Skip to content

Skip to table of contents

A Omesodel a Ues el Kirel a Eanged

A Omesodel a Ues el Kirel a Eanged

A Omesodel a Ues el Kirel a Eanged

A BO lekemanget el taem el momes el bedul a eanged me kau a di diak el sebechem el mesang me a lechub e ke rongesii a ta el anghel. Me nguaisei, engdi ke medengei el kmo te mera el ngar ngii. Te kmal mellomes a rengrir e mesisiich, e dirrek el ngar ngii a ngklir e kakerous a blekerdelir. A rebebil a meruul a ungil el tekoi el kired, e a rebebil a kuk sorir el melemall er kid. Me te rokui el semeriar er kid.

A mera el Dios a diak el sebeched el mesang. (Johanes 4:24) Me nguaisei, engdi ngngar ngii a ngklel el meleakl er ngii er tirke el rokui el klsuul el chelid. Me a ngklel a Jehovah. (Psalm 83:18) Ngike el milluches er a Psalm a kmo: “A [Jehovah] a chetengakl, ng kmal kirel mo modanges; ng kired el meluu er ngii el kuk ngar uchei er a rokui el chelid. A chelid er a ikel rokui el ngodech el beluu a di bleob, ngdi [Jehovah] a rirellii a eanged. A klebkall ma klengarbab a meliuekl er ngii, ma Templo er ngii a chetengakl e kebkall.”​—Psalm 96:4-6.

A Ues el Kirel a Mera el Dios

A Biblia a ouchais er kid el kmo: “Ngdirekak a chad el mla mesa Dios.” (Johanes 1:18) A klebekelel me a klengarbab er ngii a kmal diak a sebechel el mo mekesiur, el di ua bek el bedengel a chiro el diak el sebechel a meiko el chad el mes. Engdi ngdi ua teletelel a ungil el sensei el sebechel el mesaod a meringel el tekoi el mo er a ngalek er a skuul el ousbech aike el tekoi el lodengei. Me a Jehovah a dirrek el okiu a Tekingel el Biblia, e ngmesaod aike el tekoi el diak el sebeched el mes el ousbech aike el tekoi el sebeched el omes. Me ngulekiu a ues el Jehovah a uluusbech el ulemekrael er tirke el blak a rengrir er a irechar, e ngsebeched el ua domes er a blekeradel el ngar ngii el ngar er a eanged, e dirrek el mo ungil el medengelii a deleuill er kid me tirke el kiei er ngii el basio.

El ua tiang, a ta er a ues el lilsang a profet el Esekiel, a ues el kirel a klebkellel a Jehovah el obengkel a ngau me a klou el llomes me a mekreos el bad el sapphire me a dirrek el orrekim. E a kuk ta er a ues el lilsang a apostol Johanes e ngmilsang a Jehovah el dengchokl er a ngarbab el kingellel e ouchais el kmo a Dios “choua jasper ma karnelian, me sel meliuekl er ngiil kingall a ngarngii chorrekim el ua emerald.” Me a chouaika el omesodel a tekoi a ouchais er kid el kmo sel basio el le kiei er ngii a Jehovah a kmal ileakl el mekreos e dirrek el kmal klebokel, e cherrungel el ungil e diak a mekngit er a chelsel.​—Chocholt 4:2, 3; Esekiel 1:26-​28.

A profet el Daniel a dirrek el milsang a ues el kirel a Jehovah e mesaod el kirel el kmo “ng telal truich el telael [el anghel] a dilechor er medal [a Jehovah].” (Daniel 7:10) Tiang a ulterekokl el kmal mle mengasireng el ues! Ngulterekokl el kmal klou el tekoi a di bo el sebeched el mesang a di tang el anghel, engdi ka di momdasu er tiang, ngmo uangerang a uldesuem oleko ngmo er ngii a techellem el mesterir a rebetok el miliol el cherrungel el anghel er a Jehovah!

Ngar er a chelsel a Biblia e ngmesaod el kirir a rechanghel el bekord el 400 el taem, e a deruchellir a mle uldimukl er a reserafim me a rekerubim. A tekoi er a Grik me a Hebru a oleiuid er a “anghel” el belkul er a chelsel a Biblia a di osisiu el “olab a klumech.” Me a rechanghel a sebechir el chadecheduch er a delongelir, e dirrek el irechar e ngmle sebechir el mengedecheduch er a rechad. Me a rechanghel a dimlak el ulemuchel el chad el kiliei er a beluulechad. A Jehovah a ulemeob er a rechanghel er a uchei er a kemanget el taem er a bochu lomeob er a rechad.​—Job 38:4-7.

A Daniel a dirrek el milsang a ta er a ues el kirir a rebetok el anghel el mlo kldibel el omes er a klou el tekoi el mochu meketmokl. Ngmilsang a “ua ngelekel a chad” el merrael el mo kmeed er a Jehovah el dengchokl er a ngarbab el kingellel “e ngiluu a klisiich, ma omengull, ma klisichel omerreder, el kirel me losiou er ngii a re chad er a bek el beluu, ma re bek el bedengir a re chad, ma kakerous el omelekoi.” (Daniel 7:13, 14) Me ngike el “ua ngelekel a chad” el ngar ngii a klou el ngerechelel el ngar er a eanged, a ngike el mla mekiis er a kodall el Jesus Kristus el ngii a ngike el rredemelel a mengedereder a rokui el tekoi el ngar a chutem. Me a omengederederel a di kmedung e ngmo mtechei aika el rokui el kabelment el ngar tia el chutem el longedereder a rechad, e dirrek el mo okngemedii a secher me a klengiterreng me a ringelel a uldasu me a klengerenger me a dirrek el kodall.​—Daniel 2:44.

Sera lenguu a kingellel er a omerreder a Jesus, e ngkmal mlo uchul a klou el deuil a rengrir a rebetok el blak a rengrir el anghel, el tir a kmal loureng me lemeketmokl a kot el ungil el tekoi el kirel a klechad. Engdi ngklengiterreng e le ngdiak el rokui el anghel a dmeu a rengrir el kirel tia el tekoi.

Cherrouel a Dios Me a Chad

Ngar er a uchelel a reksi er a klechad, e ngmla er ngii a ta el anghel el mlo soal a rechad a bo longull er ngii, me ngmlo omtok er a Jehovah e di mle ngii el rullii el mo Satan, el belkul a “Omtok.” Me ngika el uchul a klengit el Satan a mera el dechor el omtok er a Jehovah el ngii a uchelel a bltikerreng. A rebebil el anghel a mlo obengkel a Satan el omtok, me a Biblia a omekedong er tir el mekngit el anghel. Tirkang a di ua Satan el mla rulleterir el mo mekngit el cherrouir a rechad. Me tir a kmal uchul a ringel er tia el beluulechad me a chelebirukel me a secher, me a klengerenger, me a dirrek el mekemad el meliuekl er a beluulechad.

Ngklemerang el tekoi, a betok el ikelesia er a Klsuul el Klekristiano a dikea losaod er a Diabelong el ua ngar er a mong. A babier er a Job el ngar er a Biblia a meskid a ungil el omesodel a blekerdelel me a moktek er ngika el anghel el mlo omtok er a Jehovah. Ngmelekoi el kmo: “E a tar a klebesei e a re anghel a mlor medal a [Jehovah], e a Satan a mle teloi er tir.” Ngar sel ongingil el bades e ngmesaod el kmo a Satan a uleltelechakl er a Job el kmo ngmle blak a rengul el mo er a Dios, e le a Dios el ulemekngeltengat er ngii. Me ngii el Satan a millasem el melisiich er a ultelecheklel, me ngmlo mengebuul er a Job, e ulemekoad a chermel, e dirrek el milekodeterir tirke el teruich el ngelekel. E a uriul e ngulsecherii a Job er a meringel el rakt el di mlo btuu a bedengel el rokir. Me nguaisei, engdi aike el rokui el mekngit el omerellel a Satan el mo er a Job, a dimlak el sebechel el smisichii a ultelecheklel.​—Job 1:6-​19; 2:7.

Ngngar ngii a ungil el uchul me a Jehovah a ulemechei a mekngit el omerellel a Satan el kemanget el taem, engdi ngdiak el becherei me lolemolem el diak a ulebengelel. Ngdi kmedung e a Satan a mo nguemed. Ngar er a babier er a Chocholt e ngmesaod a bebil el tekoi el mla omuchel el meketmokl, me sel dekedek a bla lesibeklii el meketeklii a ta er a klou el tekoi el kirel a basio er a eanged el ngii a diak el sebeched el mesang. Kede menguiu er ngii el kmo: “E mlorngii a mekemad ra eanged, el Mihael [el Jesus el mla mekiis er a kodall] mar anghel er ngii a uluumekemad ra dragon [el Satan]; ma dragon mar anghel er ngii me te mlo oumekemad, e dimlak bo le misisiich, e mlo diak a delengcheklir ra eanged. Me ngikal kloul dragon el chuodel bersoech, el okedongall el Diabelong malechub e ngSatan, el mengeuid ra belulechad el rokir a ulebidokl el moriou el mora chutem, mar anghel er ngii me tulebidokl lobengkel.”​—Chocholt 12:7-9.

Ngkmal sebeched el mesang el kmo a Satan a ngike el “mengeuid ra belulechad el rokir.” Ngii a mengeuid er a rechad el oeak sel lolisiich a blulak er a chelsel a klsuul klechelid el mengesuseu er a rechad el mo cheroid er a Jehovah me a Tekingel. A ta er a klou el blulak el tekoi el bla le teketekii a Satan a kmo sel lemad a chad e ngmo soiseb er a diak el meues el basio e melemolem el ngar. Ngkmal betok el kakerous el tekoi a ngar ngii el kirel tiaikid el uldasu. El ua tiang, ngar er a beluu er a Africa me a Asia e a rebetok a oumerang el kmo a chad sel lemad e ngmo kiei er a basio el belurir a rebeldekir. Me aike el osisechakl el kirel a burkatorio me a beluu er a ngau a dirrek el dilubech el okiu a uldasu el kmo, a chad a di melemolem el ngar er a uriul er a lemad.

A Klengar er a Eanged er a Uriul er a Kodall

E ngera kede kmung el kirel sel klaumerang er a rebetok el miliol el chad el meliuekl er a beluulechad el kmo a rokui el ungil el chad a mo er a eanged? Ngmera el tekoi, te ngar ngii a rebebil el ungil el chad el mo er a eanged, engdi te kmal di kesai a ildisir a domekesiu er tir er tirke el betok el biliol el chad el mla mad. A Biblia a ouchais er a ildisir el kmo te di 144,000 el chad “el mlengubet ra belulechad” el mo mesiou el “priist” me a dirrek el “king” el tir a “mo mengedereder ra belulechad.” (Chocholt 5:9, 10; 14:1, 3) Te mo oureor lobengkel a Ngelekel a chad, el Jesus Kristus, el mo churrengelii a kabelment el ngar er a eanged el ngii a Rengedel a Dios. Seikid el kabelment a mo okngemedii a Satan me tirke el mekngit el anghel er ngii e dirrek el mo rullii a beluulechad el mo paradis. Me a oumesingd er tirke el chad el mlad a mo mekiis el mo nguu a klengar er a ngar medad el klebesei el oba omelatk el mo kiei el diak a ulebengelel er a chelsel a Paradis el beluulechad.​—Lukas 23:43.

Ngsebeched el lmuut el mo dmolech el mesaod er tirke el betok el miliol el kiei er a eanged. Ngike el kot el ngarbab er tir el rokui a Jehovah el Dios, el ngii a Ulemeob a rokui el klengar. E dirrek el ngar ngii tirke el betok el diak el mochur a ildisir el anghel el blak a rengrir el mesiou er ngii. Engdi te kuk ngar ngii a rechanghel el longedereder er tir a Satan, el tir a mlo obengkel el omtok er a Jehovah, e dirrek el oureor el mengeuid er a rechad. Me a lmuut el tang, te ngar ngii a di mekesai el chad el tir a ‘ulbechar’ me a lechub e te mlengilt er a chutem el mo ngmai a ileakl el ngerachel el ngar er a eanged. Me chelechang e me bo desang el kmo, te rua techang tirke el kiei er a eanged, e mekerang a dongedecheduch er tir.