Skip to content

Skip to table of contents

Mongull a Chebechiil el Ngii a Sengk er a Dios

Mongull a Chebechiil el Ngii a Sengk er a Dios

Mongull a Chebechiil el Ngii a Sengk er a Dios

“Isei a uchul ma sechal a mecherei a demal ma delal e mo obengkel a bechil, me bo letal chelechad.”​—GENESIS 2:24.

1. Ngera uchul me a Jehovah a kmal rredemelel a nguu a omengull er kid el mo er ngii?

A JEHOVAH EL DIOS, a ngike el Uchul a chebechiil, me ngkmal kirel el mocholt a omengull el mo er ngii. Ngii a ngike el Ulemeob, e Merreder er a eanged me a chutem, e dirrek el Chedam el ngar er a eanged me ngngii a ngike el Omeskid “a bek lungil ngat ma bek el cherrungel sengk.” (Jakobus 1:17; Chocholt 4:11) Tiang a olechotel a klou el bltkil a rengul. (1 Johanes 4:8) Me aike el rokui el lolisechakl er kid, me aike el rokui el soal a doruul, me a dirrek aike el rokui el lomeskid, a rokui el di mo uchul a ulekerreuid me a klungioled.​—Isaia 48:17.

2. A Jehovah ngmilsterir tirke el kot el obekel a ngera el omellach?

2 A Biblia a ouchais el kmo a chebechiil a ta er aike el “ungil” sengk er a Dios. (Ruth 1:9; 2:12) Sera lomak er a kot el chebechiielel a ta el obekel el Adam me a Eba, e ngmla er ngii a omellach me a ulekrael el kirel ngii el chebechiil me bo el sebechel el melemolem el ungil a chebechiielir. (Monguiu er a Matteus 19:4-6.) Oleko te uleltirakl aika el ulekrael er a Dios, e te ulterekokl el mlo dmeu a rengrir el diak a ulebengelel. Engdi ngklebelngerir a uchul me te chiloit a llechul a Dios me te kmal mlo chuarm er a blsel a omerellir el ulerrengesmengoit.​—Genesis 3:6-​13, 16-​19, 23.

3, 4. (a) Te mekerang a rebetok el chad er a chelechang e diak lolecholt a omengull el kirel a chebechiil me a dirrek el Jehovah el Dios? (b) Kede mo mesaod a ngera el ungil kerebai er a chelsel tia el suobel?

3 A rebetok el chad er a chelecha el taem a di uai tirke el kot el obekel el di tir el melib a sorir el kirel a chebechiielir el diak loltirakl a ulekrael er a Jehovah. A rebebil a di mereched el melemall er a chebechiielir, e a rekuk bebil a melodech er a rolel a chebechiil el di mo oltirakl a sorir me a urungulir. (Rom 1:24-​32; 2 Timoteus 3:1-5) Te mengemikr er a mera el belkul a chebechiil el kmo ngsengk er a Dios el mei er kid, me sel loruul el uaisei e ngdi ua loltngakl er ngika el Uchul a chebechiil, el ngii a Jehovah el Dios.

4 A lebebil er a taem e a rechedal a Dios a dirrek el mo cheleuid a osengir el kirel a uldesuel a Jehovah el kirel a chebechiil. A rebebil el Kristiano a melilt el mo chacheroid me a lechub e te merort a chebechiielir el diak loltirakl a ulekrael er a Bades. Me kede mekerang e oleiub er kid er chouaika el tekoi? Ngmekerang a ulekrael er a Dios el medung er a Genesis 2:24 e sebechel el ngosuterir a rebechiil el Kristiano el mo melisiich er a chebechiielir? E kuk mekerang tirke el melatk el mo bechiil e sebechir el kutmeklterir el kirel a chebechiil? Me be dosaod a edei el mle ungil chebechiil el milteketek er a taem er a omelechesel a Biblia, el ngii a olecholt a kmal ungil el okesiu el kirel a omengull el mo er a Jehovah el kmo tiaikid a di ta el rolel e ngsebechel a chebechiil el melemolem.

Momekeroul e Molemolem er a Blakerreng

5, 6. Ngua ngera el blekeradel a mle rolel a omelsemai el mo er a Zaharias me a Elisabeth, me a blakerreng er tir ngmlo uchul a ngera el klengeltengat?

5 A Zaharias me a Elisabeth a kmal mle ungil a omelilt el leriruul el olechotel a blakerreng er tir. Te di dul millilt el mo bechil a chad el blak a rengul el mesiungel a Dios. Me a Zaharias a mle blak a rengul el meruul er a ngerechelel el prist, e dirrek el millemolem er a tkurrebab el sebechel el loltirakl a Llechul a Dios. Te dirrek el di dul uleba klou el omereng el saul el kirel a rokui el tekoi. Oleko ke mlo er a blirir e ngmle sebechem el mesang el kmo ngdimlak a rengelekir. A Elisabeth a mle kebai el dimlak lomechell, me tir el terung a dirrek el kmal meklunga el chad me ngdikea el sebechir el omechell.​—Lukas 1:5-7.

6 Ngar er a Israel er a irechar e te ulemes er a chad el ngar ngii a rengelekel el kmal klou el tekoi, me a oumesingd el telungalek a kmal meklou e le ngbetok a rengalek. (1 Samuel 1:2, 6, 10; Psalm 128:3, 4) A sechal el chad er a Israel er sel taem, a klou a techellel el mo choitii a bechil a lsekum e ngkebai el diak lomechell. Me nguaisei, engdi a Zaharias a kmal mle ungil el bechiil me ngmillemolem el bechil a Elisabeth. Ngdimlak di lulsiik er a beot el rolel e lorort er a chebechiielel, me a bechil me ngdirrek el mle uaisei. Alta e ngmle mekngit a rengrir e le ngdimlak a rengelekir, engdi te millemolem el dmeu a rengrir, e dirrek el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah. Me a uriul e nguleak a mengasireng el omerellel a Jehovah e ngmlo er ngii a ngelekir el sechal er a lsal chudelang.​—Lukas 1:8-​14.

7. Nguleak a ngera el rolel e a Elisabeth a ulechotii el kmo ngmle blak a rengul el mo er a bechil?

7 A Elisabeth a ulechotii a blakerreng er ngii el okiu a kuk ta er a rolel. Sel taem er a lemechell a Johanes e a Zaharias a dirk bengong e le ngii el dimlak loumerang a tekingel a anghel er a Dios el mo er ngii er a uchelel. Me nguaisei, engdi ngii el Zaharias a locha mla er ngii a rolel a lechadecheduch ngii me a bechil e ngsubedii el kmo a anghel a dilu er ngii el kmo ngmo mengeklii a ngelekel el sechal el “Johanes.” Me a rechad er a blil me a rechedal a mle sorir ngika el buik a bo longkiklii a demal. Engdi a Elisabeth a ulechotii a blakerreng er ngii el ullengesenges a tekoi el ledilung a bechil. Me ngmle mesisiich a ngerel el melekoi el kmo: ‘Ngdiak le uaisei! Ngkirel el mungakl el kmo Johanes.’​—Lukas 1:59-​63.

8, 9. (a) Ngmekerang a blakerreng e sebechel el melisiich er a chebechiil? (b) E ngerang a bebil er a tekoi el kirel a bechiil el sechal me a redil el meruul el olechotel a blakerreng?

8 Me a rebechiil el chad er a chelecha el taem a dirrek el ua Zaharias me a Elisabeth el chelebangel a mondai me a omelsemai er a klengar er tir. Me a chebechiil el diak a blakerreng er a chelsel a diak el sebechel el melemolem el meketeket el taem. A ulengamech me a osengel a siasing er a remeau me a laokreng me a lmuut el bebil er a mekngit el tekoi, a sebechel el mo uchul a telemellel a chebechiil. Me sel sekum e ngmetemall a klaumerang er a delongelir a rubekel e ngsebechel el mo uchul e a bltikerreng a merael el mo kekerei. Ngoeak a bebil er a rolel e a blakerreng a sebechel el ua bo lolemosem e lolisiich er a telungalek me ngdiak a techellel a mekngit el me soiseb el mo melemall me a lechub e ngmengitechut er sel ulekerreu el deleuill er a telungalek. Me a lsekum a bechiil el sechal me a bechil a blak a rengrir er a delongelir, e ngsebechir el kiei el ulekerreu, e di dul omekeroul er a kmes el deleuill er tir me a bltikerreng er tir a mukeroul el lmuut el mo klou. Chochoi, a blakerreng a kmal klou a ultutelel.

9 A Jehovah a dilu er a Adam el kmo: A “sechal a mecherei a demal ma delal e mo obengkel a bechil.” (Genesis 2:24) Me tiang ngera a belkul? A uriul er a chebechiil, e aike el deleuill er tir me a rechederir me a resechelirir a mo kirel semechekill e le rolel a klengar er tir a kuk mla mo ngodech. Me a derta er tirka el obekel a mla mo kirir el kot el te kelatk el terung e mengoit a klou el taem el dmak el terung. Ngmla mo diak lomes er a resechelirir el ua lekot el tekoi me a lechub e lerelleterir a rechederir el mo er uchei er tia el beches el chebechiil el bla lomuchel el meleketek er ngii. Me a lechub e lebechititerir a rechad er a blirir me be lesiseb er a delengcheklir el mengedereder er ngii. Tirka el obekel a mla mo kirir el dmak el meruul a rokui el tekoi er a chelsel a delengcheklir el oltirakl a ulekrael er a Dios.

10. Ngera el tekoi a sebechel el ngosuterir a rebechiil el chad el lomekeroul er a blakerreng er tir?

10 Ngar er a chelsel a telungalek el kakerous a klechelid er ngii e ngdirrek el sebechel a blakerreng el mo uchul a ungil el tekoi. A ta el odos el bechil a diak loumerang a melekoi el kmo: “Ak kmal mereng a sulel a Jehovah el blechoel lolisechakl er ngak el mo olengesenges er a bechik, e dirrek el olecholt er a klou el omengull el mo er ngii. A blakerreng er ngak el uluutekangel el 47 el rak a mera el mlo uchul a klou el bltikerreng me a omengull er a delongelam el terung.” (1 Korinth 7:10, 11; 1 Petrus 3:1, 2) Me molemolem el omekeroul er a klaumerang er a bechim me bo el sebechel el melechesuar a ulekerreu. Ngokiu a tekingem me a omerellem, e mosiik a bek el rolel e ngsebechem el rullii a rengul a bechim el mo ulterekokl el kmo ngii a kot el klou a ultutelel el chad er a rengum el ngar tia el beluulechad. A rokui el tekoi me a omeruul a di mo ultuil er kau, me lak becherei a ngii di el chad me a lechub e ngii di el ngerang me bo luchul a telemellel a deleuill er kau me a bechim. (Monguiu er a Osisechakl 5:15-​20.) A Ron me a Jeannette el mla bechiil el betok er a 35 el rak a melekoi el kmo: “A blakerreng er kemam el meruul a soal a Dios a uchul me ngkmal dmeu a rengmam er a chebechiielam.”

Kltarreng a Smisichii a Chebechiil

11, 12. Ngmle uangerang a omerellel a Akuila me a Prissilla sel ledak el oureor el (a) ngar er a blai, (b) omengereker, me a (c) omesiungir el Kristiano?

11 Bek el taem el Paulus a mesaod er tirke el kmeed el sechelil er a Akuila me a Prissilla, e ngmle blechoel el mesaod er tir el teru el obekel. Me tirka el kmal mle ta rengrir el obekel a kmal ungil el kerebai el kirel sel belkul a tekingel a Dios el kmo a chad me a bechil a kirir el mo “tal chelechad.” (Genesis 2:24) Te mle blechoel el dmak el oureor er a blirir, e dirrek el dmak el mengereker, e dmak el meruul er a omesiungir el Kristiano. El ua itiang, a Paulus er sera lekot el mo er a beluu er a Korinth e a Akuila me a Prissilla kmal milengemedaol er ngii el mo kiei lobengterir, e a uriul e ngmlo ousbech er a blirir el meruul a urerel. Me sera lebo er a Efesus, e te dirrek el uluusbech er a blirir el meruul a miting er a ongdibel, e dirrek el lolengeseu er a rebeches el chad el omekeroul a klaumerang er tir, el ua Apollos. (Rellir 18:2, 18-​26) Me tirka el blak a rengrir el obekel er sera kuk lebo er a Rom e te dirrek el kilengei el mecherei a blirir me te uluusbech er ngii el meruul a ongdibel er tir. E a uriul, e te liluut el mo er a Efesus me te melisiich er a rudam er tir.​—Rom 16:3-5.

12 Ngmla er ngii a telkib el taem el Akuila me a Prissilla a uluureor el obengkel a Paulus el meruul a tento e olterau. Me ngokiu tiang e ngdirrek el sebeched el mesang el kmo te mle dmeu a rengrir el dmak el oureor el dimlak el kaititekangel me a lechub el kautok er a delongelir. (Rellir 18:3) Me ngsebeched el mesang el kmo aike el temir el dmak el meruul er a omesiungir a mle uchul e ngmle sebechel a chebechiielir el melemolem el mesisiich el oltirakl a ulekrael er a Jehovah. Me ngngar er a chelsel a Korinth, me a Efesus me a lechub e ngbeluu er a Rom, e a rechad a mlo medengelterir el kmo te chad er a “urreor el ngara Kristus Jesus.” (Rom 16:3) Te dilak el terung el omerk er a klumech er a Renged er aike el rokui el basio el leblo er ngii.

13, 14. (a) Ngera el blekeradel a sebechel el mekekokil el choitechetur a kltarreng er a chelsel a chebechiil? (b) E ngerang a bebil er a tekoi el sebechir a rubekel el meruul me lolisiich er a deleuill er tir el mo ua “tal chelechad”?

13 Ngklemerang el tekoi, a bo lta rengud el meruul a turrekong er kid me a ngii di el tekoi el doruul e ngsebechel el melisiich er a chebechiieled. (Olisechakl 4:9, 10) Engdi ngklengiterreng, e le rebetok el obekel a diak a ungil el temir el dmak el meruul a tekoi. Te blechoel el oureor el betok el sikang el kakerous a urerir. Te dirrek el omekall el kemanget el taem el mo oureor me a lechub e te melukl el mo oureor er a ta er a beluu e oldurokl a udoud el mo er a telungalek er tir. El mo lmuut er a chelsel a telungalek me ngdirrek el meringel er a rubekel el dmak el dengchokl e chadecheduch me a lechub e te dmak el meruul a tekoi, e le te mechesang el mengoit a klou el temir el omes a TV me a lechub e te ousekool a video me a lechub e te ngar er a internet. Me a chouaika el omeruul, ngngar ngii er a chelsel a telungalek er kau? A lsekum e nguaisei, e moutekangel el ngodechii a blekeradel me bo lsebechiu el dmak el terung el chadecheduch. Kom dmak el meruul a ureor er a blai el ua omeruul el kall, e mellib a belatong, e dirrek el mengetmokl er a mekesekesel a blimiu? Kom dmak el oureor el omekerreu er a rengelekiu me a lechub e kom olengeseu er a remechudelang el chad er a blimiu?

14 A kot el klou a ultutelel el tekoi, a sel dedak e dongoit er a klou el temed el meruul aike el tekoi el kirel a omengull er kid el mo er a Jehovah. Sel dedak el mesaod a Bades er a bek el sils, e dedak el mengetmokl er a omengull er kid el telungalek e ngsebechel el mo uchul e kede kasisiich el telungalek el mo blechoel el oltaut a osenged er aike el turrekong er kid el kirel a omesiunged el mo er a Jehovah, el uldimukl er a urered er a berkel a klumech. Me a lsekum e ngmo er ngii a ungil techall e ngsebeched el dmak el mesiou el mui el taem. Me ngdi mo ultuil er a blekerdelel a klengar er kid, e alta ngmo sebeched el dmak el mesiou el mui el taem el ta el buil me a lechub e ngta el rak. (Monguiu er a 1 Korinth 15:58.) A ta el odos el dilak el mesiou el mui el taem ngii me a bechil a melekoi el kmo: “Sel taem el ki mdak el oldingel e ngmle techellam el mo ungil el chadecheduch. Aki mla oterekokl a turrekong er kemam el mo olengeseu el melisiich er a rebebil a uchul me ngkmal dmeu a renguk sel kulatk el kmo ngkmal ta rengmam el meruul er tia el ureor. Ak melatk er ngii el diak di le bechik, e ngdirrek el kmal ungil sechelik.” Me sel omdak el oureor el meruul er a omesiungiu el mo er a Jehovah, me aike el tekoi el somiu el meruul, me aike el meklou a ultutelel el tekoi, e a cherengel a taem el moruul el uaisei e ngsebechiu el mo ua Akuila me a Prissilla el melatk, e omelechesiu e dirrek el meruul a tekoi el ua “tal chelechad.”

Becherei a Dios Me Lomekrael er a Chebechiielem

15. Ngerang a klou a ultutelel el tekoi el kirel a ungil el chebechiil? Mosaod.

15 A Jesus a mle medengelii a klungel a ultutelel a debecherei a Dios me lomekrael a chebechiil. Ngulemes er a Jehovah er a longedaol er a kot el chebechiil. Ngdirrek el milsang a klungiolel a rengul a Adam me a Eba er sel taem er a lolemolem el loltirakl a ulekrael er a Dios, e dirrek el ulemes er sel taem er a lekot el lomuchel a uldikel e le tir el uluusumengoit a tekingel a Dios. Me sera lolisechakl er a rebebil a Jesus e ngmle blechoel el omelekl a tekingel a Demal el sebeched el metik er a Genesis 2:24. Ngdirrek el dilechelii el kmo: “Misei a uchul a ikel bla lodak a Dios lak a chad el smaod.” (Matteus 19:6) Me a dmolech el omengull er kid el mo er a Jehovah a kmal dirk kot el klou a ultutelel el uchul a deurreng me a klisichel a chebechiil. E a demal me a delal a Jesus el Josef me a Maria a ulechotii a kot el ungil kerebai el kirel tia el tekoi.

16. Ngmilekerang a Josef me a Maria er a lebecherei a Dios me lomekrael er tir me a telungalek er tir?

16 A Josef a kmal mle ungil a omerellel, e dirrek el uleba klou el omengull el bedul a Maria. Sera bo lodengei el kmo a Maria a dioll e ngmillatk el di berrotel el merort er a chebechiielir. E tia el uldesuel a mlo er ngii er a uchei er a bo el duum er ngii a anghel el ouchais a rokui el tekoi el dilubech el mo er a Maria. (Matteus 1:18-​20) Me tir el obekel a ullengesenges er a meirei er a Kaiser e dirrek el uleltirakl aike el Llach er a Moses. (Lukas 2:1-5, 21, 22) Me alta engdi mle kirir a resechal el mo er aike el meklou el chedaol sils er a beluu er a Jerusalem er a bek el rak, engdi a Josef me a Maria me a rokui el chedal a telungalek er tir a mle bek el rak el ledak el mong. (Duteronomi 16:16; Lukas 2:41) Me ngokiu aikaikid el betok el tekoi el lurruul me a lmuut el bebil e alta ngmlo meringel, engdi tir el terung a millemolem el oldeu er a rengul a Jehovah e dirrek el ullecholt er a klou el omengull er tir el oltirakl a llechul er a bek el sils. Misei a uchul me a Jehovah a mle sebechel melilt er tir el mo omekerreu er a Ngelekel er aike el kot el rak er a klengar er a Jesus er tia el chutem.

17, 18. (a) Ngoeak a ngera el rolel e ngsebechir a rubekel el mecherei a Dios me ngomekrael er a chebechiielir? (b) E ngera el klungiaol a bo lengai a lsekum te meruul el uaisei?

17 Kau, ke mecherei a Jehovah me ngomekrael er kau me a telungalek er kau? El uaitiang, sel molilt a meklou a ultutelel el tekoi el moruul, e kau ke omuchel el osiik a ulekrael er a Biblia e meluluuch el kirel aike el tekoi, e dirrek el lolengit a ngeso er a rekldemem el meklou el chad el Kristiano? Me a lechub e ke mo mesmechokl a tekoi el di oltirakl a uldesuem me a lechub e ngdi uldesuir a rechad er a blim me a resechelim? Ke kerekikl el oltirakl aike el ulekrael el kirel a chebechiil me a telungalek el loltobed a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou? Me a lechub e ke di oltirakl a siukang er a beluu me a omeruul el kora merael a chisel er a chelecha el taem? Me a lechub e kemiu el telungalek, ko blechoel el dmak el meluluuch e mesuub, e dmak el melib a turrekong er kemiu, el uldimukl er aike el meklou el tekoi el kirel a telungalek er kemiu?

18 A chad el Ray a ngklel a melatk er a 50 el rak el chebechiielel el kmal klou a deurreng er ngii e melekoi el kmo, “Ngdimlak a ta el mondai er kemam el dimlak el sebecham el sumecheklii, e le aki milecherei a Jehovah me ngta er aike el ‘edei el ekil’ er a chebechiielam.” (Monguiu er a Olisechakl 4:12.) A Danny me a Trina a dirrek el kongei el kmo: “Ngoeak a omesiungam el mo er a Jehovah e ngkmal melisiich er a chebechiielam.” Te mla bechiil el kuk betok er a 34 el rak. Me a lsekum e kede nguu a Jehovah el mo kot er a chelsel a chebechiieled, e ngulterekokl el ngosukid el melisiich er kid, e dirrek el omekngeltengat er a chebechiieled.​—Psalm 127:1.

Molemolem Lolecholt a Omengull el Mo er a Sengk er a Dios

19. Ngera uchul me a Dios a milskid tia el sengk er a chebechiil?

19 A ruumesingd el chad er a chelechang a omdasu el kmo a deuil a rengrir a kot el klou a ultutelel. Engdi a mesiungel a Jehovah a kuk ngodech a uldesuel. Ngmedengei el kmo a Dios a milekur a kot el chebechiil el ngii a mle sengk el kirel a klou el moktek er Ngii. (Genesis 1:26-​28) Oleko a Adam me a Eba a uleba omereng el saul el kirel tia el mekreos el sengk, e a beluulechad er chelechang a paradis el mui er a rebetok el dmeu a rengrir e melemalt el chad el mesiungel a Dios.

20, 21. (a) Ngera uchul me ngkired el omes er a chebechiil el kmo ngmekreos? (b) E ngera el sengk a bo dosuub er ngii er sel mei el sandei?

20 Ngarbab er a rokui el tekoi, e a remesiungel a Dios a omes er a chebechiil el ua techall el mo kobkellii a Jehovah. (Monguiu er a 1 Korinth 10:31.) Ngmera el sebeched el mesang el kmo a blakerreng me a kltarreng me a dirrek el sel denguu a Jehovah el mo kot er a chelsel a chebechiil, e ngmera el oldeu er a rengul a Jehovah e dirrek el melisiich er a chebechiil. Me a lsekum e kede melatk el mo bechiil me a lechub e kede melatk el melisiich er a chebechiieled, e ngkmal kired el mo omes er a chebechiil el tekoi el kmo: tiang a kmal mekreos e dirrek el sengk el mla er a Dios el mei er kid. Me sel de blechoel el oltirakl er tia el klemerang el tekoi, e ngmo uchul e ngrullid el mo er aike el tkurrebab el sebeched el meruul a tekoi el oltirakl er a Tekingel a Dios. Me sel doruul el uaisei, e kede olecholt er a omengull er kid, el diak di lebo er tia el sengk e ngdirrek el mo er ngike el Omeskid ngii el sengk, el Jehovah el Dios.

21 Me a chebechiil a diak di le chimong el sengk el lebeskid a Jehovah; me a lechub e di le chimong el uchul a deurreng er a klengar. Ngar er a ongingil el suobel e ngsebeched el mo mesuub el kirel a kuk ta er a mekreos el sengk el mla er a Dios, el ngii a sengk el mo er a mesobil el chad.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngoeak a ngera el rolel e ngsebechel a blakerreng el melisiich er a rubekel el Kristiano?

• Ngera uchul me a ledak a rubekel el ta rengrir el oureor e ngsmisichii a chebechiielir?

• Ngerang a bebil er a rolel e ngsebechir a rubekel el mecherei a Dios me ngomekrael er a chebechiielir?

• Kede mekerang e olecholt er a klou el omengull el mo er a Jehovah el ngii a ngike el Uchelel a chebechiil?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 17 el llel]

Sel ledak a rubekel el oureor e ngsebechir el dmak el kiei el ngar er a kltarreng