Skip to content

Skip to table of contents

Klengit—Ngmlekerang e Mengodech a Belkul Tia el Tekoi?

Klengit—Ngmlekerang e Mengodech a Belkul Tia el Tekoi?

Klengit​—Ngmlekerang e Mengodech a Belkul Tia el Tekoi?

“SEL uldasu el kirel a klengit el lerirellii a Adam me a Eba a chetirir a rebetok el chad e le ngua lolekoi el kmo tir me te dirrek el chelsechusem er tia el klengit. Me ngdiak el ua blekerdelel a chad el Adolf Hitler me a Josef Stalin el mera el mirruul a oberaod el klengit. E le ruumesingd el chad a omdasu el kmo te milechell el uldiukes er a klengit el dimlak el tir a uchul.”​​—The Wall Street Journal.

El ua losaod a tekoi el llechukl er bab, te omes er a belkul a tekoi el klengit el kmo ngmeringel a dosaod er ngii. E ngera uchul? Ngera el tekoi a mla mengodech? Ngera el tekoi me a lechub e nguldasu el kirel a tekoi el klengit a kmal chetirir a rechad er a chelecha el taem?

Ngar er ngii a eru el belkul a tekoi el klengit, el uldiukes el klengit me a klengit el doruul. Sel kot el klengit a tekoi el di demechell el uldiukes er ngii, e a ongerung, a klengit el kid a mo remuul. Ka me bo dosaod aika el eru el tekoi.

Kid, Kede Mera el Chelsechusem er Tia el Klengit?

A Biblia a meketeklii el kmo, kede mludiukes er a klengit el mla er a kot el demad me a delad el Adam me a Eba. Me tiang a belkul a kmo kede rokui el mechell el uldiukes er a klengit. A Biblia a kmo: “A rokuil chelebirukel a klengit.”​—1 Johanes 5:⁠17.

A rebetok el chad el mo er a ikelesia a omdasu el kmo kede rokui el mechell el diak demecherrungel, me te oumerang el kmo ngdiak el kngterir e diak a ultutelel el lomdasu er ngii me a lechub e te mesaod er ngii. A Edward Oakes el olisechakl a tekoi er a klechelid a melekoi el kmo: Tia el tekoi a “omekrur e le a ikelesia er tir a ua lolisechakl el kmo ngngar er ngii a klengit me a lechub e a rechad a medengei aika el osisechakl el kirel a klengit, engdi te di meruul aike el sorir.”

A tekoi el rulleterir a rechad el mo meringel er tir el kongei er a mera el belkul a klengit, a oeak aike el tekoi el olisechakl a klechelid er tir. El uai tiang, ngar sel klou el ongdibel er a Council of Trent (1545-​1563), e a remengeteklel a klechelid a omtok er a ngii di el chad el diak el kengei er sel klaumerang el kmo, a dirk milechell el ngalek a kirel el mo metecholb me lemengubet a kngtil. Te melekoi el kmo a lsekum a ngalek a dimlak el metecholb e mad, e sel kngtil a mo uchul me ngdiak el sebechel el mo er a eanged. A mengeteklel a klechelid el Calvin a ngklel a olisechakl el kmo ‘a tolechoi a di ngar er a delel a delal e urrebet er a klengit.’ El ua lebelkul a kmo a ngalek a di mechell e ngar er a klengit.

A ruumesingd el chad a omdasu el kmo a dirk milechell el ngalek a klikiid me ngkmal mekngit sel uldasu el kmo a ngalek a kirel el chuarm e le ngii el uldiukes er a klengit. Ngkmal beot el desa sel uchul me a rechad a mla mo cheroid er a klechelid er tir e le ngsel osisechakl el kirel a klengit a uchul. A rebebil er a remengeteklel a klechelid a meringel er tir el mesaod er sel uchul me a dirkak el el metecholb el ngalek e mad a kirel el mo er a beluu er a ngau. E le ngmo diak el sebechir el smodii sel uchul me ngika el ngalek a kirel el mo er tia el basio. Me alta e tia el osisechakl el Limbo a dimlak el meluches er a babilengir a rechad er a Katolik, engdi chelsel aika el merekong el betok el dart el rak, e te ullisechakl el kmo a ngalek el dimlak el metecholb e mad, a mo medechel er a chelsel a Limbo. *

A ta er a tekoi el mlo choitechetur sel osisechakl el kirel a klengit, a oeak a osisecheklir tirke el mesuub el kirel a uldasu me a rehakase me tirke el mesuub a tekoi er a klechelid er a chelsel aika el betok el dart el rak er a mla me mong. Te ulemuchel el mesaod el kmo a Biblia a di babier el lulluches er ngii a redi chad. Me a osisecheklel a Darwin el kmo, a rechad a mla er a mongkii el mei a rirelleterir a rebetok el mo omdasu el kmo sel cheldecheduch el kirel a Adam me a Eba, a di delbochel el tekoi. Ngoeak tia el omeruul e ngmla rulleterir a rebetok el mo omdasu el kmo a Biblia a di mesaod a uldesuir me a siukang er tirke el milluches er ngii el dimlak el meketmokl el okiu a klisichel a Dios.

Me a leuaisei, e ngera belkul e kede mesaod er a tekoi el klengit? A lsekum a rechedal a klechelid a mo oumerang el kmo a Adam me a Eba a dimlak el mera el chad, e ngbelkul a kmo ngdimlak a klengit el mileketmokl er a kot el uchul. Me alta e a rechad a kongei el kmo ngdiak demecherrungel, engdi sel uldasu el kirel a klengit el dilubech er a kot el uchul, a mla mo ua omesaod el kirel a diak el cherrungel el klengar.

Me a chelechang e kede mla smodii sel klengit el demludiukes er ngii. Me kede mo mesaod er a klengit el durengud el meruul er ngii. Me aika el eru el tekoi a di dul mekngit er a osengel a Dios.

Tiang Ngmera el Klengit?

Sel loker a uldesuir a rechad el kirel a klengit el durengud el meruul, e a rebetok a mo omdasu el kirel aike el Teruich el Llach er a Dios, el mellach el kirel a koadelchad me a laokrreng me a deleboes el omeruul me a omerechorech me a lmuut el bebil. A osisecheklel a betok el klechelid a melekoi el kmo, a ngii di el chad el meruul aika el klengit e mad, a mo mukringel er a chelsel a beluu er a ngau. *

A rechad er a katolik a oumerang el kmo ngsebechel a chad el mengubet a kngtil a lsekum e ngocholt a kngtil el mo er a badre el tir a melekoi el kmo ngngar ngii a klisichir el melubet a klengit. Me nguaisei, a rebetok el chad er a Katolik a dikea el oumerang a tekoi er a kombesar, me a chitel a klengit, me a beltel a rengrir, el tekoi el tir a uluumerang er a uchei. Ngoeak a omesuub e te mla metik er ngii el kmo ngbetok er a 60 el basent er a rechad er a Italy el tir a Katolik a dikea bo le kombesar.

Ngkmal bleketakl el kmo aike el osisecheklel a betok el ikelesia el kirel a klengit me a telemellel a klengit a dirkak a ngera el leketmeklii el mo ngosuterir a rechad el mo diak el loruul a klengit. A rebetok el omais el mo er a ikelesia a dikea el loumerang el kmo aika el tekoi a mekngit. A rebebil a melekoi el kmo, a lsekum a reterung el diak el bechiil el chad a mo dmak el meruul a tekoi er a durs, e ngdiak a kngtil.

A ta er a tekoi el sebechel el mo uchul e te melemolem el meruul er tia el klengit, a tir el diak el oltirakl er aike el osisechakl el bla lerenges el kirel a klengit. Me nguaisei, a rebetok a meringel er tir el mo oumerang el kmo a betik a rengul el Dios a kongei el mo omekcharm er a remekngit el chad er a beluu er a ngau. Me ngoeak a rraurreng er a rechad e te mla oridii a mera el belkul a tekoi el “klengit.” Engdi ngngar er ngii a lmuut el bebil er a tekoi el menga el mla choitechetur a belkul a tekoi el klengit.

A Otngeklel a Siukang

A tekoi el dilubech er aika el merekong el betok el dart el rak a mla ngmodech a blekeradel er a beluu me a uldesuir a rechad. A eru el meklou el mekemad er a beluulechad me a mekekerei me a okodellir a rebetok el chad er a beluu, a mla mekdubech a betok el ker el kirel a siukang. ‘Ngmelemalt el tekoi a lsekum me kede kiei er tia el merechereched a tekoi er ngii el beluulechad e doltirakl a siukang er a betok el dart el rak er a mla me mong?’ A rebetok el chad el omdasu el kmo a chad a meruul a tekoi el ngar ngii a ungil el uchul, me tirke el chad el mesuub a tekoi er a kldung, a melekoi el kmo ngkired el oltkngakl a siukang er a irechar. Te oumerang el kmo a klechad a kirir el chemoit aike el klaumerang er a irechar, e bai mo er a skuul me bo el sebechir el meleketek a klemedengei er tir.

Chouaitia el uldasu a mla rulleterir a rechad el mo cheroid er a Dios. Me te kmal mla mo mekesai a rechad el mo er a ikelesia er aike el betok el beluu er a Europe. A ildisir a rechad el dikea loumerang er a Dios a di meleketek me a rebetok a kmal mla mo chetirir aike el osisechakl er a ikelesia er tir. A lsekum me a rechad a oumerang el kmo kede mla er a mongkii el mei e dirrek el diak a Dios, e ngera uchul me kede melatk el kirel a tekoi er a kldung?

Ngar er a chelsel tia el beluulechad er a chelecha el taem, e ngmla mo diak a tekoi er a kldung el uchul me ngkmal mla meleketek a tekoi er a deleboes. A rengalek er a skuul el omtok a tekoi er a beluu, me a rumtok a uleketmokl el siukang er a beluu, me a dirrek el betok el bedengel a ukeruul el merrob a kldiull, a mla mo uchul e a rechad a oltngakl a siukang er a irechar. Tiaikid a uchul me a osisecheklel a Biblia a mla motngakl. A beches el telecheroll a mla soiseb er a beches el blekeradel er a kldung me a dirrek el beches el uldasu el kirel a tekoi el klengit. A ta el chad el meluches a babier a melekoi el kmo, “a rolel a omelilt el melemalt me a lechub e ngcheleuid el tekoi a ultuil er a tekoi er a ultoir,” el uchul me a mesisiich el tekoi er a deleboes a kmal klou er chelecha el taem.

Aike el Osisechakl el Di Sorir a Rechad el Orrenges

A Newsweek magazine er a beluu er a Merikel a melekoi el kmo: “A rebetok el mengeteklel a klechelid a melasem el mengesuseu er a rechad el mei er a ikelesia er tir el oeak sel lolisechakl aike el tekoi el di sorir a rechad el orrenges.” Te meruul el uaisei, e le te bekikl a bo lechetirir a rechad el orrenges er tir e letobed er a ikelesia er tir. A rechad a chetirir el orrenges a uleklatk el kmo ngkirir el mo ngariou a rengrir, e ulserechakl a rengrir, e meruul a ungil me a lechub e te mengikiid a ukltkir e mo obult er a kngterir. El ua lolekoi a Chicago Sun-Times el kmo: “A rebetok el mengeteklel a klechelid a omdasu el kmo te olisechakl a klemerang el tekoi engdi a aika el osisecheklir a di oltirakl aike sorir a rechad el orrenges.”

Tiang a mo uchul e ngmekedbechii er a uldesuir el kmo aike el sorir el tekoi a di ungilbesul er a Dios. Me tiang a uldasu el diak el ultuil er aike el tekoi el soal a Dios a doruul e ngbai ultuil er aike el tekoi el di sorir a rechad. Me ngmo uchul e te olisechakl a tekoi el diak lultuil er a llechul a Dios. A The Wall Street Journal a melekoi el kmo: “Ngmla mo er ker a tekoi er a kldung? A di ta el rolel a ‘kldung’ a belkul a kmo ngkired el meruul a ungil el tekoi el mo er a rechad.”

Me tia el uldasu a smisichii sel tekoi el kmo a ngii di el klechelid el olisechakl aike el soad el tekoi a di ungilbesul. A The Wall Street Journal a melekoi el kmo: “A rokui el klechelid a di ungil a lsekum e ngbeot el motirakl a llechul, e diak el oukerrekeriil e lomeklemalt er a rechad, e dirrek el kongei a bek el omerellir a rechad.”

Aika el tekoi a omeklatk er a remenguiu a Biblia er a ulochel a apostol el Paulus er a irechar el kmo: “E ngmorngii a taem el mo diak el sebechir ar chad el kilou a rengrir ra diak a rekdel losisechakl, me te ngara ikel di sorir el mengidb rar sensei el leko longedecheduch a ikel ungil er chorenges er tir, me tolechib a dingerir era klemerang.”​—2 Timoteus 4:​3, 4.

A lsekum a remengeteklel a klechelid a mengeuid er a belkul a tekoi el klengit, e di olisechakl aike el tekoi el sorir a rechad el orrenges, e mengemikr er a Tekingel a Dios el Biblia, e te di meruul a tekoi el mo uchul a klou el telemellir a rechad. Chouaika el osisechakl a di klsuul e kmal kdekudel. Ngmengeuid er a ta er aike el uchetemel a osisecheklir a Rekristiano. A klengit me a klausubes el kirel a klengit a bebil er aike el tekoi el lullisechakl a Jesus me a rechapostol er ngii. Moutekangel el mo menguiu aike el ongingil el suobel me lebeketeklii tia el tekoi er a rengum.

[Footnote]

^ Tia el osisecheklel a Limbo a dimlak el mengai a uchetemel er a Biblia el uchul me a rebetok el chad a rrau a rengrir er ngii, e dirrek el uchul me te mla suldii er a chelsel a katekismo er a rechad er a Katolik. Momes er a baks el kmo: “A Osisecheklel a Ikelesia el Kmal Mla Mengodech” er a 10 el llel.

^ Sel klaumerang el kirel a beluu er a ngau a diak a uchetemel el debetik er ngii er a chelsel a Biblia. A lsoam a lmuut el omesodel e momes er a 9 el bliongel er a Ng Sebechem el Kie er a Paradis er tia el Chutem el mo Cherechar el babier el mesaod el kirel a “Beluu er a Ngau” el mirruul er a Resioning er a Jehovah.

[Blurb el ngar er a 7 el llel]

Aike el klechelid el olisechakl a tekoi el di sorir a rechad el orrenges a mo uchul a klou el telemellir a rechad

[Baks el ngar er a 6 el llel]

Klengit? “Ngmla Mo Diak a Dolatk er Ngii”

▪ “A ta er a kot el klou el omelsemai er a ikelesia er chelecha el taem a tiaikid el tekoi. Ngdikea domes er kid el kmo kede ‘ngar er a klengit’ e ousbech a klausubes. A klengit a locha mle mondai er a uchei, engdi chelechang e ngkora dikeang. Me alta ikelesia a ngar er ngii a semecheklel el kirel a mondai er a klengit, engdi ngngar er a osengir a ruumesingd el chad er a Merikel e a klengit a diak el sal kmal oberaod el mondai.”​—John A. Studebaker, Jr., chad el meluches el kirel a klechelid.

▪ “A rechad a kmo: ‘Ak ubang a ngarbab el uldasu el kirel a tekoi er a kldung el bedul ngak me a rebebil, engdi ak medengei el kmo kid a di chad me ak di meruul aike el sebechek.’ Kede blechoel el siikii a dauch el de ngar er ngii e ngungil er kid, el blechoel el dingar er a blngel el ka bolomekbitang el domdasu e a dengar er ngii e ngungil er kid. Me kede kerekikl el melaml. E diak dongisois el stob a mlid er a bkul a rael. Engdi ngimings a medad er a ikel meklou el klengit el mekedmokl.”​—Albert Mohler, president er a Southern Baptist Theological Seminary.

▪ “A rechad er chelechang a kongei aike el ble demerur er ngii el tekoi [el di ua aike lolekoi el kmo ngeuid el oberaod el klengit]: a rechedam me a rechedil a melisiich a kldidairreng e le leko ngngosuterir a rengelekir el mo ungil a rengrir er a di tir; a delebechel el chad er a France el meruul a kall, el di mle tir el olengasech er tir, a ulengit er a Vatican me lekengei el kmo a imis el blengur a diak el klengit. A chelechei a rulleterir a rechad el mo semeriar er a klengar er tirke el merael a chisir. A rechad er a siobai a ousbech er a ngibes el meruul er a rechad el mo omechar a klalo; e a ngasechereng a melemalt sel lsekum ngmetemall a rengul a chad. Ngoumesingd el taem e ngsoak el di omeksaik.”​—Nancy Gibbs, el ngar er a Time magazine.

[Siasing el ngar er a 5 el llel]

A rebetok el chad er a chelechang a omdasu el kmo sel cheldecheduch el kirel a Adam me a Eba a di delbochel el tekoi