Skip to content

Skip to table of contents

Ngtecha Ngike el Kot el Klou a Ultutelel el Chad er a Chelsel a Klengar er Kau?

Ngtecha Ngike el Kot el Klou a Ultutelel el Chad er a Chelsel a Klengar er Kau?

Ngtecha Ngike el Kot el Klou a Ultutelel el Chad er a Chelsel a Klengar er Kau?

“Ng di kau el tang a [Jehovah], ke ngarbab el merreder er a beluulchad el rokir.”​—PSALM 83:18.

1, 2. El kirel a osobeled, e ngera uchul me nglmuut el betok el tekoi a kired el mo medengei el diak di el ngklel a Jehovah e lemerekong?

NGULTEREKOKL el mle ketengem el mesang a ngklel a Jehovah er sera lochotii er kau a bades er a Psalm 83:18. Ke locha dirrek el kilebetiekl er sera omonguiu aika el tekoi el ngar er a chelsel el kmo: “Bo lodengei el kmo, ng di kau el tang a Jehovah, ke ngarbab el merreder er a beluulchad el rokir.” (Psalm 83:18New World Translation) Me ngulterekokl el ulemuchel er seikid el taem el mei, e ke mlo ousbech er tia el bades el olengeseu er a rechad el mo medengelii ngika el betik a rengul el Dios el Jehovah.​—Rom 10:12, 13.

2 Me alta e ngklou a ultutelel el kirir a rechad el mo medengelii a ngklel a Jehovah, engdi ngdiak di el seikid a klou a ultutelel e lemerekong. Ka di molatk er sel rolel er ngike el ta er a milluches er a Psalm er a lomeketakl er a ta er a klou a ultutelel e klemerang el tekoi el kirel a osobeled er a ledu el kmo: “Ke ngarbab el merreder er a beluulchad el rokir.” Nguaisei a Jehovah a ngike el kot el klou a ultutelel el Chad er a chelsel tia el rokir el cheldellel a eanged me a chutem. Me ngii el Ulemeob a rokui el tekoi a uchul me ngngar ngii a llemeltel el mengerechir er a rokui el blebelel el mo olengesenges er ngii. (Chocholt 4:11) Me ngkmal klou a ultutelel el kired el di kid el oker el kmo, ‘Ngtecha ngike el kot el klou a ultutelel el chad er a chelsel a klengar er ngak?’ Ngkmal klou a ultutelel el kired el mo kerekikl el ungil el melebedebek er a nger er kid el kirel tia el ker!

A Ultok el Kirel a Omengedereder el Dilubech er a Sers er a Eden

3, 4. Ngmilekerang e mlo sebechel a Satan el mengeblad er a Eba, me ngngera mlo rsel?

3 A klungel a belkul tia el ker a sebechel el obeketakl er a tekoi el dilubech er a chelsel a sers er a Eden. Ngar er isei e ngike el mlo diak el olengesenges el anghel el mlo Satan el Diabelong er a uriul, a milengesuseu er ngike el kot el redil el Eba el mo melatk a di soal, el kuk ngar er a uchei er a uleklatk er a Jehovah el kmo ngdimlak el kirel el mo menga er a blul el rodech. (Genesis 2:17; 2 Korinth 11:3) A Eba a kilengei el mekesuseu er tia el blulak el tekoi, e ulechotii el kmo ngdimlak a omengull er ngii el kirel a omengederederel a Jehovah. Ngdirrek el ulechotii el kmo ngdimlak el omes er a Jehovah el ua leklou a ultutelel el Chad er a chelsel a klengar er ngii. Me a Satan ngmilekerang e mlo sebechel el mulekngii a Eba?

4 A Satan a uluusbech a bebil el kakerous el rolel el mengeblad er a Eba. (Monguiu er a Genesis 3:1-5.) A kot e ngdimlak lousbech er a ileakl el ngklel a Jehovah. Ngbai di millekoi el kmo “Dios.” E tia el omerellel a kmal mle ngodech er a omerellel ngike el milluches er a babier er a Genesis el ngii a uluusbech er a ileakl el ngklel a Jehovah el ngar er a kot el bades er tia el bliongel. Ongerung, e ngdimlak losaod er a “omellach” el lullekoi er ngii a Jehovah e bai uleker a tekoi el “dilu” Dios. (Genesis 2:16) Ngoeak tiaikid el rolel e a Satan a millasem el mengitechut er a klisichel me a klungel a llach el mildung. Ongedei, alta e ngdi milengedecheduch er a Eba, engdi nguluusbech er a tekoi el “kom” el belkul a kmo nguleker er a ker el kirir a reteru el chad. Me tia el omerellel a Satan a millasem el melisiich er a kldidiul a rengul a Eba el mo omdasu el kmo ngii me ngdirrek el kmal klou a ultutelel el chad, e le ngngar ngii a llemeltel el mesaod a tekoi el kirel ngii me a bechil. Me tia el omerellel ngmlo uchul a ngera el tekoi? Ngsebeched el mesang el kmo a Eba a mlo kedidai a rengul me ngdimlak lolatk el mo melai er a uldesuel a bechil, e bai di mle ngii el melilt el mo mengang er tia el rodech el ua lolekoi el kmo: “Ng di subed aki monga ngii di le rodech er a kerrekar el ngar a sers.”

5. (a) Ngmilekerang e mlo sebechel a Satan el mulekngii a Eba? (b) Me a omerellel a Eba el mo kolii a blul el rodech ngolechotel a ngerang?

5 A Satan a dirrek el milengeuid a melemalt el tekoi. Ngulumulak el melekoi el kmo a Dios a diak el melemalt a omerellel e le ngii el millekoi er a Adam me a Eba me lak ‘longang a redechel a ngii di el kerrekar el ngar er a chelsel a sers.’ Ongerung, e a Satan a rirellii a Eba el mo omdasu er a di ngii, e dirrek el mo omdasu er a rolel e ngsebechel el rullii a klengar er ngii el lmuut el mo ungil. A Satan a dirrek el millisiich er a uldesuel a Eba el mo omdasu el kmo ngungil a bo el sebechel el mo “ua Dios.” Me ngoeak aika el chelebeldil a Satan, e ngrirellii a Eba el di mo omdasu er tia el rodech, e bai ulebes er a ungil el deleuill er ngii me Ngike el milsang a rokui el tekoi er a uchelel. (Monguiu er a Genesis 3:6.) Ngkmal klengiterreng e le omerellel a Eba el mlo kolii tia el blul el rodech, a mileketeklii el kmo ngdimlak lomes er a Jehovah el Dios el ua Ngike el kot el ngarbab el Chad er a rokui el tekoi er a chelsel a klengar er ngii.

A Tekoi el Dilubech er a Taem er a Job

6. Ngoeak a ngera el rolel e a Satan a milsemai er a blakerreng er a Job, e ngera el techall a mlo er a Job?

6 Betok el dart el rak er a uriul, e a blak a rengul el Job a mlo er ngii a techellel el ochotii el kmo ngtecha ngike el mle kot el ngarbab el Chad er a rengul el kuk ngaruchei er a rokui el tekoi er a klengar er ngii. A Jehovah er sera longedecheduch er a Satan el kirel a blakerreng er a Job, e a Satan a ulemtok er ngii e dilu el kmo: “A Job ng di mengull el meluluuch er kau el di diak a ngeral le nguu?” (Monguiu er a Job 1:7-​10.) A Satan a dimlak a ultekengel el kirel a blekongesenges er a Job el mo er a Dios. Ngbai millekoi el kmo ngngar ngii a ungil el uchul me a Job a kmal blak a rengul el olengesenges a Dios. A tekingel a uleltelechakl er a Job el kmo, ngmesiou er a Dios el diak el bltkil a rengul el mo er ngii a uchul, e ngbai mirruul el uaisei el di millatk a klungiolel e merekong. Me ngdi ta el Job a mle sebechel el mo meketeklii sel blulekngel a Satan, e dirrek el mlo er ngii a techellel el meruul er tia el tekoi.

7, 8. A Job ngmlo chelebangel er a ngera el omelsemai, e a blakerreng er ngii ngmileketeklii a ngera el tekoi?

7 A Jehovah a milsa techellel a Satan me ngkmal di mle mereched el mo omekcharm er a Job el okiu a betok el ringel me a odechelakl. (Job 1:12-​19) Me ngmlo ua ngerang a blekerdelel a Job er a bo lechelebangel aika el chelebuul? A Bades a ouchais er kid el kmo: “A Job a dimlak le bor a klengit el oltelechakl er a Dios.” (Job 1:22) Me nguaisei, engdi a Satan a di millemolem el soal el omekcharm er ngii. Me ngliluut el melekoi el kmo: “A chad a mo meiubet a rengul er a bek el tekoi el kirel a klengar er ngii me lak le mad.” * (Job 2:4) Me a Satan a di ua lullekoi el kmo a lsekum a Job a mo mukringel, e ngmo ngiltii el kmo a Jehovah a diak el ngike el kot el klou a ultutelel el Chad er a chelsel a klengar er ngii.

8 Me a Job a mlo smecher er a kmal mekngit el rakt e dirrek el bechil a mlo orrimel er ngii me lolius er a Dios e bai lemad. E a uriul e a retedei el leko te sechelil a mlo er ngii me te oltelechakl er ngii el kmo ngmekngit el omerellel a uchul me a Dios a omals er ngii. (Job 2:11-​13; 8:2-6; 22:2, 3) Me nguaisei, engdi a Job a millemolem el blak a rengul er a chelsel aika el meringel el taem er a klengar er ngii. (Monguiu er a Job 2:9, 10.) A blakerreng er ngii a mileketeklii el kmo a Jehovah a ngike el kot el klou a ultutelel el Chad er a chelsel a klengar er ngii. A omerellel a dirrek el mileketeklii el kmo ngkmal sebechel a blakerreng er a diak el cherrungel el chad el ochotii el kmo a Satan a kmal bulak.​—Momekesiu er a Osisechakl 27:11.

A Cherrungel e Melemalt el Nger er a Jesus

9. (a) Ngmilekerang a Satan er a longesuseu er a Jesus el mo meruul a tekoi el di kirel? (b) Me ngmle ua ngerang a nger er a Jesus el kirel tia el tekoi?

9 Telkib el taem er a uriul er a lemetecholb a Jesus, e a Satan a mlo melasem el mengetikaik er ngii el mo omdasu er a di ngii e mo diak lolatk er ngike el kot el klou a ultutelel el Chad er a chelsel a klengar er ngii, el ngii a Jehovah el Dios. Me a Diabelong a uluusbech a edei el tekoi el melasem el mengesuseu er a Jesus. Me a kot e ngmillasem el melisiich er a ngibeserreng er a klechad er a Jesus el mengitechut er ngii, e melsemai er a Jesus el oldurech er ngii me lomult a bad el mo blauang. (Matteus 4:2, 3) Kede medengei el kmo a Jesus a dimlak lomengur el 40 el klebesei me ngulterekokl el kmal mle songerenger. Me ngii el Diabelong a ulerrimel er a Jesus el mo ousbech er a klisichel el mo meruul a kall e longang. Me ngmilekerang a Jesus? Ngkmal mle ngodech a omerellel er a Eba, e le ngbai mle ulterekokl a rengul er a Tekingel a Jehovah me ngdi mle mereched el otngeklii tia el rolel a omengesuseu.​—Monguiu er a Matteus 4:4.

10. Ngera uchul me a Satan a mle soal mengarm er a Jesus el oldurech er ngii el mo merdekekl er a bebul a templo el mo er iou?

10 A Satan a dirrek el millasem el mengesuseu er a Jesus el mo meruul a tekoi el di mo uchul a klungiolel. Ngmillasem el mengarm er a Jesus er a loldurech er ngii el mo merdekekl er bebul a templo el mo er iou. (Matteus 4:5, 6) Me ngerang a mle moktek er a Satan? Ngmle soal el melasem er a Jesus el kmo a lsekum e ngmo ridekekl e diak el mekesakl e ngolechotel a kmo ngii a mera el “ngelekel a Dios.” Me ngbleketakl el kmo a Diabelong a mle soal a Jesus a bo lolasem el di ngii el meruul a chisel, e loruul a tekoi el di kirel a ues. A Satan a kmal ungil el medengei el kmo a chad a sebechel el kongei el mo meruul a kdekudel el tekoi e le ngkldidiul a rengul el soal el meruul a chisel er a mederir a rechad. Me a Satan a milengeuid a belkul a bades, engdi a Jesus a ulechotii el kmo ngmla er ngii a cherrungel el klemedengei er ngii er a Tekingel a Jehovah. Me sera lotngeklii tia el omelsemai er a Satan, e ngliluut el meketeklii el kmo a Jehovah a ngike el kot el klou a ultutelel el Chad er a chelsel a klengar er ngii.

11. Ngera uchul me a Jesus a ultngeklii a omengesuseu er a Diabelong el kirel a rokui el renged er a beluulechad?

11 Ngar sel ulebongel el omelsemai er a Satan el mo er a Jesus, e ngmillasem el olengibes er ngii el omsang a dereder er a rokui el renged er a beluulechad. (Matteus 4:8, 9) A Jesus a di mle mereched el otngeklii tia el omengesuseu er a Satan. Ngmle medengei el kmo a lsekum e ngkongei el meruul er ngii, e ngbelkul a kmo ngmo oltngakl er sel kot el ngarbab el llemeltel a Jehovah el mengedereder. (Monguiu er a Matteus 4:10.) Me ngngar er a chelsel aika el omelsemai, e a Jesus a mle blechoel el onger er a Satan el uluusbech a bades el ngar ngii a ngklel a Jehovah er a chelsel.

12. Ngera el meringel el omelilt a blo lechelebangel er ngii a Jesus er a ulebongel er a klengar er ngii er tia el chutem, e ngera kede suubii er a omelilt el lerirellii?

12 Ngar sel taem er a ulebongel er a klengar er a Jesus el ngar tia el chutem, e ngmlo chelebangel er a kot el mle meringel el omelilt er a klengar er ngii. Ngar er a chelsel a omesiungel e ngmle blechoel el olecholt el kmo ngkilengei el mo tongetengii a klengar er ngii el mo er a Jehovah. (Matteus 20:17-​19, 28; Lukas 12:50; Johanes 16:28) Me nguaisei, engdi a Jesus a dirrek el mle medengei el kmo ngmo motelechakl e mukerrekeriil el okiu a llach er a Judea, e dirrek el mo mad el ua mekngit el chad el uleltuub er a Dios. Tiaikid el tekoi a kmal ulemekringel er a rengul a Jesus. Me ngmilluluuch el mo er a Demal el kmo: “Kaul Demak, a bo lsebechel e tial kob mochebir er ngak; ngdi lak le ngar sel soak, e bai le bor sel soam.” (Matteus 26:39) Ngmera el sebeched el mesang el kmo a klaumerang er a Jesus el millemolem el mo lmuut er a lemad a kmal meketeklii el kmo ngtecha ngike el kot el klou a ultutelel el Chad er a chelsel a klengar er ngii!

A Nger er Kid el Kirel Tia el Ker

13. Ngera el tekoi a bla desuub el kirel a kerebil a Eba, me a Job, me a Jesus Kristus?

13 Me ngngera el tekoi a bla desuub? Ngar sel tekoi el dilubech el mo er a Eba, e kede suubii el kmo tirke el kongei el mo meruul a tekoi el di oltirakl a ngelbesel a rengrir me a uldesuir a ochotii el kmo a Jehovah a diak el ngike el kot el klou a ultutelel el Chad er a chelsel a klengar er tir. Engdi a omerellel a Job el mle blak a rengul a meketeklii el kmo a rediak el mecherrungel el chad a dirrek el kmal sebechir el nguu a Jehovah el mo kot er a klengar er tir, el oeak a leblak a rengrir el outekangel a omelsemai el bo lechelebangel, alta e a lebebil er a taem e ngdiak lodengelii a uchul e ngdilubech ngii el tekoi. (Jakobus 5:11) E kmal ileakl a kerebai er a Jesus el melisiich er kid el mo kongei el mo chuarm e mo kerekikl me ngdiak doruul a tekoi el di mo uchul a ungil el chised. (Hebru 12:2) Engdi ngmekerang e mo sebeched el oltaut aika el suobel er a chelsel a klengar er kid?

14, 15. Ngera mle klekakerous er a omerellel a Jesus me a Eba el kirel a omengesuseu, e kede mekerang a doukerebai er a Jesus? (Ka mosaod er sel okesiu el ngar er a 20 el llel tia el babier.)

14 Ngkmal diak el kired el mechei a ngii di el rolel a omengesuseu me lerellid el mo obes er a Jehovah. A Eba a kmal mlo mechesang el di melatk er a ongetikaik el ble lechelebangel er ngii. Ngulemes er sel ‘kerrekar el kmal klebokel ma redechel lungil osenged er ngii, me ng mocha oureng’ er ngii. (Genesis 3:6) Me a omerellel a kmal mle ngodech er a omerellel a Jesus er a chelsel aike el edei el taem el lolasem a Satan el mengesuseu er ngii! Bek el taem, e a Jesus a mle sebechel el mesang a chelebeldil a Satan me ngdi mle mereched el mo melatk er a telemellel a lsekum e ngkongei el mo oltirakl er ngii. Ngii el Jesus a di mle blechoel el ultuil er a Tekingel a Jehovah e dirrek el mle blechoel el ousbech er a ngklel.

15 Ngera el tekoi a kired el blechoel el melatk er ngii er sel taem el bo dechelebangel a omengesuseu el mo meruul a tekoi el ngii a diak lodeuir a rengul a Jehovah? Sel deblechoel el melatk a tekoi el ngii a sebechel el mengesuseu er kid, e ngulterekokl el melisiich er a mekngit el urunguled. (Jakobus 1:14, 15) Ngkmal kired el mereched el mengikiid er a uldesued er a ngii di el mekngit el tekoi, el mo lmuut me a lsekum a doruul er tiang e ngua lebelkul a kmo kede meluk er a telkib er a bedenged el mengoit er ngii. (Matteus 5:29, 30) Me ngua Jesus, ngkired el melatk el kmo a tekoi el bo doruul er ngii ngera ngrullii er a deleuill er kid me a Jehovah. Ngkmal kired el blechoel el melatk a tekoi el lolekoi a Tekingel a Dios el Biblia. Tiaikid a di ta el rolel e ngmo sebeched el ochotii el kmo a Jehovah a kot el klou a ultutelel el Chad er a chelsel a klengar er kid.

16-18. (a) Ngera el tekoi a sebechel el mo uchul a chelitechetul a rengud? (b) E ngera el tekoi a sebechel el ngosukid el mo outekangel a ngii di el ringel el bo dechelebangel?

16 Lak debechei a kerior el mei er kid me bo el uchul e doltelechakl er a Jehovah. (Osisechakl 19:3) Chelecha el taem el di lorael el olekeed a taem er a ulebongel er tia el mekngit el beluulechad, e a rebetok el chedal a Jehovah a mo chelebangel a chelebuul me a kerior. Engdi kede medengei el kmo ngdiak a mengasireng el tekoi el sebechel el mo er ngii el mo mesmechokl a ringel me a kerior el bo dechelebangel. Kede di ua Job el ulterekokl el mo mechitechut a rengud sel lemad a betik er a rengud me a lechub e kede mo chelebangel a ringel me a omelsemai.

17 A Job a dimlak lodengei el kmo ngera uchul me a Jehovah a milecherei me ngmlo chuarm er a ringel me a chelebuul. Me kid me ngdirrek el lebebil er a taem e ngdiak dodengei el kmo ngera uchul me a mekngit el tekoi a dubechang. Alta e kede dirrek el orrenges a chais el kirir a reblak a rengrir el rudam er kid el tir a mlad er a meklou el desiu, el uai tirke el ngar er a beluu er a Haiti, me a lechub e ngkuk bebil er a meklou el tellemall. Me a lechub e kede medengelterir a reblak a rengrir el rudam er kid el tir a mlad el uldikel er a beluu a uchul me a lechub e ngmeklou el accident. Me a lechub e kede kuk mo chelebangel a meringel el blekeradel me a mekngit el omeruul el ngii a sebechel el mengitechut a rengud. Me a ringelel a uldesued a dirrek el sebechel el mo uchul me kede mo oker el kmo: ‘Jehovah, ngera uchul me ngdubecha chouaitia el omeruul el mei er ngak? Ngera krirellii el uchul me ak mocha chelebangel er tia el ringel?’ (Habakuk 1:2, 3) E ngera el tekoi a sebechel el ngosukid el mo outekangel er a chelsel aika el kmal meringel el taem?

18 Ngkmal kired el mo kerekikl me lak bo domdasu el kmo chouaika el tekoi a olechotel a kmo ngmla metemall a ungil el deleuill er kid el obengkel a Jehovah. A Jesus a silodii tia el klou a ultutelel el tekoi er sel taem er a losaod el kirel a eru el meklou el tellemall el dilubech er a taem er ngii. (Monguiu er a Lukas 13:1-5.) A betok el chelebuul a mo er ngii e le “taem ma techall a mor a re bek el chad.” (Olisechakl 9:11) Me a ngii di el ngera el tekoi el sebechel el mengitechut er a rengud, e ngsebeched el outekangel a lsekum e kede otaut a osenged er ngike “el Dios er a bek longelaod,” el ngii a mo meskid a klisiched el outekangel el oba blakerreng.​—2 Korinth 1:3-6.

19, 20. Ngerang a ngilsuir a Jesus el mo outekangel a otuub me a rur, e ngera sebechel el ngosukid el mo outekangel el uai ngii?

19 Lak debecherei a kldidiul a rengud me a rrenged me bo el kot el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid. A klengariourreng er a Jesus a uchul me ngdi “mle ngii el mechachongii e nguu a teletelel a mesiou.” Me ngmlo sebechel el outekangel a otuub me a rur e le ngii el mle mui el ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso. (1 Petrus 2:23, 24) Me a omerellel el ngiluu a Jehovah el mo kot er a chelsel a klengar er ngii a mlo uchul me ngmlengilt el mo nguu a ngarbab el deruchall er medal a Demal. (Filipi 2:9) Me ngii el Jesus a milsaod er a osisiu el rolel a klengar el mo er a redisaiplo er ngii.​—Matteus 23:11, 12; Lukas 9:26.

20 A lebebil er a taem e ngsebechel a omelsemai el mei er kid el mo uchul a rrenged. Engdi ngkired el mo oba ulterekokl el klaumerang el ua apostol el Paulus el millekoi el kmo: “Itia uchul ma kngar tial ringel. E diak kmerur er ngii, ele kmedengelii ngikel kuumera er ngii e kmal medengei el kmo, ngsebechel kokar a ikel mloterekokl er ngak el mo lmuut er sel Sils.”​—2 Timoteus 1:12.

21. Ngera el turrekong a bla moterekeklii el soam el mo meruul er ngii alta e ke kiei er a chelsel a beluulechad el di melisiich a ngibeserreng?

21 A Biblia a ulemlaoch el kmo ngar tia el taem er kid “e ar chad a mo betik a rengrir ra di tir.” (2 Timoteus 3:2) Me ngkmal diak el mechas a rengud e le kid el kiei er a beluulechad el rechad el ngar er a chelsel a diak lenguu a Jehovah el mo kot er a chelsel a klengar er tir. Me bo dekerekikl me lak bo domdasu e doruul a tekoi el uai tir! Ngbai kmal kired el lmuut el mo blak a rengud er sel taem el bo dechelebangel a kerior, me a omelsemai, me a lechub e ngtekoi el mo uchul a rrenged. E dolemolem el oterekokl a rengud el ochotii el kmo a Jehovah a kot el klou a ultutelel el Chad er a chelsel a klengar er kid!

[Footnote]

^ par. 7 A rebebil el mesuub er a Biblia a melekoi el kmo a belkul a tekoi el “meiubet a rengul” a kmo a Job a mo kongei er a rengelekel me a cheremel el mo oriid a klengar er tir me bo el sebechel el losobelii a klengar er ngii. A rekuk bebil a melekoi el kmo a chad a mo kongei el metemall me bo el sebechel el osebelii a klengar er ngii. El uai tiang, a chad a ngmai a chimal el mo omart er a bdelul me lak el mechelebed me lak lemad. Me ngsebechel el mo betok a omesodel tia el tekoi, engdi tiang a ua ble le belkul a kmo a Job a kongei el mo tonget a rokui el tekoi er ngii me bo el sebechel el losebelii a klengar er ngii.

Ngera Kede Suubii er . . .

• sel rolel a Satan er a longeblad er a Eba?

• a omerellel a Job er sera bo lechelebangel a betok el ringel me a chelebuul?

• a tekoi el ngii a kmal mle klou a ultutelel er a osengel a Jesus?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 19 el llel]

A Eba a mlo diak el kerekikl el melatk er a ungil el deleuill er ngii lobengkel a Jehovah

[Siasing el ngar er a 20 el llel]

A Jesus a ultngakl a omengesuseu er a Satan e millemolem el meruul a soal a Jehovah

[Siasing el ngar er a 22 el llel]

Berkel a klumech er a delongelel a tento er a beluu er a Haiti er a uriul er a klou el desiu

Ngsebeched el melemolem el melatk er a Jehovah el ngii a “Dios er a bek longelaod” er a chelsel a taem er a ringel me a chelebuul