Skip to content

Skip to table of contents

“Le Ngtecha Medengelii a Uldesuel a [Jehovah?]”

“Le Ngtecha Medengelii a Uldesuel a [Jehovah?]”

“Le Ngtecha Medengelii a Uldesuel a [Jehovah?]”

“‘Le ngtecha medengelii a uldesuel a [Jehovah] me ngsebechel lolisechakl er ngii?’ Ngdi kid choba chomelebedebekel a Kristus.”​—1 KORINTH 2:16.

1, 2. (a) Ngera el meringel el tekoi a blechoel el lomelechesiu er ngii a rechad? (b) Ngera kired el mo medengelii el kirel a klekakerous er a uldesued me a uldesuel a Jehovah?

 KE MLA ta el bo molechesuar el kmo ngmeringel er kau el mo medengelii a uldesuel a ta er a chad? Alta e ke dirk mlo bechiil me ngdirk meringel er kau el mo medengelii a uldesuel a bechim. Nguaisei, a resechal me a redil a kakerous a blekerdelel a longedecheduch me a lomdasu a tekoi. Ngar er a bebil er a beluu e a resechal a melekoi a tekoi el kuk ngodech er a rolel a lolekoi er ngii a redil! A lmuut el tang, a klekakerous er a siukang me a omelekoi a mo uchul a kakerous el uldasu me a omeruul. Me nguaisei, sel bo dungil el medengelterir a rebebil e ngsebeched el mo ungil el medengei a rolel a lomdasu a tekoi.

2 Ngkired el mo medengei el kmo ngkmal klou a klekakerous er a uldesued me a uldesuel a Jehovah. Ngulekiu a profet el Isaia e a Jehovah a dilu er a rechad er a Israel el kmo: “A uldesuek a diak le ua uldesuiu, ma rolek a ngodech er a roliu.” Me ngulemekesiu er tiang er a lolekoi el kmo: “Ng ua eanged el ngar bab er bebul a chutem, me ng ua isei e a rolek ma uldesuek a kuk ngar bab er a roliu ma uldesuiu.”​—Isaia 55:8, 9.

3. Ngera eru el tekoi el sebechel el ngosukid el mo “kmeed” er a Jehovah?

3 Me tiang belkul a kmo ngdiak dolasem el mo medengelii a uldesuel a Jehovah? Ngkmal diak. Alta e ngdiak el sebeched el mo cherrungel el medengelii a uldesuel a Jehovah, engdi a Biblia a mengelechel er kid el mo “kmeed” er a Jehovah. (Monguiu er a Psalm 25:14; Osisechakl 3:32.) A ta er a rolel e ngsebeched el mo kmeed er a Jehovah a sel le blak a rengud el melebedebek aike el ungil el omerellel el llechukl er a Tekingel el Biblia. (Psalm 28:5) A lmuut el ta er a rolel a sel bo dodengelii a “chomelebedebekel a Kristus,” el ngii a “chokesiul a diak le meues el Dios.” (1 Korinth 2:16; Kolose 1:15) Sel dongoit a taem el mesuub aike el cheldecheduch er a Biblia e dolebedebek, e ngsebeched el mo ungil el medengei a blekerdelel a Jehovah me a rolel a lomdasu a tekoi.

Mongeroid er Kemiu er a Mekngit el Uldasu

4, 5. (a) Ngera el cheleuid el uldasu a kired el kerekikl er ngii? Mosaod. (b) A rechad er a Israel te mlo er a ngera el cheleuid el uldasu?

4 Sel dolebedebek a ungil el omerellel a Jehovah, e ngkired el mo kerekikl me ngdiak doukerrekeriil a omerellel el oba uldesuel a klechad. Tia el omeruul a medung er a tekingel a Jehovah el ngar er a Psalm 50:21 el kmo: “Me kulemdasu el kmo a kua ikau.” El di ua tekingel a chad el milsuub er a Biblia er a 175 el rak er a mla me mong el kmo: “A rechad a oukerrekeriil er a Dios el oltirakl a di uldesuir e dirrek el omdasu el kmo a Dios a kirel el mukerrekeriil el oltirakl a llach el ua rechad.”

5 Ngkired el mo kerekikl me lak bo domes er a Jehovah el di oltirakl a uldesued me aike el soad el tekoi. Ngera uchul me tiang a kmal klou a ultutelel? El uai tiang, sel dosuub a Bades e ngsebeched el mo omdasu a bebil el blekerdelel a Jehovah el ua lak el melemalt el oltirakl er a diak el cherrungel el osenged er a tekoi. Tiaikid el omeruul a dilubech el mo er a rechad er a Israel el mlo uchul a cheleuid el uldesuir el kirel a omerellel a Jehovah el mo er tir. Ka momtab a tekingel a Jehovah el mo er tir el kmo: “Ngdi kemiu a kmo, ‘A loruul er ngii a Rubak a diak le melemalt.’ Morrenges er ngak kemiu el chad er a Israel. Kom omdasu el kmo a blekerdelek a kuruul a tekoi a diak le melemalt? Ng bai blekerdeliu a diak le melemalt.”​—Esekiel 18:25.

6. Ngera el tekoi a lesilubii a Job, e kede mekerang e ngmai a klubeled er ngii?

6 A ta el tekoi el sebechel el ngosukid el mo mengeroid er kid er a mekngit el uldasu a mo kerekikl me ngdiak doukerrekeriil er a Jehovah, e dirrek el diak dobes el kmo ngdiak de mecherrungel me kede mo remuul a cheleuid el tekoi. A Job a mluklatk el kirel tia el tekoi. Ngar sel taem er a le chuarm er a ringel, e ngmlo omdasu el di kirel e le ng chelebuul el lechilarm er ngii a uchul. Ngmlo diak lolatk a meklou a ultutelel el tekoi. Engdi ngoeak a bltkil a rengul a Jehovah e ng silmecheklii a uldesuel a Job. A Jehovah er a loker er a Job a 70 el kakerous el ker e ngdimlak el sebechel el longer er a ta er ngii el ker. Me tiang a mileketeklii er a Job el kmo ngii a mle cheleuid a uldesuel. Me a klengariourreng er a Job a ngilsuir el mo meklemeltii a uldesuel.​—Monguiu er a Job 42:​1-6.

Obang a “Chomelebedebekel a Kristus”

7. Ngera uchul me a dosuub a omerellel a Jesus e ngngosukid el mo medengelii a uldesuel a Jehovah?

7 A Jesus a uluukerebai er a Demal el kirel a rokui el tekoi el lurruul me a lullekoi. (Johanes 14:9) Me sel dosuub a omerellel a Jesus e ngngosukid el mo medengelii a rolel a lomdasu a tekoi a Jehovah. (Rom 15:5; Filipi 2:5) Me bo domes a erung el cheldecheduch el ngar er a Evangkelio.

8, 9. Ngar er a Johanes 6:1-5 e ngera el tekoi a dilubech el uchul me a Jesus a uleker a ker er a Filipus, e ngera uchul me ngmirruul el uaisei?

8 Ka molatk er tia el tekoi el dilubech er a uchei er a Baskua er a rak er a 32 er a taem er kid. A rechapostol er a Jesus e merema remei er a uriul er a lerellii a klou el ureor el olisechakl er a beluu er a Galilea. Ngkmal mle mesaul a bedengir me a Jesus a ngilititerir el mo er a cheroid el basio er a bita er a daob er a Galilea. Me nguaisei, engdi a rebetok el telael el chad a uleltirakl er tir el mong. Me a uriul er a lomekungil er a rebetok a Jesus e lolisechakl er tir a betok el tekoi, e ngdilubech a chetituokel el tekoi. Te mo ngmai a kelir tirka el betok el chad er ker el ngar tia el cheroid el basio? A Jesus a mlo melechesuar tia el tekoi me nguleker er a Filipus el chad er tia el beluu el kmo: “Kede mo omchar a blauang er ker, e omeka er tirikal chad?”​—Johanes 6:1-5.

9 Ngera uchul me a Jesus a uleker er a Filipus er tia el ker? Nguleker e le ngmle suebek a rengul er a tekoi el bo loruul er ngii? Ngkmal dimlak. Ngera mle uldesuel? A apostol el Johanes el dirrek el mla er isei a mesaod el kmo: “[A Jesus a millekoi el] uaisei el mengarm ra Filipus, e ngii a medengei a ikel bo loruul.” (Johanes 6:6) Ngmirruul el uaisei e le ngmle soal el mo medengelii a klungel a klaumerang er a redisaiplo er ngii. Me ngoeak a keril e ngrirelleterir el mo omdasu e dirrek el milsterir a techellir el mo olecholt a klaumerang er tir el bedulngii. Engdi tir a dimlak lochotii a klaumerang er tir el bedulngii e bai ulechotii a ngelsengesel a klemedengei er tir el bedul a Jesus. (Monguiu er a Johanes 6:7-9.) Me a Jesus a mlo rullii a tekoi el tir a kmal dimlak lomdasu el kmo ngsebechel el meketmokl. Nguleak a mengasireng el rolel e ng milekelterir a rebetok el telael el chad el mle songerenger.​—Johanes 6:10-13.

10-12. (a) Ngera uchul me a Jesus a dimlak el mereched el rullii a ongtil a redil er a Grik? Mosaod. (b) Ngera kede mo mesaod er a chelechang?

10 Tia el cheldecheduch a sebechel el ngosukid el mo medengelii a uldesuel a Jesus el kirel a ta er a tekoi el dilubech. A uriul er a lokelii tia el klou el seked, e a Jesus me a rechapostol er ngii a mirrael el bedul a diluches el mo engelakl er a oliochel er a Israel el mo er a beluu er a Tirus me a Sidon. Ngar isei e te miltik er a redil er a Grik el ullengit er a Jesus me lomekungil er a ngelekel el redil. A Jesus a dimlak lorrenges er ngii engdi sera lolemolem el olengit er ngii e ngdula er ngii el kmo: “A kot e bo le moka rengalek, ele ngdiak lungil a le mengai a blauang erar ngalek el obidokl el mora ngelekel a bilis.”​—Markus 7:24-27.

11 Ngera uchul me a Jesus a ultngeklii a ongtil ngika el redil er a kot el uchul? A Jesus ngmillasem er a klaumerang er ngii el ua omerellel el mo er a Filipus, me bo el sebechel el msang a techellel el ochotii a klaumerang er ngii? Alta e ngdiak losaod er a delecherul a ngerel a Jesus engdi tekingel a dimlak el chitechetur a klaumerang er ngika el redil. A belkul a tekingel el “ngelekel a bilis” a mengebekakl er a cheldechedechal. A omerellel a Jesus a mle ua chedam el soal el rullii a ongtil a ngelekel engdi ngdiak el bleketakl el ochotii e le ngsoal melasem er a klaumerang er ngii. Engdi sera lochotii a klaumerang er ngii ngike el redil, e a Jesus a kilengei el rullii ongtil.​—Monguiu er a Markus 7:28-30.

12 Aika el eru el cheldecheduch el ngar er a Evangkelio a meskid a klemedengei el kirel a “chomelebedebekel a Kristus.” Me bo desang el kmo ngmekerang aika el cheldecheduch e ngosukid el mo ungil el medengelii a uldesuel a Jehovah.

A Rolel a Jehovah a Loureor el Obengkel a Moses

13. Ngmekerang e sebechel a mla mukeroul el klemedengei er kid er a uldesuel a Jesus e ngosukid?

13 Sel dokurulii a klemedengei er kid er a uldesuel a Jesus e ngngosukid el mo ungil el medengei a belkul a Bades. El ua tiang, molatk a tekingel a Jehovah el mo er a Moses er a uriul er a lerellii a kolt el ngelekel a kerbou a rechad er a Israel e longull er ngii. Ngdilu el kmo: “Ak medengelterir tirkal chad, ng medecherecher a rengrir. Bechikak me kukngemedeterir el oba klou el cheldechuderreng er ngak, e sola e bo krellau kau ma ruldidellel a rsechem el mo klou el beluu.”​—Exodus 32:9, 10.

14. Ngmilekerang a Moses el kirel a tekingel a Jehovah?

14 A cheldecheduch a melemolem el melekoi el kmo: “E ngdi Moses a milluluuch er a [Jehovah] el Dios er ngii el dilu el kmo, ‘RUBAK, ngera ma cheldechuderreng er kau a mor tirkal chedam, el tir cho mngilbeteterir er a Ekipten el oba klou el mesisiich el klisichem? Ngera ma re chad er a Ekipten a mo melekoi el kmo, “Ng uleltobed er tir er a Ekipten el uleba mekngit el uldasu el mo omekoad er tir el ngar a rois e olekngemed er tir el di mo diak a tal medechel”? Morekedii a cheldechuderreng er kau; e mngedechii a uldesuem, e lak bechere tial kerior me le bor a re chedam. Molatk er a re mesiungem el Abraham ma Isak ma Israel, ma blekerdelem er cho molib er a telbilem el mor tir, el telbiil el ngar a ngklem, e dilu er tir el kmo, ‘Ak mo omdois er a ruldidellel a rsechiu el mo ua ildisel a btuch er a eanged” ’. Misei e a RUBAK a ngildechii a uldesuel e mlo diak lomals er a re chedal el ua isel le dillii.”​—Exodus 32:11-​14. *

15, 16. (a) Ngera el techall a mlo er a Moses el okiu a tekingel a Jehovah? (b) Ngera rirellii a Jehovah el mo ‘ngodechii a uldesuel’?

15 A Moses ngkmal mle kirel lomeklemalt er a uldesuel a Jehovah? Ngkmal diak! Alta e a Jehovah a ulechotii a tekoi el mle soal el meruul er ngii, engdi tiang a dimlak el ulebongel el uldesuel. Ngoeak tiang e a Jehovah a millasem er a klaumerang er a Moses, el ua Jesus er a lolasem er a klaumerang er a Filipus me a redil er a Grik. Ngmilsang a techellel el mo ochotii a uldesuel. * A Jehovah a mla tutkii a Moses el melekingel el mo er a rechad er a Israel, e dirrek el milengull er sel ngerachel el bla loterekeklii er a Moses. A meringel el uldesuel a Moses ngngar ngii a le ngildechii er a omerellel? Ngmo ousbech er a techellel el olengit er a Jehovah me ngobes er a rechad er a Israel e mo rullii ngii me a rechedal el mo klou el renged?

16 A tekingel a Moses a ulechotii a klaumerang er ngii el kirel a melemalt el kerrekerilel a Jehovah. A omerellel a ulechotii el kmo ngdimlak lolatk a klungiolel e ngbai mle kerekikl el mengebkall er a ngklel a Jehovah. Ngdimlak el soal a le motuub ngii el ngakl. Me a Moses a ulechotii el kmo ngmle medengelii a “uldesuel a [Jehovah]” el kirel tia el tekoi.(1 Korinth 2:16) Me ngera mlo rsel? E le tia el uldasu a dimlak el ulebongel el uldesuel a Jehovah a uchul, me a bades a melekoi el kmo a Jehovah a “ngildechii a uldesuel.” Ngar er a tekoi er a Hebru e tiang a sebechel el belkul a kmo a Jehovah a ngildechii sel uldesuel el mle soal el melemall er a renged.

A Rolel a Jehovah a Loureor el Obengkel a Abraham

17. Ngmilekerang a Jehovah e ochotii a kllourreng er ngii el kirel a ongtil a Abraham?

17 A ta er a rolel e a Jehovah a mesterir a techellir a remesiungel el mo olecholt er a klaumerang er tir a mocholt er sel ongtil a Abraham el kirel a beluu er a Sodom. Ngar tia el cheldecheduch e a Jehovah a ulechotii a kllourreng er ngii er a lebecherei a Abraham me lolekoi a eai el ongtil. Ta el taem e a Abraham a dilu el kmo: “Ng ulterekokl el diak bo momekoad er tirkel melemalt el obengterir a re dengerenger. Ng diak le ua isei! Ng diak el sebechem el meruul el ua isei le re melemalt a mo obals el di ua re dengerenger. Ngikel oukerrekeriil er a beluulchad el rokir a kirel meruul a llemalt.”​—Genesis 18:22-33.

18. Ngera kede suubii er sel rolel a loureor a Jehovah lobengkel a Abraham?

18 Ngera el tekoi a sebeched el suubii er tia el cheldecheduch el kirel a uldesuel a Jehovah? A Jehovah nguluusbech er a ngelsuil a Abraham el mo melilt a tekoi el bo loruul? Ngkmal diak. E le Jehovah a mle sebechel el di melekoi a soal el tekoi el bo loruul er ngii. Engdi ngoeak aika el ker e ngmilsang a techellel a Abraham el mo medengelii e dirrek el kongei er a uldesuel me a moktek er Ngii. Ngdirrek el rirellii a Abraham el mo ungil el medengelii a klechubechub me a melemalt el omerellel. Nguaisei, a Jehovah a uluureor el obengkel a Abraham el ua sechelil.​—Isaia 41:8; Jakobus 2:23.

A Suobel el Kired

19. Kede mekerang e oukerebai er a blekerdelel a Job?

19 Ngera kede mla suubii el kirel a “uldesuel a [Jehovah]”? Ngkired el ousbech er a Tekingel el meklemeltii a uldesued el mo oltirakl er a uldesuel. Ngkmal diak el kired el omes er a Jehovah el di ua rechad e dirrek el diak doukerrekeriil er ngii el oltirakl a uldesued. A Job a dilu el kmo: “Chomko Dios a chad el ua ngak, e ng sebechek el onger er ngii; e aki dmak el mor a kerrekeriil el smodii a delongelam.” (Job 9:32) Sel bo dodengelii a uldesuel a Jehovah e kede mo ua Job el mle sebechel el melekoi el kmo: “E ngdi ika di dertelkib el olechotel a klisichel. Ng di omengelulau er ngii el de rirenges. Ng techa sebechel el mo medengelii a meral klungel a klisichel a Dios?”​—Job 26:14.

20. Ngera kired el meruul er ngii a lsekum e kede menguiu er a Biblia e metik a tekoi el meringel er kid el mo medengei a belkul?

20 Ngera kired el meruul er ngii a lsekum e kede menguiu er a Biblia e metik a tekoi el meringel er kid el mo medengei a belkul el ileakl el kirel a uldesuel a Jehovah? A lsekum kede merriter er ngii e dirrek el diak bo el bleketakl er a rengud, e ngsebeched el omes er ngii el ta er a omelsemai el kirel a klaumerang er kid el mo er a Jehovah. Lak dobes el kmo a tekoi el meringel er kid el mo medengelii a belkul a meskid a techelled el mo ochotii a klaumerang er kid el kirel a Jehovah. Ngkired el medengei el kmo ngdiak el sebeched el mo medengei a rokui el tekoi el loruul a Jehovah. (Olisechakl 11:5) Kede kongei er a klemerang er a tekingel a apostol el Paulus el kmo: “O, ngmeral dmolech a ilteet ra llomeserreng ma klemedengei ra Dios! A kerrekerilel a diak le mutab ma rolel a diak le motirakl! ‘Ngtecha mle medengelii a rengul a Rubak, malechub e ngtecha mlara telbilel a uldasu ra Rubak?’ ‘Ma techa ulemuchel el msa Rubak me ngkirel nguu chomeksaul?’ Le rokuil tekoi a duubech ra Dios, e motaut loeak ngii, e lmuut el mora Dios. A klebkall le bora Dios el mo cherechar. Amen.”​—Rom 11:33-36.

[Footnote]

^ A osisiu el cheldecheduch a medung er a Ulecherangel 14:11-20.

^ A rebebil el mesuub er a Biblia a melekoi el kmo, a tekoi er a Hebru el kmo “bechikak” el ngar er a Exodus 32:10 a sebeched el omes er ngii el ua siotaikeng me a lechub e ngomeruul el Jehovah a kongei er a Moses el mo ‘dechor’ el ua le deleuill er a Jehovah me a renged. (Psalm 106:23; Esekiel 22:30) Me ngoeak itiang e ngsebeched el mesang el kmo a Moses a dimlak el medakt el ochotii a uldesuel el mo er a Jehovah.

Ke Dirk Melatk?

• Ngera ngosukid el mo diak doukerrekeriil er a Jehovah el oltirakl a di uldesued?

• Sel bo dodengei a blekerdelel a Jesus e ngmekerang e ngosukid el mo “kmeed” er a Jehovah?

• Ngera kede silubii er aike el cheldechedechal a Jehovah el mo er a Moses me a Abraham?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 13 el llel]

Ngera kede suubii el kirel a uldesuel a Jehovah er sera loureor el obengkel a Moses me a Abraham?