Skip to content

Skip to table of contents

Mousbech er a Klemesobil er Kau er a Kot el Ungil Rolel

Mousbech er a Klemesobil er Kau er a Kot el Ungil Rolel

Mousbech er a Klemesobil er Kau er a Kot el Ungil Rolel

“Ngikel sebechel nguu tial tekoi, bo le nguu.”​—MATTEUS 19:12.

1, 2. (a) Ngmle uangerang a osengel a Jesus me a Paulus me a relmuut el bebil el kirel a klemesobil? (b) E ngera uchul me a rebebil a diak el omes er a klemesobil el ua sengk?

A CHEBECHIIL a ta er a kot el mekreos el sengk el mla er a Dios el mei er kid. (Osisechakl 19:14) Me nguaisei, engdi a rebetok el mesobil el Kristiano a dirrek el kmal dmeu a rengrir er a klengar er tir el di mesobil. A Harold el odam er kid el 95 a rekil e dirkak a ta el lebechiil a melekoi el kmo: “Ngdirrek el kmal ungil a renguk el teloi er a rebebil, e dirrek ak kmal semeriar el oltuchakl er a remerael el me kiei el obengkek, engdi sel di lengak el tang e ngkmal diak bo kora sabisi. Ak melatk el kmo ak locha ta er tirke el chad el dmeu a renguk el di mesobil.”

2 Ngklemera el tekoi, a Jesus me a apostol Paulus a di dul milsaod er a tekoi el mesobil el kmo ngdi ua chebechiil el dirrek el sengk el mla er a Dios el mei er kid. (Monguiu er a Matteus 19:11, 12; 1 Korinth 7:7.) Me nguaisei, engdi ngdiak el rokui el chad a mesobil e le te melilt el mo uaisei. A lebebil er a taem e ngmo meringel er tir el metik er a chad el sorir el mo bechil. Me a lechub e ngkuk uriul er a betok el rak el lebechiil e te mo melechesuterir el di tir el tang e le ngmiltemall a chebechiielir me a lechub e ngmlad a bechil a chad. Me ngoeak a ngera el rolel e a klemesobil a sengk el mei er kid? E mekerang e sebechel a Kristiano el mesobil el mo ousbech er tia el techall el ngar er a kot el ungil el rolel?

A Ileakl el Sengk

3. Ngera el ungil el tekoi a loldeu a rengrir er ngii a remesobil el Kristiano?

3 A mesobil el chad a blechoel el klou a temel me a techellel el meruul a tekoi el soal er a chad el bechiil. (1 Korinth 7:32-​35) Me tiang a msang a ileakl el techellel el menglou er a omesiungel el mo er a Jehovah, e dirrek el mo olecholt er a klou el bltkil a rengul el mo er a rebebil, e olekeed er ngii er a Jehovah. A rebetok el Kristiano a mla mo melechesuar a klungiolel a klemesobil e dirrek el “mla nguu” tia el techall me te ousbech er ngii er a kot el ungil el rolel. A rekuk bebil alta e ngdimlak lolatk el meruul er tia el tekoi er a uchelel, engdi sera lemengodech a blekerdelel a klengar er tir, e te milluluuch el kirel a ngeso, me ngulekiu a ngelsuil a Jehovah e ngilodech a uldesuir, e dirrek el kilengei el ngodechii a rolel a klengar er tir e bai ousbech er a techellir el mesobil el mo er a kot el ungil el rolel.​—1 Korinth 7:37, 38.

4. Ngera uchul me ngsebechel a mesobil el Kristiano el mo omelechesiu er ngii el cherrungel a omesiungel el mo er a Dios?

4 A remesobil el Kristiano a medengei el kmo ngdiak el belkul a kmo ngkirir el mo bechiil me bo el sebechir a rechad el omes er tir el kmo te meklou a ultutelir el chad er a chelsel a ongdibel me a lechub e bo luchul a deuil a rengul a Jehovah me a lechub e ng cheldebechelel. A bltkil a rengul a Dios a mo er a rokui el chad. (Matteus 10:29-​31) Ngkmal diak a ngii di el chad me a ngii di el ngerang el sebechel el mengeroid er kid er a bltkil a rengul a Dios. (Rom 8:38, 39) Me a debechiil me a lak, me ngdi ngar ngii a ungil el uchul e kede melechesukid el cherrungel a omesiunged el mo er a Dios.

5. Ngerang a usbechall me bo el sebechel a klemesobil el mo uchul a klungiaol?

5 Me ngdi ua chad el meduch er a chelitakl me a lechub e ngchad er a klekool, a mesobil el chad a kmal sebechel el omekeroul er tia el ileakl el techellel e mo melechesuar a mera el klungiolel. Me ngmekerang e sebechel a mesobil el Kristiano el odam me a lechub e ngodos el ngeasek me a lechub e ngklou el chad, el mo ousbech er tia el ileakl el techellel el ngar er a kot el ungil el rolel? Ka me bo dosaod a bebil el kerebai er a rechedal a ongdibel er a Rekristiano er a irechar el sebechel el melisiich er kid, e dirrek el sebeched el ngmai a klubeled er ngii.

Mesobil er a Taem er a Klengeasek

6, 7. (a) Ngera el ileakl el techall a mlo er tirke el mesobil el redil el ngelekel a Filipus? (b) Ngoeak a ngera el rolel e a Timoteus a mle ungil el lousbech er a techellel el mesobil, e ngera el klengeltengat a mlo er ngii e le ngii el kilengei el tongetengii a klengeasek er ngii el mesiou er a Dios?

6 A ulemerk er a klumech el Filipus a mla er ngii a reteuang el mesobil el ngelekel el redil el mle blak a rengrir el ulemerk er a klumech el obengkel a demerir. (Rellir 21:8, 9) A tekoi er a ulaoch a mle ta er a mekreos el sengk el ulekiu sel oureor el klisichel a Dios. Me tirka el mesobil el ngelekel a Filipus a mla er ngii a techellir el ousbech er tia el sengk el kirel a otutel a ulaoch el medung er a Joel 2:28, 29.

7 A Timoteus a ta er a kekerei el chad el kmal mle ungil el ousbech er a techellel el mesobil el meruul er a omesiungel. Sera dirk lekekerei e ngmlosisechakl er a delal el Junis me a delal a delal el Lois er a “chedaol Llechukl.” (2 Timoteus 1:5; 3:14, 15) Tirkang a locha dirk mlo Kristiano er sel taem er a lekot el mo oldingel er a belurir er a Listra a Paulus er a rak er a 47 er a taem er kid. Eru el rak er a uriul e a Paulus a liluut el mo oldingel er tia el beluu el mo me ngongerung el taem, me sel taem e a Timoteus a locha bekord el 20 me a derengel a rekil. Me alta e ngmle kekerei el chad e ngar er a klemerang, engdi ngkmal mle “ungil a chisel” er a delongelir a remechuodel el Kristiano er a beluu er a Listra me dirrek el Ikonium. (Rellir 16:1, 2) Me a Paulus a milengemedaol er a Timoteus el mo kldemel e te meruul er a ureor er a klemissionari. (1 Timoteus 1:18; 4:14) Ngdiak dodengei el kmo a Timoteus ngmlo bechiil me a lechub e ngdiak, engdi kede medengei el kmo ngii a kmal mle kekerei el chad el mle dmeu a rengul el mesiou el ua missionari el obengkel a Paulus e dirrek el mlo ta er tirke el mechuodel el merael el oldingel a ongdibel.​—Filipi 2:20-​22.

8. Ngerang a ngilsuir a Johanes el Markus el mo olengeriakl er a omesiungel, e ngera el klengeltengat a le ngilai e le ngii el rirellii a omesiungel el mo kot er a chelsel a klengar er ngii?

8 Ngar er a taem er a klengeasek er a Johanes el Markus, e ngdirrek el mle ungil el ousbech er a techellel el mesobil el mesiou. Ngii me a delal el Maria me a chedal er a Barnabas a bebil er tirke el mle kot el chedal a ongdibel er a Jerusalem. A telungalek er a Markus a dirrek el kmal mle ungilbesul a klengar er tir, e le ngmla er ngii a blirir el ngar er a chelsel a mats, e mla er ngii a chad el uluureor el mesiungir. (Rellir 12:12, 13) Me alta e ngmle ungilbesul a klengar er ngii, engdi ngii el Markus er a lengeasek e ngdimlak di lolemolem er a rengul me a lechub e di lulsiik a soal el tekoi. Me a lechub e lullatk el kmo ngungil besul me ngsebechel el di kiei er a ungil el delengchokl e mo bechiil me lebo er ngii a telungalek er ngii. Sel taem er a klengeasek er ngii e ngmle blechoel el teloi er a rechapostol me te ulterekokl el kmal millisiich er ngii el mo teloi er a ureor er a klemissionari. Me ngkilengei el mo obengkel a Paulus me a Barnabas el mo er sel kot el omerollir el missionari, e dirrek el milsiou el lolengeseu er tir. (Rellir 13:5) E a uriul e ngmillemolem el obengkel a Barnabas el mesiou, e dirrek el mlo obengkel a Petrus er a uriul el mesiou er a beluu er a Babilon. (Rellir 15:39; 1 Petrus 5:13) Ngdirrek el diak dodengei el kmo ngmle uangerang a klemengetel el lemesobil a Markus, engdi ngkmal mle merael a chisel a ungil el omerellel el mle mesobil el chad el kilengei el mo mesiou er a rebebil, e dirrek el mirruul er a ungil el omesiungel el mo er a Dios.

9, 10. Ngera el techall a ngar ngii er chelechang el kirir a rengeasek el mesobil el Kristiano el mo menglou er a omesiungir? Ka momekesiu.

9 Te betok el ngeasek er a ongdibel er chelechang a kongei el ousbech er a techellir el mesobil el menglou er a omesiungir el mo er a Dios. Te di ua Markus me a Timoteus el kilengei el ousbech er a ileakl el techellir el mo ‘mesiou er a Jehovah el diak le teloadel a rengrir.’ (1 Korinth 7:35) Tiang a mera el klou el techall el mo er a remesobil el chad. Ngkmal ileakl el techall el sebechir a remesobil el chad el mo soiseb er a ureor er a klepioneer, me a lechub e te melukl el mo er aike el beluu el ousbech a ngeso el kirel a ureor er a berkel a klumech er a Renged, e losuub er a kuk ta er a bedengel a omelekoi, me a lechub e bo leteloi er a ureor er a okedecherul a Kingdom Hall me a branch el obis, me a lechub e lebo er a Ministerial Training School me a dirrek el ureor er a Bethel. Me kau el ngeasek e dirk mesobil, ke mera el ousbech er a techellem el meruul a ungil el ureor er a omesiou?

10 A ta el odam er kid el Markus a ulemuchel el mesiou el mui el taem er a dirk lengeasek, e dirrek el mlo er a Ministerial Training School, e dirrek el mla meruul a betok el bedengel a ureor er a omesiou el meliuekl er a beluulechad. Ngmelatk aika el merekong el 25 el rak el lengar er a mui el taem el omesiou e melekoi el kmo: “Ak mla melasem el oureor el obengterir a rokui el chad er a chelsel a ongdibel, e oldingel a obliil lobengterir, e oldingel er tir er a rekeblirir el melisiich er tir, e mengemedaol er tir el mo omengur el obengkek, e meruul a betok el blengur el lobengterir el diak el di le rolel a omililam, e ngdirrek el rolel e aki kasisiich el kirel a tekingel a Dios. Aika el rokui el tekoi a mera el mle uchul a klou el deurreng er ngak.” Ngokiu a tekingel a Markus e ngmeketeklii el kmo, a kot el klou el deurreng er a klengar a mo er ngii el okiu sel de bekururau el merous me a lmuut el tang, a deteloi er a ileakl el ureor er a berkel a klumech e ngdirrek el mesterir a techellir a rechad el dirrek el mo merous el mo er a rebebil. (Rellir 20:35) Me a ngii di el tekoi el soam el meruul me a duch er kau me a tekoi el dilubech er a chelsel a klengar er kau, me a omngeasek er a chelecha el taem, e bo modengei el kmo, ngkmal betok el tekoi a sebechem el meruul el kirel a urerel a Dios.​—1 Korinth 15:58.

11. Ngerang a bebil er a klungiaol el dengai a lsekum e ngdiak dorreched el mo bechiil?

11 Alta e a rebetok el mekekerei el chad a sorir el mereched el mo bechiil, engdi ngdirrek el ngar ngii a betok el ungil el uchul e ngungil a lak lorreched el mo bechiil. A Paulus a dirrek el millisiich er a rengeasek el mo mengiil el mo er sel taem el “rekil me ngengeleklang” me ngklungang el mocha ultebechel a rengul me a uldesuel. (1 Korinth 7:36) Ngkmal usbechall a klou el taem me a betok el tekoi el kirel a klengar el kirem el mo ungil medengei me bo el sebechem el ungil el melilt er a mo bechim. Ngkmal klou el tekoi sel ta el lekengei a chad el mo bechiil, e tia el tekoi sel ta el lemeketmokl e ngkmal kirel el melemolem el diak a ulebengelel.​—Olisechakl 5:2-5.

Mlo Mesobil er a Uriul

12. (a) Ngmilekerang e mlo sebechel a Hanna el outekangel er a lemengodech a blekerdelel a klengar er ngii? (b) E ngera el ileakl el techall a lengiluu er a uriul?

12 A redil el Hanna el losaod er ngii a Evangkelio er a Lukas a kmal mlo mekngit a rengul er sera lemad a bechil er a uriul er a euid el rak el lebechiil. Ngdiak dodengei el kmo ngmlo er ngii a rengelekir me a lechub e ngmillatk el lmuut el mo bechiil. Engdi a Biblia a ouchais el kmo sera bo el 84 a rekil e ngdirk mle mesobil. Me ngoeak a cheldecheduch el ngar er a Biblia e ngsebeched el mo medengei el kmo a Hanna a uluusbech er tia el techellel el mle mesobil el lolekes er a deleuill er ngii me a Jehovah. Ngkmal dimlak a ta el “bo le cheroid ra templo, e oba cholsengerenger ma nglunguuch el mesiou ra Dios ra llomes ma klebesei.” (Lukas 2:36, 37) Me a omengull er ngii el mo er a Jehovah a mle kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er a Hanna. Me tia el omerellel a kmal uluusbech er a klou el blakerreng me a ducherreng er ngii, e a uriul e ngngiluu a klou el omeksullel. Ngmlo er ngii a techellel el mesang a kekerei el ngalek el Jesus, e dirrek el mlo omerk er a klumech el mo er a rechad el kirel a tekoi er a olbatel el mo meketmokl el okiu a demiel a Messias.​—Lukas 2:38.

13. (a) Ngerang a ochotii el kmo a Dorkas a mle blak a rengul el kirel a ongdibel er ngii? (b) Me a blekururau me a ungil el omerellel a Dorkas, ngmlo uchul a ngera el omeksaul?

13 A redil el ngklel a Dorkas me a lechub e ng Tabitha, a kiliei er a beluu er a Joppe el mle olekerodel er a irechar el ngar er a diluchesngebard er a beluu er a Jerusalem. A Biblia a diak losaod er a bechil, me ngbelkul a kmo ngdi mle mesobil er sel taem. Me ngii el Dorkas a “mle mui ra ungil lurreor ma chomerellel a bltikerreng.” Ngmirrasm a betok el bail el bilir a remechebuul el melakl el dil me a relmuut el bebil me te kmal mle betok a mlo betik a rengrir er ngii el kirel a ungil el omerellel me a bltkil a rengul. Me sera bo lsecher e lemad, e a rechedal a ongdibel a milsumech el mo er a Petrus el lolengit er ngii me bo el sebechel el okisii ngika el betik er a rengrir el odos er tir er a kodall. Me sera loberk a chisel er a chelsel a beluu er a Joppe el rokir, e te betok a mlo oumerang. (Rellir 9:36-​42) Me a ungil el omerellel me a blekururau er a Dorkas a ochotii el kmo ngdirrek el ullengeseu er a rebebil er tirka el chad.

14. Ngera el tekoi a sebechel el rullii a mesobil el Kristiano el mo olekeed er ngii er a Jehovah?

14 Me ngngar er a chelsel a ongdibel er chelecha el taem, e ngsebeched el metik er a rebetok el melemolem el mesobil me a remlo mesobil er a uriul el ua blekerdelel a Hanna me a Dorkas. A rebebil a locha mlo diak el betik er a rungil el mo becherir. Me a rebebil a miltemall a chebechiielir me a lechub e te melakl el dil. Me a chad el diak a bechil el sebechel el mengedecheduch er ngii, me a lechub e ngmesobil el chad a blechoel el mesuub el mo mui el ultuil er a Jehovah. (Osisechakl 16:3) A Silvia el mesobil el odos el mla mesiou el ngar er a Bethel el betok er a 38 el rak a mera el melechesuar tia el klengeltengat me ngmelekoi el kmo: “A lebebil er a taem e ngkmal mo mesaul a renguk el di melasem el mo mesisiich er a rokui el tekoi. Ak kora mo melebedebek el kmo, ‘E kuk techang ngike el kirel melisiich er ngak?’ ” Engdi ngmelemolem el melekoi el kmo: “Sel klaumerang er ngak el kmo a Jehovah a medengei aike el kot el lungil el kirek a kmal ngosukak el mo kmeed er ngii. Me a omelisiich a dirrek el blechoel el mo er ngii, a lebebil e ak mera el di kibetiekl e kora mo melatk el kmo tiang mla er ker el mei.” Me a lsekum e kede blechoel olekeed er kid er a Jehovah, e ngulterekokl el mo blechoel el onger er kid el okiu a kot el ungil e melisiich el rolel.

15. Te mekerang e mo sebechir a remesobil el chad el kilungii a bltkil a rengrir el mo er a rechad?

15 A klemesobil a ileakl el techall el rullii a rengul a chad el mo “meteu” el kirel a bltikerreng. (Monguiu er a 2 Korinth 6:11-​13.) A mesobil el odos er kid el Jolene el mla teloi er a mui el taem el ureor el 34 el rak a melekoi el kmo: “Ak meringel el oureor el omekeroul er a kmes el deleuill er ngak el obengterir a rebetok el kakerous el bedengir a rechad el kakerous a rekrir. A klemesobil a kmal ileakl el techall el sebeched el tongetengii el mo er a Jehovah, me a telungalek er kid, me a rudam me a rudos er kid, me a dirrek el tonari er kid. Cherengel a taem el kurael el mo klou me a deuil a renguk a menga el meleketek el kirel tia el techellek el di mesobil.” Me tirke el mechudelang me a rechitechut me a ruungalek el mesobil me a rengeasek me a relmuut el bebil er a chelsel a ongdibel a kmal oba klou el omereng el saul el mo er a klou el bltkil a rengrir tirka el mesobil el ngar er a delongeled. E tiang a kmal klemera el tekoi, le sel dolecholt er a klou el bltikerreng el mo er a rebebil e ngulterekokl el kmal mo ungil a rengud. Me kau, ngsebechem el mo “meteu” a bltkil a rengum el mo er a rebebil?

Tibir er a Rengul el Di Mesobil

16. (a) Ngera uchul me a Jesus a di mle mesobil? (b) E ngmilekerang a Paulus e mlo ungil lousbech er a klemesobil er ngii?

16 A Jesus a dimlak a ta el bo lebechiil, ng milengetmokl er ngii el kirel a mloterekokl er ngii el ngerachel el omesiungel. Ngmle blechoel el merael er a kemanget el omerael, e dirrek el omkokl a letutau e di oureor el mo klebesei, e mlad el tilengetengii a klengar er ngii. Me a klemesobil er ngii a kmal mle klou a ultutelel er a klengar er ngii. A apostol el Paulus a dirrek el merrael el betok el telael el mael e dirrek el chilarm a betok el ringel er a taem er a omesiungel. (2 Korinth 11:23-​27) Me alta e ngmle bechiil er a uchelel, engdi ngbai tilbir el di mesobil er a uriul er a lebo el ta er a apostol. (1 Korinth 7:7; 9:5) Me a Jesus me a Paulus a tilbir el kirel a omesiungir el mo blak a rengrir el melisiich er a rebebil el mo oukerebai er tir. Me nguaisei, engdi tir el terung a dimlak a ta el lolekoi el kmo a remesiou a diak el kirir el bechiil.​—1 Timoteus 4:1-3.

17. Te milekerang a rebebil er a chelecha el taem e mlo oukerebai er a Jesus me a Paulus, e ngera uchul me ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a kmal diak lobes er tirke el tuib a rengrir el di mesobil e mesiou er ngii?

17 A rebebil er a chelecha el taem a tuib a rengrir el melemolem el mesobil me bo el sebechir el menglou er a omesiungir. A Harold el dulsaod er ngii er a uchei a mla dmeu a rengul el mesiou el ngar er a Bethel el betok er a 56 el rak. Ngmelekoi el kmo: “Ngar er a chelsel aike el truich el rak el kuureor, e ak mla mesterir a rebechiil el chad el mo diak loureor er a Bethel e le tir el mo smecher me a lechub e te mo olengeseu er a remechudelang el rechad er a blirir. A rechad er a blik a mla mad. Engdi sel bltkil a renguk el mo er a urerek er a Bethel a rullak me ngkmal diak el soak el melemall er ngii a lsekum ak mo bechiil.” Me a Margaret el ta er a meketeketang el teloi er a mui el taem el ureor a dirrek el melatk el kmo: “Ngmla er ngii a techellek el mo bechiil, engdi ak kmal mle mechesang er a ureor el kurruul er ngii el uchul me ngdimlak a medechel el temek el kirel a chebechiil. Ngbai mlo techellek el ousbech aike el mededaes el temek el mechesang el meruul er a omesiungek, e tiang a mera el mlo uchul a klou el deuil a renguk.” Me ngkmal klemerang el tekoi, a Jehovah a kmal diak lobes er tirke el bekururau el tonget a klengar er tir el kirel a mera el omengull.​—Monguiu er a Isaia 56:4, 5.

Bo er Aike el Sebechem el Meruul er a Omesiungem

18. Ngmekerang e mo sebechir a rebebil el melisiich, e dirrek el lolengeseu er a remesobil el Kristiano?

18 Tirke el rokui el mesobil el Kristiano el mesiou er a Jehovah el mo er sel tkurrebab el sebechir, a kmal kired el chemat er tir e dirrek el melisiich er tir el kirel a blakerreng er tir. Ngkmal betik a rengud er tir e mereng a sulir el kirel a blakerreng er tir me aike el meringel el urerir el ngar er a chelsel a ongdibel. Ngkmal diak el sebechir el mo sabisi a lsekum e kede mera el mo ‘obekrir, e ochellir e ochederir, e dirrek el odos me a lechub kede derrir e ngelekir.’​—Monguiu er a Markus 10:28-​30.

19. Ngerang a sebechem el remuul el ousbech er tia el ileakl el techellem el mesobil?

19 Me a ble le telbilel a rengum el di mesobil me a lak, e bo el sebechel aika el Bades me a kerebai er a rebebil er chelecha el taem el oterekeklii a rengum el kmo ngkmal sebechel mo uchul a deuil a rengum, e dirrek el mo uchul a ungil el klengar er kau. A chad el mesobil me a lechub e ngmlo mesobil er a uriul, a di ua mekreos el sengk. A rebebil a di mereched el mo melechesuar a klungiolel, e a rebebil a kuk ousbech er a kemanget el taem. Me tiang a kmal di mo ultuil er a uldesuel a chad. Me ngngera sebechem el remuul el ousbech er tia el techellem el di mesobil? Molekeed er kau er a Jehovah, e moruul a betok el kirel a omesiungem el mo er a Dios, e bo le meteu a bltkil a rengum el mo er a rebebil. Me tia el klemesobil a kmal di ua chebechiil a lsekum e kede omes er ngii el oba osengel a Dios, e dirrek el mo ungil el ousbech er ngii el ileakl el sengk.

Ke Dirk Melatk?

• Ngoeak a ngera el rolel e ngsebechel a klemesobil el mo ua sengk?

• Ngmekerang e sebechel a klemesobil el mo uchul a klengeltengat er a taem er a klengeasek?

• Ngera el ungil techall a sebechir a remesobil el Kristiano el meruul me lolekeed er tir er a Jehovah e dirrek el mo meteu a bltkil a rengrir el mo er a rechad?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 20 el llel]

Kau, ke ousbech a bek el techall el meruul er a omesiungem el mo er a Dios?