Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ke Teloi er a Omelisiich er a Miting er a Rekristiano?

Kau Ke Teloi er a Omelisiich er a Miting er a Rekristiano?

Kau Ke Teloi er a Omelisiich er a Miting er a Rekristiano?

“Ngkiriu sel bo mdak el kldibel, . . . el kirel me ngii el rokui lteketek a klungiaol.”​—1 KORINTH 14:⁠26.

1. Ngerang a klou a ultutelel el tekoi el medung er a 1 Korinth er a 14 el bliongel el kirel a miting er a Rekristiano?

 ‘NGKMAL mle ungil a miting!’ Ke mla ta el bo momdasu el kmo ngmle ungil a miting el mla er ngii er a Kingdom Hall? Ngkmal uaisei! A miting er a ongdibel a mera el uchul a omelisiich, engdi tiang a diak el beches el tekoi. El di ua taem er a Rekristiano er a irechar, el moktek er aika el miting er kid a melisiich er a deleuill er kid me a Jehovah. Ka molatk er sel rolel er a Paulus er a lomeketakl er tia el tekoi el kirel a miting er a Rekristiano el ngar er a kot el babilengel el mo er a rechad er a Korinth. Ngar sel 14 el bliongel e ngulemelekl el melekoi el kmo a bek el miting a kirel el mo uchul a omelisiich. Ngkmal kirel el mo uchul “me le meteketek a klungiolel” a ongdibel.​—Monguiu er a 1 Korinth 14:​3, 12, 26. *

2. (a) Sel dekasisiich er a miting e ngsebechel el mo uchul a ngera el tekoi? (b) E ngera el ker a kired el mo mesaod?

2 Kede medengei el kmo a omeleketek me a osisechakl a mo er ngii el okiu a oureor el klisichel Dios. Me nguaisei, kede omuchel a miting er a ongdibel el oeak a nglunguuch el mo er a Demad el ngar er a eanged el Jehovah el olengit me lomekngeltengat er a miting er kid el okiu a oureor el klisichel. Engdi kede medengei el kmo a rokui el chedal a ongdibel a dirrek el sebechir el teloi er aike el meketmokl el miting me bo el sebeched el kasisiich el rokui. Me ngngera el tekoi a kired el meruul me bo el sebeched el kutmokl a miting er kid er a bek el sandei el ngii a sebechel el mo uchul kede kasisiich el kirel a tekingel a Dios?

3. Ngua ngera klungel a ultutelel aike el miting er kid?

3 Tiang a belkul a kmo, ngkired el mo ungil kutmeklid me ngmo sebeched el dul kasisiich kid me tirke el oungerachel a miting er a ongdibel. Kede dirrek el mo mesaod er sel rolel e ngsebechir a rokui el chad el rullii a miting el mo uchul a klungioled el rokui. Tiang a kmal klou a ultutelel el tekoi e le aika el miting er kid a kmal mekreos el tekoi. Nguaisei, sel debo er a miting e donger e ngklou el olechotel a omengull er kid el mo er a Jehovah.​—Psalm 26:12; 111:1; Isaia 66:​22, 23.

A Miting el Meketmokl el Kirel a Omesubel a Biblia

4, 5. Ngerang a moktek er a Omesubel a Ongkerongel?

4 Kid el rokui a soad el mo ngmai a klungioled er a Omesubel a Ongkerongel er a bek el sandei. Me a bo el sebeched el mo ungil el medengelii a moktek er a miting e ngkired el mo medengelii a uchul me ngngar ngii a Omesubel a Ongkerongel el uldimukl er aike el mlengodech el suobel el ngar er a Ongkerongel.

5 Kede ousbech er tia el Omesubel a Ongkerongel el olengeseu er kid me kede mo ungil el mesuub er a Biblia. Nguaisei, a omesubel a Ongkerongel er a bek el sandei a mo uchul e a Tekingel a Dios a ‘moiuid’ el di ua sel taem er a Nehemia el rechad a silodii a Biblia me ng “mlo sebechir a re chad el omtab” er ngii.​—Nehemia 8:8; Isaia 54:⁠13.

6. (a) Ngera el omelodech a mlo er ngii el kirel a Omesubel a Ongkerongel? (b) Ngera kired el blechoel el melatk er ngii sel le “mechuiu” a bades?

6 A Biblia a kot el klou a ultutelel el babier el kired el mesuub er ngii a uchul me ngmlo kired el ngodechii a rolel a Omesubel a Ongkerongel. Me a bebil el bades el ngar er a chelsel a suobel a kirel el “mechuiu.” Kid el rokui a muchelechel el mo menguiu aike el bades er sel temel a miting el ousbech a Biblia er kid. (Rellir 17:​11) Ngera uchul? Ngklou a lerellii er kid sel deues a uleklatk er a Dios el ngar er a Biblia er kid. (Hebru 4:​12) Me nguaisei, a uchei er a lemechuiu aike el bades, e ngike el oungerachel er a miting a kirel el mesterir a techellir a rokui el mo omiis a Biblia er tir me bo el sebechir el dmak el menguiu a bades.

Techall el Mo Ochotii a Klaumerang

7. Ngera el techall a ngar ngii el kired er a temel a Omesubel a Ongkerongel?

7 Ngdirrek el ta er a omeldechel a Ongkerongel er aika el mereko el sesei el rak, a mlo mengedeb aike el suobel er a chelsel. Me sel taem er a Omesubel a Ongkerongel e ngmo kedeb a temel a omenguiu e bai mo klou a techellir a rechad el onger. Me chelechang e ngmla mo klou a techelled el ochotii a klaumerang er kid el oeak sel donger aike el ker, e dousbech a bades el onger, e dirrek el dosaod a tekoi el dilubech el olechotel a llomeserreng a doltirakl a omellach er a Biblia, me a lmuut el bebil er a rolel. Ngdirrek el sebechel el mo er ngii a techelled el mesaod aike el siasing.​—Monguiu er a Psalm 22:22; 35:18; 40:⁠9.

8, 9. Ngerang a ngerechelel ngike el oungerachel er a Omesubel a Ongkerongel?

8 Me nguaisei, a klou el techall el kirel a betok el kakerous el nger a sebechel el meketmokl a lsekum a rechad a onger el mekedeb a nger er tir, e dirrek el ngike el oungerachel me ngkirel el kerekikl me ngdiak longoit er a klou el taem el mesaod er a temel a Omesubel a Ongkerongel. Me a leuaisei, e ngngera el tekoi a sebechel el ngosuir ngike el oungerachel el mo oba tabesul el uldasu el kirel a nger er ngii me tirke el ngar er a chelsel a ongdibel el mo uchul a klungiolir a rokui el chad?

9 Ka me bo domes er tia el okesiu. A Omesubel a Ongkerongel el ungil el kltmokl a di ua lei el rruul er a betok el kakerous el bung me a llel a kerrekar el kmal klebokel er a osenged. Me a lei el kmal klebokel er a osenged a di ua Omesubel a Ongkerongel el mo ungil el meketmokl el oeak a betok el kakerous el nger. Me ngdi osisiu a kakerous el nger el motobed er a temel a miting a kmal klebokel el ua lei el meketmokl el ousbech a kakerous el bung el kakerous a klemengetel me a chiro er ngii. Me ngngerang a ngerechelel ngike el oungerachel er a omesubel a Ongkerongel? A mekedeb el nger er ngii a di ua llel a kerrekar el lolab el mengesuch er a lei el meruul er ngii el kmal mo klebokel. Aika el llel a kerrekar a diak bo lolekedek er tia el lei e ngbai mo melisiich e oldak aika el bung el mo chimo el lei. Me ngdi osisiu, ngike el oungerachel a kirel el medengei el kmo ngngerechelel el melisiich aike el nger er a rechad el ngar er a ongdibel. Me a lsekum a nger er a rebetok el chad a mo dmak ngii me aike el derta el nger er ngike el oungerachel, e ngsebechel el meteketek a ungil el tekoi el mo uchul a klungiolir a rokui el chad.

“Blechoel Loldars a Tenget el Mora Dios”

10. Ngmle uangerang a osengir a Rekristiano er a irechar el kirel a miting er a ongdibel?

10 A omesodel a Paulus el kirel a miting er a Rekristiano el medung er a 1 Korinth 14:​26-33 a meskid a ulekrael el kirel a rolel a lemeketmokl a ongdibel er a kot el dart el rak. A ta el chad el mesuub er a Biblia a mesaod el kmo: “Ngoeak a omerellir tirke el mlo er a Ikelesia er a irechar e ngsebeched el mesang el kmo te mle semeriar er a techall el lulebang, e dirrek el mlo sebechir el ngar ngii a lerellii el kirel a ongdibel er tir. A chad a dimlak di lebo er a miting el mo orrenges, e ngdirrek el mlong el mo melisiich.” Me ngklemerang el tekoi, a Rekristiano er a irechar a ulemes aike el miting er a ongdibel el ua le techall el mo olecholt a klaumerang er tir.​—Rom 10:⁠10.

11. (a) Ngera el tekoi a meleketek a klungiaol er a ongdibel, e ngera uchul? (b) Ngera kired el meruul el mo ngosukid el mo ungil el onger er a temel a miting? (Momes er a footnote.)

11 Sel dolecholt er a klaumerang er kid er a temel a miting e ngkmal klou a lerellii el ‘meleketek a klungiaol’ er a ongdibel. Alta e ngmla mo betok el rak el domais el ngar er a miting engdi kede dirk semeriar el orrenges a nger er a rudam me a rudos er kid. Ngkmal mo ungil a rengud sel dorrenges a nger er a remeklou el kldemed er a klaumerang; me a melisiich el nger er a remechuodel er a ongdibel; e dirrek el kmal mo ungil a rengud sel dorrenges er a kekerei el ngalek el onger el olechotel a bltkil a rengul el mo er a Jehovah. Me ngbleketakl el kmo kid el rokui a onger er a temel a miting el mo uchul a omelisiich. *

12. (a) Ngera sebeched el suubii er a kerebil a Moses me a Jeremia? (b) Ngmekerang a nglunguuch e ngosukid el mo ungil el onger?

12 Tirke el sekemerur a kmal meringel er tir el mo onger. A lsekum kau a uaisei, e bo modengei el kmo ngdiak di le kau el tang a uaisei. A reblak a rengrir el mesiungel a Dios er a irechar el Moses me a Jeremia a dirrek el mle meringel er tir el mengedecheduch er a seked. (Exodus 4:10; Jeremia 1:⁠6) Me nguaisei, a Jehovah a ullengeseu er tirke mesiungel el mo sebechir el oldanges er ngii er a seked, me ngulterekokl el dirrek el ngosukid el mo diak de merur el oldanges er ngii. (Monguiu er a Hebru 13:15.) Kede mekerang e nguu a ngelsuil a Jehovah el mo diak de medakt el onger er a temel a miting? A kot e ngkired el mo ungil el kutmeklid el kirel a miting. E a uchei er a debo er a Kingdom Hall e ngungil a doluluuch el mo er a Jehovah lolengit er ngii me le sisichid el mo sebeched el onger. (Filipi 4:⁠6) Kid a olengit a tekoi el “oltirakl a uldesuel” a Jehovah, me ngkirel el mo ulterekokl a rengud el kmo ngmo onger a nglunguched.​—1 Johanes 5:14; Osisechakl 15:⁠29.

A Miting el Meleketek e Melisiich e Mengelaod

13. (a) Ngmo uchul a ngerang el kirir a rokui el chad aike el miting er a ongdibel? (b) Ngera el klou a ultutelel el ker a ileakl el kirir a remechuodel?

13 A Paulus a dilu el kmo a klou a ultutelel el moktek er a miting er a ongdibel a mo ‘meleketek e melisiich e mengelaod’ er a rokui el chad. * (1 Korinth 14:⁠3) A Rekristiano el mechuodel te mekerang e remuul a cheldechedecherir el mo uchul a omelisiich me a omengelaod el kirir a rudam me a rudos er tir? Ngsebeched el mo medengelii a nger er tiang el okiu a blekerdelel a miting el lulengetmokl er ngii a Jesus er a uriul er a lebekiis er a kodall.

14. (a) Ngera el tekoi a dilubech er a uchei er a loterekeklii a miting a Jesus? (b) Ngera uchul me ngkmal mlo ungil a rengrir a rechapostol e le ‘Jesus el mocha kmeed er tir e mengedecheduch er tir’?

14 A kot e dolatk a tekoi el mileketmokl er a uchei er tia el miting. Telkib er a uchei er a kodellel a Jesus, e a rechapostol “a chilitii el rokui e chemiis” e dirrek el ua lolekoi a ulaoch el kmo, te ‘milterakl el mora rekeblirir.’ (Markus 14:50; Johanes 16:​32) E a uriul er a lebekiis er a kodall a Jesus, e ngmilengemedaol er tirka el kmal merrengang el apostol er ngii el mo er a ileakl el miting. * Misei e tirka el “truich ma tal Obengkel a Jesus a mlora Galilea el mo ngmasech er sel rois el lullekoi er tir a Jesus el kmo ko mor ngii.” Me sera lebong e a “Jesus a mocha kmeed er tir e mengedecheduch er tir.” (Matteus 28:​10, 16, 18) Ngulterekokl el kmal mlo ungil a rengrir a rechapostol er a lomuchel el mengedecheduch er tir a Jesus! Me ngera el tekoi a lulsaod a Jesus?

15. (a) Ngera el tekoi a lulsoad a Jesus, e kuk ngerang a dimlak losaod? (b) Sel miting ngmlo uchul a ngerang el kirir a rechapostol?

15 A Jesus a ulemuchel el melekoi el kmo: “A rokuil klisichel chomerreder ra eanged ma chutem a le bilskak.” E sola e milsterir a ngerechelir er a ledu el kmo: “Morael el mora rokuil renged el rulleterir ar chad el mo Obengkek.” E a uriul e ngdilu el kmo: “Ak diblechoel lobengkemiu el mo lmuut era ullebongel ra belulechad.” (Matteus 28:​18-20) Ngdi ke medengei el kmo ngera el tekoi a dimlak loruul er ngii a Jesus? Ngdimlak loungeroel er a rechapostol er ngii; me a lechub e luluusbech er a miting el oukerrekeriil er tir me a lechub e lomekrur er tir el kirel aike el chelitecheterir. Ngbai millisiich a rengrir er sel bltikerreng er ngii me a Demal er a loterekokl er tir a oberaod el ngerachel. Ngerang rirellii a omerellel a Jesus el mo er a rechapostol er ngii? A omerellel a kmal mlo meleketek e millisiich e milengelaod er tir el mlo uchul me a uriul er a miting e ngdimlak “le meterob lomerk” er a ungil chais.​—Rellir 5:⁠42.

16. Te mekerang a Rekristiano el mechuodel a loukerebai er a Jesus sel longetmokl a miting el mo uchul a omelisiich?

16 Ngoeak a kerebil a Jesus e a remechuodel er a chelecha el taem a omes a miting el ua le techall, el mo melisiich er a rekldemir er a klaumerang er sel diak el mekimd el bltkil a rengul a Jehovah el mo er a rechedal. (Rom 8:​38, 39) Me a remechuodel a omes a ungil el blekerdelir a rudam e chemat er tir el diak lomes aike el chelitecheterir. Ngdiak loukerrekeriil a omerellir a rudam er tir. Te bai omes er tirka el kldemir er a klaumerang el ua rechad el betik a rengrir er a Jehovah e sorir el meruul a llemalt. (1 Thesalonika 4:​1, 9-12) Me nguaisei, alta e a remechuodel a lebebil er a taem e ngmo kirir el mellach er a ongdibel, engdi a lsekum a derta el chad a ousbech a omellach, e ngbai ungil a bo longedecheduch er ngii el di ngii el tang. (Galatia 6:1; 2 Timoteus 2:​24-26) Me sel loltobed a cheldecheduch el mo er a ongdibel, e ngkirir a remechuodel el diak el lobes el chemat er a rechad er a bek el techall. (Isaia 32:⁠2) Ngkirel a cheldechedecherir el mo uchul a ongelaod me a omelisiich el mo rokui el chad.​​—Matteus 11:28; Rellir 15:⁠32.

Aike el Miting a Uchul a Ongelaod

17. (a) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el deruul a bek el miting er kid el mo uchul a ongelaod? (b) Kau, ngngera sebechem el rullii el kirel a miting el mo uchul a omelisiich? (Momes er a baks el “Teruich el Rolel e Ngsebechel a Miting el Mo Uchul a Omelisiich el Kirem Kau me a Rebebil.”)

17 Me chelecha el lorael tia el beluulechad er a Satan el lmuut el mo mekngit, e ngkmal kirel aike el miting er a Rekristiano el mo uchul a ongelaod. (1 Thesalonika 5:​11) A odos me a bechil el mle chelebangel er a meringel el tekoi a melekoi el kmo: “Sel ki bo er a Kingdom Hall, engdi ua ki momelechesiu er kemam el ngar er a cheungel a ulekerreuil a Jehovah. Sel kim teloi er a rudam me a rudos er kemam e ngdi ua kim ngai a berraod er kemam el msang a Jehovah, e aki dirrek el mo mechelaod a rengmam.” (Psalm 55:​22) Ngsebechir a rokui el chad el mo er aika el miting e ngmai a omelisiich me a ongelaod. Tiang a sebechel meketmokl a lsekum kid el rokui a mo blak a rengud el meruul aika el miting er kid el mo uchul a ongelaod.

[Footnote]

^ Ngmeldung er a uchei el kmo a bebil er a tekoi el mileketmokl er a miting er a Rekristiano er a kot el dart el rak a mo diak. El ua tiang, ngdikea el sebeched el melekoi a “ngodech lomelekoi” me a lechub e kede “omlaoch.” (1 Korinth 13:8; 14:⁠5) Me a tekingel a Paulus a ochotii a rolel a longetmokl a miting er a Rekristiano er a chelecha el taem.

^ A lsoam el lmuut el mo ungil el onger e momes er a Omesiunged el Kirel a Renged, er a March 2008 er a 4-6 el llel.

^ A Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words a mesaod er a klekakerous er a tekoi el “melisiich” me a “mengelaod” el kmo a tekoi er a Grik el mloiuid el “mengelaod” a omeketakl er a belkul el kmo “ng dmolech el olechotel a bltikerreng el kuk ngaruchei er a [omelisiich].”​—Momekesiu er a Johanes 11:⁠19.

^ Tiang a locha tekoi el lulsaod er ngii a Paulus er a uriul er a ledu el kmo a Jesus a “mlo duum rar eim el dart el mor bab el odam.”​—1 Korinth 15:⁠6.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngua ngerang a klungel a ultutelel aike el miting er a Rekristiano?

• Ngera uchul me a nger el medung er a miting a mo uchul a omelisiich “me le meteketek a klungiolel” a ongdibel?

• Ngera sebeched el suubii er sel miting el lulengetmokl er ngii a Jesus el kirir a rulebengkel?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Baks/​Siasing el ngar er a 25, 26 el llel]

TERUICH EL ROLEL E NGSEBECHEL A MITING EL MO UCHUL A OMELISIICH EL KIREM KAU ME A REBEBIL

Bo mungil kltmokl. Sel mosuub er a uchei er a obo er a miting er a Kingdom Hall, e kulterekokl el semeriar el lorrenges e mo ungil lomtab a suobel.

Bo blechoel el mo er a miting. A techellem el mo er a miting a mo uchul a omelisiich el mo er a rebek el chad.

Bo mereched el mo er a miting. Sel bo mereched el mo dengchokl er a kingellem e ngsebechem el teloi er a chelitakl me a nglunguuch el ngii a tedebechel a omengull er kid el mo er a Jehovah.

Mngai a rokui el babier el mousbech. Mnguu a Biblia er kau me aike el mousbech er a temel a miting me bo el sebechem el mo ungil el medengei aike el cheldecheduch el meketmokl.

Bo lak a mengesang er kau. El ua tiang, lak mousekool er a dengua er kau me a lechub e moruul a ngii di el chelsengum er a temel a miting.

Monger. Sel lebetok a rechad el onger e nguchul a omelisiich e dirrek el meleketek a klaumerang er kid.

Ngmo mekedeb a nger. Tia el omeruul a mesterir a techellir a rebek el chad el mo onger.

Mruul a ngerecheliu. A rengalek er a Skuul el kirel a Berkel a Klumech me a lechub a Omesuub el kirel a Omesiunged el Mo er a Dios, a kmal kirir el mo ungil kltmokl er a uchei, e dirrek el ungil a lekerekikl el remuul a ngerechelir.

Mchat er a rechad. Mchat er tirke el mla er ngii a ngerechelir er a miting me tirke el ulenger.

Bom kasisiich. A de kautkeu er a delongeled e de kasisiich er a uchei me a uriul er a miting a mo uchul a deurreng me a klungiolir a rebek el chad.