Skip to content

Skip to table of contents

Metik a Ulekerreu me a Osebechakl er a Delongelir a Rechedal a Dios

Metik a Ulekerreu me a Osebechakl er a Delongelir a Rechedal a Dios

Metik a Ulekerreu me a Osebechakl er a Delongelir a Rechedal a Dios

“Me bo kureng a sulem er a delongelir a re betok el chad.”​—PSALM 35:⁠18.

1-3. (a) Ngera el tekoi a sebechel el mengesuseu er a Rekristiano el mo tomellii a deleuill er tir me a Jehovah? (b) E a rechedal a Dios ngsebechir el metik a ulekerreu me a osebechakl er ker?

 A JOE me a bechil a mlo milil er a ta er a beluu e milechelebakl er a daob el ulemes a betok el kakerous el bedengel me a meklungel a ngikel. Te milengedub el telkib el mlo er a dmolech el ulemes er a klebekelel a daob. Me a bechil a dilu el kmo “Ak umdasu e ngmla mo kired el lmuut el mo er a meched.” Engdi a Joe a dilu el kmo, “Bo leklou a rengum, e ak medengei a kuruul.” Ngdi mle telkib er a uriul, e a Joe a millatk el kmo ‘Ngmla mo er ker aika el betok el ngikel?’ E a lebeltii e a klou el chedeng a mengikai er a dmolech el di bedul ngii. Ngar er tiaikid el taem e ngmlo melechesuar el kmo ngkmal dimlak a ngera el sebechel el rullii. Engdi ngika el chedeng er a be lekeed er ngii, e ngulebitokl e milengikai el mo dibus.

2 A Kristiano a sebechel el mo mechesang er a blekeradel el lolisiich a Satan, el ngii a tekoi er a ongelaod me a ureor, me a dirrek el kerruul. E le tiang a sebechel el mo uchul e ngmo diak lolechesuar el kmo ngmla soiseb er a kdekudel el blekerdelel a klengar. Me a Joe el ta er a remechuodel el Kristiano a melekoi el kmo: “A tekoi el dilubech el me er ngak a rirellak el mo melatk er a rechad el kblechoel el obengterir, misei e ngbai ungil a deteloi er a rechedal a Dios me bo el sebeched el metik a ulekerreu me a osebechakl!” Me tiang a belkul a kmo lak doleakl er kid er a rechedal a Dios le tiang a sebechel el mo uchul e kede mekususeu er a reng er tia el beluulechad. Me a lsekum ke melechesukau el mocha er tia el blekeradel, e mereched el lmuut el mo er a ongdibel er a Dios, me lak bo luchul e mtemellii a ungil el deleuill er a kau me a Jehovah.

3 A beluulechad er a chelecha el taem a kmal kdekudel el basio el kirir a Rekristiano. (2 Timoteus 3:​1-5) A Satan a medengei el kmo ngkmal di kedeb a temel me ngmelasem el mengesuseu er tirke el diak el kerekikl. (1 Petrus 5:8; Chocholt 12:​12, 17) Me nguaisei, a Jehovah a mla mesterir a rechedal a basio er a osebechakl el sebechir el mo er ngii e mukerreu, el ngii a ongdibel er a Rekristiano.

4, 5. Ngua ngerang a omeltkir a rebetok el chad el kirel a ngar er a mederir el klebesei, e ngera uchul?

4 A blekeradel er a beluulechad a kmal diak el sebechel el cherrungel el omekerreu a uldesued me a klisichel a bedenged. A rebetok el chad a melechesuar el kmo ulekerreuil a klechad a chelebangel a delengerenger me a uldikel me a meringel el cheral a klalo me a dirrek el telemellel a beluu, e a osisiu el taem e a rokui el chad a chelebangel a secher me a cheluodel. Me tirke el ngar er ngii a urerir me a blirir me a ududir e mesisiich a bedengir a dirrek el melatk el kmo ngmo oingerang a ulebengelel aika el tekoi.

5 A rebetok el chad a dirrek el dirkak bo el sebechir el melechesuar a ungil el ulekerreu er a uldasu. Ngklengiterreng e le a rebetok a millatk el kmo te mo metik er a budech me a ulekerreu er a chelsel a chebechiil me a telungalek, engdi tia el urungulir a dimlak el sebechel el mo mera el tekoi. A deleuill er a rechad el obengkel a Dios a mla rulleterir a rebetok el chedal a klechelid el mo rrau a rengrir el kirel a osisechakl me a ulekrael el lengai er a remengeteklir. E tiang a meketmokl el mo uaisei e le ngmekngit el omerellir me a osisecheklir tirka el mengeteklel a klechelid er tir a uchul. Me ngmo uchul me a rebetok el chad a mo ultuil a omeltkir er a tekoi er a science me a ungil el omerellir a rechad. Ngdiak lemechas a rengud er a rechad el iliuekl er kid el tir a di blechoel el suebek a rengrir er a klengar me a lechub e ngkuk diak lolatk el kirel a ngar er a mederir el klebesei.

6, 7. (a) Ngerang a klekakerous er a osengir tirke el mesiou er a Dios me tirke el diak? (b) Ngera kede mo mesaod?

6 Ngkmal klou a klekakerous er a osengir a rechedal a ongdibel er a Rekristiano me tirke el diak! Me alta e kid a rechedal a Jehovah a dirrek el mo chelebangel a osisiu el mondai el lechelebangel a rebek el chad, engdi a omerelled me a osenged el kirel a tekoi a kuk ngodech er a uldesuir. (Monguiu er a Isaia 65:​13, 14; Malakai 3:18.) E ngera uchul? E le kede metik a semecheklel a tekoi el mo uchul a klungiolel a klechad er a chelsel a Biblia, me tiang a mo uchul e ngsebeched el outekangel a ngii di el omelsemai me a mondai er a chelsel a klengar er kid, el rullid me ngdiak el sebek a rengud el kirel a ngar er a medad el klebesei. Me a remengull er a Jehovah a mo mukerreu me ngmo diak el chelsechusem er aike el diak a ultutelel el tekoi me a klsuul el osisechakl me a deleboes el omeruul me a rokui el telemellel aika el tekoi. Me a rechedal a ongdibel er a Rekristiano a melechesuar a ulengull er a uldasu el ngii el tekoi a diak lodengelii a rebetok el chad.​—Isaia 48:​17, 18; Filipi 4:​6, 7.

7 A bebil el kerebai a sebechel el ngosukid el mo melechesuar a ulekerreu el lomelechesiu er ngii tirke el mesiou er a Jehovah el ngii a kmal ngodech er tirke el diak losiou er Ngii. Aika el kerebai a sebechel el rullid el mo merritel a uldesued me a omerelled me bo el sebeched el mui el oltaut a ulekrael er a Dios, el ngii a mileketmokl el mo omekerreu er kid.​—Isaia 30:⁠21.

“Ngdi Ngak a Kilo Kmoubuu”

8. A remesiungel a Jehovah te kirir el blechoel el mekerang?

8 Ngar er a uchelel a reksi er a klechad el me lmuut er a chelechang, e tirke el melilt el mo mesiou e olengesenges er a Jehovah a kerekikl el diak bo lousechelei er tirke el diak losiou er a Jehovah. Me nguaisei, a Jehovah a dilu el kmo ngmo er ngii a klauketui er a delongelir a remengull er Ngii me tirke el oltirakl er a Satan. (Genesis 3:​15) A mesisiich el klaumerang er tir el kirel a llechul a Dios a uchul me a omerellir a kuk ngodech er a omerellir a rechad el iliuekl er tir. (Johanes 17:​15, 16; 1 Johanes 2:​15-17) E tiang a diak el beot el tekoi, e le a rebebil el mesiungel a Jehovah a mle ta el lekora oumededenger el kirel a omesiungir el mo er a Jehovah.

9. Ka mosaod er a tekoi el lullebedebek er ngii ngike el milluches er a Psalm 73 el bliongel.

9 A ta el mesiungel a Jehovah el ulemuchel el mo kora sersuul a rengul er a ungil el omelilt el lerirellii a ngike el milluches er a Psalm  73 el bliongel, el ta er a ruldidellel a rsechel a Asaf. Ngmillebedebek el kmo ngera uchul me a remekngit a kora di ungilbesrir e dmeu a rengrir e betok a ungil el kloklir, e a rebebil el blak a rengrir el mesiou er a Dios a blechoel chuarm er a ringel.​—Monguiu er a Psalm 73:​1-13.

10. Ngera uchul me a tekoi el lullatk ngike el milluches er a Psalm a meklou a ultutelel el kirem?

10 Ngmla ta el di lekau el oker er kau a ker el di ua ker el luleker ngike el milluches er a Psalm? A lsekum e nguaisei, e lak momdasu el kmo ke mlo mekngit me a lechub e ngmechitechetong a klaumerang er kau. Te betok el mesiungel a Jehovah el uldimukl er a rebebil el Ngii a uluusbech er tir el meluches er a Biblia, a dirrek el mle uaisei a uldesuir. (Job 21:​7-13; Psalm 37:1; Jeremia 12:1; Habakuk 1:​1-4, 13) Me a rokui el tir a sorir el mesiou er a Jehovah a kmal kirir el mo dmolech el melebedebek e kongei er a nger er tia el ker el kmo: Ngungil el tekoi a dosiou e dolengesenges er a Dios? Tia el tekoi a ngar er ngii a lerellii er sel tekoi el lekiltmeklii a Satan er a chelsel a sers er a Eden, el kirel a llemeltel a Dios el mengedereder er a eanged me a chutem. (Genesis 3:​4, 5) Me kid el rokui a kmal kired el mo ungil el melatk er a tekoi el lullatk er ngii ngike el milluches er a Psalm. Me kid, kede mo mechechei er tirke el mekngit el kora ua di lungil a klengar er tir? Me a lechub e kede ‘mo cheroid’ er a Jehovah e mo oltirakl a omerellir a remekngit? Chouaika el mekngit el omeruul a kmal soal a Satan a bo doruul er ngii.

11, 12. (a) Ngmilekerang e mo ulterekokl a rengul ngike el milluches er a Psalm, e tiang ngera ngosisecheklid el kirel? (b) Ngera mla ngosukau el mo ulterekokl a rengum el ua ngike el milluches er a Psalm?

11 Ngerang a ngilsuir ngike el milluches er a Psalm el mo ulterekokl a uldesuel? Alta e ngkilengei el kmo ngdi mle kmeed e ngmo cheroid er a llemalt, engdi sera bo lobengterir a rechedal a Dios el ngar er a “Templo,” e ngngildechii a osengel el mo oltirakl er a moktek er a Dios. Misei e ngmlo bleketakl er a rengul el kmo ngkmal dimlak el soal el mo chelsechusem er a omerellir a remekngit. Ngmle sebechel el mesang el kmo a omelilt er tir me a rolel a klengar er tir a rulleterir el mo merael er a “bekititerachel” el rael. Ngdilu el kmo tirke el rokui el mo er a klengit e mo cheroid er a Jehovah a ulterekokl el di merael el “mor a kdekudel el ulebengelir,” engdi tirke el melemolem el mesiou er a Jehovah a bo lolisiich er tir. (Monguiu er a Psalm 73:​16-19, 27, 28.) Ke ulterekokl el melechesuar a klemerang er tia el tekoi. A klengar el di kirel a chad el diak el oltirakl a llechul a Dios a ua leklebokel er a osengir a rebetok, engdi a klou el telemellel er a uriul a diak a chad el sebechel el chemiis er ngii.​—Galatia 6:​7-9.

12 Ngera sebeched el lmuut el suub er a tekoi el dilubech el mo er ngike el milluches er a Psalm? Ngmiltik a ulekerreu me a llomeserreng er a delongelir a rechedal a Dios. Ngdirrek el mlo ungil el melebedebek e mlo bleketakl er a rengul a tekoi sel lebo er a blil omengull er a Jehovah. Ngdi osisiu er a chelechang, ngsebeched el ngmai a mellomes el ulekrael er a rudam e dirrek el mo dmeu a rengud el melai a okelel a reng er a bek el miting er a ongdibel. Me ngngar er ngii a ungil el uchul e a Jehovah a mengelechel er a remesiungel el mo blechoel el ngar er a miting er a Rekristiano. Ngar er isei e te ngmai a omelisiich e dirrek el mo ungil el melilt a tekoi.​—Isaia 32:​1, 2; Hebru 10:​24, 25.

Bo Mungil el Melilt er a Resechelim

13-15. (a) Ngsebeched el omekesiu er a tekoi el dilubech el mo er a Dina er a ngerang? (b) Ngera uchul me a klausechelei el obengterir a rekldemed el Kristiano a mo uchul a ulekerreu?

13 A ngelekel a Jakob el Dina a ta er a okesiu el mlo uchul a klou el tellemall e le ngmekngit el klausechelei er ngii a uchul. A cheldecheduch er a Genesis a mesaod er ngii el kmo ngmle blechoel el milil el obengterir a redil er a beluu er a Kanaan, el ngii a basio el lekiliei er ngii. A rechad er a Kanaan a dimlak loltirakl a llechul a Jehovah el kirel a tekoi er a kldung el ua remesiungel a Jehovah. Ngbai ulebeketakl er a uriul el okiu a urerir a rehakase el kmo a blekerdelel a klengar er a rechad er a Kanaan a millisiich a tekoi er a omengull el bleob me a deleboes el omeruul me a mekikiongel el rolel a durs el ua lomengull er tir el mo er a chelid er tir me a dirrek el kdekudel el omeruul. (Exodus 23:23; Levitikus 18:​2-25; Duteronomi 18:​9-12) Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a Dina el mekngit el klausechelei er ngii a uchul.

14 A Sikem el lulsaod er ngii a “mle kot el chetengakl er a rokui el chad er a telungalek er ngii,” a milsa Dina e “mildechemii e ulterbekii me ng milkerrengii.” (Genesis 34:​1, 2, 19) Ngkmal klou el chelebuul! Ngulterekokl a Dina el dimlak lomdasu el kmo chouaitia el tekoi a sebechel el mo duubech el bedul ngii. Nglocha ulsiik er a resechelil er a delongelir a remekekerei el chad er sel beluu, el ulemdasu el kmo ngdiak bo letemellii, engdi ngkmal mle cheleuid a uldesuel a Dina.

15 Ngerang ngosisecheklid er ngii tia el cheldecheduch? Ngosisecheklid el kmo a klausechelei er kid el obengterir a rediak loumerang a ulterekokl el mo uchul a klou el tellemall. A Bades a kmo “A mekngit el klausechelei a tomii a ungil blekeradel.” (1 Korinth 15:​33) Engdi a klausechelei er kid el obengterir a rekldemed er a klaumerang el tir a ua ikid el oltirakl a tekoi er a kldung e dirrek el ua ikid el betik a rengrir er a Jehovah a mo uchul a ulekerreu el kired. Chouaika el ungil el klausechelei a melisiich er kid el mo ungil el melilt a tekoi.​—Osisechakl 13:⁠20.

“Ngdi Kemiu a Mla Mengatech”

16. Ngerang dilung a apostol el Paulus el kirel a blekerdelir a rebebil el ngar er a ongdibel er a Korinth?

16 A ongdibel er a Rekristiano a mla ngosuterir a rebetok el mo ngmodech a rolel a klengar er tir el mo diak loruul a mekikiongel el tekoi. Sel taem er a loluches er a kot el babilengel a apostol el Paulus el mo er a ongdibel er a Korinth, e ng chilat er a Rekristiano el ngilodech a klengar er tir el mo oltirakl a llechul a Dios. A rebebil er tir a merruul a deleboes e mengull a bleob e ngar er a laokreng e menguchet a raod e merechorech e dirrek el cheltelaol me a lmuut el bebil. Me ngdilu el kmo, “Ngdi kemiu a mla mengatech.”​—Monguiu er a 1 Korinth 6:​9-11.

17. Ngmekerang e sebechel a llach er a Biblia el ngmodech a klengar er a rebetok?

17 A rechad el diak a klaumerang er tir a uaisei e le ngdiak a llach el omekrael er tir. Me te mo meruul a tekoi e le te mesuub a mekngit el blekerdelir a rechad el iliuekl er tir, el ua omerellir a rebebil el chad er a Korinth er a irechar, er a uchei er a bo loumerang. (Efesus 4:​14) Me a melemalt el klemedengei er a Tekingel a Dios me a moktek er ngii a ngar er ngii a klisichel el ngmodech a klengar er tirke el rokui el oumerang a ulekrael er a Bades e oltaut er a klengar er tir. (Kolose 3:​5-10; Hebru 4:​12) A rebetok el chedal a ongdibel er a Rekristiano er a chelechang a sebechir el ouchais er kau el kmo a uchei er a lesubii a llechul a Jehovah e loltaut er a chelsel a klengar er tir, e te kiliei el dimlak loltirakl a llach. Me nguaisei, engdi ngdimlak a deurreng er a klengar er tir. Engdi te mlo melechesuar a budech er sel taem er a bo lobengterir a rechedal a Dios e lekiei el oltirakl a omellach el medung er a Biblia.

18. A tekoi el dilubech el mo er a ta el ngeasek ngolechotel a ngerang?

18 Me nguaisei, engdi a rebebil el millilt el mo cheroid er a ongdibel er a Rekristiano a kmal ouuchel a rengrir er a mekngit el omelilt er tir. A ta el odos el Tanya a melekoi el kmo ngmlukeroul er a klemerang engdi sera bo le 16 a rekil e ngtilobed er a ongdibel e le ngmlo soal a “ngibes er tia el beluulechad.” Me tiang a mlo uchul e ngmlo dioll el dimlak el telbilel a rengul e dirrek el mlo tochebii a ngelekel. Ngmelekoi el kmo: “Ngar er a chelsel aike el 3 el rak el kcheroid er a ongdibel e a tekoi el kriruul a mlo uchul a ringel er a uldesuek el diak el sebechek el obes er ngii. A chimong el tekoi el diak el sebechek el obes er ngii a ngak el milekodir a ngelekek. Ngsoak el ouchais er a rokui el ngeasek el tir a sorir el mo mengarm a tekoi er tia el beluulechad el kmo: ‘Lak molasem!’ Ngomuchel el ua lungil el tekoi, engdi ngmo uchul a klou el tellemall er a uriul. A beluulechad a diak a ta el ungil el tekoi el sebechel el meskid, ak medengei e le ak mla chormii. Molemolem el ngar er a chelsel a ongdibel er a Jehovah! Tiaikid a di chimong el rolel a klengar el sebechel el meskid a deurreng.”

19, 20. Ngera el ulekerreu me a osebechakl a ngar er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano, e mekerang a lolengeseu?

19 Ka di molatk el kmo ngera mo duubech oleko ke mo cheroid er a ongdibel er a Rekristiano. A rebetok a chetirir el melatk er sel dimlak a ultutelel el klengar er tir er a uchei er a bo lodengelii a klemerang. (Johanes 6:​68, 69) Ngsebechem el melemolem el metik a ulekerreu me a osebechakl er a chelsel tia el beluulechad er a Satan, a lsekum ke melemolem el teloi er a Rekristiano el rudam me a rudos er kau. Sel mobengterir e mngar er a bek el miting er a ongdibel e ngmo uchul e ngomeklatk er kau er a mellomes el llechul a Jehovah e dirrek el melisiich er kau el mo kiei el oltirakl ngii el llach. Ngar er ngii a betok el ungil el uchul e ngkirem el mo ‘oureng a sulel a Jehovah er a delongelir a rebetok,’ el ua ledilu ngike el milluches er a Psalm.​—Psalm 35:⁠18.

20 Nguaisei, ngbetok a kakerous el uchul e a rokui el Kristiano a mo chelebangel a omelsemai er a klengar, el ngii a sebechel el mo uchul e ngmeringel er tir el melemolem el blak a rengrir. Ngar er tiaikid el blekeradel e te kmal ousbech er a chad el mo ochotii er tir a melemalt el rael. Me ngngera sebechem kau me a ongdibel el rullii el mo ngosuterir a rekldemem er a klaumerang el tir a chelebangel a omelsemai er a klengar er tir? A ongingil el suobel a ngosukid el mo metik er a rolel e ngsebeched el ‘kasisiich e kateketek.’​—1 Thesalonika 5:⁠11.

Ke Mekerang a Omonger?

• Ngera kede suubii er a tekoi el dilubech el mo er ngike el milluches er a Psalm 73 el bliongel?

• Ngera ngosisecheklid er ngii a tekoi el dilubech el mo er a Dina?

• Ngera uchul me ngsebechem el metik a ulekerreu me a osebechakl er a ongdibel er a Rekristiano?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 9 el llel]

Ngbai ungil a deteloi er a rechedal a Dios me bo el sebeched el metik a ulekerreu me a osebechakl!