Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah a Ochotii a Bltkil a Rengul el Mei er Kid

A Jehovah a Ochotii a Bltkil a Rengul el Mei er Kid

A Jehovah a Ochotii a Bltkil a Rengul el Mei er Kid

“Ma grazia bo longedereder loeak a llemalt, el kirel me de nguu a diak a ullebengelel klengar.”​—ROM 5:21.

1, 2. Ngera el eru el bedengel a sengk a dosaod, e ngera er ngii a kot el klou a ultutelel?

A SENSEI er a University er a Melbourne er a beluu er a Australia a milluches el kmo a llach er a Renged er a Rom a sengk el klou a ultutelel el kirel a klechad. Engdi a Biblia a olisechakl el kmo a Dios a milskid a kmal ungil el sengk el lmuut el klou a kerresel. Tia el sengk a rolel a Dios e ngmo sebechel el mo er ngii a ungil e melemalt el delecherud er a osengel me bo denguu a osobel me a omelatk er a diak a ulebengelel el klengar.

2 A Dios a kiltmeklii tia el sengk el ousbech a melemalt el rolel. Ngar er a 5 el klou el bliongel er a Rom, e a apostol el Paulus a dimlak losaod er a rolel a Dios a bo loruul er tiang el ousbech a komakai el tekoi er a llach. Ngbai ulemuchel er a babilengel el kmo: “Me kede uaisei el mla muklemalt el kloumera uchul, me kede mla nguu a budech el bedul a Dios loeak a Rubak er kid el Jesus Kristus.” Tirke el nguu a sengk er a Dios a ulterekokl el mo betik a rengrir er ngii. A Paulus a mle ta er tirka el ngiluu a sengk er a Dios. Ngmilluches el kmo: “Ele bltikerreng ra Dios a mloitel el mora rengud luleak sel mler kid el [oureor el klisichel a Dios].”​—Rom 5:1, 5.

3. Ngera el ker a sebechel el mo duubech?

3 Ngera uchul me tia el ungil el sengk a kmal klou a ultutelel? Ngmekerang a Dios a leketmeklii el ngar er a melemalt e tabesul el rolel? E a rechad ngkirir el mo mekerang me bo el sebechir el rredemelel a mo nguu tia el sengk? Me bo dorriter a ungil el nger er aika el ker e desa el kmo ngmekerang a lomeketakl er a bltkil a rengul a Dios.

A Bltkil a Rengul a Dios a Mengaiuechit er a Klengit

4, 5. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a ulechotii a klou el bltkil a rengul? (b) A bo dodengei a ngera el tekoi el kirel a Adam me a Eba e ngmekerang e ngosukid el mo medengelii a Rom 5:12?

4 Nguleak a klou el bltkil a rengul a Jehovah, e nguldureklii a di ta el Ngelekel el me olsobel er a rechad. A Paulus a milsaod er tia el tekoi el kmo: “Ngdi Dios a ulechotii a bltikerreng er ngii el bedul kid luleak a kodellel a Kristus el kired er sera dirke doruul a klengit.” (Rom 5:8) Ka momtab er a tekoi el medung er tiang el kmo: “Sera dirke doruul a klengit.” A rokui el chad a kirir el mo medengei el kmo te mlekerang e mlo urrebet er a klengit.

5 A Paulus a ulemuchel el mesaod er tia el tekoi el kmo: “Le tal chad a uchul ma klengit a siliseb ra belulechad ma rokuil chad a mlora klengit, me ngsiliseb ra rokuil chad a kodall, el ua kodall luleak a klengit el me soiseb.” (Rom 5:12) Kid a ngar er ngii a techelled el mo medengelii tia el tekoi e le Dios a kiltmokl a rekord er sel rolel e ngulemuchel a klengar er a rechad. A Jehovah a milebeterir a reteru el chad el Adam me a Eba. Ngika el Ulemeob a cherrungel el Dios, me tirke el mle kot el demad me a delad a dirrek el mle cherrungel. A Dios a milsterir a ta el llach el mle kirir el otireklii e a lak e te mo mad. (Genesis 2:17) Engdi te ngileltii el mo tomellii a llechul a Dios me te ultngeklii Ngika el Ulemesterir a llach e dirrek el Merreder er a eanged me a chutem.​—Duteronomi 32:4, 5.

6. (a) Ngera uchul me a ruldidellel a rsechel a Adam a mlad er a uchei er a Dios a leketmeklii a Llach er a Moses me a dirrek el uriul er ngii? (b) Ngera sebeched el omekesiu er ngii er a bebil el rakt el sebeched el ngmai er a rechad er blid?

6 Uriul er a lerebet er a klengit a Adam e ngmlochu er ngii a rengelekel me te mludiukes er a klengit me aike el telemellel. Me nguaisei engdi tir a dimlak el temellii a llach el ua demerir er a Adam a uchul me ngdimlak el lobals el kirel a osisiu el klengit me a dirrek el dirkak a llechukl el llach el meketmokl. (Genesis 2:17) Engdi tir el ngelekel a Adam a uchul me te di mechell el uldiukes er a klengit. Me a klengit me a kodall a mlengedereder er tir el mo er sel taem el Dios a milsterir a rechad er a Israel a llechul, el mileketeklii el kmo te urrebet er a klengit. (Monguiu er a Rom 5:13, 14.) A telemellel a mludiukes el klengit a sebeched el lomekesiu er ngii er a bebil el rakt el sebeched el ngmai er a rechad er a blid. Me alta e a rebebil er a rengalek a mo smecher er tia el rakt, engdi a rekuk bebil a diak bo el secher er ngii. Engdi tia el blekeradel a diak el uaisei el kirel a klengit. Kid el rokui a mludiukes er a klengit er a Adam me kede rokui el mo mad. A chouaitia el chetituokel el blekeradel ngsebechel el mo diak?

A Tekoi el Leriruul a Dios el Okiu a Jesus Kristus

7, 8. Ngmilekerang a omerellir a reteru el cherrungel el chad e mlo uchul a kakerous el tekoi?

7 Me ngoeak a bltikerreng, e a Jehovah a kiltmeklii a rolel el ngosuterir a rechad el mo mengubet er a blsel a klengit. A Paulus a milsaod el kmo tia el tekoi a sebechel el meketmokl el okiu a ta er a cherrungel el chad el ngii a mlo ongeru el Adam. (1 Korinth 15:45) Engdi a omerellir tirka el teru el mecherrungel el chad a mlo uchul a kakerous el tekoi. E tiang mekerang e mo uaisei?​—Monguiu er a Rom 5:15, 16.

8 A Paulus a milluches el kmo: “Ngdi ngat el grazia a ngodech ra blekeradel ra teluchakl.” Me a Adam a rirebet er a klengit me ngtilemellii a llach, me ngulebals e mlad. Me nguaisei engdi ngdimlak el di el ngii el tang a mlad. Kede menguiu el kmo: “A telucheklel a tal chad a uchul mar betok el chad a mlad.” Me sel blals el mlo er a Adam a dirrek el blo loudiukes er ngii a rediak el mecherrungel el ngelekel, el uldimukl er kid. Me nguaisei engdi ngmo mechelaod a rengud sel dodengei el kmo ngike el cherrungel el chad el Jesus a mle sebechel el kutmeklii a tekoi el mo sumecheklii tia el tellemall. El ngera el tekoi? Kede mesa nger er ngii er a tekingel a Paulus el melekoi el kmo “ma melemalt lomerellel a tal chad a uchul ma uklemalt el meskid a klengar a mlora rokuil chad.”​—Rom 5:18.

9. Ngerang mirruul er ngii a Dios el mo ngubeteterir a rechad el ua losaod er ngii a Rom 5:16, 18?

9 Ngerang a belkul a tekoi er a Grik el kirel a “chomekdubech a uklemalt” me a “uklemalt el meskid a klengar”? A chad el oleiuid a Biblia a melluches el kmo: “Ngtekoi el sebeched el ousbech er ngii el ua lokesiu el omeketakl a llach. Tiang a mesaod er a ngeldechel a deruchellel a chad er a medal a Dios el diak el sel mera el blekerdelel a rengul.  . . Ngdirrek el olecholt er a Dios el ua chad er a kerrekeriil el ngii a mla oterekeklii el kmo ngika el chad el mlei er a medal a kort el mla obals er a diak el melemalt el omeruul, a mla mengubet er a kngtil. Me a Dios a ngike el melekoi el kmo ngii el chad a diak a telemellel.”

10. Ngerang rirellii a Jesus me lebo er ngii a techellir a rechad el mo moterekokl el kmo te melemalt?

10 “Ngikel oukerrekeriil er a beluulchad el rokir” ngmekerang e sebechel el melubet er a rediak el melemalt el chad? (Genesis 18:25) Ngmeruul er tiang el oeak a klou el bltkil a rengul el uldureklii a di ta el Ngelekel el mei er a beluulechad. A Jesus a mle cherrungel el oltaut er a soal a Demal, alta e ngmlo chelebangel a omengesuseu, me a mekngit el otuub, me a meringel el odechelakl. Ngmillemolem er a blakerreng er ngii el mo lmuut er a bo lemad er a teluo el kerrekar. (Hebru 2:10) Me sera bo el tengetengii a cherrungel el klengar er ngii, e tia el olubet el tenget a mlo melubet me a lechub e ngmengkad er a klengit me a kodall el lemludiukes er ngii a rengelekel a Adam.​—Matteus 20:28; Rom 5:6-8.

11. Ngera el omeruul a meketmokl a uchetemel er a olubet el tenget?

11 A Paulus a dirrek el milsaod er tia el tekoi el kmo ng “olbatel.” (1 Timoteus 2:6) Me ngngera tia el olbatel? A Adam a mlo uchul a diak el cherrungel el blekeradel me a kodall el mo er a rebetok el biliol el chad, el tir el rokui el ngelekel. E a Jesus el mle cherrungel el chad a mle sebechel el mo demerir a rebetok el biliol el mecherrungel el ngelekel. * Me a klemedengei er kid er seikid el taem a kmo a klengar er a Jesus me tirke el mle sebechir el mo ngelekel el cherrungel el chad a kiltmeklii a tenget el mo melubet er a rediak el mecherrungel el ngelekel a Adam er a klengit me a kodall. Nguaisei engdi a Biblia a diak lolekoi el kmo tirke el mle sebechir el mo ngelekel a Jesus a tedebechel a olubet. A Rom 5:15-​19 a meketeklii el kmo a kodellel a “tal chad” a mlo uchul a olubet. Nguaisei, a cherrungel el klengar er a Jesus a mle osisiu a kerresel er a klengar er a Adam. Me a klou a ultutelel el tekoi a melutk el di kirel a Jesus Kristus. Me ngmlo sebechir a rebek el bedengir a rechad el mo nguu a diak locheraol el sengk me a dirrek el klengar el oeak a “omerellel a tal chad” el Jesus, el ngii a mle bekongesenges e blak a rengul el mo lmuut er a kodellel. (2 Korinth 5:14, 15; 1 Petrus 3:18) Me ngngera mlo rsel?

A Tenget el Melubet er a Chad er a Kngtil

12, 13. Ngera uchul me tirke el mloterekokl el kmo te melemalt a uluusbech er a klechubechub me a bltkil a rengul a Dios?

12 A Jehovah el Dios a kilengei er a olubet el tengetengel a Ngelekel. (Hebru 9:24; 10:10, 12) Me nguaisei, engdi a redisaiplo er a Jesus el ngar tia el chutem el uldimukl er a rechapostol er ngii a dimlak el mecherrungel. Me alta e te millasem el meruul a llemalt, engdi ngdimlak el sebechir el kmal mo cherrungel el meruul a llemalt. E ngera uchul? E le tir el uldiukes er a klengit. (Rom 7:18-​20) Engdi a Dios a kmal mle sebechel e dirrek el rirellii a tekoi el mo mesmechokl er ngii. Ngkilengei er sel mlodars el tenget el “olbatel,” e dirrek el kmal kilengei el mo oltaut er ngii el kirir a rediak el mecherrungel el mesiungel.

13 Tiang a diak el belkul a kmo a Dios a meruul er tia el tekoi e le ngii a belsir a rechapostol me a relmuut el bebil, el ungil el omerellir me a urerir a uchul. Ngbai meruul er ngii el oeak a klechubechub er ngii me sel klou el bltkil a rengul. Ngdirrek el ngii el Dios a millilt el mo melubet er a rechapostol me a relmuut el bebil er a kerrekeriil el mloterekokl er tir, e dirrek el ulemes er tir el kmo te melemalt. Me a tekingel a Paulus a kmal mileketeklii tiang el kmo: “Ele kemiu a mlosobel loeak a grazia, el kloumera uchul, el diak di ble le kemiu, ngbai sengk ra Dios.”​—Efesus 2:8.

14, 15. Ngera el ileakl el sengk a mlo er tirke el chad el Dios a omekedong er tir el kmo te melemalt, engdi ngngera el tekoi a dirk kirir el meruul er chelecha el taem?

14 Ka di molatk er tia el kmal ileakl el sengk el mlo sebechel ngike el Kot el Mesisiich el Dios el ousubes a kngtil a chad el mludiukes er a klengit e dirrek el mirruul a klengit! Ngkmal diak el sebechel el mochur a ildisel a klengit el leruul a chad er a uchei er a bo le Kristiano, engdi ngoeak a olubet el tenget, e a Dios a mo sebechel el ousubes ngii el klengit. A Paulus a milluches el kirel tia el tekoi el kmo: Ngdi “ngat ra grazia chomekdubech a uklemalt ra teluchekllir ar betok el chad.” (Rom 5:16) A rechapostol me a relmuut el bebil el tir a mla nguu tia el ileakl el sengk (el mla obeketakl el kmo te melemalt) a kirir el melemolem el omekeroul er a klaumerang er tir el mo er a Dios e mengull er ngii. Me ngngera el sengk a bo el nguu er a uriul? “E tirikel nguu cholsibes el grazia ma ngat el llemalt a bai kmal ngara klengar el mengedereder loeak ngiil tal chad el Jesus Kristus.” Me ngklemerang el tekoi, tia el sengk er a llemalt a oureor el okiu a kuk ngodech el rolel. Ngii el sengk a mo uchul a diak a ulebengelel el klengar.​—Rom 5:17; monguiu er a Lukas 22:28-​30.

15 Tirke el mo nguu tia el ileakl el sengk a obeketakl el kmo te melemalt, e dirrek el mo ileakl el ngelekel a Dios. Tir el mo oudiukes el obengkel a Kristus a uchul me te oba omelatk el mo mekiis el mo er a eanged el mo “mengedereder” el king el obengkel a Jesus Kristus.​—Monguiu er a Rom 8:15-​17, 23.

A Bltkil a Rengul a Dios a Mocholt el Mo er a Rebebil

16. Me tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem, ngkuk ua ngerang a bo lolai er tia el ileakl el sengk?

16 Ngdiak el rokui el chad el tir a oumerang e mesiou er a Dios el blak a rengrir el Kristiano a mo “mengedereder el king” er a eanged el obengkel a Kristus. A rebetok el chad el mesuub er a Biblia a oba osisiu el omelatk el ua tirke el Kristiano el mle mesiungel a Dios er a irechar. Te oba omelatk el mo kiei er a paradis el chutem el diak a ulebengelel. Me a ker a kmo, tirkang ngsebechir el nguu tia el ileakl el sengk, e dirrek el mokedong el kmo te melemalt er a osengel a Dios, e mo oba omelatk el mo kiei er tia el chutem? A doltirakl er a babilengel a Paulus el mo er a Rekristiano er a beluu er a Rom, e ngkmal bleketakl a nger er tia el ker el kmo, chochoi!

17, 18. (a) Ngera osengel a Jehovah el kirel a klaumerang er a Abraham? (b) Nguleak a ngera el rolel e a Jehovah a ulemes er a Abraham el kmo ngmelemalt el chad?

17 A Paulus a milsaod er a kot el ngarbab el kerebil a Abraham el ngii a uleba klou el klaumerang el kiliei er a uchei er a Jehovah a lerellii a llach el kirir a rechad er a Israel el oltirakl, e dirrek el uchei er a Kristus a lebekengii a techall el kirel a omelatk el mo kiei er a eanged. (Hebru 10:19, 20) Kede menguiu el kmo: “Ngmediukes ra beluulechad, el mlora Abraham ma klengelakel er ngii el dimlak loeak a llach, e nguleak a llemalt ra kloumerang.” (Rom 4:13; Jakobus 2:23, 24) Me a Dios a ulemasech er a Abraham el kmo ngmelemalt el chad.​—Monguiu er a Rom 4:20-​22.

18 Me tiang a diak el belkul a kmo a Abraham a dimlak a kngtil er a klemengetel a taem el losiou er a Jehovah. A blekeradel er a llemalt el lulebang a dimlak el uaisei a belkul. (Rom 3:10, 23) A llemesel a rengul a Jehovah a uchul me ngmle medengelii a klaumerang me a meringel el urerel a Abraham er a uchelel el mei. Ngmle ileakl a klaumerang er a Abraham el kirel ngike el ngar a telbiil el “uldidellel a rasech” el mo er ngii el okiu a ruldidellel a rsechel. E ngii el Uldidellel a Rasech a ngike el mo Messias me a lechub e ng Kristus. (Genesis 15:6; 22:15-​18) Me ngoeak a “ngubet el ngara Kristus Jesus” e a Dios a mo ousubes aike el klengit el dilubech er a uchei. Me tiang a meketeklii el kmo a Abraham me a relmuut el bebil el blak a rengrir el chad el kiliei er a uchei er a taem er a Klekristiano a dirrek el ngar ngii a techellir el mo nguu a okiis.​—Monguiu er a Rom 3:24, 25; Psalm 32:1, 2.

Ngdmeu a Rengud er Chelechang el Obasech el Melemalt

19. Ngera me a osengel a Dios el bedul a Abraham a uchul a klou el deurreng er a rebetok el chad er chelecha el taem?

19 Ngkmal dmeu a rengrir a remera el Kristiano er chelechang e le tir el medengei el kmo a Dios er a bltikerreng a ulemasech er a Abraham el melemalt el chad. A Jehovah a dimlak lomasech er ngii el kmo ngmelemalt el chad el ua omeruul el loruul er ngii el mo er tirke el ngellitel el chedal el tir a mo ‘obengkel a Kristus’ el loudiukes. Tiaikid el kekerei el delebechel er a rechad a okedongall el “chedaol” el tir a mla nguu a kengei el mo “ngelekel a Dios.” (Rom 1:7; 8:14, 17, 33) A Abraham a bai kuk mlo okedongall el “sechelil a Dios,” e tiang a dilubech er a uchei er a bo lemeketmokl a olubet el tenget. (Jakobus 2:23; Isaia 41:8) Me chelechang, e ngkuk ua ngerang a blekeradel el kirir a remera el Kristiano el tir a oba omelatk el mo kiei er a Paradis el beluulechad?

20. A Dios ngmengerechir a ngerang er tirke el chad el lomes er tir er chelecha el taem el kmo te melemalt el ua Abraham?

20 Tirka el chad a dimlak el nguu a “ngat el llemalt” el mo kiei er a eanged el okiu a “ngubet el ngara Kristus Jesus.” (Rom 3:24; 5:15, 17) Me nguaisei, engdi tir a melemolem el oba mesisiich el klaumerang el kirel a Dios me aike el lomesterir, e dirrek el olecholt er a klaumerang er tir el okiu a ungil el urerir. E a ta er ngii el ureor a “berkel a klumech er a rengedel a Dios . . . e dirrek el olisechakl aike el tekoi el kirel a Rubak el Jesus Kristus.” (Rellir 28:31) Me a Jehovah a sebechel el omes er tir el melemalt el chad el di ua sel osengel el bedul a Abraham. Me tirka el chad a nguu a ileakl el sengk el dirrek el mo sechelil a Dios el ngii a kuk ngodech er sel “diak locheraol” el sengk el mo er tirke el ngellitel el chedal a Dios. Me te kmal oba klou el omereng el saul er ngii el klengeltengat el mla moterekokl el kirir.

21. Ngera el klungiaol a sebeched el ngmai el okiu a bltkil a rengul a Dios me a dirrek el llemeltel?

21 A lsekum kede melatk el mo kiei er tia el chutem el diak a ulebengelel el dmeu a rengud, e ngkired el mo medengei el kmo tia el ileakl el techall a kmal dimlak denguu er a ngii di el chad. Tiang a bai ochotii a moktek er ngike el Kot el Ngarbab el Mengedereder el Jehovah el Dios, el mla kutmeklii a ileakl el rolel e ngmo sebechel el motaut a moktek er ngii. Me tia el ileakl el rolel a mileketmokl el okiu a mera el llemalt. Me a lmuut el tang, ngolechotel a klou el bltkil a rengul a Dios. Sei a uchul me a Paulus a mle sebechel el melekoi el kmo: “Ngdi Dios a ulechotii a bltikerreng er ngii el bedul kid luleak a Kristus el kired er sera dirk doruul a klengit.”​—Rom 5:8.

[Footnote]

^ par. 11 El di uai tiang, tia el uldasu el kirel a ruldidellel a rasech a mlengai er a babier el Insight on the Scriptures, Volume 2, er a 736 el llel, er a parakurab 4 me a 5.

Ke Dirk Melatk?

• A ruldidellel a rsechel a Adam, te ngiluu a ngera el diukes, e tiang ngmlo uchul a ngera el tekoi?

• Ngmilekerang e mlo sebechel el meketmokl a olubet el tenget, e oeak a ngera el rolel e ngmileketmokl tia el olubet el tenget?

• Me tia el ileakl el sengk el lobasech el melemalt, ngmo uchul a ngera el omelatk el kirem?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 17 el llel]

A cherrungel el chad el Adam a rirebet er a klengit. Me a cherrungel el chad el Jesus a kilengei el mo “kutmeklii a olubet el tenget”

[Siasing el ngar er a 19 el llel]

Me tia kmal ungil el chais​—el okiu a Jesus e ngsebeched el obasech el melemalt el chad!