a delal el mechas el Lois a mle Kristiano engdi a demal a dimlak. (2 Timoteus 1:5) A Paulus a locha mlo medengelii tia el telungalek er a kot el odngelel er aika el beluu er a sesei el rak er a uchei. Engdi chelechang e ngolecholt er a klemeriarreng el mo er a Timoteus e le ngulemes er ngii el ungil a blekerdelel. Me ngoeak a kengei er a chelechad er a remechuodel e a Timoteus a mlo kldemel a Paulus er a ureor er a klemissionari.​—Monguiu er a Rellir 16:​1-3.

7 Ngkmal mle betok a lesiluub a Timoteus er a kldemel el Paulus. Me aike el lesiluub a mlo uchul e a Paulus a mle sebechel el kongei el odureklii el mo oldingel a bebil el ongdibel el omtechei er ngii. Ngar er aike el bekord el 15 el rak el obengkel a Paulus, e ngika el dimlak a ungil el klemedengei er ngii e sekemerur el buik, a ulengeriakl el mo ta er a ungil el odam el olab a ngerachel er a ongdibel.​—Filipi 2:​19-22; 1 Timoteus 1:3.

8, 9. Ngera el tekoi a sebechel a ongdibel el melisiich er a remekekerei el chad el kirel? Ka mosaod.

8 Te betok el mekekerei el chad er a chelsel ongdibel er chelechang a ngar ngii a klou el techall el obang. A lsekum a remeklou el chad er a klereng a melisiich e olisechakl er tirka el mekekerei el chad, e ngmo sebechir el olengeriakl el mo ngmai a meklou el ngerachel er a chelsel a ongdibel. Ka momes el meliuekl er a chelsel a ongdibel! Ngar er ngii a omesang er a delongelir a remekekerei el chad el sebechel el mo ua Timoteus? Ngoeak a ngelsuim me a omelisiich er kau e ngsebechir tirka el mekekerei el chad el mo teloi er a ureor er a klepioneer me a ureor er a Bethel me a missionari me a lechub e te mo oureor el oldingel a ongdibel. Ngerang a sebechem el rullii el ngosuterir el mo oltaut a turrekong er tir?

9 A Martin el chedal a telungalek er a Bethel el bekord el 20 el rak, a melatk a ungil el cheldechedechal a odam el oldingel a ongdibel er a ledak el omerk er a klumech er a bekord el 30 el rak er a mla me mong. Ngika el odam a uluuchais el kmo ngkmal mle soal a urerel er a Bethel er a dirk lekekerei el chad. Ngmillisiich er a Martin el mo osiik a techall er a ureor er a chelsel a cheldebechellel a Jehovah. A Martin a oumerang el kmo sel ungil el cheldecheduch er a delongelir a mlo uchul a ungil el omelilt er ngii er a uriul. Me nguaisei, a derta er kid a medengei a ungil el sebeched el remuul el ngosuterir a remekekerei el chad er a ongdibel el oeak sel deblechoel el melisiich er tir el kirel a turrekong er a klereng.

“Molisiich Rar Mechitechut a Rengrir”

10. Ngmlo uangerang a uldesuel a Epafroditus, e ngera a uchul?

10 A Epafroditus a mirrael er a kemanget el omerael er a Filipi el mo er a Rom el mlo oldingel er a apostol el Paulus, el mle kelebus el klaumerang er ngii a uchul. Ngikang a ulemtechei er a Rekristiano er a Filipi. Ngullab a uldurokl el mo er a apostol e dirrek el millatk el mo kiei el obengkel a Paulus e melisiich er ngii. Ngar er a Rom e a Epafroditus a “meral mlo smecher el kilo ngmad.” Ngmlo mechitechut a rengul e le ngulemdasu el kmo ngdikea el sebechel churrengelii a urerel.​—Filipi 2:​25-27.

11. (a) Ngera uchul me ngdiak el mechas a rengud a lsekum a rebebil er a chelsel ongdibel a mo smecher a uldesuir? (b) Ngerang dilung a Paulus el kirel a Epafroditus?

11 A kakerous el ringelel a uldasu a olsecher a uldesuir a rechad er chelechang. A omesuub el tilobed er a World Health Organization a kmo a tang er a chelsir a 5 el chad er a beluulechad a mo smecher a uldesuir. A rechedal a Jehovah a dirrek el sebechir el mo smecher. A mondai er a telungalek me a secher me a chelitechetul a reng me a lmuut el bebil a sebechel rullii a chad el mo smecher a uldesuel. Ngera mle sebechir a rechad er a Filipi el remuul el mo ngosuir a Epafroditus? A Paulus a milluches el kmo: “Me lsal dmeu a rengmiu el nguu el ngara Rubak; e dirrek el mongull rar uaisel chad, le ngmlo diak lomekerreu ra klengar er ngii el mlo ocherur a kodall, el urerel a Kristus a uchul el milech a ikel omesiungiu el bedul ngak el mlo diak el sebechiu.”​—Filipi 2:​29, 30.

12. Ngerang a sebechel el mo uchul a ongelaod el mo er a resmecher a rengrir?

12 Me kid a kired el melisiich er a rudam el smecher a rengrir. Kede medengei a ungil el tekoi el lurruul el kirel a omesiungir el mo er a Jehovah. Te ngilodech a klengar er tir me bo el sebechir el mo Kristiano me a lechub e te mo mesiou el mui el taem. Ngdmeu a rengud el kirel a blakerreng er tir, e dirrek el soad a bo lodengei el kmo a Jehovah me ngdmeu a rengul el kirir. Alta e ngcheluodel me a secher a mo uchul e a rebebil el blak a rengrir a mo meringel er tir el melemolem a omesiungir, e ngdi tir a kmal rredemelel a ngmai a omengull er kid el kirel a omesiungir el betok el rak. Me ngar er a chelsel a ngii di el blekeradel e a Jehovah a omeklatk er a rokui el blak a rengrir el mesiungel el kmo: “Molisiich rar mechitechut a rengrir, e mngesuterir ar mechitechut, e moba kllourreng el bedul tir rokui.”​—1 Thesalonika 5:14.

Ngkiriu “Lousubes er Ngii e Chemolodii”

13, 14. (a) Ngera el klou el tekoi a lerirellii a ongdibel er a Korinth, e ngera uchul? (b) Ngera mileketmokl er sera lemesuld a ngklel a chad?

13 A ongdibel er a Korinth er a kot el dart el rak a mlo chelebangel er a mekngit el omerellel a chad el mlo er a deleboes. Me a kngtil a mle sebechel el mo uchul e a ongdibel a mo diak el klikiid, e dirrek el kmal mle mekngit er a osengir a rengar a ikrel a ongdibel. Me a Paulus a di mle mereched el melekoi me lseldii a ngklel er a ongdibel.​—1 Korinth 5:​1, 7, 11-13.

14 Sel omellach el mileketmokl a kmal mle klou a lerellii er ngike el chad. Me ngoeak itiang e ngmlo sebechel a ongdibel el mukerreu me ngika el chad a mlo melechesuar a kngtil me ngulebult er a mekngit el omerellel. Me sera lobult er a mekngit el lomerellel e a Paulus a lilechesii a ongeru el babilengel el mo er a ongdibel me lluut el osisebii, e dimlak el di el ikaikid e lemerekong. Ngdirrek el dilu er a ongdibel el kmo: Ngkiriu “lousubes er ngii e chemolodii le lak e ngmekngit a lresors ra dmolech el klengiterreng.”​—Monguiu er a 2 Korinth 2:​5-8.

15. Ngkirel el mo uangerang a osenged el bedul a chad el luutang el me soiseb er a ongdibel?

15 Ngera sebeched el suubii er tia el cheldecheduch? Ngmo mekngit a rengud sel lemesuld a ngklel a ta er kid. Ngii a mlo uchul a otuub el kirel a ngklel a Dios me a ongdibel, e dirrek el bedul a rebebil. Me nguaisei, engdi a lsekum a remechuodel a tirterii tia el tekoi el okiu a ulekrael er a Jehovah e kongei er a chad el lmuut el me soiseb er a ongdibel, e ngolechotel a kmo a Jehovah a mla ousubes er ngii. Misei e ngkired el mo ua Jehovah el ousubes er ngii. (Matteus 18:​17-20) E le a lsekum e ngdiak dousubes er ngii e ngdi ua domtok a ulekrael er a Jehovah. Me a lsekum e ngsoad el melisiich er a budech me a kltarreng er a chelsel ongdibel er a Dios, e bo denguu a kengei er Ngii e ngkmal kired el “mochotii a bltikerreng el bedul” ngike el ulebult er a kngtil e mla lmuut el me soiseb er a ongdibel.​—Matteus 6:​14, 15; Lukas 15:7.

“Ngngarngii a Blkul er Ngak”

16. Ngera uchul me a Paulus a ngilasech a rengul er a Markus?

16 A ta er a cheldecheduch er a Biblia a meketeklii el kmo ngdiak el kired el melemolem a ngesechel a rengud el bedul a chad el tilemellii a rengud. El ua itiang, a Johanes el Markus a ulengesechii a rengul a apostol el Paulus. Ngmilekerang? A Paulus me a Barnabas er a lomuchel er a kot el omerollir er a klemissionari e a Markus a ulebengterir. Engdi ngngar er a melengel a omerollir e a Markus a dimlak el lsodii a uchul e ngchilititerir e lmuut el mo remei. A Paulus a kmal ngilasech a rengul er a omerellel me ngngar er a ongeru el omerollir e ngmlo kaumondai ngii me a Barnabas el mle chetil a Markus a lobengterir. Me ngoeak a tekoi el dilubech er a kot el omerollir e a Paulus a mle chetil a Markus a lluut el obengterir el merael.​—Monguiu er a Rellir 13:​1-5, 13; 15:​37, 38.

17, 18. Kede mekerang e medengei el kmo ngmilsmechokl a mondai er a delongelel a Paulus me a Markus, e ngera klubeled el denguu er tia el tekoi el dilubech?

17 A Markus a dimlak el becherei a omerellel a Paulus me longitechut er ngii, e le ngmillemolem er a omesiungel el obengkel a Barnabas el mo er a ngodech el beluu. (Rellir 15:​39) Me ngulechotii a blakerreng er ngii el mlo uchul me a sesei el rak er a uriul e a Paulus a milluches el kirel. Me sera lengar er a kelebus er a Rom a Paulus, e ngmilluches er a ta er a babilengel el mo er a Timoteus el kmo: “Mcheteklii a Markus me mdak el mei; e ngngarngii a blkul er ngak el kirel chomesiou.” (2 Timoteus 4:​11) Me a Paulus a milsang el kmo a Markus a mla olengeriakl el mo klou el chad er a klereng.

18 Ngsebeched el nguu a klubeled er tia el tekoi el dilubech. A Markus a milekeroul a ungil el blekerdelel el mo ungil el missionari e le ngdimlak el becherei a ngesechel a rengul er a Paulus me lolibas er ngii. Ngii me a Paulus a dul mle ungil a deleongel er tir me a Jehovah me ngdimlak el bechei a ngii di el chetituokel el tekoi me lolemolem el ngar er ngii er a delongelir. Me nguaisei, a Paulus a mlo melechesuar er a uriul el kmo a Markus a dirrek el mle sebechel el olengeseu. Me a lsekum a rudam a sumechokl a chetituokel el tekoi me a mondai, e ngmelemalt el tekoi a lolemolem el olengeseu er a rebebil el mo olengeriakl er a tekoi er a klereng. Me sel domes a ungil el omerellir a rebebil e tiang a mo uchul e kede meleketek er a kltarreng er a chelsel a ongdibel.

A Ongdibel me Kau

19. Ngera sebechir a rechedal a ongdibel er a Rekristiano el remuul el mo uchul a omelisiich er a delongelir?

19 Ngar er a chelsel tia el taem er a “blsechel a ringel” e kede ousbech a ngeso er a rudam me a rudos er a ongdibel me tir a dirrek el ousbech a ngeso er kid. (2 Timoteus 3:1) A derta el Kristiano a diak el blechoel el medengelii a melemalt el rolel e ngmesmechokl a mondai el lechelebangel engdi a Jehovah a medengei. Me ngsebechel el ousbech er a derta el chedal a ongdibel el uldimukl er kau el mo ngosuterir a rebebil el mo er a melemalt el rael. (Isaia 30:​20, 21; 32:​1, 2) Me tiang a belkul a kmo ngkired el oukerebai er a tekingel a Paulus el kmo: “Mkasisiich e mkateketek a klungioliu, el ua ikel moruul er chelechang.”​—1 Thesalonika 5:11.

Ke Mekerang a Omonger?

• Ngera uchul me ngkmal usbechall a omelisiich er a delongelir a rechad er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano?

• Ngera el chetituokel el tekoi a sebechem el ngosuterir a rebebil el kirel?

• Ngera uchul me kede ousbech a ngeso er a rebebil el ngar er a chelsel a ongdibel er kid?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 13 el llel]

Ngsebeched el ngosuir a kldemed el Kristiano el mo outekangel a mondai el lechelebangel

[Siasing el ngar er a 14 el llel]

Ngar er ngii a klou el techall el kirir a remekekerei el chad er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano