Skip to content

Skip to table of contents

A Klemerang el Kirel a Klengit

A Klemerang el Kirel a Klengit

A Klemerang el Kirel a Klengit

NGSEBECHEL a smecher el chad el olecholt el kmo ngdiak a kleldelel el oeak a letemellii sel klekedall el lousbech er ngii el melai a kleldelel? Ngkmal diak! Me ngdi osisiu, a lebetok a rechad el oltngakl er a osengel a Dios el kirel a klengit, e ngdiak el belkul a kmo ngdiak el ngar er ngii. A Tekingel el Biblia a kmal betok a omesodel el kirel tia el tekoi. Engdi ngerang mera el lolisechakl el kirel a klengit?

A Rokui el Chad a Mo Mechitechut

A bekord el eru el telael el rak er a mla me mong, e a apostol el Paulus a ulecholt el kmo ngseselk a rengul ‘ele ngdiak loruul a ungil el soal, e bai meruul a mekngit el ikel diak el soal.’ (Rom 7:​19) A lsekum e kede honest, e ngkired el kongei el kmo kede chelebangel er a osisiu el tekoi. Alta e kede oureng el soad el kiei el oltirakl aike el Teruich el Llach me a lechub a kuk bebil er a llach el kirel a blekerdeled, engdi a lsoad me a lechetid, me kid a di diak el sebeched el oltirakl el rokui. Ngdiak el belkul a kmo ngmle durengud el soad el melemall a llach, engdi kede mechitechut. Ngera omesodel tiang? A Paulus a onger el kmo: “A lsekum ak meruul a chetik, e ngikel meruul a diak le ngak, e ngbai klengit el kiei ra chelsek.”​​—Rom 7:⁠20.

El ua Paulus, a klechad el rokir a chuarm er a chelitechut el demludiukes er ngii, el olechotel a klengit me a diak el cherrungel el blekeradel. A apostol a dilu el kmo, a “rokuil chad a mlora klengit, ma uchul e ngdiak el sebechir el nguu a klebkellel a Dios.” Ngera uchul tia el blekeradel? A Paulus a melemolem el kmo: “Le tal chad [Adam] a uchul ma klengit a siliseb ra belulechad ma rokuil chad a mlora klengit, me ngsiliseb ra rokuil chad a kodall, el ua kodall luleak a klengit el me soiseb.”​​—Rom 3:​23; 5:​12.

Me alta e te betok a oltngakl er tia el tekoi el kmo ngkngtil a kot el demad me a delad a uchul me kede mlo cheroid er a Dios e mlo diak decherrungel engdi tiang a lolisechakl er ngii a Biblia. A Jesus el ngilai a tekingel er aike el kot el bliongel er a Genesis a ulecholt el kmo nguluumerang er a cheldechedechal a Adam me a Eba.​​—Genesis 1:27; 2:24; 5:2; Matteus 19:​1-5.

A ta er a klou a ultutelel el tekoi er a klemechel a Biblia a kmo a Jesus a mlei er a beluulechad el melubet a kngterir tirke el oumerang er ngii. (Johanes 3:​16) A klengar er kid er a ngar er a medad a ultuil er a bo dekengei er a rolel a Jehovah a lolsobel er a klechad er a meringel el blekeradel el diak a klisichir er ngii. Engdi a lsekum e ngdiak el bleketakl a osenged el kmo a Jehovah ngua ngera osengel el kirel a klengit, e ngdiak el sebeched el mo oba omereng el saul el kirel sel tekoi el lerirellii el mo olsobel er kid.

A Tengetengel a Jesus Me Sel Uchul Me Ngmle Usbechall

A Jehovah a milsang ngike el kot el chad a omelatk el mo kiei el diak a ulebengelel. Engdi a lsekum e ngmo omtok er a Dios e ngulterekokl el mo oridii tia el kmal ungil el omelatk. A Adam a ulemtok, e sera loruul el uaisei, e ngmlo er a klengit. (Genesis 2:​15-17; 3:⁠6) Ngmirruul a tekoi el ulemtok er a soal a Dios, me ngmlo diak el cherrungel me ngtilemellii a deleuill er ngii el obengkel a Dios. Me sera letemellii a llechul a Jehovah e ngmlo uchul a klengit, me ngulemuchel el mo chuodel e mad. Ngklengiterreng, e le rokui el ngar er a klengelakel er a Adam, el uldimukl er kid, a mlechell el uldiukes er a klengit a uchul me kede rokui el mo chuodel e mad. E ngera uchul?

A nger a kmal beot. A rediak el mecherrungel el chedam me a rechedil a diak el sebechir el mechelleterir a remecherrungel el ngalek. A rokui el klengelakel er a Adam a mechell el ngar er a klengit, e di ua lolekoi a apostol el Paulus, a “uduudel ra klengit a kodall.” (Rom 6:​23) Engdi sel ongeru el tedebechel tia el bades, a meskid a omelatk el kmo: “Ngdi ngat el grazia ra Dios a diak a ullebengelel klengar el ngara Kristus Jesus el Rubak er kid.” Me ngbelkul a kmo, ngoeak a tengetengel a Jesus, e ngsebechir a rebekongesenges el chad el tir a oba omereng el saul, el mo mekikiid er aike el tekoi el mlo er ngii e le ngkngtil a Adam a uchul. * (Matteus 20:28; 1 Petrus 1:​18, 19) E tiang ngera ngrullii el kirem?

A Bltkil a Rengul a Kristus a ‘Mesisiich el Mengedereder er Kid’

A apostol el Paulus a ulechotii a nger er a Dios el kirel sel ker el ngarbab. Ngmilluches el kmo: “Le ngmisisiich el mengedereder er kemam a bltikerreng ra Kristus, ma ki ulterekokl medengei el kmo, a bla le mad a tal chad el kirir a rokuil chad, . . . me ngii el mlad el kirir a rokuil chad a kirel me tirikel ngar a dikea le ngar el di kirir, e te bai ngar el kirel ngikel mlad e mokiis el kirir.” (2 Korinth 5:​14, 15) A lsekum a chad a oba omereng el saul el kmo a tengetengel a Jesus a sebechel el rullii el mo mimokl er aike el duubech el klengit a uchul, e soal el olecholt a omereng el saul er ngii el kirel tiang, e ngkirel el mo melasem el kiei el oltirakl aike el soal a Dios el kirel. Tiang a uldimukl er sel dolai a klemedengei el kirel aike el soal a Dios, e domeksau a ukltked el mo oltirakl a omellach el ngar er Biblia, e dekiei el oltirakl er ngii el omellach.​​—Johanes 17:​3, 17.

A mekngit el omeruul a tomellii a delongeled el obengkel a Jehovah. A King el David er sera bo lodengelii a berredel a kngtil er a lebo er a laokreng el obengkel a Bathseba e lokodir a bechil, e ngulterekokl el kmal mlo merur a omerellel. Engdi sel tekoi el kmal mlo meringel er a uldesuel a kmo aika el kngtil a tilemellii a rengul a Dios. Nguluuchel er a rengul e dmu er a Jehovah el kmo: “Ak mla mor a klengit el omtok er kau​—el di kau el tang, e mla rullii sel molekoi er ngii el kmo ng mekngit.” (Psalm 51:⁠4) Me ngdi osisiu, a Josef a mlorimel el mo er a laokreng, engdi a ukltkel a rirellii el mo oker el kmo: “Ng mekera e sebechek el mo meruul er cho ua tial mekngit el tekoi e mor a klengit el omtok er a Dios?”​​—Genesis 39:⁠9.

A klengit a diak el di sel mekngit a rengud el kired, e le ngmla er ngii a miltik er kid el meruul a mekngit. Ngdiak el di sel bocha lekired el mesaod er kid el mo er a buai, e le kid el kid el rirellii a cheleuid el tekoi. A dolemall a llechul a Dios el kirel a durs, me a llemalt, me a omengull, me a omesiou, me a lmuut el bebil er a tekoi, a tomellii a delongeled el obengkel. Sel ledurengud el meruul a klengit, e kede rullid el mo cherrouel a Dios. Tiang a klemerang el tekoi el kired el melebedebek er ngii.​​—1 Johanes 3:​4, 8.

Ngera mla duubech el kirel a klengit? A klemerang er ngii, ngdirkak a ngerang el duubech el kirel. A rechad a di ulemuchel el mesaod er a klengit el ousbech a bebil er a tekoi, e le ngsorir el mengebekakl er a belkul tia el tekoi el klengit. A rebetok a mengemikr er a ukltkir. Tirke el rokui el sorir el nguu a kengei er a Dios a kirir el mengeroid er tir er a chouaisei el blekeradel. El ua aike el bla deues, a uduudel er a klengit a diak di letelemellel a chisel a chad me a lechub e rrengel a uchul, e ngbai kodall. A klengit a mo uchul a klengar me a lechub e ngkodall.

A ungil el chais a kmo, ngsebeched el nguu a klausubes el kirel a kngtid el oeak a kerresel a tengetengel a Jesus a lsekum kede mera el obult er a kngtid e mo cheroid er ngii. A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Te ngeltengat tirikei el mluusubes a chelebirekelir, e meldekedek a kngterir; ngeltengat ngikel chad el Rubak a diak le besechii a kngtil.”​​—Rom 4:​7, 8.

[Footnote]

^ El kirel a lmuut el bebil er a omesodel el kmo ngmekerang e a kodellel a Jesus, e ngar er ngii a klisichel el osebelterir a rebekongesenges el chad, e momes er a 27-29 el llel er a parakurab 8-16 er a January 1, 2009 el A Ongkerongel.

[Baks/​Siasing el ngar er a 10 el llel]

A Osisecheklel a Ikelesia el Kmal Mla Mengodech

Tia el osisechakl el kirel a Limbo a diak el sal bleketakl er a rengrir a rechad el omais el mo er a ikelesia er a Katolik. Ngar er aika el mereko el rak, e tia el osisechakl a mekekokil el mo diak e mla mo diak el ngar er a katekismo. Sera 2007, e a Ikelesia er a Katolik a tirrebengii tia el osisechakl el kirel a Limbo el ngar er a babier el mesaod el kmo “a klechelid a ngar er ngii a uchul e te oba omelatk el kirir a retolechoi el mad e dirkak lemetecholb el mo nguu a diak a ulebengelel el deurreng.”​​—International Theological Commission.

Ngera uchul tia el omelodech? Ngmlo uchul me a ikelesia a mle sebechel el mo mimokl er a lolekoi er ngii a chad er a omeluches er a beluu er a France el Henri Tincq el kmo “ngoberaod el diukes, el lullisiich er ngii a chebirukel el Ikelesia er a rak er a 350 el me er chelecha el taem, el lousbech er a osisechakl el kirel a Limbo el orrimel er a rechedam me a rechedil me lekengei er a rengelekir el mo metecholb er a di mereched el taem.” Engdi tia el omeldechel tia el osisechakl el kirel a Limbo a dirrek el mekdubech a kuk bebil er a mondai.

Ngsiukang me a lechub e Ngbades? A klaumerang el kirel a Limbo a mleuuchel er a klaititekangel er a klechelid el kirel a burkatorio er aike el rak er a 1100 el mo er a 1200. A Ikelesia er a Katolik a ullisechakl el kmo a klengar a di melemolem er a uriul er a kodall, me ngmle kirel el mesaod aike el mo duubech el mo er a rengalek el mla mad, el tir a diak el sebechir el mo er a eanged e le tir el dirkak lemetecholb, engdi te diak el rredemelel a mo er a beluu er a ngau. Tiakid a rolel e ngmlukdubech tia el osisechakl el kirel a Limbo.

Engdi a Biblia a diak el lolisechakl el kmo a klengar a melemolem el ngar er a uriul er a kodall. Ngbai meketeklii el kmo a klengar er a chad el ngar er a klengit a diak lolemolem el dingar el mo cherechar e ngbai sebechel el “nguemed” e “mo mad.” (Rellir 3:​23; Esekiel 18:⁠4) Me a leuaisei, a basio el uai a Limbo a diak el sebechel el ngar er ngii e le ngdiak a kmung ngerang el melemolem el ngar er a uriul er a kodall. Me a lmuut el tang, a Biblia a mesaod er a chad el mla mad el kmo ngdiak lodengei a ngerang, e ngdi nguai a lebechiuaiu.​—Olisechakl 9:​5, 10; Johanes 11:​11-​14.

A Biblia a meketeklii el kmo a rengelekir a Rekristiano el chedam me a rechedil a chedaol er a medal a Dios. (1 Korinth 7:​14) A chouaisei el tekoi a mo diak a ultutelel a lsekum a retolechoi a kirir el mo metecholb me bo el sebechir el mo suobel.

A osisechakl el kirel a Limbo a mera el uleltuub er a Dios, e le ngolecholt er ngii el ua lemekngit el merreder el omekcharm er a rediak a telemellir el chad, er a bai lochotii sel mera el blekerdelel el melemalt e bltikerreng el Chedam. (Duteronomi 32:4; Matteus 5:​45; 1 Johanes 4:⁠8) Me sei a uchul me tia el osisechakl el dimlak el lemengai a uchetemel er a Biblia a diak el bleketakl er a rebliochel a rengrir el Kristiano!

[Siasing el ngar er a 9 el llel]

A dekiei el oltirakl er a tekingel a Dios a mo uchul a ungil delongeled el obengkel a Dios me a rechad