Skip to content

Skip to table of contents

Mongitakl el Mo er a Jehovah!

Mongitakl el Mo er a Jehovah!

Mongitakl el Mo er a Jehovah!

“Ak mo mengitakl a odengesel a Dios er ngak er chelechal dirk kchad.”​—PSALM 146:2.

1. Ngera el tekoi a rirellii a David el mo melibech a chelitakl el bebil er ngii a llechukl er a babier er a Psalm?

 SEL taem er a dirk el ngeasek a David e ngmilengoit a kmal betok el sikang el ngar er a ked er bita er a Bethlehem el mengkar a cheremel a demal el sib. Me sel ledengchokl el omes aika el sib, e ngblechoel el melebedebek er sel klou e mengasireng el rolel er a Jehovah er a lomeob aike el klekedall er a eanged, me a “tebelik el charm,” me a dirrek el “suebek el charm.” Ngkmal mle klou a leketmeklii er a uldesuel sel lomes aika el bleob el mlo uchul me ngmle sebechel el meluches a chelitakl er a odanges el mo er ngika el Ulemeob. Me a betok el chelitakl el lullibech a David a sebeched el metik er a babier er a Psalm. *​—Monguiu er a Psalm 8:3, 4, 7-9.

2. (a) A chelitakl, ngerang sebechel el rullii el mo er a rechad? Ka mosaod. (b) Ngera sebeched el suubii er a deleuill er a David me a Jehovah el ngar er a Psalm 34:7, 8 me a dirrek el Psalm 139:2-8?

2 Ngar tiaikid el taem er a klengar er a David e ngkmal mlo meduch el chad er a chelitakl. Ngkmal mlo imis el meduch er a chelitakl el uchul me a King el Saul a millai er ngii el mo er a blil me lousekool a harp el mengelaod er ngii. (Osisechakl 22:29) A cheliteklel a David a kmal milengelaod er ngika el king, el di ua ungil el chelitakl er chelecha el taem el sorir a rechad el orrenges. Sel taem el le nguu a harp er ngii a David e lomuchel el mengitakl e a “Saul a kuk mo duoseb a rengul e mo chelellakl.” (1 Samuel 16:23) Me aike el chelitakl el lullibech ngika el meluu er a Dios el chad a kmal mla obeketakl el meklou a ultutelel er sel taem el me lmuut er chelechang. Ka di molatk er tiang! Me chelecha taem el mla mo bekord el 3,000 el rak er a uriul er a lemechell a David, e a rebetok el miliol el chad el kakerous a blekerdelel a klengar er tir e dirrek el kiei er a bek el merekelel a beluulechad, a blechoel el menguiu aike el delibech el chelitakl el ngar er a babier er a Psalm me bo el sebechir el ngmai a ongelaod e dirrek el mo er ngii a omeltkir er a ngar mederir el klebesei.​—2 Kronika 7:6; monguiu er a Psalm 34:7, 8; 139:2-8; Amos 6:5.

A Klungel a Ultutelel a Chelitakl er a Chelsel a Mera el Omengull

3, 4. Ngmle uangerang a usbechellel a chedaol chelitakl er a taem er a David?

3 A David a mla er ngii a duch er ngii, e ngkmal uluusbech er ngii el ngar er a kot el ungil el rolel, el milengebkall er a Jehovah. A uriul er a bo le king er a Israel e ngmilengetmokl el kirel a omesiou er a tento el templo el lousbech a kmal ungil el chelitakl. Ngmillilt er a 4,000 el mesisiich el chad er a Levait e ulemekngerachel er tir el mo “olab a tumetum el oldanges er a [Jehovah,]” me a dirrek el 288 el tir a “mlosisechakl me te meduch er a rolel omengitakl el mor a [Jehovah.]”​—1 Kronika 23:3, 5; 25:7.

4 A David a dirrek el dilibech a betok er aike el chelitakl el lulengitakl a rechad er a Levait. Me a ngii di el chad er a Israel el mlo er ngii a techellel el teloi er aike el chedaol sils e ulerrenges aike el delbechelel a David el chelitakl a locha kmal mlo mechelaod el orrenges. Me a uriul er a lengeklii a arhe er a telbiil el mo er a Jerusalem, e a “David a dirrek el uleldurech er a remerreder er a re Levait el mo melutk er a re bebil er a re Levait el mo mengitakl a chelitakl er a deurreng e outumetum a harp, ma cymbal.”​—1 Kronika 15:16.

5, 6. (a) Ngera uchul me ngkmal klou el ureor a milechoit el kirel a chelitakl er a temel a omengederederel a David? (b) E kede mekerang e medengei el kmo a chelitakl a kmal mle klou a ultutelel el tekoi el kirel a omengull er a Israel er a irechar?

5 Ngera uchul me ngkmal mle klou el tekoi a rolel a chelitakl er a taem er a David? Tiang belkul a kmo ngmlo uaisei e le king er tir el mle chad er a chelitakl? Ngdiak, ngdirrek el mla er ngii a lmuut el ta er a uchul el mlocholt er a uriul er a betok el dart el rak er a temel ngike el melemalt el King el Hesekia er a lluut el olekiis a ureor er a templo. Ngar er a 2 Kronika 29:25, e ngsebeched el menguiu el kmo: Me ngii el Hesekia a “milchititerir a re Levait er a Templo el olab a ongesmoll, ma harp, ma lyre, el oltirakl a ikel le dilu King David e uleltirakl a osisecheklel a Gad el profet er a king ma Profet Nathan. Ng tekingel a [Jehovah] el lulengedecheduch a re profet er ngii.”

6 Nguaisei, me ngokiu a reprofet er a Jehovah e ngulemekrael er a remengull er ngii el mo oldanges er ngii el okiu a chelitakl. Tirke el mle chedal a telungalek er a remo prist, el tir a mle chad er a chelitakl, a dimlak el kirir el meruul aike el ureor el mle kirir a re Levait el meruul, me bo el sebechir el ousbech er a klou el temir el melibech a chelitakl, e dirrek el mesuub el mengitakl.​—1 Kronika 9:33.

7, 8. Me ngngerang a klou a ultutelel er a di duch er kid el mengitakl?

7 Ke ulterekokl el mo melekoi el kmo, ‘ak kora omdasu el kmo oleko ak mle chad er sel taem e nglocha kmal dimlak el sebechek el mo chad er a chelitakl el mo teloi er tirke el meduch mengitakl el ngar er a templo! Engdi ngdiak el rokui el chad er a Levait a mle meduch el chad er a chelitakl. Sel donguiu er a 1 Kronika 25:8, e ngmelekoi el kmo te mla er ngii a rebebil el chad el “dirk mesuub.” Ngdirrek el klou a ultutelel el bo dodengei el kmo alta e te mle betok a remeduch el chad er a ongngak me a chelitakl er a delongelir tirke el bebil er a kebliil er a Israel, e ngdi a Jehovah a millilt er a rechad er a Levait el mo chad er a chelitakl. Me ngsebeched el mo medengei el kmo alta e te mle ‘meduch’ me a lechub e te ‘dirk mesuub,’ engdi tir el rokui el blak a rengrir el chad er a Levait a mirruul er tia lureor el mera el ngar er a rengrir.

8 A David a mera el mle soal a chelitakl e dirrek el kmal mle meduch el chad er a chelitakl. Engdi a ker a kmo, ngdi ta el ike el tekoi el demeduch er ngii a lomes a Dios e merekong? Ngar er a Psalm 33:3, e a David a milluches el kmo: “Moba duch er kemiu el ouharp, e le klou a ngeriu el mengitakl!” Me ngkmal bleketakl el kmo ngkired el mo er a ‘tkurrebab el sebeched’ el oldanges er a Jehovah.

A Belkul a Chelitakl er a Uriul er a Omengederederel a David

9. Ka mtelkib el mesaod er aike el tekoi el locha mle sebechem el remenges e omes oleko ngmlo er ngii a techellem el mo er aike el meklou el chedaol sils er a templo er sel taem er a omengederederel a Salomon.

9 Sel taem er a omengederederel a Salomon, e a chelitakl a kmal mle klou a ultutelel el tekoi el kirel a bliochel el omengull. Ngar er sel taem er a omengedaol er a templo, e ngmla er ngii a meklou el cheldebechel er a rechad el meruul a ongngak me a dirrek el chelitakl, el uldimukl er a 120 el prist el chad er a trombetang. (Monguiu er a 2 Kronika 5:12.) A Biblia a ouchais el kmo tirka el “chad er a trombetang ma re chad er a chelitakl el mengitakl me ng sebechir el morenges el ta ngerir el oldanges e mereng a sulel a [Jehovah], . . . ‘ele ng ungil, ma bltkil a rengul a diak a ulebengelel.’” Me sera lomuchel tia el kmal ungil el chelitakl e a “blil a [Jehovah] a mlechucheb er a eabed,” el olechotel a kmo a Jehovah a kongei er tia el omeruul. Ngulterekokl el kmal mo mechas a rengud oleko kede mle chad er sel taem e orrenges a ngerel a trombetang me a dirrek el cheliteklir tirke el betok el telael el chad er a chelitakl el mle ta ngerir el oldanges er a Jehovah!​—2 Kronika 5:13.

10, 11. Ngerang a olechotel a kmo a Rekristiano er a irechar a uluusbech a chelitakl el kirel a mera el omengull?

10 A chelitakl a luluusbech el kirel a mera el omengull er a taem er a Klekristiano er a irechar. Me nguaisei, engdi tirke el milengull er a Jehovah er a kot el dart el rak a dimlak el bo lekldibel er a tento me a lechub e ngtemplo, te bai mlo kldibel er a derta el obliil. Te mirruul el uaisei e le ngultok me a dirrek el bebil er a tekoi el bo lechelebangel a mle blechoel el uchul a omelsemai el kirel a omengull er tir. Alta e ngmle uaisei a omeruul engdi tir a di millemolem el oldanges er a Dios el ousbech a chelitakl.

11 A apostol Paulus a millisiich er a rudam er ngii el Kristiano er a Kolose el kmo: “Ma rengmiu loldanges ra Dios e longitakl a psalm, ma chelitakl er chodanges” el mereng a sulel. (Kolose 3:16) Me sera lobidokl er a chelsel a kelebus a Paulus me a Silas e alta e ngdimlak a blil a cheliteklir el lullab engdi te ulemuchel el “melluluuch e mengitakl chodanges ra Dios.” (Rellir 16:25) Me a ker a kmo, oleko ke obidokl er a blil a kelebus, e ngtela el chelitakl er a Renged a sebechem el mengitakl el diak mousbech a blil a chelitakl?

12. Kede mekerang e ochotii el kmo kede omes aika el chelitakl er a Renged el kmal mekreos?

12 Me a lsekum a chelitakl a kmal klou a ultutelel el tedebechel a omengull er kid, e ngkmal kired el di kid el oker el kmo: ‘Ngak ak dirrek el oba omereng el saul kirel a chelitakl? Ak melasem el mereched el mei er a uchei er a lomuchel a miting, me aike el eru el sils el meklou el ongdibel, me bo el sebechek el teloi er a rudam me a rudos er ngak el mengitakl el mera el ngar er a renguk? Ngak ak melisiich er a rengelekek el mo omes aike el chelitakl el mo er ngii er a delongelel a Theocratic Ministry skuul me a Service miting me a dirrek el cheldecheduch el mo er a buai me a omesubel a Ongkerongel el kmal mekreos, el diak el kora mo uchul a techellel a chad el mo tuobed er rikl e lolamet a bedengel?’ A chelitakl a ta er a telengtengil a omengull er kid. Nguaisei, me a de meduch me a lak, me kid el rokui a kmal sebeched e dirrek el kmal kired el mo dmak el rokui el ta ngered el mengitakl el oldanges er a Jehovah.​—Momekesiu er a 2 Korinth 8:12.

Sel Lemengodech a Taem Me Aike el Dousbech Me Ngmengodech

13, 14. Ngerang a klungel a ultutelel a dongitakl el mera el ngar er a rengud er aike el bek el temel a miting er kid? Ka momekesiu.

13 Betok er a 100 el rak er a mla memong, e sel Zion’s Watch Tower a melsaod er a uchul me aika el chelitekled el kirel a Renged a kmal klou a ultutelel. Ngmillekoi el kmo: “Sel dongitakl a chelitakl el kirel a klemerang e ngkmal ungil el rolel e ngsebechel medalem er a rengrir me a uldesuir a rechedal a Dios.” Ngbetok er aike el tekoi el ngar er a chelitekled a mengai a uchetemel er a Bades, me sel dosuub el mo medengei a tekoi er a bebil er a chelitekled e ngsebechel el mera el medalem er a chelsel a rengud. Oumesingd er tirke el chad el ketengir el mei er a miting er kid a kmal mo ungil a rengrir el lorrenges aike el chelitekled.

14 A ta el kebesengei er a rak er a 1869, e a C. T. Russell a mla er a omerollel el mo remei er a lemerekong el oureor e ulerrenges a chelitakl el ngar er a chemrengelel a ta el blai. Ngar tiaikid el taem er a klengar er ngii e ngmla oterekeklii er a uldesuel el kmo ngdiak el sebechel el metik a klemerang el kirel a Dios. Me ngtilbir er a rengul el mo chad er a siobai el ulemdasu el kmo, me a lsekum e ngmo er ngii a ududel e ngsebechel el lolengeseu er a rechad el kirel aike el lousbech er a klechad er tir, e le ngdikea el sebechel el ngosuterir el mo medengelii a Dios. Me ngika el Brother Russell a mlo soiseb er tia el dechudech e hokori el basio e mlo metik er a rechedal a klechelid el meruul er a ongdibel er tir er a chelsel, me ngmlo dengchokl e ulerrenges er tir. A uriul e ngmlo meluches el kirel aike el lerirenges er sel kesus el kmo, “a tekoi el mildung a mera el ulekiu a ngelsuil a Dios el silisichii tia el mechitechetong el klaumerang er ngak el kirel a tekingel a Dios el ngar er a chelsel a Biblia.” Me ngmera el sebeched el mesang el kmo ngchelitakl a mlo uchul e a Brother Russell a mlo er a miting.

15. Ngera el klemedengei el mla obeketakl a mlo uchul e ngkired el melodech a chelitakl er a blil a chelitekled?

15 Cherengel a taem e a klemedengei er kid el kirel a Bades a meleketek el mo klou. A Osisechakl 4:18 a kmo: “Ngdi rolel a melemalt a ua sel lobuu a llomes er a mochu tutau, el mengal mo mellomes sel bo le cheldecheos.” Me sel lorael a klemedengei el mo klou, e ngomekrael er kid el mo melodech aike el cheleuid el omerelled el di ua sel ‘dongitakl a chelitakl el kirel a klemerang.’ Ngar er a chelsel aika el merekong el 25 el rak, e a Resioning er a Jehovah er a chelsel a betok el beluu a kmal uleba deurreng el ousbech er sel blil a cheliteklir el dai er ngii a kmo, Mongitakl a Odanges el Mo er a Jehovah. * Ngar er aike el rak er a lemotobed tia el blil a chelitakl el mei er a chelechang, e ngmla lmuut el menga el obeketakl a betok el tekoi, me a bebil er aike el tekoi el luluusbech er a chelsel ngii el babier a mla mo diak lousbech. El uaitiang, ngdikea dousbech er a tekoi el “beches el blekeradel,” e kede bai ousbech er a “beches el beluulechad.” Me kid er chelechang a melekoi el kmo a ngklel a Jehovah a kirel el “mechedaol,” el diak dedu el kmo “ngmekikiid.” Me ngkmal bleketakl el kmo a osisechakl el kirel a klemerang a uchul me ngkired el remuul a chelitekled el mo bleketakl.

16. Ngmekerang e sel beches el blil a chelitekled e sebechel el ngosukid el mo oltirakl er a uleklatk el ledillii a Paulus el ngar er a Efesus 5:19?

16 Me ngokiu a betok el uchul, e a Chelechad er a Ruungerachel a mla otebedii a beches el blil a chelitekled el dai er ngii a kmo, Mongitakl el Mo er a Jehovah. Me a ildisel a chelitakl el ngar er a beches el blil a chelitekled a di mla mo 135. Me ngii el mla mo kesai a chelitakl el dosuub a uchul, e ngsebechel el mo beot er kid el mo medengei aike el tekoi er a chelsel a bebil er aike el beches el chelitakl. Tiang a kora mekltkid er a uleklatk el ledillii a Paulus el ngar er a Efesus 5:19.​—Monguiu.

Mochotii a Klemeriarreng er Kau el Kirel a Chelitakl

17. Me ngngera el uldasu a sebechel el ngosukid el mo bekeu el mengitakl sel de ngar er a ongdibel?

17 Kid kede mecherei a rrenged me ngolekebai er kid me ngdiak dongitakl er a temel aike el miting er a Rekristiano? Ka molatk er tiang: A lsekum a tekinged a diak el klemerang, e tiang ngdiak lochotii el kmo, “kid el rokui a remuul a betok el tellemall”? (Jakobus 3:2) Me nguaisei, engdi ngdiak de bechei aika el blekerdeled me lorrob er kid me lak doldanges er a Jehovah sel doldingel a obliil. Me ngdiak el kired el mecherei a telitur er kid el mengitakl me lolekebai er kid el mengitakl a odanges el mo er a Dios. A Jehovah el ngii a mla “msa ngerel a chad” a kmal dmeu a rengul el lorrenges er kid el mengitakl el oldanges er ngii.​—Exodus 4:11.

18. Ka mouchais a bebil el ungil rolel a dosuub a chelitakl.

18 Aike el CD el dai er ngii a kmo Mongitakl el Mo er a Jehovah el Ngar Ngii a Tekoi er a Chelsel, a dirrek el mla meruul e motobed el ngar er a betok el kakerous el omelekoi. Ngkmal ungil a ongngak er ngii, e dirrek el kmal ungil a tekoi er a chelsel aike el beches el chelitakl. Aika el ongngak el mla meketmokl a mirruul el kired el mo uchul a deuil a rengud sel dorrenges. Bo blechoel el orrenges, me bo el sebechem el mereched el mo medengei a tekoi er a chelsel aike el beches el chelitekled. A betok el tekoi er a chelsel aika el chelitakl a meldibech el oltirakl er a blechebechel a tekoi, me ngsebechem el mereched el mo medengei el kmo ngerang a ongingil el tekoi er a chelitakl. Me sel morrael er tia el CD, e ngkmal sebechem el omuchel el mengitakl el oltirakl er a chelitakl. Me sel bocha modengei aike el tekoi er a chelsel, e ngulterekokl el mo beot er kau el mengitakl er a chelsel a Kingdom Hall el diak ko merur.

19. Ngera el tekoi a mleketmokl el kirel aike el ongngak me a chelitakl er a blil a chelitakl el kirel a Renged?

19 Ngkmal beot er kid el obes er a klungel a ultutelel aike el ongngak el ngar ngii er a temel aike el ileakl el ta el sils el ongdibel me a dirrek el ike el eru el sils el meklou el ongdibel. Ngkmal klou el lureor a luluusbech el mengetmokl aika el ongngak. A uriul er a lengilt a chelitakl, me aike el ongngak, e a chelitakl me a ongngak a kmal kirel el mo ungil meluches el kirir tirke el 64 el chedal sel cheldellir a rechad er a chelitakl el ngar sel orchestra er a Watchtower. Tirka el chad er a chelitakl a mengoit a betok el sikang el omes aika el chelitakl el bo losuub, e dirrek el mo mengitakl e record er a chelsel aike el studio er kid er a beluu er a Patterson, New York. A teruich el odam me a rudos a kiei er a ngodech el beluu el diak el beluu er a Merikel. Te rokui el omes aika el techellir el mo meruul a chelitakl el kmal ileakl el techall. Kid me ngdirrek el sebeched el olecholt a omereng el saul er kid el kirel a meringel el urerir. Me a lsekum ngike el oungerachel er aike el meklou el ongdibel er kid a olengit er kid el mo osiik a kingelled e mo dengchokl, e dirrek el mo ungil el orrenges aike el uleak a klou el bltikerreng e meketmokl el ongngak, e ngkmal ungil a demereched el olengesenges er ngii.

20. Ke mla tibir er a rengum el mo meruul er a ngera el tekoi?

20 A Jehovah a kmal soal el lorrenges a chelitekled el mo er Ngii. A chelitekled a kmal klou a ultutelel er ngii. Ngkmal sebeched el oldeu er a rengul sel dongitakl el mera el ngar er a rengud el mo er ngii er a bek el taem el dongull er ngii, me bo el sebeched el oldeu er a rengul. Ngmera el tekoi, a demeduch me a lak, e bo ‘dongitakl el mo er a Jehovah’!​—Psalm 104:33.

[Footnote]

^ Ngar er a bekord el teruich el dart el rak er a uriul er a kodellel a David, e a rebetok el anghel a uluuchais el kirel a cherellel a Messias el mo er a remengkerengel a sib el milengkar a sib er a ked er bita er a Bethlehem.​—Lukas 2:4, 8, 13, 14.

^ Me sel blil a chelitekled el mle 225 el chelitakl a mla er a chelsel a mloiuid el ngar er a 100 el bedengel a omelekoi.

Ngera Uldesuem?

• Ngera el kerebai er sel taem er a omelechesel a Biblia a olecholt el kmo a chelitakl a kmal klou a ultutelel el tekoi el kirel a omengull er kid?

• Ngera el tekoi a sebeched el mesang el osisiu er a tekingel a Jesus el llechukl er a Matteus 22:37 me a dirrek el sel dongitakl aike el chelitakl er a Renged el mera el ngar er a rengud?

• Ngerang a bebil er a rolel e ngsebeched el olecholt er a omereng el saul er kid el kirel aike el chelitekled el kirel a Renged?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 31 el llel]

Kau ke melasem el merrob er a rengelekem me lak di lomais er a temel a chelitakl?

[Siasing el ngar er a 32 el llel]

Kau ke mesuub aike el tekoi er a chelsel aike el beches el chelitekled sel omngar er a blim?