Skip to content

Skip to table of contents

Retelungalek el Kristiano—Molemolem el “Mekar”

Retelungalek el Kristiano—Molemolem el “Mekar”

Retelungalek el Kristiano​—Molemolem el “Mekar”

“Di de mekar e dulserechakl.”​—1 THESALONIKA 5:6.

1, 2. Ngera el tekoi a kirir a rechedal a telungalek el meruul me bo el sebechir el melemolem el di mekar?

A APOSTOL el Paulus er a losaod er a “klou e kdekudel sils er a [Jehovah]” el mo er a Rekristiano er a Thesalonika e ngdilu el kmo: “Rudam, kemiu a dikea mngara chelsel a ilkolk, me sel sils a diak le mei lomdechem er kemiu el ua le me merechorech. Ele kemiu el rokui a ngalek ra llomes e ngalek ra cheldecheos; me ngdiak de chad ra klebesei ma ka de chad ra ilkolk.” Ngdirrek el liluut el dochelii a tekingel el kmo: “Misei e lak le iit a medad el uar bebil rar chad, e bai di de mekar e dulserechakl.”​—Joel 2:31; 1 Thesalonika 5:4-6.

2 A uleklatk el lullekoi er ngii a Paulus el mo er tirke el ngar er a Thesalonika a dirrek el kmal ileakl el kirir a Rekristiano el kiei er a “taem er a ulebongel.” (Daniel 12:4) Chelecha el lorael el mocha kmeed a ulebongel er tia el mekngit el blekeradel, e a Satan a melasem el mengeuid er a rengar er a mera el omengull el mo cheroid er a omesiungir el mo er a Dios. Me a leuaisei e nguchul a llomeserreng a doltirakl er a uleklatk er a Paulus el mo melemolem el mekar e kerekikl er a deleuill er kid me a Dios. A lsekum a telungalek el Kristiano a sorir el melemolem el mekar, e ngkmal el kirel a derta me a derta er tir el mo kerekikl a ngerechelir el Jehovah a mla oterekokl er tir el ua losaod a Biblia. Me a leuaisei, e ngngera el ngerachel a mla moterekokl el kirir el meruul a rebechiil el sechal me a redil, me a dirrek el rengeasek me bo el sebechir el ngosuir a telungalek er tir el melemolem el di “mekar”?

Rebechiil el Sechal, Moukerebai er a “Ungil Klekar”

3. A doltirakl er a Bades el medung er a 1 Timoteus 5:8, e ngngera el tekoi a uldimukl er a ngerechelel a sechal el ngii a bdelul a delengchokl?

3 A Biblia a kmo, a “bdelul a redil a sechal.” (1 Korinth 11:3) Me a leuaisei, e ngera uldimukl er a ngerechelel a sechal el ngii a bdelul a delengchokl? A Bades a mesaod er a ta er a ngerechelel a bdelul a delengchokl el kmo: “A le ngarngii a chad el diak longedmokl rar chedal, a ngaruchei a lak longedmokl rar chad ra blil, e ngmla choitii a kloumerang me ngkuk mekngit ra diak loumerang.” (1 Timoteus 5:8) Me nguaisei, a sechal a ngerechelel el losiik aike el rokui el lousbech a telungalek er ngii. Me a lsekum e ngsoal el olengeseu er a telungalek er ngii me ngmelemolem el di mekar el kirel a tekingel a Dios, e ngdiak di el belkul a kmo ngkirel el losiik a udoud el mesiou er tir e lemerekong. Ngdirrek el ngerechelel el smisichii a telungalek er ngii el okiu a tekingel a Dios, e dirrek el olengeseu er a rokui el chad er a telungalek er ngii el mo melisiich er a deleuill er tir el obengkel a Dios. (Osisechakl 24:3, 4) Ngmekerang a bo loruul er tia el tekoi?

4. Ngera el tekoi a sebechel el ngosuir a bechiil el sechal el mo meleketek er a delengcheklel el mo mesisiich er a tekingel a Dios?

4 A bechiil el sechal a kmal kirel el mo ungil el merriter e dirrek el oukerebai er sel blekerdelel a Jesus el bdelul a ongdibel e le ngii “a bdelul a bechil, el ua Kristus el bdelul a eklesia.” (Efesus 5:23) Ka di molatk er sel rolel a Jesus er a losaod er a deleuill er ngii el obengterir a redisaiplo er ngii. (Monguiu er a Johanes 10:14, 15.) Ngera el tekoi a sebechel el mo uchul a klungiolel a chad el soal el meleketek er a delengcheklel el ousbech a tekingel a Dios? Tiakid a nger er ngii: Mosuub aike el tekoi el lullekoi me aike el lurruul a Jesus el ngii a “ungil klekar” e dirrek el “momakes loltirakl a ultil chochil.”​—1 Petrus 2:21.

5. Ngua ngerang a klemedengei er a Ungil el Klekar el kirel a ongdibel er ngii?

5 Me bo dorriter el kmo ngmekerang e sebechel a bdelul a telungalek el mesuub er a kerebil a Jesus. El ua tiang, a deleuill er a klekerengel a sib me a chermel el sib a meteketek el okiu a klemedengei me a dirrek el klaumerang er a delongelir. A klekar a medengei a rokui el tekoi el kirel a chermel el sib, e a chermel el sib a medengelii a klekerengel e dirrek el oumerang er ngii. Te medengelii a ngerel e dirrek el olengesenges er ngii sel lomekedong er tir. A Jesus a dilu el kmo: Ak “medengelterir ar chedak mar chedak a medengelkak.” Ngii el Jesus a kmal ungil el medengei a rokui el tekoi er a chelsel a ongdibel er ngii. A tekoi er a Grik el “medengei” a belkul a kmo “ngkmal ungil el medengei.” Nguaisei, a Ungil el Klekar a kmal medengelterir a rokui el chermel el sib. Ngungil el medengei aike el rokui el ousbech me a chelitecheterir me a klisichir. Ngdiak a ngii di el tekoi el sebechel el lobart er a osengel. Me a chermel el sib a kmal ungil el medengelii e dirrek el kmal mui el oumerang er ngika el mengeteklir.

6. Te mekerang a rebechiil el sechal e oltirakl er a kerebil a Ungil el Klekar?

6 Me a bechiil el sechal el soal el oukerebai er a Jesus me bo el ungil el bdelul a telungalek er ngii a kmal kirel el medengei el kmo, ngii a ua klekerengel a sib e tirke el chedal a telungalek er ngii a ua sib el kirel el omekerreu er tir. Ngkmal el kirel el mo ungil el medengelterir a rokui el chedal a telungalek er ngii. Me a ker a kmo, a bechiil el sechal ngmera el sebechel el mo ungil medengelterir a rechedal a telungalek er ngii? Ngkmal sebechel, a lsekum e ngungil el mengedecheduch er a rokui el chad er a telungalek er ngii, e dirrek el blak a rengul el orrenges er tir, e omekrael er tir sel loruul a tekoi el kirel a telungalek er ngii, e dirrek el kerekikl el mo ungil el melilt a tekoi el loruul el ileakl aike el tekoi el kirel a omengull el telungalek er tir me a miting, me a odingel me a omilil, me a dirrek el aike el tekoi el kirel a ongelaod. Me a lsekum a Kristiano el bechiil el sechal a mo kerekikl el mesuub e oltirakl a Tekingel a Dios, e mo ungil medengelterir a rechedal a telungalek er ngii, e mo ungil el kerebai, e dirrek el mo meduch el melilt a ungil e melemalt el tekoi, e tirke el chedal a telungalek er ngii a mo kongei el chederedall er ngii, e dirrek el mo oumerang er ngii, me ngii a mo dmeu a rengul el omes er tir el rokui el melemolem el ngar er a chelsel a mera el omengull.

7, 8. Ngmekerang a bechiil el sechal a loukerebai er a Ungil el Klekar el olecholt er a bltkil a rengul el mo er tirke el lomekerreu er tir?

7 A ungil el klekar a dirrek el betik a rengul er a chermel el sib. Sel dosuub aike el cheldecheduch el kirel a klengar er a Jesus me a dirrek el omesiungel, e kede kmal mo oba klou el omereng el saul el kirel sel bltkil a rengul el lulechotii el mo er a redisaiplo er ngii. Ngdirrek el kilengei el ‘mo tongetengii a klengar er ngii el kirir.’ Me a rebechiil el sechal a kmal kirir el oukerebai er a Jesus el mo olecholt er a bltkil a rengrir el mo er a rechad el lomekerreu er tir. Me a bechiil el sechal el soal el nguu a kengei er a Dios a kmal diak el kirel el meringel el mengedereder er a bechil, e ngbai kirel el mo betik a rengul er ngii “el ua Kristus el mlo betik a rengul ra iklesia.” (Efesus 5:25) Ngkirel el mo ungil a omelekingel el mo er ngii, e le ngrredemelel a omengull.​—1 Petrus 3:7.

8 A bdelul a telungalek a kmal kirel el oltaut a omellach er a Dios sel lolisechakl er a remekekerei el ngalek. Me nguaisei, engdi ngklou a ultutelel el kirel el olecholt er a bltkil a rengul el mo er a rengelekel. A omellach a kmal kirel el meketmokl el oeak a bltikerreng. A rebebil el ngeasek a ousbech er a klou el taem el mo medengei el kmo ngera kirir el meruul er ngii. Me a chedam a kmal kirel el mo oba kllourreng el bedul tir. A lsekum a resechal a mo blechoel el oltirakl a kerebil a Jesus, e ngkmal sebechir el rullii a eltel a delengcheklir el mo blil a omerotel me a ulekerreu. Me a telungalek er tir a mo dmeu a rengrir el kiei el selebechakl el okiu a tekingel a Dios el ua lolekoi a ta er a milluches er a Psalm.​—Monguiu er a Psalm 23:1-6.

9. Me nguai a blak a rengul el Noah, a Rekristiano el bechiil el sechal ngngera el ngerachel a lobang, e ngera mo ngosuterir el mo kutmeklii tia el ngerechelir?

9 Ngike el blak a rengul el chad el Noah a kiliei er a taem er a ulebongel er a taem er ngii. A Jehovah a ulsebelii ngii “mar teuid el chad lobengkel” er a lebo er ngii a “eeleb er ngiil diak loluu ra Dios el belulechad.” (2 Petrus 2:5) A Noah a mla er ngii a ngerechelel el mle kirel el olengeseu er a telungalek er ngii el mo suobel er a Ieleb. Me a Rekristiano el bdelul a delengchokl a dirrek el oba osisiu el ngerachel er chelecha el uriul el sils. (Matteus 24:37) Me ngkmal klou a ultutelel el kirir el mesuub er a kerebil “ngikel ungil klekar” e melasem el mo oukerebai er ngii!

Rebechiil el Redil, ‘Moleketek a Delengchekliu’

10. Ngerang a belkul a ngerechelel a bechiil el redil el mo chederedall er a bechil?

10 A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Kemiul redil, bo mchederdall rar bechemiu, el ua cho mchederdall ra Rubak.” (Efesus 5:22) Tia el tekoi a diak el belkul a kmo a redil a ngariou el chad. A uchei er a lomeob er ngike el kot el redil, el Eba, e ngike el mera el Dios a dilu el kmo: “Ng diak lungil er a chad a di le ngii el tang. Ak mo rullii a ungil kldemel el mo olengeseu er ngii.” (Genesis 2:18) Me a ngerachel el “olengeseu” me a “kldemel” a belkul a kmo a bechiil el redil a kirel el olengeseu e melisiich er a bechil sel loruul aike el ngerechelel el kirel a telungalek er tir, me tia el ngerachel a kmal uchul a odanges el mo er ngii.

11. Ngmekerang e sebechel a mellomes a rengul el bechiil el redil el toketekii a ‘delengcheklel’?

11 A ungil el bechiil el redil a oureor el kirel a ungil er a telungalek er ngii. (Monguiu er a Osisechakl 14:1.) Engdi a diak el mellomes a rengul el redil, a diak lolecholt a omengull el kirel a bdelul a delengchokl, e a mellomes a rengul el redil a olecholt er a klou el omengull el kirel tia el rolel a dereder. Ngkongei el chederedall er a bechil, er a bai lak lolengesenges e loleakl er ngii, el ngii a blekeradel me a uldasu er tia el beluulechad. (Efesus 2:2) A diak el ungil el bechiil el redil a melekoi a tekoi el oltuub er a bechil, e a mellomes a rengul el redil a oureor el menglou er a omengull er a rengelekel me a rebebil el mo er a bechil. A chouaisei el bechiil el redil a kerekikl el mengull er a deruchellel a bechil el bdelul a delengchokl, me ngdiak longeremrum me a lechub el outoketok. Me sel dosaod el kirel a rolel a omengitel a udoud, e a diak el ungil el bechiil el redil a di meterekakl a udoud el longereker a telungalek er ngii. Engdi a ungil el bechiil el redil a diak el uaisei. Ngolengeseu er a bechil er a usbechel me a omengitel a udoud. A teletelel a loruul er tiang a oeak a ungil el omelilt me a ungil el usbechellel aike el ngar er ngii er tir. Ngdiak lorrimel er a bechil el mo oureor el melai a betok el sikang.

12. Ngera sebechel a bechiil el redil el remuul el mo ngosuir a telungalek er ngii me ngmelemolem el “mekar”?

12 A mellomes a rengul el bechiil el redil a blak a rengul el olengeseu er a telungalek er ngii me ngmelemolem el “mekar” sel lolengeseu er a bechil el olisechakl er a rengelekir er a tekingel a Dios. (Osisechakl 1:8) Ngblak a rengul el melisiich er a temel a Omengull el Telungalek er tir. Me a lmuut el tang, ngolengeseu er a bechil el melisiich a tekingel sel lomekrael e lollach er a rengelekir. Me a omerellel a kmal kakerous er a omerellel ngike el diak lolengesenges el bechiil el redil, el mekngit el omerellel a mo uchul a telemellel a deleuill er a rengelekel el lobengkel a Dios e dirrek el mo uchul a telemellel a klengar er tir!

13. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kirel a bechiil el redil el olengeseu er a bechil er aike el ngerechelel er a chelsel a ongdibel?

13 Ngua ngerang a uldesuel a ungil el bechiil el redil sel lomes er a bechil el blak a rengul el meruul a ngerechelel er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano? Ngulterekokl el kmal dmeu a rengul! Ngulterekokl el kmal ungil a rengul er tia el techall el lobang a bechil, alta e ngta er tirke el odam el olengeseu er a remechuodel me a lechub e ngta er a remechuodel me a lechub e ngchedal sel Cheldellir a Rudam el Mesaod e Mengetmokl a Tekoi el kirel a Ukeruul me a Osbitar. Me sel lolengeseu el melisiich er a bechil el oeak a tekingel me a omerellel e ngulterekokl el kmal klou el ngerachel el kirel el meruul er ngii. Engdi ngmedengei el kmo a ngerechelel a bechil er a chelsel a ongdibel a melisiich er a telungalek er tir me te melemolem el klekar el kirel a tekingel a Dios.

14. (a) Ngera el tekoi a sebechel el mo uchul a omelsemai el mo er a ungil el bechiil el redil, e mekerang a losmechokl er tia el tekoi? (b) Ngmekerang a bechiil el redil e sebechel el mo uchul a deurreng el mo er a telungalek er ngii?

14 A ngerechelel a mellomes a rengul el bechiil el redil el olengeseu er a bechil a sebechel el mo uchul a omelsemai sel lsekum a bechiil el sechal a melilt a tekoi el ngii a diak el kengei er ngii. Ngmo lmuut er seikid el taem, me ngii el bechiil el redil a dirk kirel el mo “medemedemek e chelellakl” a rengul, e dirrek el melisiich er a bechil el rullii tia el uldesuel el mo tekoi. (1 Petrus 3:4) A ungil el bechiil el redil a dirrek el kirel el melasem el oltirakl aike el ungil el kerebai er a rebechiil el redil el tir a milluu er a Dios er a irechar el ua Sara, Ruth, Abigail me a delal a Jesus el Maria. (1 Petrus 3:5, 6) Ngdirrek el kirel el oukerebai er a reblak a rengrir el meklou el redil el mesiou er a Dios er chelecha el taem el tir a “ua teletelir ar mechedaol.” (Titus 2:3, 4) Me a lsekum ngolecholt er a bltikerreng me a omengull el mo er a bechil el sechal e ngmo sebechir el toketekii a ungil el chebechiil e dirrek el mo er ngii a deurreng er a telungalek er tir. Me a blirir a mo blil a osebechakl me a ulekerreu. Me ngngar er a osengel a bechiil el sechal el mla mukeroul el mo klou el chad er a tekingel a Dios, e a ungil el bechiil el redil a kmal mekreos!​—Osisechakl 18:22.

Rengeasek, Mkerekikl a Osengiu er a “Ikel Diak Le Meues”

15. Te mekerang a rengeasek e mo sebechir el lolengesenges er a rechad er a blirir me bo el sebechel a telungalek er tir el melemolem el “mekar”?

15 Kemiu a rengeasek, ko mekerang e sebechiu el lolengesenges er a rechad er a blimiu me bo el sebechel a telungalek er kemiu el melemolem el “mekar” el kirel a tekingel a Dios? Ka di molatk er sel nguked el Jehovah a mla kutmeklii el kiriu. Sel taem er a dirk mkekerei e a rechad er a blim a ullecholt er kau a betok el okesiu el mesaod er a klengar er a Paradis. E sera morael el mo klou, e te ulterekokl el uluusbech er a Biblia me aike el babilengir a Rekristiano el olisechakl er kau el mo melatk el kmo ngmo ua ngerang a diak a ulebengelel el klengar er a chelsel a beches el beluulechad. Me a lsekum e ke melemolem el ulturk a osengem er a omesiungem el mo er a Jehovah e mo ungil el melilt a tekoi el moruul er a chelsel a klengar er kau, e ngngosukau el mo melemolem el “mekar.”

16, 17. Ngera el tekoi a sebechir a rengeasek el meruul me bo lteketekii a ungil el klengar er tir?

16 Msichedekl er a chelsel a rengmiu a tekingel a apostol el Paulus el medung er a 1 Korinth 9:24. (Monguiu.) Bo leblak a rengmiu el remurt er sel rurt el mo er a klengar el ulterekokl a rengmiu el somiu el mo kats. Mngiltii a rael el mo uchul e ngsebechem el nguu a nguked er a diak a ulebengelel el klengar. A rebetok a mla mo mechesang er a tekoi er a kerruul me ngmo uchul e ngdiak lesang tia el nguked. Ngkmal klebelung el tekoi! Me a doleketek er a klengar er kid el ultuil er a kerruul er tia el beluulechad e ngdiak el bo el uchul a mera el deurreng. A ngii di el tekoi el udoud a sebechel el mecherar a kmal di tedeb a klungiolel. Engdi kemiu el ngeasek, bo mkerekikl a osengiu er a “ikel diak le meues.” E ngera uchul? E le “a ikel diak le meues a di ngarngii el mora diak a ullebengelel.”​—2 Korinth 4:18.

17 “A ikel diak le meues” a uldimukl er ngii a klengeltengat el mo er ngii el okiu a Renged. Molasem el kiei el oltirakl er a rolel e ngmo sebechem el ngmai aika el klengeltengat. A mera el deurreng a mo er ngii a lsekum e ke ousbech er a klengar er kau el mesiou er a Jehovah. A dosiou er a mera el Dios e ngmeskid a techelled el mo oltaut a mekekerei me a meklou el turrekong er kid. * Me sel moterekokl a turrekong er kau e ngsebechel el ngosukau el mo melemolem el blak a rengum el mesiou er a Dios e oba omelatk el mo nguu a ngkedem el ngii a diak a ulebengelel el klengar.​—1 Johanes 2:17.

18, 19. Ngmekerang e sebechel a ngeasek el oterekeklii el kmo ngmla rullii a klemerang el mo merang er a rengul?

18 Me kemiu el ngeasek, sel kot el bakes el mo er sel rael el mo er a klengar a oeak sel mokurulii a kmes el deleuill er kemiu me a Jehovah. Me a ker a kmo, ke mla rullii tia el bakes? Ka di lekau el oker el kmo: ‘Ngak ak mla mekurulii a kmes el deleuill er ngak me a Jehovah, me a lechub e ak meruul er a omesiungek el mo er a Dios el rechad er a blik a uchul? Ngak ak umekeroul a blekeradel el mo uchul a deuil a rengul a Dios? Ngak ak melasem el meruul aike el tekoi el melisiich er a mera el omengull el ua omeluluuch, omesuub el di ngak el tang, mo er a bek el miting, e dirrek el teloi er a ureor er a berkel a klumech? Ngak ak kulekeed er ngak er a Jehovah sel kumekeroul er a kmes el deleuill er ngak el obengkel?’​—Jakobus 4:8.

19 Molebedebek aike el ungil el kerebai er a Moses. Alta e ngmle kirel el melukl el mo kiei er a cheroid el beluu, e le ngii el millilt el mo ngmengull er a Jehovah er a bai lolemolem el ngelekel a ngelekel a Farao el redil. (Monguiu er a Hebru 11:24-​27.) Me sel mle kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er ngii a sel kmes el deleuill er ngii me a Jehovah. A Moses a mle soal a rechad a bo lodengelii el kmo ngmesiungel a Jehovah er a bai bo lodengelii el ngelekel a ngelekel a Farao el redil. Kemiu el ngeasek el Kristiano a dirrek el kmal el kiriu el mesiou er a Jehovah el oba blakerreng. Me a lsekum ko meruul el uaisei, e ko mo nguu a mera el deurreng, me sel kot el ungil el klengar er chelechang, me a dirrek el omelatk el mo “nguu a klengar, el meral klengar.”​—1 Timoteus 6:19.

20. Te rua techang a mo nguu a nguked er sel klaidesachel el kirel a klengar?

20 Ngar er aike el klaidesachel er a rurt er a irechar, e ngdi ta el chad a sebechel el mo kats er ngii. Engdi tia el omeruul a kmal kakerous er sel klaidesachel el mo nguu a klengar. Ngkmal urungulel a Dios “el soal a le mosobel a rokuil chad e bo lodenge klemerang.” (1 Timoteus 2:3, 4) Me a rebetok el chad a mla rurtii tia el klaidesachel er uchei er kau, e a rebebil a kuk remurt el obengkem er chelechang. (Hebru 12:1, 2) A ngkedel tia el klaidesachel a mo er tirke el rokui el diak bo lemechitechut a rengrir. Me bo leblak a rengum el remurt, e moterekeklii a uldesuem el kmo ke mo nguu a ngkedem!

21. Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

21 Sel lemei “sel klou e kdekudel sils er a [Jehovah]” e ngkmal diak a ta el chad el sebechel el chemiis er ngii. (Malakai 4:5) Me tiang a belkul a kmo a telungalek el Kristiano a kmal kirir el di kltmokl el kirel tia el klou el sils. Ngkmal klou a ultutelel el kirir a rederta el chedal a telungalek el dmak el kaingeseu e kasisiich aike el ngerechelir el kirel a omesiungir el mo er a Dios. Me a ker a kmo, ngngera sebechem el remuul me bo el sebechem el melemolem el klekar e molisiich er a kmes el deleuill er kau el obengkel a Dios? A ongingil el suobel a mo mesaod a edei el meklou el tekoi el sebechel el mo uchul a klungiolir a rokui el chedal a bek el telungalek.

[Footnote]

Ngera Ke Silubii?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kirel a Kristiano el telungalek el melemolem el “mekar”?

• Ngmekerang e sebechel a bechiil el sechal el oukerebai er ngike el Ungil el Klekar?

• Ngera el tekoi a sebechel a mellomes a rengul el bechiil el redil el meruul el melisiich er a bechil?

• Te mekerang a rengeasek e sebechir el lolengeseu er a telungalek er tir el melemolem el mekar?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 12 el llel]

Ngar er a osengel a bechiil el sechal el mla mukeroul el mo klou el chad er a tekingel a Dios, e a ungil el bechiil el redil a kmal mekreos!