Skip to content

Skip to table of contents

Melemolem el Mo “Kats ra Mekngit” Loeak a Domtebechel a Ngasecherreng

Melemolem el Mo “Kats ra Mekngit” Loeak a Domtebechel a Ngasecherreng

Melemolem el Mo “Kats ra Mekngit” Loeak a Domtebechel a Ngasecherreng

“Kemiu el betik ra renguk, lak di le kemiu el melaitechei, . . . e bai moba ungil el mo kats ra mekngit.”​​—ROM 12:19, 21.

1, 2. Ngera el ungil el kerebai a lullecholt a rebebil er a Resioning el mla er a omerael?

 A CHELDELLIR a 34 el Sioning er a Jehovah a mla er a omerael el mo er a omengedaol er a obis er a branch me te ngar er a melengel a omerollir e ngii a mlo er ngii a telemellel a skoki. Tia el di mle kirel el di ta el sikang el bo el touchakl e melai a cheluch a mlo 44 el sikang a klemengetel el omengiil el ngar er a cheroid el skozio el diak a kall, ralm, me a benjo er ngii. Te betok er tirka el ledilak el ngar er a omerael a kmal mlo kesib a rengrir me te mlo outoketok er a tirke el uluureor er a skozio. Engdi rudam me a rudos er kid a millemolem el chelellakl.

2 Uriul e tirka el Sioning a kol mlo sebechir el mo er sel bo er ngii, me ngmlo sebechir el mechir sel ulebongel el cheldecheduch er a prokuram er a omengedaol er a branch. Alta e ngmle mesaul a bedengir, e ngdi te kiliei er a uriul el mengedecheduch er a rudam er sel beluu. Uriul, e te rirenges el kmo a ungil el kerebai er tir er a kllourreng me a ulserechakl el reng a lultebengii a rechad. Ngar er ngii a ta er a chad el mla er a osisiu el omerael el obengterir el uluuchais er a rechad er sel skoki el kmo, “Oleko ngdimlak tirke el 34 el Kristiano el ngar sel omerael, e ngulterekokl el mlo er ngii a klou el uldikel er a skozio.”

Kiei el Ngar er a Beluulechad el Mui er a Ngasechereng

3, 4. (a) A uldikel me a ngasechereng ngmekerang e ua klemengetel a ngerang el lolemall er a klechad? (b) A Kain ngmle sebechel el mtebechelii a ngesechel a rengul? Mosaod.

3 A orimel er a klengar el ngar er tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad a sebechel el rulleterir a rechad me te di melechesuar a ngasechereng. (Olisechakl 7:7) Tiaikid el ngasechereng a blechoel el mo uchul a klauketui me a mekngit el uldikel el mo er ngii. A mekemad a ngar er ngii er a delongelel me a chelsel a beluu, me a diak el ultebechel el ngasecherreng a mekdubech a klautok me a uldikel er a chelsel a betok el delengchokl. A chouaisei el ngasechereng me a uldikel a kmal kemanget a reksi er ngii. A Kain, el kot el ngelekel a Adam me a Eba, a milekodir a ochellel er a Abel e le ngmle kesib a rengul el chelechei a uchul. Ngrirellii tia el kmal mekngit el tekoi altaJehovah a ulemeklatk er ngii el kmo ngmo omtebechel a uldesuel e tilbir el mo er ngii el kmo ngmo omekngeltengat er ngii a bo loruul el uaisei.​​—Monguiu er a Genesis 4:​6-8.

4 Me alta e ngmludiukes er a diak el cherrungel el klengar, engdi a Kain a mle sebechel el melilt er a tekoi el bo loruul er ngii el kirel tiang. Ngmle sebechel el orekedii a ngesechel a rengul. Seikid a uchul me ngmukngerachel er a mekngit el omeruul el lerirellii. Me ngdi osisiu, a diak el cherrungel el blekerdelel a klengar er kid a rullii me ngmo meringel er kid el olechib er kid er a ngasechereng me a omeruul el meketmokl el oeak a ngasechereng. A lmuut el bebil er a meklou el mondai a melechel a ringelel a klengar er kid er aika el “blsechel a ringel” er a beluulechad. (2 Timoteus 3:1) El ua tiang, a chelebuul el oeak a telemellel a keizai a sebechel el mo uchul a orimel er a uldesuir a rechad. A rebulis me aike el chelechad el olengeseu a telungalek a melekoi el kmo a telemellel a keizai er a beluu a dirrek el uchul a ngelsecheklel a ngasechereng me a uldikel er a chelsel a telungalek.

5, 6. Ngera el blekeradel er a beluulechad el kirel a ngasechereng a sebechel el mengetikaik a uldesued?

5 Ngdirrek el oumesingd el chad el meliuekl er kid a “betik a rengrir ra di tir,” e “kididai a rengrir,” e dirrek el “teleberechel.” A blekeradel el ua aikang a kmal beot el demekesuseu el mo oltirakl me a lechub e ngongasech a rengud. (2 Timoteus 3:​2-5) E a katsudo me a prokuram er a TV a blechoel el olecholt a omelaitechei el kora ungil me a uldikel a ua lesubed e melemalt el kirel a semecheklel a mondai el ngar er ngii. A cheldecheduch el ngar er ngii a blechoel el rulleterir a rechad el omes me te mengiil el mo er sel taem el ngike el mekngit el chad a “ngmai a rredemelel a omerellel”​​—el oumesingd el taem e ngmukcharm er a chimal ngike el ungil el chad.

6 A chouaisei el diak el klemerang el tekoi a blechoel el diak lolisiich er a rolel a Dios, e ngbai “reng ra belulechad” me a kesib a rengul el merredel el Satan. (1 Korinth 2:​12; Efesus 2:2; Chocholt 12:​12) Seikid el reng a melisiich a urungulel a diak el cherrungel el tech e cherrungel el omtok er a chedaol el reng er a Dios me aike el rodech er ngii. Me nguaisei engdi sel uchetemel a osisecheklir a Rekristiano a kmo ngdiak dolaitechei er a mekngit el omeruul el lerirellii a chad el mei er kid. (Monguiu er a Matteus 5:​39, 44, 45.) Me a leuaisei e kede mekerang e mo cherrungel el otaut a osisecheklel a Jesus?

Ungil el Kerebai me a Mekngit

7. A Simeon me a Levi er a lak loreked a ngesechel a rengrir e ngngera dilubech?

7 Ngkmal betok a omellach el ngar er a Biblia el kirel a domtebechel a ngasechereng er kid me a dirrek el betok a ungil el kerebai er a kmo ngera sebechel el mo duubech a doreked a ngesechel a rengud me a lak. Ka molebedebek er a tekoi el dilubech er a rengelekel a Jakob er a Simeon me a Levi er a bo lolaitechei er Shekem el kirel a telemellel a ochederir er a Dinah. Te “kilbetiekl e kmal ngilasech a rengrir.” (Genesis 34:7) A uriul, e a rebebil er a rengelekel a Jakob a mlo oldechelakl er a mats er a Shekem, e tilemellii, e ngilai a klalo me a redil me a rengalek er a chelsel el mo blebaol. Te mirruul aika el tekoi el dimlak di el kirel a Dinah el merekong e nglocha dirrek el kldidai el reng me a terached el mlo er tir a uchul. Te millatk el kmo a Shekem a uleltuub er tir me a demerir er a Jakob. Engdi ngmle ua ngerang a uldesuel a Jakob el kirel a blekerdelir?

8. A cheldechedechal a Simeon me a Levi ngngera ngochotii el kirel a omelaitechei?

8 A tellemall el mlo er a Dinah a locha kmal kilengtir a rengul a Jakob, e ngdi ngdirk millebeakl er a rengelekel el kirel a omelaitechei el lurruul. A Simeon me a Levi a dirk millasem el olecholt el kmo a omerellir a mle melemalt er a lolekoi el kmo: “Ng diak kibecherei a ochedemam me le ua isei er ngii el ua oteruul redil.” (Genesis 34:​31) Engdi tiang a dimlak bo el ulebengelel tia el tekoi, e le Jehovah me ngdirrek el dimlak el lungil er a rengul a tekoi el dilubech. Ngbetok el rak er a uriul, e a Jakob a millekoi el kmo a uldikel, me a ngasechereng er a Simeon me a Levi a uchul me a ruldidellel a resechir a mo berriid er a delongelel a bek el kebliil er a Israel. (Monguiu er a Genesis 49:​5-7.) A diak el ultebechel el ngesechel a rengrir a mera el mlo uchul me te urridii a kengei er a Dios me a demerir.

9. Ngoingerang e a David a kileed e ngmo rullii a tekoi el oltirakl er a ngesechel a rengul?

9 A tekoi el dilubech el mo er a King el David a kuk kmal mle ngodech. Ngmle betok el taem el bo er ngii a techellel el mo melaitechei, e ngdi ngii a dimlak el ta el lolaitechei. (1 Samuel 24:​3-7) Engdi ngmla er ngii a ta el taem el di mle kmeed e ngrullii a tekoi el oltirakl er a ngesechel a rengul. Alta e a rechedal a David a ulemekerreu a delebechel el cheremel me a klekar er a merau el chad el ngklel a Nabal, e ngdi ngii a uleldiu el melekoi a mekngit el mo er a rechedal a David. Alta ngmlo kesib a rengul el kirir tirka el chedal a uchul me a David a kileed e ngmo melaitechei er ngika el chad. Me a lengar er a melengel a omerollir ngii me a rechedal el merael el mo oldechelakl er a Nabal me a telungalek el ngii, e a ta el kekerei el chad a silbedii a Abigail, el mle mellomes a rengul el redil el mle bechil a Nabal, er a tekoi el dilubech e ullengit er ngii me lemereched el mengitengtik el mo mesmechokl er a tekoi el dilubech. Me ngii el dil a di mle mereched el kutmeklii a klou el belbelel e mirrael el mo olsiuekl er a David. Nguleba klengariourreng e ullengit a klausubes el kirel a mekngit el omerellel a Nabal, e milengeluch er a David el oltirakl er a omeluu er ngii el mo er a Jehovah. Me a David a mlo chelellakl a rengul e dilu el kmo: “Le mukngeltengat a ungil el uldesuem, me kau me mukngeltengat, ele chelechal sils e ke ulekebikak er a kngtil omelaitechei ma koadelchad.”​—1 Samuel 25:​2-​35.

A Uldesuir a Rekristiano

10. A Rekristiano ngkirir el mo ua ngera uldesuir el kirel a tekoi er omelaitechei?

10 A dilubech el mo er a Simeon me a Levi me a dirrek el dilubech er a delongelel a David me a Abigail a meketeklii el kmo a Jehovah a omtok a diak el ultebechel el ngasechereng me a uldikel e omekngeltengat a blakerreng er a rechad el mo meruul a budech. A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Bo budech kemiu ma rokuil chad el mor sel sebechiu. Kemiu el betik ra renguk, lak di le kemiu el melaitechei, e bai bechei me di le ngara cheldechuderreng ra Dios; e ngellechukl el kmo, ‘A Rubak a dmu el kmo, chomelaitechei a di ngak a meruul, ngdi ngak chomekmad.’ A bai ‘lsekum ngsongerenger a cherrouem, e ke mekelii; ma le meched a rengul, e ke mengelmii; e cho muaisei e ngua cho mchisois a kmard el kol ra bdelul.’ Lak bo mechitechut ra mekngit, e bai moba ungil el mo kats ra mekngit.”​​—Rom 12:​18-​21. *

11. Ngmilekerang a ta el odos a losuub el mo omtebechel er a ngesechel a rengul?

11 Ngsebeched el oltaut er tia el omellach. El di ua tiang, a ta el odos a milngeremrum el ouchais er a ta el chuodel el kirel a beches el merrederel er a ureor. Ngmilsaod er ngii el merredel el kmo ngdiak el tabesul omerellel el mo er a rechad e dirrek el diak el bekokeuii el chad. Ngii el odos a kmal mle kesib a rengul er ngika el redil me ngmle soal el mo diak el loureor. Me ngika el chuodel a milengelechel er ngii el kmo ngbai ungil a lak di lemereched el meruul a uaisei el tekoi. Ngmilsa el kmo a ngesechel a rengul ngika el odos el mo er a mekngit el omerellel a merrederel a di riruul a tekoi el menga el mo meringel. (Titus 3:​1-3) Ngii el chuodel a dilu er ngika el odos el kmo a lengedechii a urerel, me ngii a dirk kirel el mo melodech a uldesuel me a blekerdelel el kirel a mekngit el omerellir a rechad el bo lechebangel. Me ngbai millisiich er ngika el odos el mo meruul a tekoi el mo er a merrederel el ngar er sel teletael el soal a rechad a loruul el mo er ngii, el diua lullisechakl er kid a Jesus el mo meruul. (Monguiu er a Lukas 6:​31.) Ngika el odos a kilengei el mo melasem er tia el tekoi. Me ngngera mlo rsel? Uriul er a sesei el taem, e ngika el merrederel a mlo telkib el bekokeuii, e dirrek el uluureng a sulel ngika el odos er kid el kirel a ureor el lurruul.

12. Ngera me a klautok er a delongelir a Rekristiano a ileakl el meringel?

12 Ngkora diak el mechas a rengud sel duubech a chouaisei el mondai el obengkel a chad el ngar er a ikrel a ongdibel er a Rekristiano. Kede medengei el kmo a klengar el ngar er a chelsel tia el blekeradel er a beluulechad el chederedall er a Satan a blechoel el meruul a tekoi el diak el melemalt me ngkired el melemolem el oldechelakl me lak debechititerir a rengar er a chelebirukel me longasech a rengud. (Psalm 37:​1-​11; Olisechakl 8:​12, 13; 12:​13, 14) Engdi, sel sekum a mondai a duubech el obengkel a odam me a lechub e ngodos er kid er a klereng, e ngtelkib el oberaod el ringel a dolechesuar er ngii. A ta er a Sioning a melatk a tekoi el dilubech e melekoi el kmo, “Sel kot el mle meringel er ngak el tekoi er a uriul er a kmei er a klemerang a kongei el kmo a rechedal a Jehovah a diak el mecherrungel.” Kede tilobed er a diak a bltikerreng er ngii e diak el omekerreu el beluulechad, el oba omelatk el kmo a rokui el ngar er a chelsel a ongdibel a mo kaiuecholt a blekokeuii er a Rekristiano er a delongelir. Me sel sekum a ta er a Kristiano, el ileakl tirke el olab a ngerachel er a ongdibel, a kora dimlak el ungil el omdasu me a lechub e ngrullii a tekoi el diak el olecholt a blekerdelir a Rekristiano e ngkmal metemall a rengud me a lechub e ngmasech a rengud. Me kede locha mo oker el kmo: ‘Ngmekera e sebechel a chouaisei el tekoi el duubech er a delongelir a rechedal a Jehovah?’ Engdi a mera er ngii a chouaisei el tekoi a dirrek el dilubech er a delongelir a rengellitel el Kristiano er a taem er a rechapostol. (Galatia 2:​11-14; 5:​15; Jakobus 3:​14, 15) Me ngkirel el mo ua ngera uldesued me a omerelled a lsekum a chouaisei el tekoi a dilubech el mei er kid?

13. Ngera uchul e mekerang a doureor el mesmechokl a ketouch el uldesued kid me a rebebil?

13 Ngike el odos el dirk dulsaod er ngii a millekoi el kmo: “A kmilsuub el mo meluluuch el kirel a ngiidi el chad el tilemellii a renguk. Ngblechoel el ngosukak a kuruul el uaisei.” Me nguaike el bla dechuiu, a Jesus a ullisechakl er kid el mo meluluuch el kirir tirke el omekcharm er kid. (Matteus 5:​44) Me ngulterekol el kired el lmuut el mengal mo meluluuch el kirir a rudam me a rudos er kid er a klereng! Ngdi ua chedam el soal a rengelekel a bo el kaubltikerreng er a delongelir, me a Jehovah a soal a remesiungel er tia el beluulechad a bo el kaubltikerreng el ngar er ngii a ungil el deleuill er tir. Ke domes el bedul a taem el bo dedak el kiei el ngar er a budech me a deurreng el diak a ulebengelel, e a Jehovah a olisechakl er kid el mo uaisei er chelechang. Ngsoal a bo lta rengud e dekaingeseu el meruul er tia el klou el urerel. Seikid a uchul, e dosmechokl a mondai er a delongeled me a lechub e ‘di dechoit’ a mekngit el merruul el mei er kid e dolemolem el ngar er a kltarreng. (Monguiu er a Osisechakl 19:11.) Ngdiak dolsakl er kid er a rudam er kid sel duubech a mondai, e bai kaingeseu el mo melemolem el teloi er a rechedal a Dios, el selebechakl el ngar er a ulekerreuil a “diak a ulebengelel chimal” a Jehovah.​​—Duteronomi 33:27.

A Doba Delemedemek el Mo er a Rokui el Chad e Ngmo Uchul a Ungil el Tekoi el Duubech

14. Ngmekera domtok er a blekerdelel a Satan el omuchel a klekakeakl?

14 A lolasem el merrob er kid me lak domerk er a ungil chais, e a Satan me a remekngit el reng er ngii a blak a rengrir el melemall a deurreng er a telungalek me a ongdibel. Te mo melasem el omuchel a klekakeakl, le te medengei el kmo a klekakeakl el mo er ngii er a chelsel a mo uchul a tellemall. (Matteus 12:​25) Me a doldechelakl el omtok a mekngit el ongetikaik el mla er tir, e ngungil el bo doltirakl a chomellach er a Paulus el kmo: “A mesiungel a Rubak lak loutoketok, e bai le bekokuii ra ngiidil chad.” (2 Timoteus 2:​24) Molatk el kmo, ngdiak “doumekemad ra tech ma rasech, kede bai oumekemad . . . [a] mekngit el reng.” Me a bo de mesisiich er tia el mekemad e ngkired el ousbech a bail er a mekemad er a klereng, el uldimukl er ngii a ‘choeacher er chochid longedmeklel a evangkelio ra budech.’​​—Efesus 6:​12-​18.

15. Ngungil el dokerang aike el ultok el mei er kid el mla er a ikrel a ongdibel?

15 Ngar er a ikrel a ongdibel e a recherrouel a Jehovah a meruul a tekoi el mo omtok er a rengar er a budech el chedal. A rebebil er tirka el cherraro a choldechelakl er a Resioning er a Jehovah. A rebebil a oltuub er kid el oeak a klsuul chais me a kort. A Jesus a dilu er a rubengkel el kmo aika el tekoi a mo duubech. (Matteus 5:​11, 12) Me ngungil el dokerang? Ngkmal diak el kired el “oba mekngit el omekmad a mekngit” el oeak a tekoi el dolekoi me a lechub a doruul.​​—Rom 12:17; monguiu er a 1 Petrus 3:​16.

16, 17. Ngera el uchul a omelsemai el blekeradel a blo lechelebangel er ngii a ta er a ongdibel?

16 Me a ngiidi el tekoi el bo loruul er ngii a Diabelong el mei er kid, e ngdi dolemolem el mo “kats er a mekngit el oba ungil,” e kede meruul er a ungil el ocholt. El diua tiang, a ta er a ongdibel el ngar er a iungs er a Taiheiyo a milleng er a basio el kirel a Chedaol Blsoil. A bo lodengelii tiang, e a ta er a remengeteklel a klechelid er ngii el beluu a dilu er a rechad er a klechelid er tir el kmo te mo kldibel er sel basio el kirel a ongdibel er tir er seikid el osisiu el taem el kirir a rudam el ousbech er ngii. Engdi a merreder er a rebulis a ultebedii a meirei el mo er a mengeteklel sel klechelid el kmo ngkirir el dmedesii sel basio el kirir a Resioning er sel taem el kirir el ousbech er ngii. Engdi a lemerema taem el mocha kirir el ousbech er tia el blai, e ngmeseked a chelsel er a rechad er tia el ta er a klechelid el mocha omuchel a ongdibel er tir.

17 Me a longedmokl er tir a rebulis el mo meledaes er tia el basio, e a merreder er sel ikelesia a mlo er a ta er a remechuodel er kid e uleker el kmo: “Ngngar er ngii a tokubets el tekoi el mullib er ngii el kirel chelecha el kesus?” Me ngika el odam a uluuchais er ngii el kirel a Chedaol Blsoil, me ngii el chad a ulenger el kmo: “Eang mera el dimlak kudengei!” A ldu el uaisei e a ta er a bulis a dilu el kmo: “E a kikora uluuchais er kau er chelechal tutau!” Me ngika el chad er a klechelid a klikmechur e ulebult el mo er ngika el chuodel e uleker el kmo: “Me ko mo mekerang er chelechang? Tia el blai a meseked er a rechad. Ko mo oldurech er a rebulis me toltobed er kemam el rokui?” A teletelel a omelekingel a ua bla lerelleterir a Resioning el mlo tir a uchul a ulekcharm el mo er a rechad! Me tirka el odam er kid te mo mekerang?

18. Ngmle uangerang a blekerdelir a rudam er a chelsel a blekeradel el kmal olengasechereng, me ngmlo uchul a ngerang?

18 A Resioning a kilengei el mechititerir me loruul a ongdibel er tir el tedobech el sikang, e a uriul e te mochu meruul er a Chedaol Blsoil. Tia el ongdibel er tir a ilengelakl er a temel, engdi uriul er a ltobed, e a rudam a mlochu omuchel er a Chedaol Blsoil. A bo lekukuk e a rechedal a kabelment er sel beluu a ulemekedong er a miting er a board el mo merriter er tia el tekoi. Uriul er a leteriter a rokui el tekoi, e a board a mlo omekngerachel er sel ikelesia el mo oltobed er a chais er a beluu el kmo a mondai el mla er ngii a dimlak lemeuuchel er a Resioning, e ngbai ngike el merreder el sel ikelesia er tir a mle uchul. Tia el board a dirrek el uluureng a sulir a Resioning er a Jehovah el kirel a kllourreng er tir er a chelsel a meringel el blekeradel el mla er ngii. Me a blekerdelir a Resioning el mle blak a rengrir el mo ‘budech tir me a rokui el chad’ a mlo uchul e ngmlo tobed a ungil rodech.

19. Ngera dirrek el melisiich a deleuill el ngar er ngii a budech er ngii?

19 A ta er a rolel e ngsebeched el melemolem a budech er a deleuill er kid me a rebebil a sel dousbech a medemedemek el cheldecheduch. A ongingil el suobel a mo mesaod er a kmo ngngerang a medemedemek el cheldecheduch e mekerang a domekdubech er ngii e dousbech er ngii.

[Footnote]

^ A “kmard el kol” a melekoi el kirel a teletael er a irechar sel tokas a ore el mengeald er a bebul me a cheungel el oltobed a deel er ngii. Me a dolecholt a blekokeuii e kede rulleterir tirke el mekngit a omerellir el mo medemedemek a uldesuir e mo oltobed a ungil blekerdelir.

Ngsebechem el Mesaod?

• Ngera me a rechad er a beluulechad er chelecha el sils a kmal kesib a rengrir?

• Ngera el kerebai el ngar er a Biblia a olecholt a tekoi el sebechel el mo duubech a dutebechelii me a lechub e ngdiak dutebechelii a ngesechel a rengud?

• Ngkired el mekerang a lsekum a kldemed el Kristiano a tomellii a rengud?

• Ngkired el mekerang a bo dechebangel a ultok el ngar er a ikrel ongdibel el mei?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 18 el llel]

A Simeon me a Levi a liluut el me remei​​—engdi nguriul er a loiit a ngesechel a rengrir

[Siasing el ngar er a 20 el llel]

A dolecholt a blekokeuii e ngsebechel el domedemek a uldesuir a rebebil