Skip to content

Skip to table of contents

Rengeasek—Bo Mukrael er a Tekingel a Dios

Rengeasek—Bo Mukrael er a Tekingel a Dios

Rengeasek​—Bo Mukrael er a Tekingel a Dios

“Bo le mellomes a rengum e modengei a cho moruul.”​—OSISECHAKL 4:5.

1, 2. (a) Ngera el tekoi a ngilsuir a apostol Paulus el mo sebechel el outekangel a mekngit el uldesuel? (b) Ngmekerang e sebechel el mo mellomes a rengum e ngmai a klemedengei?

 SEL le “soak el meruul a ungil, ma mekngit a me soiseb.” Ke medengei el kmo ngtechang a millekoi aika el tekoi? Aikang a lullekoi a apostol Paulus. Me alta e a Paulus a mle betik a rengul er a Jehovah engdi ngmla er ngii a taem e ngmlo meringel er ngii el meruul a llemalt. Ngmle ua ngerang a uldesuel el kirel tia el omerellel? Ngmilluches el kmo, “Ak meral chebuul el chad!” (Rom 7:21-24) Kau, ngsebechem el melechesuar a tekoi el losaod er ngii a Paulus? Kau, ke dirrek el melechesukau a lebebil er a taem e ngmeringel er kau el meruul a llemalt? Ke dirrek el mo chetim a omerellem el ua Paulus, a lebebil er a taem? A lsekum e nguaisei e lak bo lemechitechut a rengum, e le Paulus a mle chelebangel a betok el omelsemai e mlo sebechel el outekangel, me kau me ngdirrek el sebechem el outekangel.

2 A Paulus a mlo sebechel el outekangel a rokui el tekoi e le ngkilengei el mo mukrael er a “diak a rekdel losisechakl.” (2 Timoteus 1:13, 14) Me ngmlo sebechel el mo mellomes a rengul e dirrek el ngilai a klemedengei el mo sebechel el outekangel a ngii di el omelsemai e mo ungil el melilt a tekoi el loruul. A Jehovah el Dios a kmal sebechel el ngosukau el mo mellomes a rengum e mo nguu a ungil el klemedengei el kirel a tekingel. (Osisechakl 4:5) Ngmla meskid a kot el ungil el ulekrael el okiu a Tekingel, el Biblia. (Monguiu er a 2 Timoteus 3:16, 17.) Ka molatk a klungiaol el sebechem el ngmai lokiu a omellach er a Biblia sel moruul a tekoi el obengterir a rechad er a blim, me a rolel a usbechel a udoud, me a dirrek el sel di lekau el tang.

Telungalek el Mukrael Lokiu a Tekingel a Dios

3, 4. Ngera uchul me ngmeringel er kau el oltirakl a llecherir a rechad er a blim, e ngera uchul me a rechad er a blim a meruul a llecherir?

3 Kau ke melechesuar el kmo ngmeringel er kau el kiei el oltirakl a llecherir a rechad er a blim? Ngera uchul me tia el tekoi a mo uaisei? A ta er a uchul e lekau el mla mo oureng el mo ileakl, e tia diak el mekngit el uldasu, e le ng tedebechel a ulekurulem. Me nguaisei, engdi chelecha el dirk mkiei el obengterir a rechad er a blim, e ngkirem el olengesenges a llecherir.​—Efesus 6:1-3.

4 Sel bo modengelii a uchul me a ruungalek er kemiu a meruul a llach el kiriu el oltirakl, e ngmo beot er kemiu el oltirakl. Nguaisei, kom locha mo ua uldesuel a 18 a rekil el redil el Brielle, * el melekoi el kirir a rechad er a blil el kmo: “Te mla obes el kmo ngua ngera a blekeradel sel dirk de ngalek. Ngdiak el beskak a techellek el ochotii a uldesuek.” Ngulterekokl el bebil er a taem e ke mo omdasu el kmo a ruungalek er kau a diak le beskau a ilemeklem el meruul a soam. Me nguaisei, engdi a ruungalek er kau a meruul a llach el kirem el oltirakl e le ngbetik a rengrir er kau. Me a lmuut el tang, a Jehovah a mla oterekeklii el kmo ngngerechelir a ruungalek er kau el omekerreu er kau.​—1 Timoteus 5:8.

5. A blekongesenges er kid el mo er a rechad er a blid ngmo uchul a ngera el klungioled?

5 A blekongesenges er kid el mo er a llecherir a rechad er a blid a di ua dongkad er a belsed el ngar a bank, sel mungil el mengkad a blsem er a bank, e a bank a kongei er kau me ngsebechem el omals er kau. Me ngdi osisiu, kede belsir a rechad er a blid el kirel a omengull me a blekongesenges. (Monguiu er a Osisechakl 1:8.) Sel bo de blechoel el olengesenges er tir e ngmo sebechir el meskid a klou el ilmokl. (Lukas 16:10) Engdi a lsekum kede melemolem el melemall a llecherir, e lak bo lemechas a rengud a lsekum ngdiak el beskid a techelled el meruul aike el soad.

6. Te mekerang a ruungalek el chad e ngosuterir a rengelekir el mo bekongesenges?

6 A ta er a rolel e ngsebechir a ruungalek el chad el rulleterir a rengelekir el mo oltirakl a llecherir a oeak a ungil el omerellir. Sel lekengei el mo oltirakl a llechul a Jehovah e te ochotii el mo er a rengelekir el kmo a llechul a Dios a melemalt. E tia el omeruul a sebechel el rullii el mo beot er a rengalek el mesa el kmo a llecherir a rechad er a blirir a melemalt. (1 Johanes 5:3) Me nguaisei, a Biblia a ouchais el kirel a taem el Jehovah a milsterir a remesiungel a techellir el olecholt a uldesuir el kirel a tekoi. (Genesis 18:22-32; 1 King 22:19-22) Me a ker a kmo, ngmo er ngii a taem el kirir a ruungalek el mesterir a techellir a rengalek me te olecholt a uldesuir el kirel a tekoi?

7, 8. (a) A rebebil el ngeasek te chelebangel a ngera el omelsemai? (b) Ngera el tekoi a sebechel el ngosukau el mo ngmai a klungiolem er a omellach?

7 A rengeasek a dirrek el mo melechesuar omelsemai sel lorrenges a mekngit el tekingir a rechad er a blirir. Te locha dirrek el mo melechesiu a tekoi el ua lolekoi a kekerei el chad el Craig el kmo: “A delak a kmal di ua bulis el di blechoel el omes aike el chelitechetuk.”

8 A omellach me a omeklemalt a blechoel a rengalek el omes er ngii el ua lemeringel el tekoi. A Biblia a meketeklii el kmo a omellach el meketmokl el okiu a llemalt a blechoel el meringel er a chad el kongei er ngii. (Hebru 12:11) Ngera sebechel el ngosukau el mo ngmai a klungiolem er a omellach el mngiluu? A klou a ultutelel el tekoi el kirem el melatk er ngii a kmo a rechad er a blim a betik a rengrir er kau a uchul me te mellach er kau. (Osisechakl 3:12) Ngsorir el ngosukau me ngdiak bo moruul a mekngit e bai mo omekeroul a ungil el tekoi. A rechad er a blim a medengei el kmo a lsekum e ngdiak lollach er kau e ngolechotel a kmo ngdiak lebetik a rengrir er kau! (Monguiu er a Osisechakl 13:24.) Lak mobes el kmo a cheleuid el mruul a tedebechel a omesubel a tekoi er a klechad. Me a lsekum e ke nguu a omellach e molasem el omes er sel mellomes el ulekrael el mildung e motireklii e ngmo uchul a klungiolem. “A [llomeserreng] a kuk bai klou a ultutelel er kau er a silber ma kolt.”​—Osisechakl 3:13, 14.

9. Ngera sebechir a rengeasek el meruul er ngii er a bai di lolatk el kmo ngkmal meringel a omellach el lolai?

9 Me nguaisei, a ruungalek el chad me te dirrek el mo remuul a cheleuid el tekoi. (Jakobus 3:2) A lebebil er a taem e te dmu tekoi el diak lemera el ngar a rengrir. (Osisechakl 12:18) Ngera rulleterir a ruungalek el chad el mo uaisei? Ngulterekokl el ringelel a uldasu a uchul me a lechub e te omes a cheleuid el mrirelii el ua el tir a uchul. Me ngbai ungil a lak molemolem el melatk er a meringel el omellach er tir, e bai mochotii a omereng el saul er kau el kirel a urungulir el sorir a bo lungil a klengar er kau. Sel mkengei el mo oltirakl a ulekrael er tir e ngmo uchul a klungiolem sel bo mklou el chad.

10. Ke mekerang e mo ungil el oltirakl a ulekrael me a omellach er a rechad er a blim?

10 Kau ngsoam el mo beot er kau el kongei el ngmai a klungiolem er a ulekrael me a omellach er a rechad er a blim? A lsekum e ngsoam e ngkirem el mekurulii a ungil el rolel a omengedecheduch. Ngmekerang a omoruul er tiang? A kot e ngkirem el mo ‘mereched lorrenges, e meoud el mengedecheduch, e meoud el ngmasech a rengum.’ (Jakobus 1:19) Ngbai ungil a lak morreched el mesaod er kau e bo mungil el remenges a tekoi el lolekoi a rechad er a blim. Morrenges er a tekoi el medung e lak momtab er a delecherul a ngor. Me bo el sebechem el omtab a tekingir e mkengei el oltirakl. Me a omerellem a ochotii el kmo ke ulerrenges e oltirakl aike el tekoi el ledilung. E kuk mekerang a lsekum e ngsoam el mesaod er kau? Oumesingd el taem e sel moltirakl a tekoi el ledilung a rechad er a blim e ke ochotii el kmo a “di lmuk el chad a mellomes a rengul.” (Osisechakl 10:19) Me sel taem el bo lolechesuar a rechad er a blim el kmo ke orrenges e oltirakl er tir, e te dirrek el mo kongei el orrenges er kau. Tia el omeruul a ochotii el kmo ke kongei el oltirakl a ulekrael er a Tekingel a Dios.

Mukrael er a Tekingel a Dios el Kirel a Usbechel a Udoud

11, 12. (a) A Tekingel a Dios ngmelisiich er kid el mo meruul a ngerang el kirel a udoud, e ngera uchul? (b) Ngmekerang e sebechir a rechad er a blim el ngosukau el mo meduch el ousbech a udoud?

11 A Biblia a melekoi el kmo, a ‘udoud a mesebechakl er kid.’ Engdi tia el osisiu el bades a melekoi el kmo a llomeserreng a lmuut el klou a ultutelel er a udoud. (Olisechakl 7:12) A Tekingel a Dois a mengelechel er kid el mo ungil el ousbech a udoud, el diak ledu el kmo ngmo betik a rengud er a udoud. Me ngera uchul me ngkirel el mo tabesul a osenged el kirel a usbechel a udoud? Ka molatk er tia el okesiu: A kedorm el oles a kmal klou a ultutelel el dongu er a chad el meruul a kall. Engdi a lsekum tia el oles a mo er a chimal a chad el diak el kerekikl e ngsebechel el mo uchul a telemellel. Me ngdi osisiu, a lsekum e kede mo meduch el ousbech a udoud e ngsebechel mo uchul a klungiaol. Me tirke el “sorir el mo merau” a blechoel el mo remuul a tekoi el mo uchul a telemellel a klausechelei er tir me a resechelirir me a rechad er a blirir me a dirrek el deleuill er tir lobengkel a Dios. E tiang a mo uchul e te “ngma betok el mekloul ringel el di tir ruseterir.”​—Monguiu er a 1 Timoteus 6:9, 10.

12 Ke mekerang e mo meduch el ousbech a udoud? Ngungil a omoker er a rechad er a blim el kirel a ungil el usbechel a udoud. A Salomon a milluches el kmo: “A ikal osisechakl a dirrek el sebechel dochel a klemedengei er a re mellomes a rengrir el chad, e mesterir ongetikaik a re ngar ngii a skulir.” (Osisechakl 1:5) A kekerei el dil el Anna a uleker er a rechad er a blil el kirel a ungil el usbechel a udoud. Ngmelekoi el kmo: “A demak a ulsisecheklak el mo meduch el ousbech a ududek e dirrek el ulsisecheklak el mo ungil el ousbech a udoud el ngar er a ungil el urebetellel.” A Anna a dilu el kmo a “delak me ngdirrek el ulsisecheklak el mo medengelii a klungiolel ak kerekikl el omes a cheral a klalo er a uchei er a kumechar.” Me tiang ngmlo uchul a ngera el klungiaol? Ngmelekoi el kmo: “Me chelechang e ngkmal sebechek el kerekikl el kirel a omengitel a udoud e dirrek el kmal dmeu a renguk e le ngdiak a belsek.”

13. Ke mekerang e sebechem el mo meduch er a rolel a omengitel a udoud?

13 Ke ulterekokl el mo blals er a klou el blals a lsekum ke di omechar a klalo sel bo lsoam me a lechub e ke blechoel el soam el mengas a rengrir a resechelim. Ngera sebechel el ngosukau el kirel tia el tekoi? Ngkirem el mo ungil el omdasu sel bo lekirel omengitel a ududem. Tiaikid el omeruul a lurruul er ngii a Ellena el 20 me a derengel a rekil. Ngmelekoi el kmo: “A uchei er a ktobed el mo milil el obengterir a resechelik e ak uterekeklii a klungel a udoud el bo kuusbech er ngii. Ak dirrek el metik er ngii el kmo ngungil a kubengterir tirke el sechelik el meduch el ousbech a ududir me ngsebechir el melisiich er ngak el mo ungil el melilt a klalo er a uchei er a kumechar.”

14. Ngera uchul me ngkired el mo kerekikl me ngdiak de mekususeu er a “chelebldil a ilteet”?

14 A omengereker me a omengitel a udoud a klou a ultutelel el tekoi er a chelsel a klengar er kid. Me nguaisei, a Jesus a millekoi el kmo a klou el deurreng a mo er tirke el medengei el kmo “te chebuul a lak lousbech er a Dios.” (Matteus 5:3) Ngdirrek el ulemeklatk el kmo a klemeriarreng er a chad el kirel a tekingel a Dios a sebechel el mo mechitechut er a “chelebldil a ilteet.” (Markus 4:19) Me ngkmal klou a ultutelel el kired el oltirakl a ulekrael er a Tekingel a Dios me bo el sebeched el mo oba tabesul el uldasu el kirel a usbechel me a omengitel a udoud!

Mukrael er a Tekingel a Dios Sel Di Lekid el Tang

15. A blakerreng er kau el mo er a Dios ngblechoel el measem er a oingera el taem?

15 A omelsemai el kirel a blakerreng er kau el mo er a Dios ngblechoel mo er ngii er a oingerang, sel taem el mobengterir a rebebil, me a lechub e ngsel di lekau el tang? Ke ulterekokl el kerekikl er a deleuill er kau me a Dios sel omteloi er a rengalek er a skuul me a lechub a rechad er a ureor. Ngdi ngar sel taem el kau a olengull el diak a ngera el molatk er ngii, e seikid e ngsebechel el mo uchul e ke mo mechitechut el kirel a tekoi er a kldung.

16. Ngera uchul me ngsoad el olengesenges er a Dios el mo lmuut er a taem el di lekid el tang?

16 Ngera uchul me ngsoam el olengesenges er a Jehovah er a bek el taem el mo lmuut er a taem el di lekau el tang? Lak mobes el kmo: Ngsebechem el tomellii a rengul a Jehovah me a lechub e ke mo odeuir a rengul. (Genesis 6:5, 6; Osisechakl 27:11) A omerellem a ngar er ngii a lerellii el mo er a rengul a Jehovah e le Ngii a ‘omekerreu er kau.’ (1 Petrus 5:7) Ngkmal soal a bo dolengesenges er ngii me bo el sebechel el mo uchul a klungioled. (Isaia 48:17, 18) A rebebil el mesiungel a Jehovah el chad er a Israel er a irechar er sera bo longemikr a llechul, e te kmal mlo uchul a kngtil a rengul. (Psalm 78:40, 41) Engdi a Jehovah a kmal mlo betik a rengul er a profet el Daniel e le ta er a anghel er ngii a ulemekedong er a Daniel el kmo “a Dios a betik a rengul er kau.” (Daniel 10:11) E le ngera uchul? A Daniel a millemolem el blak a rengul el mo er a Dios el mo lmuut er a taem el di lengii el tang.​—Monguiu er a Daniel 6:10.

17. A uchei er a omolilt a tekoi el moruul sel di lekau el tang e ngera el ker a kirem el di kau el oker er kau?

17 A lsekum e ngsoad el melemolem el blak a rengud el mo er a Dios el mo lmuut er a taem el di lekid el tang, e ngkired el mekurulii a oureor el omelebedebeked “el kutukel a ungil me a mekngit,” e dirrek el omeksau er a klisiched el mo “oureor” sel doruul a tekoi el dodengei el kmo ngmelemalt. (Hebru 5:14) El ua itiang, sel dolilt a chelitakl el dorrenges me a mubi el domes, me a lechub e ngbasio er a Internet el soad el mo soiseb er a chelsel, e aikakid a di bebil er a ker el sebeched el di kid el oker el kmo: ‘Aika el tekoi el bochu kuruul ngsebechel el rullak el mo chubechub me a lechub e ngrullak el mo oldeu a renguk er a “chelebulel a ta er a chad”?’ (Osisechakl 17:5) Ngsebechel el ngosukak el mo ‘betik a renguk er a ungil el tekoi’ me a lechub e ngmo meringel er ngak el ‘ouketui a mekngit’? (Amos 5:15) A tekoi el moruul sel di lekau el tang a ocholt aike el mera el ngar er a rengum.​—Lukas 6:45.

18. Ngera kirem el meruul er ngii a lsekum ke mle berrotel el meruul a klengit, e ngera uchul?

18 Ngera kirem el meruul er ngii a lsekum ke mle berrotel el meruul a tekoi el modengei el kmo ngmekngit? Lak mobes el kmo: “Ngikel omart a kngtil a diak bo lungilbesul a klengar er ngii, e ngdi ngikel ocholt a kngtil e choridii er ngii, a mo nguu a klechubechub er a Dios.” (Osisechakl 28:13) Ngmo uchul a klebelung a lsekum kede melemolem el meruul a mekngit e dirrek el mo uchul e kede “kingtir a rengul [a Jehovah]”! (Efesus 4:30) Ngkmal ngar ngii a ngerechelem el mo sumechokl a mekngit el omerellem er medal a Dios me a rechad er a blim me a dirrek el kau. Ngoeak tiaikid el omeruul e a ‘remechuodel er a ongdibel’ a sebechir el ngosukau. A disaiplo el Jakobus a melekoi el kmo: “Me bo loluluuch el kirel [ngike el mlo mekngit,] e loba ngklel a [Jehovah] el choiltii ra cheluch; a nglunguuch ra kloumerang chosobelii a chad el smecher, ma [Jehovah] a mo okisii; ma le ngarngii a klengit el le riruul ngiil chad, me ngmuusubes.” (Jakobus 5:14, 15) Tia el omeruul a sebechel el rullau el mo merur e dirrek el ngar er ngii a tekoi el kirem el mo sumechokl, engdi a lsekum e ke mo olengit a ngeso e ngmo uchul e ngsebechem el oibngau er a klou el tellemall, e dirrek el mo uchul a budech er a rengum me a ukltkem a melemolem el klikiid.​—Psalm 32:1-5.

Modeuir a Rengul a Jehovah

19, 20. Ngera soal a Jehovah el kirem, engdi ngera kirem el meruul er ngii?

19 A Jehovah a ‘dmeu a rengul el Dios,’ me ngdirrek el soal a bo ledeu a rengud. (1 Timoteus 1:11) Ngkmal semeriar er kid. Ngdirrek el sebechel el mesang a blakerreng er kid el meruul a melemalt el mo lmuut er a taem el rechad a diak lesa tia el ungil el omerelled. Ngdiak a tekoi el berrotel er a osengel a Jehovah. Ngomes er kid, el diak el belkul a kmo ngosiik a kngtid, e ngbai melisiich er kid el mo meruul a ungil. “A osengel a [Jehovah] a mekelekelii a beluulchad el rokir, me ng omesterir a klisichir tirkel blak a rengrir er ngii.”​—2 Kronika 16:9.

20 Misei e mkengei el mo mukrael er a Tekingel a Dios e moltirakl a uleklatk er Ngii. Ngulterekokl el mo uchul a llomeserreng me a klemedengei el ngii a sebechel el omekrael er kau sel bo mchelebangel a meringel el tekoi el mo uchul e ngsebechem el remuul a chetituokel el tekoi er a chelsel a klengar er kau. A omerellem a diak di bo luchul a deuil a rengrir a rechad er a blim me a dirrek el Jehovah, e ngdirrek el mo uchul a deurreng er a klengar er kau.

[Footnote]

^ A bebil ngakl a mlengodech.

Ke Mekerang a Omonger?

• Ngera el tekoi a sebechir a rengeasek el outekangel me bo lengai a klungiolir er a omellach me uleklatk er a llecherir a rechad er a blirir?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kirel el mo tabesul a osenged el kirel a usbechellel me a omengitel a udoud?

• Ke mekerang e sebechem el melemolem el blak a rengum el mo er a Jehovah er sel taem el di lekau el tang?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 13 el llel]

Kau, ke melemolem el blak a rengum el mo er a Dios sel di lekau el tang?