Skip to content

Skip to table of contents

Rekristiano el Telungalek—“Bo Mkldmokl”

Rekristiano el Telungalek—“Bo Mkldmokl”

Rekristiano el Telungalek​—“Bo Mkldmokl”

“Bo mkldmokl; e a Ngelekel a chad a mei er sel diak mudesuii el sikang.”​—LUKAS 12:40.

1, 2. Ngera uchul me ngkired el kerekikl el melatk er a tekingel a Jesus el mengelechel er kid el mo “kldmokl”?

“SEL le me Ngelekel a chad el obeterir ar anghel el ngara klebkellel” el mo meleakl er “ar chad,” e ngngera mo duubech el kirel a telungalek er kau? (Matteus 25:31, 32) Tia el uleklatk er a Jesus a kmal klou a ultutelel e le ngmengelechel er kid el mo melemolem el “kldmokl”! Me ngkired el nguu el sichedeklii er a chelsel a rengud e melemolem el melatk er ngii, e le ngkmal diak dodengei el kmo ngmei er oingerang.​—Lukas 12:40.

2 A uleak uchei el suobel a milsaod a rolel e ngsebechel a derta el chedal a telungalek el olengeseu er a telungalek er tir el melemolem el klekar el okiu sel leblak a rengrir el meruul aike el mloterekokl er tir el ngerachel. Me bo dosaod a bebil er a rolel e ngsebeched el lmuut el melisiich a deleuill er kid el telungalek el obengkel a Dios.

Bo “Lak a Rekdel a Medam”

3, 4. (a) A retelungalek el Kristiano ngkirir el mo kerekikl el mengkar er tir er a ngera el tekoi? (b) E ngera belkul a tekoi el kmo bo “lak a rekdel a medam”?

3 A bek el telungalek el sorir el melemolem el kltmokl el kirel a demiel a Kristus a kmal kirir el kerekikl me lak lebechei a ngii di el tekoi me bo el uchul e longesang er tir me bo lak leteloi er a mera el omengull. Te kmal kirir el kerekikl me lak bo loruul aike el tekoi el sebechel el mo uchul e bo longoit a ngerechelir el kirel a omesiungir el mo er a Jehovah. Kede ungil el medengei el kmo a tekoi er a kerruul a mla mengesuseu er a rebetok el telungalek el mo cheroid er a mera el Dios a uchul me ngkmal kired el blechoel el melatk er a tekingel a Jesus el kmo bo “lak a rekdel a medam.” (Monguiu er a Matteus 6:22, 23.) Tia el tekoi a di ua olbidel el sebechel el meluich er a roled me ngsebeched el merael el diak demesibas. Me ngdi osisiu, a dekerekikl aike el tekoi el dolilt el meruul e dolatk er a chelsel a rengud a sebechel el ngosukid el mo kerekikl er a dorael er ngii me ngdiak bo dubuu.​—Efesus 1:18.

4 A medad a sebechel el mo ungil el omes a lsekum e ngungil a osenged e kerekikl el omes er a tekoi el domes er ngii. Me ngdi osisiu el ua rengud. A lsekum e ngbliochel a rengud e ngdi ta el tekoi a dolatk er ngii. Me ngungil a lak demechesang el losiik a tekoi er a kerruul e di lsebek a rengud er a betok el tekoi, el uldimukl er aike el lousbech a telungalek er kid, e bai nguu a tekoi er a Renged el mo kot er a chelsel a klengar er kid. (Matteus 6:33) Me tiang a belkul a kmo kede melemolem el dmeu a rengud er aike el lomeskid a Dios e nguu a omesiunged el mo er Ngii el mo kot er a chelsel a klengar er kid.​—Hebru 13:5.

5. Ngmilekerang a ta el kekerei el redil e ochotii el kmo ngdimlak a ‘rekdel a medal’ e bai mle ulturk a osengel er a omesiungel el mo er a Dios?

5 Ngulterekokl el mo uchul a klou el klungiaol a lsekum a rengalek a mosisechakl el mo dmeu a rengrir er aike el ngar er ngii er tir! Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a ta el ngalek el redil er a beluu er a Ethiopia. Ngkmal mle blak a rengul er a skuul me sera letobed e ngngiluu a scholarship el mo er a lmuut el ngar er a bab el skuul. Ngii el kmal mle betik a rengul er a Jehovah a uchul me ngultngeklii tia el nguked. Ngdi mle telkib er a uriul er tia el tekoi, e ngngiluu a okedong el melai er ngii el mo oureor el mesuk er a 3,000 el euros el ngii a orekemel a $4,200 el udoud er a Merikel er a chelsel a ta el buil, el ngii a kot el klou el ildisel a udoud el sebechel a chad er a belual el nguu. E ngdi ngika el ngalek a dimlak a ‘rekdel a medal’ me ngdi mle ulturk a osengel er a mui el taem el omesiou a uchul me ngdimlak el losubed er a rechad er a blil e otngeklii tia el ureor. Me ngmlo ua ngerang a uldesuir a rechad er a blil? Te kmal mlo imis el dmeu a rengrir el kirel a omelilt el lerirellii!

6, 7. Ngera el kdekudel el tekoi a sebechel el mo duubech a lsekum e ngdiak ‘bo dungil kokerengid’?

6 A klou a belkul el tekoi el ngar er a tekingel a Jesus el llechukl er a Matteus 6:22, 23 a omeklatk er kid el kirel a rechorecherreng. A Jesus a milsaod er a klekakerous er a “lak a rekdel” a medam me a ‘lemerakd’ a medam. Ngar er a tekoi er a Grik, e a ‘lemerakd’ a medam e ngbelkul a kmo ke mechechei e merechorech a rengum. (Matteus 6:23) Ngua ngerang a uldesuel a Jehovah el kirel a chad el mechechei e merechorech a rengul? Ngar er a Bades er a Biblia e ngmelekoi el kmo: “Ngkiriu el diak le borngii ra ngeriu ra delongeliu a tekoi ra deleboes, ma bek el mengelengalek [me a lechub e ngchelechei] ma ngibes.”​—Efesus 5:3.

7 A rechorecherreng a blekeradel el sebechel el mo meringel er kid el mesang me a lechub e kede mo medengelii. Tiang a belkul a kmo alta e ngbeot er kid el mesang er a omerellir a rebebil, engdi ngmeringel er kid el mo melechesuar er a omerelled. Me ngmo uchul a llomeserreng a lsekum kede otireklii a uleklatk er a Jesus el kmo: “Bo mungil kokerengemiu ra rokuil nglemokel.” (Lukas 12:15) A doruul el uaisei e ngkmal kired el di kid el merriter er kid, me bo el sebeched el ungil el dmangch aike el tekoi el ngar er a uldesued me a rengud. A telungalek el Kristiano a kmal kirir el mo kerekikl el kirel a taem me a udoud el mechoit el kirel a tekoi er a ongelaod me a omilil me a dirrek el ildisel a klalo el ousbech a telungalek er tir.

8. Sel domechar a klalo, e ngmekerang e sebeched el ‘mo ungil kokerengid’?

8 A ocheral a klalo a uldimukl er a betok el tekoi el diak di el belkul a kmo ngngar er ngii a udoud el omechar er ngii me a lechub e ngdiak. Ngungil a dolebedebek aika el tekoi el kmo: ‘Ngmo er ngii a temek el ousbech er ngii e ungil el mengetmokl er ngii? E ua ngerang el klemengetel a taem a kuusbech er ngii el mesuub el mo meduch el ousbech er tia el klalo?’ Kemiu el ngeasek, lak moumerang aike rokui el losaod a beluulechad el kirel a oterullel a klalo, el rulleterir a rechad el mo sorir el melai a meringel a cheral el bail me a lechub e ngii di el klalo. Bo mosuub el kilmeklii a rengum. Ngdirrek el ungil a omomdasu el kmo tia el klalo el molai er ngii ngera ngrullii er a telungalek er kau a longetmokl er tir el kirel sel lemei a Ngelekel a chad. Bo moba klaumerang el kirel a telbilel a Jehovah el kmo: “Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau.”​—Hebru 13:5.

Moltaut er a Turrekong er Kau el kirel a Omesiungem el Mo er a Dios

9. Ngera ngrullii er a telungalek a lsekum te mo oltaut a turrekong er tir el kirel a omesiungir el mo er a Dios?

9 A ta er a rolel e ngsebechir a derta el chedal a telungalek el melisiich er a klaumerang er tir e le bo er ngii a ungil el deleuill er tir me a Jehovah, a sel sekum te remuul a turrekong er tir el kirel a omesiungir el mo er a Dios e loltaut. A loruul el uaisei e ngsebechel el ngosuir a telungalek el mesa el kmo ngua ngerang a omesiungir el mo er a Jehovah e dirrek el mo sebechir el melilt el kmo ngngera el tekoi el loruul a kirel el mo kot el klou a ultutelel er a klengar er tir.​—Monguiu er a Filipi 1:10.

10, 11. Ngera el turrekong el kirel a omesiungiu el mo er a Dios a omoltaut el telungalek, e ngera el turrekong er kemiu a somiu el mengetmokl el kirel a ngar er a medemiu el klebesei?

10 Ngdirrek el kmal mo uchul a betok el klungiaol sel sekum a derta el chedal a telungalek a remuul a mekekerei el turrekong er tir el bo loruul. El uaitiang, a turrekong el mo mesaod er a bades er a bek el sils. Aike el omesodir a rebek el chedal a telungalek a kmal sebechel el ngosuir a bdelul a delengchokl el mo medengei el kmo ngua ngera delechel a klemedengei er tir el kirel a Jehovah. A turrekong el mo menguiu er a Biblia el dmak el telungalek a mesterir a rengalek a techall el mo ungil er a omengiuir me a dirrek el klemedengei er tir el kirel a klumech el ngar er a Biblia. (Psalm 1:1, 2) Sei a uchul me ngkired el rullii a turrekong er kid el melasem el meleketek er a ungil el rolel a doluluuch. A dirrek el kmal ungil el turrekong el sebeched el oltaut er ngii a sel domekeroul a bebil er a blekeradel er a rodech er a oureor el klisichel a Dios. (Galatia 5:22, 23) Ngdirrek el sebeched el osiik a bebil er a rolel e kede olecholt a klechubechub el mo er a rechad el debetik er tir sel doldingel a obliil. Sel dedak el telungalek e doruul el uaisei e ngsebechel el olengeseu er a rengalek el mo olecholt a klechubechub, me tir a dirrek el mo sebechir el mekurulii a urungulir el mo teloi er a mui el taem el omesiou me a lechub e te mo missionari.

11 Me a ker a kmo, kau me a telungalek er kau ngsebechiu el kutmokl a turrekong er kemiu e mo melasem el oltaut? Ngsebechiu el mengoit a klou el taem el ngar er a odingel a obliil? Ngsebechiu el melasem el mo diak omedakt me a lechub e ko merur el omerk a klumech el ousbech er a dengua, me sel omngar er a tkul a rael me a lechub e ngbasio er a siobai? Ngdirrek el sebechiu el mesiou er aike el beluu el lousbech a ngeso? A ta el chedal a telungalek ngsebechel el mo medengelii a beches el omelekoi me bo el sebechel el omerk er a ungil el chais el mo er a rebek el bedengir a rechad?

12. Ngera sebechir a rebdelul a telungalek el meruul el mo olengeseu er a telungalek er tir el mo mukeroul er a tekingel a Dios?

12 Me kau el bdelul a delengchokl a uchul me ngkirem el mo medengei aike el tekoi el sebechel a telungalek er kau el oureor el kirel me bo el sebechir el mukeroul er a tekingel a Dios. E sola e mruul a ileakl el turrekong el sebechiu el oltaut me bo el sebechiu el mukeroul er a tekingel a Dios. Aike el turrekong el moruul el telungalek a kirel el sebechiu el meruul el otirakl a klisichiu me a duch er kemiu. (Osisechakl 13:12) Nguaisei engdi, a doureor el mo oltaut er a turrekong er kid e ngousbech er a klou el taem. Me a leuaisei e mousbech a taem el mulengoit el omes a tv el oltaut a turrekong er kau. (Efesus 5:15, 16) Bo meringel el oureor el oltaut aike el turrekong el mriruul el kirel a telungalek er kau. (Galatia 6:9) A telungalek el oltaut a turrekong er tir el kirel a omesiungir el mo er a Dios a mo “bleketakl ra rokuil chad” a ngelsecheklir.​—1 Timoteus 4:15.

Molemolem el Meruul er a Omengull el Telungalek er a Bek el Blsechel

13. Ngera el omelodech a mileketmokl el kirel aike el miting er kid er a bek el sandei, e ngera el bebil er a ker a kired el melebedebek er ngii?

13 A ta er a kot el ungil rolel e ngmongeseu a telungalek el ‘mo kldmokl’ sel lemei a Ngelekel a chad a sel klou el ngeldechel a temel a miting er kid er a bek el sandei el ulemuchel er a January 1, 2009. Ngmla mo diak bo dedak er a kuk ta er a sils er a chelsel a ta el sandei el kirel a miting el dulemekedong er ngii el kmo Omesubel a Babier el Ongdibel. Tia el miting a mla mo dmak el obengkel a Skuul el kirel a Berkel a Klumech me a Omesuub el kirel a Omesiunged el Mo er a Dios. Tia el tekoi a mleketmokl me bo el sebechir a telungalek el Kristiano el mo er ngii a techellir el melisiich er a klaumerang er tir me a deleuill er tir me a Dios, el oeak sel lousbech er a ta el kesus er a chelsel a ta el sandei el kirel a temel a omengull el telungalek. Me chelecha el bla bo el chuib a tela el rak er a lemeketmokl tia el tekoi, e ngungil a doker er kid el kmo: ‘Ngak ak kuusbech er tia el taem el mileketmokl el kirel a Omengull el Telungalek er ngak me a lechub a omesubek el di ngak el tang el nagr er a ungil el rolel? Ngak ak mera el ungil el ousbech er tia el ileakl el techall er a kot el ungil el rolel?

14. (a) Ngera sel kot el klou a ultutelel el uchul me ngkired el melemolem er a temel a Omengull el Telungalek er kid me a lechub a temed el di kid el mesuub? (b) E ngera uchul me ngkmal klou a ultutelel el dongoit a taem el mesuub?

14 Sel klou a ultutelel el uchul me ngkired el melemolem er a temel a Omengull el Telungalek me a lechub e ngsel temed el di kid el mesuub a ngii el olekeed er kid er a Jehovah. (Jakobus 4:8) Sel dongoit a taem el mesuub er a Biblia e domekeroul er a klemedengei er kid el kirel Ngike el Ulemeob er kid, e a deleuill er kid me ngii a mo mesisiich. Me sel dolekeed er kid er a Jehovah, e ngmo klou sel urunguled el mo betik a rengud er ngii er a ‘rengud el rokir, ma chomeltked el rokir, ma chomelebedebeked el rokir, ma klisiched el rokir.’ (Markus 12:30) Me nguaisei, kede ulterekokl el mera el soad el mo olengesenges er a Dios e mo meruul a tekoi el uai ngii. (Efesus 5:1) Ngkmal klou a ultutelel a dolemolem el meruul er tia el Omengull el Telungalek er kid, e le tiang a olengeseu er a derta el chedal a telungalek el ‘mo kldmokl’ el kirel a tekingel a Dios er chelecha el dongiil er a mla medung er a ulaoch el temel a “kloul ringel.” (Matteus 24:21) Me a Omengull el Telungalek a klou a ultutelel el kirel a osebeled.

15. A temel a Omengull el Telungalek ngera ngrullii el kirel a deleuill er a derta el chedal a telungalek?

15 A Omengull el Telungalek a ngar er ngii a lmuut el ta er a uchul e ngmileketmokl, el ngii a mo olengeseu er a derta el chedal a telungalek el mo kmes a deleuill er tir. Sel dongoit a taem el dmak el mesaod a tekingel a Dios er a bek el sandei e ngkmal el klou a lerellii el kirel a deleuill er a derta el chedal a telungalek. A rebechiil el chad a mengal mo kmes a deleuill er tir sel ledeu a rengrir el dmak el mesuub er a Biblia! (Monguiu er a Olisechakl 4:12.) A rechedam me a rechedil me a rengalek el dmak el mengull a ulterekokl el mo kmes a bltikerreng er tir el ngii el “bltikerreng chochull el mengerrungel.”​—Kolose 3:14.

16. Mosaod el kmo te milekerang a retedei el odos e ngilai a klungiolir e le tir el ulterekeklii a taem kirel a omesubel a Biblia.

16 Ka me dolatk el kmo ngmekerang a retedei el odos el ngar er a ongdibel e ngilai a klungiolir e le te ulterekeklii a taem el kirel a omesubir er a Biblia. Alta te diak el kauchad, engdi tirka el tedei el chuodel el odos a kiei er a di osisiu el mats e mla mo betok el rak el kausechelei. Te tilbir el kmo te mo ousbech er a ta el kesus el mo dmak e kasisiich e dirrek el mesuub er a Biblia me bo el sebechir el melisiich er a deleuill er tir me a Dios. Te ulemuchel el meruul er tiang el ousbech er a babier el dai er ngii a kmo “Bearing Thorough Witness” About God’s Kingdom. A ta er tir a melekoi el kmo: “Aki mera el oldeu a rengmam el kirel tia el taem el ki mdak me a omesubam a blechoel el mo engelakl er a ta el sikang. Aki melasem el omdasu aike el lechilebangel a rudam er a kot el dart el rak e mesaod el kmo aki mo mekerang a lsekum aki mo chelebangel er a osisiu el blekeradel. E sola e aki melasem el oltaut aike el ki msiluub sel ki moldingel. Tiang a mlo uchul e aki kmal mlo oldeu a rengmam er a omesiungam el omerk er a klumech e meruul er a remo disaiplo e dirrek el kmal mlo uchul a betok el ungil el tekoi el kiram.” Me tiang a dimlak di bo el uchul e lolisiich er tir er a tekingel a Dios e lemerekong, e ngdirrek el mla okesengii sel deleuill er tir. Te melekoi el kmo: “Aki omes er tia el techall el kmal mekreos.”

17. Ngera bebil er a tekoi el kirel ketmekill me bo el sebechel a temel a Omengull el Telungalek er kid el mo uchul a klungiaol?

17 E kau a kuk mekerang? Ke mekerang e mla ngmai a klungiolem er a taem el bla moterekeklii el kirel a omengull el telungalek me a lechub e ngtemem el mesuub el di kau el tang? A lsekum e ke di meruul er ngii er a di mitil a taem, e tia el ileakl el techall a diak el sebechel el mo uchul a klungiaol. A derta el chedal a telungalek a kirir el kltmokl el mo mesuub er sel mla moterekokl el taem. Ngdiak el kirel a mekekerei el tekoi el mo mengesang er tiaikid el taem. Me a lmuut el tang, aike el suobel el bo mosuub a kirel el mengilt el ngar er a rolel el sebechel a telungalek er kau el ngmai a klungiolir er ngii. Ngera sebechem el meruul er ngii me bo el sebechel aike el temel a omesuub el mo uchul a deurreng? Mousbech a ungil el rolel a osisechakl, e molemolem el meruul er a basio el omngar er ngii me lengar er ngii a omengull me a budech.​—Jakobus 3:18. *

‘Di Mekar’ e “Bo Mkldmokl”

18, 19. A omodengelii el kmo ngmei er oingerang a Ngelekel a Chad e ngera ngrullii er kau me a telungalek er kau?

18 Tia el di merael el mo mekngit el blekeradel er tia el beluulechad a ochotii el kmo sera 1914 el mei, e tia el mekngit el beluulechad er a Satan a ngar er aike el uriul el sils er ngii. Me tiang a belkul a kmo a Armageddon a kmedang. Ngdi kmedung e ngmo taem el kirel a Ngelekel a chad el me oltaut er a kerrekerilel a Jehovah el mo er tirke el diak loluu er a Dios. (Psalm 37:10; Osisechakl 2:21, 22) A dodengelii tia el tekoi a ngar er ngii a bo lerellii er a klengar er kid me a telungalek er kid.

19 Kau ke olengesenges er a uleklatk er a Jesus el kmo “bo lak a rekdel a medam”? Me alta e a rechad er tia el beluulechad a melasem el osiik a kerruul me a chetengakl me a lechub e ngklisiich, engdi a telungalek er kau te melasem el oltaut a turrekong er tir el kirel a omesiungir el mo er a Dios? Tia el ileakl el techall el kirel a temel a Omengull el Telungalek me a lechub e ngdi kau el mesuub ngoureor el kirem? Kau ke melasem el oltaut aike el ulekrael el kirel a temel a Omengull el Telungalek me a omesuub el di kau el tang? El uai aike el dulsaod er sel suobel er a uchei, kau ke oltirakl er a uleklatk el ngar er a Bades el kirel a bechiil el sechal, me a bechiil el redil, me a lechub a rengalek, el olengeseu er telungalek el rokir el ‘di mekar’? (1 Thesalonika 5:6) A lsekum e ko meruul el uaisei, e ko ‘mo kldmokl’ el kirel sel taem el lemei a Ngelekel a chad.

[Footnote]

^ par. 17 A lsoam a bebil er a uldasu el kirel a rolel e kede mengetmokl er a Omengull el Telungalek er kid el mo uchul a deurreng, e momes er a October 1, 2010, er a 31 el llel me a June 1, 2010, er a 29 el llel er a par. 11-13.

Ngera Ke Siluub?

• Mosaod el kmo ngmekerang e sebechel a telungalek el ‘mo kldmokl’ el oeak sel . . .

‘bo lak a rekdel a mederir.’

loterekokl a temel a omesubir e ledak el melisiich er a omesiungir el mo er a Dios.

lolemolem el meruul er a mla moterekokl el temel a Omengull el Telungalek er tir.

[Aike el Ker er a Suobel]