Skip to content

Skip to table of contents

Metik er a Ulengull el Okiu a Tekoi er a Klereng

Metik er a Ulengull el Okiu a Tekoi er a Klereng

Metik er a Ulengull el Okiu a Tekoi er a Klereng

“Mo mchelngii chongelungel er ngak . . . , e cho bo muaisei e a ulengull a mora reng er kemiu.”​​—MATTEUS 11:⁠29.

1. Ngerang kiltmeklii a Dios er a Rois el Sinai, e ngera uchul?

 SERA lemechedaol a Llach er a telbiil er a Rois el Sinai, e a llach el kirel a ulengull el sils a mle uldimukl er ngii. Ngoeak a Moses e a Jehovah a millekoi a tekingel el mo er a renged er a Israel el kmo: “Ke meruul a urerem el elolem el klebesei, e ngdi sel ongeuid er a klebesei e kolengull, ma chermem el kerbou ma donkey, ma re sibim, ma re chad er a ngodech el beluu el oureor el obengkem me tolengull.” (Exodus 23:​12) Me nguaisei, ngoeak a Llach e a Jehovah a ulechotii a bltkil a rengul el mo er a rechedal me bo el sebechir el “olengull.”

2. Te milekerang a rechad er a Israel e ngmai a klungiolir er a Ulengull el Sils?

2 Me a Ulengull el Sils ngdi mle ileakl el kirel a ulengull me a omilil? Ngdiak, tiang a mle klou a ultutelel el sils el mo er a rechad er a Israel el kirel a omengull er tir el mo er a Jehovah. Sel loltirakl a llechul a Ulengull el Sils e a bdelul a delengchokl a mo er ngii a techellel el osisecheklii a telungalek er ngii “el mo olengesenges a [llechul a Jehovah] e meruul a ungil e melemalt el tekoi.” (Genesis 18:​19) Ngdirrek el mesterir a techellir a rokui el chedal a telungalek me a resechelirir el mo dmak el mesuub el kirel a Jehovah e dirrek el dmak el oldeu a rengrir. (Isaia 58:​13, 14) Tia el Ulengull el Sils a mla er ngii a lmuut el ta er a klou el belkul, el ngii a millutk el kirel sel taem el lebo er ngii a mera el ulengull er a reng el okiu a Ta el Telael el Rak el Omengederederel a Kristus. (Rom 8:​21) Engdi ngkuk mekerang er a chelecha el taem er kid? Ngoingerang e mekerang e ngmo sebechir a remera el Kristiano el tir a semeriar er a rolel a Jehovah el mo metik a ulengull er a reng?

Metik a Omelisiich er a Delongelir a Rekristiano

3. Ngoeak a ngera el rolel e a Rekristiano er a irechar a mle kasisiich er a delongelir, e ngera mlo rsel?

3 A apostol el Paulus a milsaod er a ongdibel er a Rekristiano el ua “chelsakl e omekedecheraol ra klemerang.” (1 Timoteus 3:​15) A Rekristiano er a irechar a mle kasisiich e dirrek el milleketek a bltikerreng er a delongelir. (Efesus 4:​11, 12, 16) Sera lengar er a Efesus a Paulus e ngngilai a omelisiich er a rechedal a ongdibel er a Korinth el mlo oldingel er ngii. Me a tekingel a Paulus a kmo: “Ngungil a renguk ra Stefanas ma Fortunatus ma Akaikus . . . ele te mla ongellii a renguk ma rengmiu.” (1 Korinth 16:​17, 18) Me a Titus er a lebo er a Korinth el mo mesiou er a rudam er ngii, e a Paulus a milluches el mo er a ongdibel el kmo: “Le kemiu a rirellii el mo chelellakl a rengul.” (2 Korinth 7:​13) Me ngdi osisiu er a chelechang, a Resioning er a Jehovah a ngmai a omelisiich el okiu a rekldemir el Kristiano.

4. Ngmekerang e melisiich er kid aika el miting er a ongdibel?

4 Kede medengei el kmo a bek el miting er a ongdibel a mo uchul a klou el deurreng er kid. Sel debo er aika el miting e kede “dul kasisiich loeak sel dul kloumera er kemiu me ngak.” (Rom 1:​12) A Rekristiano el rudam me a rudos er kid a mera el sechelid el betik er a rengud e kede dirrek el mengull er tir, el diak el ua rechad el diak dodengelterir. Kede ngmai a betok el ongelaod me a deurreng sel deblechoel el obengterir el ngar aika el miting er kid.​—Filemon 7.

5. Kede mekerang e sebeched el kasisiich sel dengar er aike el meklou el ongdibel er kid?

5 A ta er a uchul a omelisiich a mei el oeak aike el erung me a edei el sils el ongdibel er kid er a bek el rak. Me a chouaika el meklou el ongdibel a dirrek el remuul a rengud el mo “meteu” el mo er a rokui el chad el okiu a klemerang el ngar er a Tekingel a Dios el Biblia. (2 Korinth 6:​12, 13) Engdi ngkuk mekerang a lsekum e kede sekemerur me ngmeringel er kid el mengedecheduch er a rechad? A ta er a rolel a oeak sel dousbech a bek el techall el mo mengedecheduch er a rechad sel de ngar er aika el meklou el ongdibel er kid. A ta el odos el ullengeseu er a temel a omengetmokl er a ta er a klou el ongdibel er kid a kmo: “Ak di mle medengelterir a rechad er a blik me a resechelik e merekong, engdi sera bo kulengeseu el mengetmokl e ak mlo medengelterir a rebetok el rudam me a rudos el kmal mlo uchul a klou el deuil a renguk!”

6. Ngerang a ta er a rolel e ngsebeched el ngmai a omelisiich sel dosarech a beluu?

6 A rechad er a Israel a mle kirir el mo er a Jerusalem el mo mengetmokl a chedaol el sils el kirel a omengull er tir el edei el taem er a bek el rak. (Exodus 34:​23) Tiang a belkul a kmo ngmle kirir el chemoit a sersir me a siobai er tir e merael er a kemanget el omerael el betok el klebesei. Me nguaisei, engdi a omerollir el mo er a templo a mlo uchul e ngkmal “dileu a rengrir” el teloi er a rudam er tir el “uleldanges” er a Jehovah. (2 Kronika 30:​21) A rebetok el mesiungel a Jehovah er a chelechang a dirrek el dmeu a rengrir el merael el mesarech a blai er a Bethel me a obis er a branch el kmeed er a belurir. Ngdiak el soam kau me a telungalek er kau el mo oldingel aika el basio sel bo mosarech a beluu?

7. (a) Ngmekerang e sebechel el mo uchul a deurreng aike el mekekerei el omilil? (b) Ngera sebechel el remuul a omililed el mo uchul a omelisiich?

7 Ngsebechel el mo uchul a omelisiich sel de blechoel el teloi er a telungalek er kid me a resechelid el milil. A mellomes a rengul el King el Salomon a dilu el kmo: “Ng bai ungil er a chad a longa e lolim e loldeu er a rengul er a urerel.” (Olisechakl 2:​24) A de blechoel el teloi er a rekldemed el Kristiano e kede kmal mo ungil el medengelterir, e dirrek el diak di lolisiich er kid, e ngsmisiich a bltikerreng er a delongeled. Me sel dedak el milil e ngungil a de kerekikl a mekekerei el omililed me bo leblsechel a deurreng, el ileakl a lsekum ngngar er ngii a meringel el ilumel.

A Omesiou a Mo Uchul a Omelisiich

8, 9. (a) Ka msodii a klekakerous er a klemechel a Jesus me a klemechir a rechellimosk er a llach me a Refarisee? (b) Ngmekerang e mo uchul a klungiaol sel domerk er a klemerang el kirel a Biblia?

8 A Jesus a mle blak a rengul er a omesiungel, e dirrek el millisiich er a redisaiplo er ngii el mo blak a rengrir er a omesiungir. Tiang a bleketakl el okiu a tekingel el kmo: “A sim a klou, e ar chad el oureor a mekesai; misei e molengit era Rubak ra sim me loderuklterir ar chad ra ureor el kirel a sim er ngii.” (Matteus 9:​37, 38) A klumech el ulemerk er ngii a Jesus a mera mle uchul a omelisiich e le ngulemerk er a “evangkelio” er a Rengedel a Dios. (Matteus 4:23; 24:​14) Me tia el klumech a kmal mle ngodech er aike el meringel el llach el ulemekberaod er a rechad el lullisiich a Refarisee.​—Monguiu er a Matteus 23:​4, 23, 24.

9 Sel domerk er a klumech er a Renged el mo er a rechad e kede ngosuterir el mo mekeroul a klereng er tir, e osisiu el taem e ngmeleketek er a chelsel a rengud aika el tekoi el ngar er a Biblia. A ta er a milluches er a Psalm a kmo: “Modengesii a RUBAK! Ng ungil a dongitakl a odanges el mor a Dios er kid; ele ng ungil e melemalt a doldanges er ngii.” (Psalm 147:⁠1) Ngsebechem el kilungii a deurreng er kau sel mosiik a techall el omerk a chisel a Jehovah el mo er a retonari er kau?

10. A omesiunged, ngultuil er a uldesuir a rechad el kirel a klumech el domerk er ngii? Mosaod.

10 Ngmera el tekoi el rechad er a bebil er a basio a semeriar er a ungil el chais engdi a rekuk bebil a diak. (Monguiu er a Rellir 18:​1, 5-8.) A lsekum e ke kiei er a basio el rechad er ngii a diak el semeriar er a klumech er a Renged, e bai molatk aike el ungil el tekoi el sebechem el remuul el kirel a omesiungem. Lak mobes el kmo a omesiungem el kirel a Jehovah a klou a ultutelel. (1 Korinth 15:​58) A ungil el omesiunged a diak el ultuil er a uldesuir a rechad el kirel tia el ungil el chais er a Renged. Ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo mesterir a techellir tirke el melemalt a rengrir me te mo kongei er tia el klumech er a Renged.​—Johanes 6:⁠44.

A Omengull el Telungalek a Uchul a Omelisiich

11. A Jehovah ngmla mesterir a ruungalek el chad a ngera el ngerachel, e mekerang a lotutii tia el ngerachel?

11 A ruungalek el mesiou er a Dios a ngar er ngii a ngerechelir el olisechakl er a rengelekir el kirel a Jehovah. (Duteronomi 11:​18, 19) Kau el oungalek el chad, ke mla oterekeklii a taem el olisechakl er a rengelekem el kirel a Jehovah? A Jehovah a mla meskid a betok el ungil el kall er a klereng el ngar er a babier me a makesin me a video ma cassette el sebeched el ousbech el meruul er tia el klou el ngerecheled el kirel a telungalek er kid.

12, 13. (a) Ngmekerang a telungalek e ngmai a klungiolir er a temel a Omengull el Telungalek? (b) Te mekerang a ruungalek el chad e rullii tia el ileakl el temel a omengull el mo uchul a omelisiich?

12 A blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou a mla kutmeklii a temel a Omengull el Telungalek, e tiang a mla moterekokl el ta el taem er a bek el sandei el kirel a omesubel a Biblia el telungalek. Tia el omengull el telungalek a mla okes a deleuill me a bltikerreng er a delongelir a rechedal a telungalek, e dirrek el mla smisichii a deleongel er tir me a Jehovah. Engdi te mekerang a ruungalek el chad e rullii tia el ileakl el taem el mo uchul a omelisiich er a klereng er tir?

13 A temel a Omengull el Telungalek a kirel el omeksemeriar a rengud. E le kid a mesiou er a ‘dmeu a rengul el Dios’ el Ngii a soal a ledeu a rengud el mesiou er ngii. (1 Timoteus 1:11; Filipi 4:⁠4) Ngmo uchul a klou el klengeltengat a doltirakl er tia el ileakl el taem er a omengull el mesuub er a Biblia. A ruungalek el chad a kirir el mo meduch el ousbech a kakerous el rolel a osisechakl. El uai tiang, a ta el telungalek a milsang a techellel a teruich a rekil el ngelekir el Brandon me ngmlo merritel er a suobel el dai er ngii a kmo, “Ngera Uchul me a Jehovah a Uluusbech er a Bersoech el Omtechei er a Satan?” A Brandon a kmal mle soal el charm a bersoech me ngdimlak el soal sel tekoi el kmo a Satan a uluusbech er a bersoech el mengeuid. A bebil el telungalek a mla kutmokl a sibai el sebechir a derta el chedal a telungalek er tir el meruul, el ua omengiuel a Biblia me a lechub e te ousibai a cheldecheduch er a Biblia. Chouaika el rolel a osisechakl a diak di el omeksemeriar a rengrir a rengalek, e ngdirrek el mekeroul a omellach er a Biblia er a chelsel a rengrir. *

Mongeroid er Kau er Aike el Tekoi el Omekberaod

14, 15. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a ringelel a uldasu me a sebekreng a kmal klungang er a chelecha el uriul el sils? (b) Ngera lmuut el bebil er a ringel el dechelebangel?

14 A ringelel a uldasu me a sebekreng er a rechad a kmal mla mo klou er chelecha el uriul el sils er tia el mekngit el beluulechad. A ngelsengesel a ureor me a mekngit el keizai er a beluu a uchul a chelebulir a rebetok el miliol el chad. Ngmo lmuut er tirke el ngar er ngii a urerir me te melechesuar el kmo a kerrekerengir a di olengesonges el kirel a delengcheklir. (Momekesiu er a Hagai 1:​4-6.) A remengeteklel a beluu a melasem el merrob a uldikel er a beluu me a lmuut el bebil er a mekngit el omeruul e diak el sebechir. A rebetok el chad a chuarm el chelitechetul a klechad a uchul.​—Psalm 38:⁠4.

15 A remera el Kristiano a dirrek el mo chelebangel a osisiu el mondai me a ringel e le tir el kiei er tia el beluulechad el chederedall er a Satan. (1 Johanes 5:​19) A lebebil er a taem, e a redisaiplo er a Kristus a mo chelebangel a ringelel a uldasu me bo el sebechir el lomelemii a blakerreng er tir el mo er a Jehovah. A Jesus a dilu el kmo: “A lsekum toldechelakl er ngak, e toldechelakl er kemiu.” (Johanes 15:​20) Me nguaisei, alta e kede “modechelakl, e diak de mechoit.” (2 Korinth 4:⁠9) Ngera uchul me ngmo uaisei?

16. Ngera sebechel el ngosukid el melemolem el kiei el dmeu a rengud?

16 A Jesus a kmo: “Mer ngak, kemiu el rokui el merengela ra ureor el mengol er choberaod el chellungel, me kungellemiu.” (Matteus 11:​28) Me a demui el oumerang er a olubet el tengetengel a Kristus, e ngdi ua doterekokl a klengar er kid er a chimal a Jehovah. Ngoeak itiang e kede nguu “sel diak le metuk el klisiich.” (2 Korinth 4:⁠7) A chedaol el reng er a Dios a “ongeseu” el sebechel el smisichii a klaumerang er kid me ngsebeched el outekangel a omelsemai me a odechelakl e melemolem el kiei el dmeu a rengud.​—Johanes 14:26; Jakobus 1:​2-4.

17, 18. (a) Ngera el tekoi er tia el beluulechad a kired el mo kerekikl er ngii? (b) Ngera sebechel el mo duubech a lsekum kede di osiik a deuil a rengud?

17 A Rekristiano er a chelechang a kirir el mo kerekikl me lak lemekesuseu er a ngii di el ngibeserreng er tia el beluulechad. (Monguiu er a Efesus 2:​2-5.) E le lak e ngsebeched el mechitikaik er a “ngibes ra tech, ma ngibes ra mad, ma ilad er a keruul.” (1 Johanes 2:​16) Me a lechub e ngmo cheleuid a uldesued el omdasu el kmo a dekengei aika el ngibes e ngmo uchul a omelisiich. (Rom 8:⁠6) El uai tiang, a rebebil a mlo ousbech a mekngit el kar me a imis el omelim el rrom, me a osengel a siasing er a remeau, me a kdekudel el klekool me a lmuut el bebil el ua lolisiich a rengrir. Chouaika el “ulekbat ra diabelong” a melasem el mengeuid er a rechad el mo er a klsuul el rolel a omelisiich.​—Efesus 6:⁠11.

18 Ngklemerang, ngdiak a kngtil a domengur e dolim e doldeu er a rengud el ngar er a tabesul el rolel. Engdi ngdiak deruul aika el tekoi el mo kot el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid. Ngklou a belkul a doba tabesul el osenged er a tekoi me a ulserechakl el reng er a chelsel tia el meringel el blekeradel er a beluulechad. Me a lak dekerekikl aika el tekoi e ngsebechel el mo omekberaod er kid e mo uchul e ngmo ‘ngesonges a klemedengei er kid el medengelii a Rubak er kid el Jesus Kristus, me ngdiak bo dourodech.’​—2 Petrus 1:⁠8.

19, 20. Ngmekerang e sebeched el metik er a mera el ulengull er a reng?

19 Sel de kiei el oltirakl a llechul a Jehovah, e kede mo melechesuar el kmo a deurreng er tia el beluulechad a di tedeb. A Moses a mle medengelii tia el tekoi, me kid me kede dirrek el medengelii. (Hebru 11:​25) Kede mo melechesuar a mera el ulengull er a reng el meskid a melemolem el deurreng me a ungil el klengar sel doruul a soal a Demad el ngar er a eanged.​—Matteus 5:⁠6.

20 Misei e dolemolem el osiik a omelisiich er a tekoi er a klereng. E sel doruul el uaisei e kede mengoit “a ikel tekoi el diak le ko Dios ma ngibes er tial belulechad, . . . e dongiil ra ngeltengat lomelatk, el demiel a klebkellel a kloul Dios er kid ma Chosobeled el Jesus Kristus.” (Titus 2:​12, 13) Me doterekokl a rengud el mo kongei er a ongelungel er a Jesus e dekengei er a klisichel a omengederederel me a ulekrael er ngii. A doruul el uaisei e kede ulterekokl el mo metik er a mera el deurreng me a ulengull er a reng!

[Footnote]

^ A lsoam a lmuut el omesodel a rolel a ungil el omesuub el telungalek, e ngsebechem el omes er a Omesiunged el Kirel a Renged er a May 2005 er a 5 el llel.

Ke Mekerang a Omonger?

• Te mekerang a rechedal a Jehovah e metik a omelisiich er a chelechang?

• Ngoeak a ngera el rolel e a omesiunged a meskid a omelisiich e dirrek el melisiich er tirke el dongedecheduch er tir?

• Te mekerang tirke el bdelul a telungalek e ousbech er a omengull el telungalek el mo uchul a omelisiich?

• Ngera el tekoi a sebechel el omekberaod er kid?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 28 el llel]

Ma dekengei er a ongelungel er a Jesus e ngmo uchul a betok el tekoi el sebechel el mo uchul a ulengull er a reng