Skip to content

Skip to table of contents

Kau, Ke Ouketui a Chelebirukel el Omeruul?

Kau, Ke Ouketui a Chelebirukel el Omeruul?

Kau, Ke Ouketui a Chelebirukel el Omeruul?

“Kau [el Jesus a] ouketui a chelebirukel.”​—HEBRU 1:9.

1. A Jesus ngullisechakl a ngera el tekoi el kirel a bltikerreng?

A JESUS er a losaod er a klungel a ultutelel a bltikerreng el mo er a redisaiplo er ngii e ngdilu el kmo: “A beches el llach a kbeskemiu el kmo, bo mkaubltikerreng; el kaubltikerreng el ua ngak el betik a renguk er kemiu. Cho bo mkaubltikerreng, e te mo medengelkemiu a rokuil chad el kmo kom Obengkek.” (Johanes 13:34, 35) Me a Jesus a ulemekngerachel er a rulebengkel el mo olecholt er a diak el mekimd el bltikerreng er a delongelir. Tia el rolel a bltikerreng a mo olengchelir. Ngdirrek el milengelechel er tir el kmo: “Bo le betik a rengmiu rar cherrouiu e moluluuch el kirir ar uldechelakl er kemiu.”​—Matteus 5:44.

2. Tirke el oltirakl er a Kristus ngkirir el mukeroul el mo ouketui er a ngerang?

2 A Jesus er a lolisechakl er a redisaiplo er ngii el kirel a bltikerreng, e ngdirrek el ulsisecheklterir el kirel a tekoi el mle kirir el mo ouketui. Ngmeldung el ngar a bades el kirel a Jesus el kmo: “Ng soam a ungil e chetim a mekngit [el chelebirukel el omeruul].” (Hebru 1:9; Psalm 45:7) Me tiang a kmal meketeklii el kmo ngkired el omekeroul er a bltkil a rengud el mo er a llemalt, e dirrek el mo ouketui a klengit me a lechub a chelebirukel el omeruul. Ngdirrek el ungil a domtab er a tekingel a apostol el Johanes el dilu el kmo: “Tirikel rokui el mora klengit a diak a llecherir; ele klengit a diak a llechul.”​—1 Johanes 3:4.

3. Ngera el blekeradel er a klengar a losaod er ngii tia el suobel, el ileakl el kirel a chelebirukel el omeruul?

3 Me kid el Kristiano a kmal ungil a di lekid el oker er kid el kmo, ‘Ngak, ak ouketui a chelebirukel el omeruul?’ Ka me bo dorriter er kid el kmo kede mera el ouketui a mekngit el oltirakl a eua el blekeradel er a klengar er kid el: (1) a osenged el kirel a imis el omelim el rrom, (2) a osenged el kirel a ngii di el tekoi er a olai, (3) me a ngii di el tekoi el sebechel el mo uchul a deleboes el omeruul, me a (4) uldesued el bedul tirke el chad el betik a rengrir er a chelebirukel el omeruul.

Lak Bo Msibil a Rrom

4. Ngera uchul me a Jesus a mle sebechel el mellach el kirel a imis el omelim el rrom?

4 A Jesus a dirrek el mla er ngii a taem e ngmillim a bilong, e dirrek el ulemes er ngii el ta er a sengk el mla er a Dios. (Psalm 104:14, 15) Me nguaisei, engdi ngdimlak a ta el bo lesibil a omelim el rrom. (Osisechakl 23:29-​33) Misei a uchul e ngmle sebechel el mellach el kirel a imis el omelim el rrom. (Monguiu er a Lukas 21:34.) A imis el omelim el rrom a sebechel el mo uchul a meklou el klengit. Misei a uchul me a apostol el Paulus a milluches el kmo: “E lako bo mcheltelaol ra bilong, e nguchul a delemumuu; bai bo mukeek ra Reng.” (Efesus 5:18) Ngdirrek el milengelechel er a remeklunga el redil er a ongdibel me lak bo “lsibil a chomelim el bilong.”​—Titus 2:3.

5. Ngera el ker a kirir tirke el sorir el melim a rrom el di tir el oker er tir el kirel?

5 A lsekum e ngsoam el melim a rrom e ngungil a di lekau el oker er kau el kmo: ‘Ngak a kubang a osisiu el osengel a Jesus’ el kirel a imis el omelim el rrom? A lsekum e ngmo er ngii a techellek, e ngsebechek el ungil el mellach er a rebebil el kirel tia el tekoi? Ngak ak melim a rrom me bo el sebechek el obes a mondai er ngak me a ringelel a uldesuek? Ngua ngera ildisel el rrom a kulim er a chelsel a ta el sandei? Ngmo uangerang a uldesuek a lsekum a ta er a chad a omeklatk er ngak el kirel a ildisel a rrom el kulim? Ak mo omtok me a lechub e ngmo kesib a renguk er ngii?’ A lsekum e ngdiak dekerekikl me kede mo imis el melim a rrom, e tiang a sebechel el mo uchul kede mo mekngit el omdasu a tekoi, e dirrek el mo mekngit el melilt a tekoi el doruul. Me tirke el chad el loltirakl er a Jesus a kmal kirir el kerekikl er sel rolel a lomdasu e lolib a tekoi er a bek el taem.​—Osisechakl 3:21, 22.

Mongikiid er Kau er a Ngii Di el Tekoi er a Olai

6, 7. (a) Ngmle ua ngerang a omerellel a Jesus el mo er a Satan me a remekngit el anghel er ngii? (b) E ngera uchul me a tekoi er a olai a kmal imis el klou el tekoi er chelecha el taem?

6 Sel taem er a lengar tia el chutem a Jesus, e ngmle mesisiich el oltngakl er a Satan me a remekngit el anghel er ngii. Ngdirrek el uleltngakl aike el mle bleketakl el odechelakl er a Satan el kirel a blakerreng er ngii. (Lukas 4:1-​13) Ngdirrek el mle sebechel a Jesus el dmangch aike el chelebeldil a Satan el millasem el mengesuseu er a uldesuel me a omerellel. (Matteus 16:21-​23) A Jesus a dirrek el ngilsuterir tirke el rokui el tir a rredemelel a nguu a chiis me a ulekerreu er a meringel el odechelakl er a remekngit el anghel er a Satan.​—Markus 5:2, 8, 12-​15; 9:20, 25-​27.

7 Me a uriul er a lenguu a deruchellel el King er a rak er a 1914 a Jesus, e ngulemuchel el mengikiid er a eanged er aike el rokui el mekikiongel el urerel a Satan me a remekngit el anghel er ngii. Me tiaikid sel uchul me ngileakl el chelecha el taem er a chelsel a reksi er a beluulechad e a Satan a ngar sel tkurrebab el klisichel el melasem el “mengeuid ra belulechad el rokir.” (Chocholt 12:9, 10) Me ngkmal diak el mechas a rengud el omes er a okurulel a betok el tekoi er a olai el di meleketek er a chelsel a bek el merekelel a beluulechad er a chelecha el taem. Me a leuaisei, e ngkired el mekerang me bo el sebeched el mukerreu er tia el mekngit el omeruul?

8. Ngera el tekoi a kirel a derta er kid el di kid el merriter me bo el sebeched el ungil melilt a tekoi er a ongelaod el dolatk el meruul?

8 A Biblia a kmal meketeklii a kdekudel el omeruul el sebechel el mo duubech a lsekum a chad a mengesechusem er ngii er a ngii di el tekoi er a olai. (Monguiu er a Duteronomi 18:10-​12.) Chelecha el taem, e a Satan me a remekngit el anghel er ngii a melasem el mengesuseu a uldesuir a rechad el mo meruul a tekoi el melisiich a tekoi er a olai el okiu a mubi, me a babier, me a dirrek el klekool el ngar er a video. Me a derta er kid a kmal kired el mo kerekikl sel dolilt a ngii di el tekoi er a ongelaod. Ngkired el di kid el oker er kid el kmo: ‘Chelsel aika el mereko el buil, e ak mla melilt a video el kumes me a lechub a prokuram er a TV, me a lechub a klekool er a video me a babier el melisiich a tekoi er a olai? Ngak ak medengelii a klungel a ultutelel a uchul me ngkirek el oltngakl a ngii di el tekoi er a olai, me a lechub e ngkora soak el melasem aika el kdekudel el omeruul? Ngak ak kora melebedebek el kmo ngmo uangerang a uldesuel a Jehovah el kirel a omelilt er ngak er a tekoi er a ongelaod? A lsekum ak mla mecherei a Satan me ngmengesuseu er a klengar er ngak, e a bltkil a renguk el mo er a Jehovah me a melemalt el omellach er ngii ngsebechel el smisichak me ngmo sebechek el mereched el melodech er a uldesuek e mo oltngakl er tia el kdekudel el omeruul?’​—Rellir 19:19, 20.

Moltirakl a Uleklatk er a Jesus el Kirel a Tekoi er a Deleboes

9. Ngmekerang a chad e ochotii el kmo ngbetik a rengul er a chelebirukel?

9 A Jesus a mle blak a rengul el oltirakl a llechul a Jehovah el kirel a tekoi er a deleboes el omeruul. Ngdilu el kmo: “Ngdirekak mchiuii a kmo ngikel ulemeob a rirelleterir ar chad ra kot luchul el sechal ma redil, e sola e dula el kmo, ‘Mitiai a uchul ma chad a mecherei a demal ma delal e mo obengkel a bechil, me tir el terung a mo tal chelechad’? Me ngdikea lterung, ele te ta ku el chelechad. Misei a uchul a ikel bla lodak a Dios, lak a chad el smaod.” (Matteus 19:4-6) A Jesus a mle medengei el kmo aike el tekoi el domes a sebechel el mengesuseu er a rengud. Ngar sel Cheldechedechal er a Rois e ngdilu el kmo: “Ko mla orrenges er sel meldung el kmo, ‘Lak bo le melaok a rengum.’ Ngdi ngak a dmu er kemiu el kmo, ngikel mo nguibes e omes ra redil a mla rullii a laokerreng ra chelsel a rengul.” (Matteus 5:27, 28) Me a ngii di el chad el mengemikr er a uleklatk el ledillii a Jesus a olecholt el kmo ngbai betik a rengul er a chelebirukel.

10. Ka mosaod er a tekoi el dilubech el ochotii el kmo a chad a sebechel el mengikiid er ngii er a osengel a siasing er a remeau.

10 A Satan a blak a rengul el melisiich a tekoi er a deleboes el okiu a osengel a siasing er a remeau. Tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad a mui er aika el mekngit el tekoi. Me tirke el sorir el omes aika el mekngit el siasing a mo meringel er tir el lobes aika el tekoi. Te dirrek el sebechir el mo mechelaod el omes aika el siasing er a remeau. Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a ta el Kristiano. Ngmelekoi el kmo: “Ak mle blechoel el omart er ngak e omes a siasing er a remeau. Tiang a mlo uchul e ak milebii a ileakl el beluulechad er ngak el sel bo ksiseb er a chelsel e ak mengubet er a beluulechad el kngar er a chelsel e mesiou er a Jehovah. Ak kmal mle ungil medengei el kmo tia el omerellek a kmal mekngit, engdi ak mle blechoel el mengeblad er a uldesuek el kmo a Dios a dirk kongei er a omesiungek el mo er ngii.” Ngera el tekoi a mlo sebechel el ngodechii a uldesuel ngika el odam? Ngmelekoi el kmo: “Ak tilbir er a renguk el mo ouchais er a remechuodel el kirel, alta e tia el tekoi a kmal mle meringel er ngak el meruul er ngii engdi ak rirellii.” Me ngika el odam a mlo sebechel el nguu a ngeso, e mlo mesisiich er tia el mekngit el omerellel. A uriul e ngmelekoi el kmo: “A uriul er a kungoit aike el mekngit el omerellek e ngkmal mlo ungil a ukltkek.” Me tirke el rokui el ouketui a chelebirukel el omeruul a kmal kirir el mengikiid er tir er a osengel a siasing er a remeau.

11, 12. Kede mekerang e ochotii el kmo kede ouketui er a chelebirukel el omeruul sel dolilt a chelitakl?

11 A ongngak me a tekoi er a chelsel a chelitakl a dirrek el sebechel el mengesuseu a rengud me a uldesued. A chelitakl a sengk el mla er a Dios el mei e dirrek el mla mo kemanget el taem el lousbech er ngii el kirel a mera el omengull. (Exodus 15:20, 21; Efesus 5:19) Engdi tia el mekngit el beluulechad er a Satan a meruul a chelitakl el ngii a melisiich a tekoi er a deleboes. (1 Johanes 5:19) Kede mekerang e mo medengei el kmo a chelitakl el dorrenges er ngii a ungil me a lechub e ngmekngit?

12 A kot e ngsebechem el di kau el oker er kau el kmo: ‘Aike el chelitakl el kurrenges, ngmelisiich a okodellir a rechad me a lechub e ngmelisiich er a deleboes el omeruul, me a laokreng, me a lechub e ngmelisiich er ngak el mo mengemikr a llechul a Jehovah? Oleko ak mo menguiu aike el tekoi er a chelsel aike el chelitakl e ngorrenges a chad, ngmo uangerang a uldesuel el kirek, ngmo omes er ngak el ua chad el ouketui a chelebirukel me a lechub e ak ua chad el mla mukidokel a uldesuek me a renguk?’ Ngkmal diak el sebeched el melekoi el kmo kede ouketui er a chelebirukel e a osisiu el taem e kede orrenges a chelitakl el melisiich er a chelebirukel el omeruul. A Jesus a dilu el kmo: “Ngdi ikel tuobed ra ngor a ngara reng el me tuobed, me ngngii a mekidekelii a chad. Le mekngit luldasu el koadelchad, ma laokerreng, ma deleboes, ma rechorech, ma klsuul locholt, ma chomelaes a ngara reng el me tuobed.”​—Matteus 15:18, 19; momekesiu er a Jakobus 3:10, 11.

Moba Osengel a Jesus el Kirir Tirke el Betik a Rengrir er a Chelebirukel

13. Ngua ngerang a uldesuel a Jesus el kirir tirke el mo medecherecher a rengrir, e diak el lobult er a mekngit el omerellir?

13 A Jesus a dilu el kmo ngmlei el kirel omekedong er a remeruul a mekngit me rediak lolengesenges el mo obult er a mekngit el omerellir. (Lukas 5:30-​32) Engdi ngmle uangerang a osengel el kirir tirke el mle medecherecher a rengrir e dimlak lobult er a mekngit el omerellir? A Jesus a dillii a mesisiich el uleklatk el kirel a bo dekerekikl me lak demekesuseu er a mekngit el omerellir choua itirka el chad. (Matteus 23:15, 23-​26) Ngdirrek el mle bleketakl el melekoi el kmo: “Ngdiak el tirikel rokui el dmu er ngak el kmo ‘Rubak, Rubak,’ a mo soiseb ra rengedel a eanged, ngdi tirikel meruul a soal a Demak el ngara eanged a mo soiseb. Sel sils [er a melemalt el kerrekerilel a Dios] e te betok ar mo dmu er ngak el kmo, ‘Rubak, Rubak, a ki kora ulemlaoch loba ngklem, a ki kora dirrek luleldik rar mekngit el reng loba ngklem, e meruul a betok el ngarngii a klisichel lurreor loba ngklem?’ ” Isei e ngmo oldik er tirke el dimlak lobult er a mekngit el omerellir el dmu er tir el kmo: “Mcheridemiu.” (Matteus 7:21-​23) Ngera uchul me tirka el chad a mo nguu tia el meringel kerrekeriil? E le mekngit el omerellir a dimlak lolecholt er a omengull el mo er a Dios, e dirrek el mlo uchul a omengesuseu el mo er a rebebil el kirel a mekngit el omeruul.

14. Ngera uchul me a rechad el meruul a klengit a kirir el mo tuobed er a ongdibel?

14 A Tekingel a Dios a mellach el kirir a remeruul a klengit sel loltobed er tir er a ongdibel er ngii. (Monguiu er a 1 Korinth 5:9-​13.) Tiaikid el omeruul a ngar ngii a edei el uchul e ngkmal klou a ultutelel: (1) ngmo kikidii a ngklel a Jehovah er a ngii di el otuub, (2) ngmo mengikiid er a ongdibel me ngdiak el mukidokel el kngtil a chad a uchul, e dirrek el (3) mo mellach er a chad el mlo er a klengit me lobult er a mekngit el omerellel.

15. Ngera el meklou a ultutelel el ker a kired el di kid el oker er kid a lsekum e ngsoad el melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah?

15 Me kid, kede oba osisiu el osengel a Jesus el kirir tirke el mla ruebet er a klengit? Ngkmal kired el mo ungil el melatk aika el ker el kmo: ‘Ngak, ak kongei el mo blechoel el mengedecheduch er a chad el ngii a mla mesuld a ngklel er a ongdibel me a lechub e ngdi mle ngii el ngubetii a ngklel el mo diak el ta er a Resioning er a Jehovah? E kuk mekerang a lsekum ngii el chad a kmal chedad el mla mo diak el kiei el obengked?’ Choua ikaikid el blekeradel a kmal sebechel el mo uchul a omelsemai er a bltkil a rengud el kirel a llemalt me a dirrek el blakerreng er kid el mo er a Dios.

16, 17. Ngera el meringel el blekeradel a blo lechelebangel er ngii a ta el chedil el Kristiano, e ngera el tekoi a ngilsuir el mo kongei el otireklii a ulekrael er a Jehovah el kirel a omesuld el ngklel a chad el diak lobult er a mekngit el omerellel?

16 Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a ta el odos, el ngelekel el sechal a mle betik a rengul er a Jehovah er a ta el taem. A uriul e ngii el chad a mlo meruul a mekngit el tekoi el omtok er a Jehovah. Me tiang a mlo uchul e ngmilsuld a ngklel e tilobed er a ongdibel. Ngike el odos er kid a kmal mle betik a rengul er a Jehovah, engdi ngdirrek el kmal mle betik a rengul er a ngelekel el sechal. E tiang a mlo uchul e ngkmal mlo meringel er ngii el oltirakl a omellach er a Bades el mengelechel er ngii me lak lolemolem el mengedecheduch, e loruul a tekoi el lobengkel a ngelekel.

17 Oleko e ke melasem el olengeseu er ngika el odos, e ke mo mekerang? A ta er a remechuodel a ngilsuir el mo medengei el kmo a Jehovah a kmal ungil el medengelii a ringelel a uldesuel. Ngika el odam a dirrek el ngilsuir el mo melechesiu er a osisiu el ringel el Jehovah a mlo chuarm er ngii er sera lebo lomtok a rebebil el ngelekel el anghel. Ngika el odam a dirrek el milsaod el mo er ngii el dil el kmo, alta e a Jehovah a ungil medengei a ringel el bo dechelebangel, engdi ngdirrek el kongei el lotebedii a chad er a ongdibel er ngii, a lsekum ngii el chad a melemolem el diak lobult er a mekngit el omerellel. Ngika el odos a kmal mlo ungil sichedekl er a rengul aike el rokui el tekoi, e mlo blak a rengul el otireklii a ulekrael el kirel a omesuld el ngakl. * Me a chouaisei el rolel a blakerreng a ulterekokl el kmal oldeu er a rengul a Jehovah.​—Osisechakl 27:11.

18, 19. (a) Ngolechotel a kmo kede ouketui a ngera el tekoi, a lsekum kede kerekikl el mengeroid er kid er a chad el seluld a ngklel? (b) Ngera sebechel el mo duubech a lsekum kede melemolem el blak a rengud el oltirakl er a Dios me a dirrek el ulekrael er ngii?

18 A lsekum e ke dirrek el mo chelebangel er a osisiu el blekeradel, e lak mobes el kmo a Jehovah a dirrek el kmal melechesuar a kngtil a rengum. Me sel mongeroid er kau er a chad el mla mesuld a ngklel me a lechub e ngdi mle ngii el ngubetii a ngklel el mo diak el ta er a Resioning er a Jehovah, e ke olecholt el kmo ke ouketui a mekngit el omerellel me a uldesuel ngika el chad el uchul me ngmlo cheroid er a Jehovah. Me a lmuut el tang, a melemalt el omerellem a ochotii el kmo a bltkil a rengum el mo er ngika el mlo er a klengit el chad a uchul me ke meruul el uaisei, e le ngkmal soam a bo luchul a klungiolel. Me a blakerreng er kau el mo er a Jehovah a ulterekokl el sebechel el mo uchul e ngike el chad el mlo er a klengit a sebechel el obult er a mekngit el omerellel e lmuut el mo er a Jehovah.

19 A ta el chad el milsuld a ngklel e a uriul e ngliluut el mei a melluches el kmo: “Ngkmal dmeu a renguk sel kudengei el kmo a Jehovah a kmal betik a rengul er a rechedal a uchul me ngmelemolem el mengikiid er a cheldebechellel. Alta e a rechad er a beluu a omes er a omellach er a Jehovah el kora meringel el tekoi, engdi tiaikid el rolel a omellach a kmal klou a ultutelel, e dirrek el olechotel a bltikerreng.” Omomdasu, e ngsebechel a chad el milsuld a ngklel el mongeseu el lmuut el me soiseb er a cheldebechelel a Jehovah, a lsekum a rechad er a ongdibel me a rechad er a blil a melemolem el mengedecheduch er ngii er a taem el dirk seluld a ngklel? Sel dekengei el melisiich a ulekrael el kirel a omesuld el ngakl e ngolechotel a kmo ngbetik a rengud er a llemalt, e dirrek el kongei el kmo a Jehovah a mera el ngar ngii a llemeltel el mengetmokl a llach el kirel a omerelled.

“Ouketui a Mekngit”

20, 21. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kired el mesuub el mo ouketui a chelebirukel el omeruul?

20 A apostol Petrus a ulemeklatk el kmo: “Bo mulserechakl e di mekar.” Ngera uchul me ngmillekoi el uaisei? E le “ngikel cherrouiu el diabelong choua choteb el laion el merael el meliuekl losiik ra bo le dekeueklii.” (1 Petrus 5:8) Tia el tekoi ngsebechel el mo duubech el kirem? Ngkmal di mo ultuil er kau el mo blak a rengum el mesuub el mo ouketui a chelebirukel el omeruul.

21 Ngdiak el beot el tekoi el domekeroul er a kltui er kid el kirel a mekngit el omeruul. Kede di mechell e urrebet er a klengit, e dirrek el kede kiei er a chelsel a beluulechad el ngii a di melisiich a ngibes er a klechad. (1 Johanes 2:15-​17) Me a lsekum kede melemolem el oukerebai er a Jesus Kristus, e dirrek el omekeroul er a bltkil a rengud el mo er a Jehovah el Dios, e ngkmal sebeched el mo ungil el smisichii a rengud el mo ouketui a chelebirukel el omeruul. Mada doterekokl a rengud el mo “ouketui a mekngit,” e le kede medengei el kmo a Jehovah a “mesebechakl a klengar er a re chedal; ng olsobel er tir er a chimorir a re dengerenger.”​—Psalm 97:10.

[Footnote]

^ par. 17 A lsoam a lmuut el omesodel e ngsebechem el omes er A Ongkerongel er a July 1, 2007 er a 13 el llel er a suobel el dai er ngii a kmo: “Mo Ngar er a Eou a Rengud el Oltirakl er a Rebetik a Rengrir el Klekar.”

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera el tekoi a sebechel el ngosukid el mo ungil merriter a uldesued el kirel a omelim el rrom?

• Ngera el tekoi a sebechel el ngosukid me ngdiak bo dechelsechusem er a ngii di el tekoi er a olai?

• Ngera uchul me a osengel aike el mekngit el siasing er a remeau a kmal kdekudel?

• Kede mekerang e ochotii el kmo kede ouketui a chelebirukel el omeruul er sel taem el chad el betik er a rengud a mesuld a ngklel?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 29 el llel]

Ngera el tekoi a kirem el melatk er ngii a lsekum e ngsoam el mo melim a rrom?

[Siasing el ngar er a 30 el llel]

Bo dekerekikl a ngii di el tekoi er a ongelaod el lousbech a Satan el mengetikaik

[Siasing el ngar er a 31 el llel]

A osengel aike el mekngit el siasing er a remeau ngsebechel el mekurulii a bltkil a rengud el mo er a ngerang?