Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ke Kongei el Oltirakl a Ungil el Ulekrael er a Jehovah?

Kau Ke Kongei el Oltirakl a Ungil el Ulekrael er a Jehovah?

Kau Ke Kongei el Oltirakl a Ungil el Ulekrael er a Jehovah?

“Ng chetik a chebirukel el rael.”​—PSALM 119:128.

1, 2. (a) Sel molengit a ulekrael er a sechelim, e ngera el uleklatk a soam a lebeskau, e ngera uchul? (b) Ngera el uleklatk a denguu er a Jehovah, e ngera uchul?

KA MOLATK er tiang: Ke ngar er a omerollem el mo er a basio el diak modengelii me ke ousbech a ngeso el mo medengelii a rael el mong. Ngar er ngii a sechelim el kmal medengelii tia el rael el kau a oumerang er ngii me ke olengit a ngeso er ngii. Ngmeskau a ulekrael el kirem el oltirakl, e dirrek el omeklatk er kau er a bebil el blekeradel el kirem el mo kerekikl er ngii. El uai tiang, ngomeklatk el kirel a llechukl el olangch el dikea el sebeched el chiuii. E tiang a mla mo uchul e a rebetok el chad a milecheuid er a rael. Kau ke mereng a saul el kirel tia el uleklatk e mo kerekikl el oltirakl er ngii? Me kid a di uai a dengar er a klou el omerael el mo er a diak a ulebengelel el klengar. A Jehovah a ngike el sechelid el omeskid a ulekrael el kired el oltirakl, me bo el sebeched el kiei el mo cherechar. Ngdirrek el omeklatk er kid er aike el kdekudel el blekeradel el sebechel el rullid el mo diak dolengesenges er ngii.​—Duteronomi 5:32; Isaia 30:21.

2 Ngar tia el suobel me sel ongingil, e kede mo mesaod a bebil er aika el kdekudel el tekoi. Molatk el kmo a sechelid el Jehovah el Dios a omeklatk er kid el kirel aika el tekoi e le ngbetik a rengul er kid e soal a bo dekiei el mo cherechar. Ngmo mekngit a rengul sel lesterir a rechad el mekngit el melilt a tekoi e mo diak losiou er ngii. (Esekiel 33:11) Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod a edei el kdekudel el tekoi. Sel kot a ngar er a rebebil er a rechad el mei er kid. E sel ongerung a ngar er a chelsed el mei. E sel ongedei a ngar er aike el tekoi el diak el sebeched el otuil a klaumerang er kid er ngii. Ngkired el mesuub el mo medengei aika el kdekudel el tekoi me a dirrek el rolel a Jehovah a lengesukid el olechib er kid er ngii. A ta el chad el milluches er a Biblia a mle medengei aika el kdekudel el tekoi me ngdilu el kmo: “Ng chetik a chebirukel el rael.” (Psalm 119:128) Nguluuketui aike el rokui el tekoi el rullii el mo diak lolengesenges er a Jehovah. Kau nguaisei a uldesuem? Me bo dosaod el kmo ngmekerang a doterekokl a rengud el mo cheroid er aika el “chebirukel el rael.”

Lak “Moltirakl er a Re Betok el Chad”

3. (a) Sel dengar er a omerael, e ngera me ngkdekudel el tekoi a di doltirakl er a rebetok el chad e le kid el diak dodengelii a rael el kired el okiu ngii? (b) Ngera el klou a ultutelel el omellach a debetik er ngii er a Exodus 23:2?

3 Ka molatk er kau el ngar er a kemanget el omerael e dikea modengei el kmo ngkirem el lokiu ker. E sola e ke mesterir a rebetok el chad el okiu a ta el rael me nglocha mo soam el okiuellir. Engdi ngkdekudel el tekoi a dengiltii el mo oltirakl er a rebetok el chad e le alta ngdiak lorael el mo er sel basio el obo er ngii me a lechub e te mla mecheuid er a rolir. Me tia el tekoi a ngosukid el mo medengelii sel omellach el Jehovah a mle soal el olisechakl er ngii el mo er a rechad er a Israel el ngar er a ta er aike el llechul. (Monguiu er a Exodus 23:2.) Ngar er a Exodus 23 el bliongel, e a Jehovah a milengedecheduch er a rechad er a kerrekeriil me tirke el sioning el kirel a ultutakl er a medal a kort. Tirka el chad a mocha er a kdekudel el blekeradel el oltirakl er a rebetok el chad e meruul a cheleuid el omelilt el di mo oldeu a rengrir a rebebil. Ngkmal beot er a rediak el mecherrungel el chad el mo meruul er tiang. Engdi sel omellach el kmo “kele moltirakl er a re betok el chad” a dimlak el di el bo er a rechad er a kerrekeriil me a resioning el kirel a ultutakl e lemerekong.

4, 5. Ngoingera el taem e a Josua me a Kaleb a mlo chelebangel er a kdekudel el blekeradel el oltirakl er a rebetok el chad, e ngera ngilsuterir el mo oba blekeu?

4 Ngsebeched el mo chelebangel er tia el kdekudel el tekoi el oltirakl er a rebetok el chad er a chelsel a betok el blekeradel er a klengar. Aika el blekeradel a sebechel el di mereched el duubech me ngmo beot er kid el mo meruul aike el loruul a rebebil. El uai tiang, molatk er a tekoi el dilubech el mo er a Josua me a Kaleb. Tirka el teru el chad er a Israel a mlo er a Beluu er a Nglat el obengterir a reteruich el chad. Sera lluut el mei, e tirke el teruich el chad a millekoi a tekoi el kirel a Beluu er a Nglat el rirelleterir a rechad er a Israel el mo medakt e le te dilu el kmo a rechad er isei a mle mekouar el chad el mla er a telungalek er a Nefilim. (Genesis 6:4) Engdi a rokui el Nefilim a mlad er sel Ieleb er a taem er a Noah el betok el dart el rak er a uchei me ngdimlak el bo er ngii a rengelekir. Me nguaisei engdi a rechad er a Israel a uluumerang a tekingir tirke el teruich el chad e le tir el mle mechitechut a klaumerang er tir. Me a chad sel bo el mechitechut a klaumerang er ngii, e ngmo diak lotuil a klaumerang er ngii er a Dios e mo oumerang a klsuul el uldesuir a rechad. Ngkmal di mle mereched e a ruumesingd el chad er a Israel a mlo omdasu el kmo ngdiak el kirir el oltirakl a ulekrael er a Jehovah el mo soiseb er a Beluu er a Nglat. A Josua me a Kaleb te milekerang el kirel tia el meringel el blekeradel?​—Ulecherangel 13:25-​33.

5 A Josua me a Kaleb a dimlak el loltirakl er a rebetok el chad. Me alta e a rechad er a Israel a dimlak el sorir el orrenges er a klemerang el tekoi, engdi tirka el teru el chad a dimlak el medakt el ouchais er ngii. Te millemolem el meruul a melemalt el tekoi alta e a rechad er a Israel a mle sorir el omekoad er tir! Ngera el tekoi a milsterir a blekeu? Ngsel klaumerang er tir el ultuil er a Jehovah. A chad sel lemesisiich a klaumerang er ngii er a Jehovah, e ngoumerang a tekoi el lolekoi a Jehovah el Dios e diak loumerang a klsuul el uldesuir a rechad. Me a Josua me a Kaleb er a losaod er a klaumerang er tir er a Jehovah er a uriul, e te dilu er a rechad el rokui el kmo a Jehovah a blechoel el loltaut a telbilel. (Monguiu er a Josua 14:6, 8; 23:2, 14.) A Josua me a Kaleb a mle betik a rengrir er a Dios er tir e mle ultuil er ngii. Ngdimlak el sorir el meruul a ngii di el ngerang el mo uchul a kngtil a rengul a Jehovah e le ngsorir el oldeu a rengrir a rechad. Me ngdimlak loltirakl er a rebetok el chad, e milecherei a kmal ungil el kerebai el kired er chelechang.​—Ulecherangel 14:1-​10.

6. Ngar er a ngera el blekeradel e kede mo chelebangel a kdekudel el tekoi el oltirakl er a rebetok el chad?

6 A lebebil er a taem, e kau ngkora mo soam el loltirakl er a rebetok el chad? A ruumesingd el chad a diak longull er a Jehovah e le te omdasu el kmo a tekoi el lolekoi el kirel a ungil me a mekngit a diak a belkul. E tirka el chad a ngar er ngii a kuk di uldesuir el kirel a ungil me a mekngit e melasem el meruul er kid el mo oumerang aika el klsuul el uldesuir. El uai tiang, te melekoi el kmo ngdiak a telemellel aike el prokuram er a TV me a mubi me a klekool er a computer el olecholt a deleboes el omeruul me a kdekudel el omeruul me a tekoi er a olai. (2 Timoteus 3:1-5) Ngmekerang a bo molilt a tekoi el bo moruul kau me a telungalek er kau el kirel a deurreng er kemiu? Ke mo melilt el kmo a tekoi ngungil me a lechub e ngmekngit el okiu a tekoi el lolekoi me a loruul a rechad? A lsekum e ke melilt a tekoi el uaisei, e kau a oltirakl er a rebetok el chad.

7, 8. (a) Ngmekerang a domeksau a ‘omelebedebeked,’ e ngera me a doruul el uaisei e ngkuk ungil er a di doltirakl er a babier el llechukl a llach er a chelsel? (b) Ngera me ngdmeu a rengum el omes a ungil el kerebai er a rebetok el ngeasek el Kristiano?

7 A Jehovah a milskid a mekreos el sengk el lolengeseu er kid el mo melilt a tekoi el bo doruul. Tiang a sel duch er kid el mo kerekikl el melebedebek a tekoi e sola e melilt el kirel a ungil me a mekngit. A Biblia a omekedong er tia el sengk el kmo “meral oureor chomelebedebekir” e melekoi el kmo ngkired el ‘omeksau’ er ngii. (Hebru 5:14) Ngdiak el sebeched el omeksau er a omelebedebeked a lsekum e kede di meruul a tekoi el loruul a rebebil me a lechub e kede ultuil er a rebebil el kirel a tekoi el bo doruul. Ngkired el ousbech a ukltked e di kid el melilt a tekoi el bo doruul er ngii. El uai tiang, a rechedal a Jehovah a diak el kirir el ultuil er a ta er a chad el mo melilt a tekoi el kirir, e lebesterir a babier el llechukl a ngklel a mubi me a babier me a basio er a Internet el kirir el mengeroid er tir er ngii. E le a lsekum e kede oltirakl er a chouaisei el babier, e ngkired el omekbeches er ngii er a bek el taem. (1 Korinth 7:31) Engdi sel kot el klou a ultutelel el uchul me ngdiak dultuil er a rebebil el melilt a tekoi el kired a kid el soad el ousbech er tia el duch el lebilskid a Jehovah el di kid el melilt a tekoi el kired. A Jehovah a soal a bo dekerekikl el omdasu a tekoi el ngar er a Biblia, e meluluuch el kirel a ulekrael er ngii, e melilt a tekoi el mo odeuir a rengul.​—Efesus 5:10.

8 Me sel dolilt a tekoi el bo doruul el oltirakl er a Biblia, e a rebebil er a rechad a mo diak el sorir a omelilt er kid. El uai tiang, ngkmal meringel er a rengeleked el dirk ngar er a skuul e le te blechoel el mo chelebangel a orimel el mo meruul a tekoi el loruul a rebek el chad. (1 Petrus 4:4) Engdi a ruumesingd er tirka el ngeleked a diak loruul a tekoi el loltirakl er a rebetok el chad. Ngkmal ungil sel desterir a rengeasek me a remechuodel el Kristiano el olecholt er a klaumerang el uai sel klaumerang er a Josua me a Kaleb.

Lak Di Moltirakl er a “Osengiu ma Soal a Rengmiu”

9. (a) Sel omngar er a omerael, e ngera me ngkdekudel a omolilt el mo merael er sel soam el rael? (b) Ngera me a llach el ngar er a Ulecherangel 15: 37-39 a mle klou a ultutelel el kirir a rechedal a Dios el ngar er a Israel?

9 A ongeru el kdekudel el tekoi el bo dosaod er ngii a ngar er a chelsed el mei. Ka molatk er tiang: Ke ngar er a omerollem el mo er a ta er a basio, e oba map el sebechel el ngosukau el mo er sel basio. Ngera mo duubech a lsekum e ke melilt el diak mousbech er a map e di mo merael er aike el rael el klebokel er a osengem? Ke ulterekokl el diak bo er sel basio el mullatk el mo er ngii. Tia el okesiu a ngosukid el mo medengelii a ta er a omellach el Jehovah a mle soal el olisechakl er ngii el mo er a rechad er a Israel el ngar er a ta er a llechul el mo er tir. Ngsebeched el menguiu el kirel tiang el ngar er a Ulecherangel 15:37-39. (Monguiu.) Ngbetok el chad er chelechang a diak lodengelii a uchul me ngmlo er ngii a llach el kirel a mekebekabes el besichel a bail me a mellemau el kerreel. Ke medengelii a uchul me tia el llach a mle klou a ultutelel? A ta er a uchul tia el llach a rirelleterir a rechedal a Dios el mo ngodech a blekerdelir er tirke el chad er aike el beluu el meliuekl er tir. (Levitikus 18:24, 25) Engdi ngmla er ngii a kuk ta er a uchul tia el llach. Me bo dosaod el kirel tia el tekoi e desuub a lmuut el betok el kirel sel ongeru el kdekudel el tekoi el sebechel el rullid el mo diak dolengesenges er a Jehovah.

10. Ngmilekerang a Jehovah e ochotii el kmo ngkmal ungil el medengei a blekerdelir a rechad?

10 A Jehovah er sera lebesterir a rechedal tia el llach, e ngmilsterir a uchul me ngmiruul el uaisei el kmo: “E diak di bo moltirakl a osengiu ma soal a rengmiu.” A Jehovah a dillii tia el tekoi e le ngkmal ungil el medengei a blekerdelir a rechad. Ngmedengei el kmo ngbeot er tia el rengud el mo nguibes aike el tekoi el domes er a medad. Ngii el Jehovah a medengei el kmo a rengud a kdekudel e sebechel rullid el mo meruul a mekngit me ngomeklatk er kid el kmo: “Ng techa sebechel el mo medengelii a rengul a chad? Ng diak a cheblad el ua ingii; ng kmal smecher me ng diak le mukar.” (Jeremia 17:9) Sei a uchul me a Jehovah a dilu er a rechad er a Israel me lak di loltirakl er a osengir me a rengrir. E le ngmle medengei el kmo a rechad er a Israel sel lomes er a rechad er aike el renged el diak longull er a Dios e ngmo sorir el mo uai tir er a rolel a lomail er tir me a lomdasu e loruul a tekoi.​—Osisechakl 13:20.

11. Ngoingerang e ngsebeched el mekesuseu el mo oltirakl er a osenged me a rengud?

11 Chelecha el taem, e ngkmal beot er tia el kdekudel el rengud el mo nguibes aike el tekoi el domes er a medad. Kede kiei er a chelsel a beluulechad el rullii el mo beot er kid el oltirakl er a ngelbesel a rengud. Me ngngar er a ngera el blekeradel e sel omellach er a Ulecherangel 15:39 a mo ngosukid? Ngsebeched el mekesuseu el mo oltirakl er a osenged me a rengud er a rolel a doubail. A rechad el iliuekl er kid a omail er tir er a ileakl el rolel el sorir a rebebil a bo el ngibes a lomes er tir. Kede mesterir a rechad el oubail el uaisei sel dengar er a skuul me a dengar er a ureor me a dengar er a basio el dekiei er ngii. Kede omes er tia el blekeradel er a bek el taem a uchul me ngsebechel mo mesisiich a urunguled el mo oubail el uai tir. Seikid, e kede mo omail er kid el uai tir e dikea domail er kid el uai a Kristiano.​—Rom 12:1, 2.

12, 13. (a) Ngera kired el meruul a lsekum e ngkora soad el omes a mekngit el tekoi? (b) Ngera me ngdiak el kirel a omerelled el mo uchul me a rebebil a mo omdasu a mekngit?

12 Ngklou a ultutelel el kired el omtebechel a ngelbesel a rengud. Ngkired el olechib a medad er a mekngit el tekoi. A kerebil a blak a rengul el chad el Job a sebechel el ngosukid. Ngtilbir a rengul el kmal diak el bo el ngibes a lomes er a ta er a ekebil el diak el bechil. (Job 31:1) A King el David a dirrek el tilbir a chouaisei el tekoi me ngdilu el kmo: “Ak mo olechib er osengek er a ngii di le ngerang el chelsengsang.” (Psalm 101:3) Nguai a David e ngdiak el soad el omes er a “ngii di le ngerang el chelsengsang” el ngii a sebechel el tomellii a klausechelei er kid el obengkel a Jehovah. Aika el tekoi a uldimukl er ngii a ngii di el ngerang el sebechel el mekurulii a mekngit el ngibes er a rengud el mo uchul e kede mo meruul a mekngit.

13 Kid me ngdirrek el sebeched el mo ua “ngii di le ngerang el chelsengsang” el mo er a rebebil a lsekum a omerelled a rulleterir el mo omdasu a mekngit el loeak a rolel a doubail. Sei a uchul me ngkired el olengesenges a lolekoi a Biblia el kmo kede mo ulserechakl e oubail a ungilbesul bail. (1 Timoteus 2:9) E a doltirakl er tiang e ngdiak di domdasu aike el soad e kede bai melatk a uldesuir a rebebil. (Rom 15:1, 2) Te ngar er ngii a rebetok el telael el mekekerei el chad el ngar er a ongdibel er a Rekristiano el ungil el ocholt er a rolel a loubail. Ngkmal dmeu a rengud el mesa el kmo te diak di loltirakl a osengir me a rengrir e te bai melilt el mo meruul a soal a Jehovah er aike el bek el tekoi el loruul.

Lak Moltirakl “a Diak Le Meral Chelid”

14. Ngera el uleklatk a ledillii a Samuel el kirel a “diak le meral chelid”?

14 Ka molatk er kau el ngar er a omerollem er a chelsel a klou el cheliliik el beluu e a rengum ke mla mesa ralm engdi ngdimlak el mera el ralm a omilsang. Ngera sebechel el duubech a lsekum e ke touchakl er a rael el leko ke mo melim er tia el ralm? Ngsebechem el mecheuid er a rolem el mo uchul a kodellem. Me nguaisei, a Jehovah a medengei el kmo ngkmal kdekudel a doumerang aike el tekoi el diak el sebeched el otuil a klaumerang er kid er ngii. A ta el taem, e ngmle kirel el omeklatk er a rechad er a Israel el kirel tia el tekoi. Aike el renged el iliuekl er tir a mla er ngii a king er tir me a rechad er a Israel a mlo sorir a lebo er ngii a king er tir. Tia el tekoi a mle oberaod el klengit e le ngulechotii el kmo ngdimlak el sorir a Jehovah a bo el King er tir. Me a Jehovah kilengei me lebo er ngii a king er tir engdi ngulderechii a profet el Samuel el mo omeklatk er tir el kmo ngkdekudel el tekoi a loltirakl a “diak le meral chelid” me a lechub e ngii di el ngerang el diak el sebechel el ngosuterir.​—Monguiu er a 1 Samuel 12:21.

15. Ngoeak a ngera el rolel e a rechad er a Israel a mlo oltirakl a “diak le meral chelid”?

15 A rechad er a Israel alta e te ulemdasu el kmo ngsebechir el oumerang er a chad el king el kuk ngaruchei er a loumerang er a Jehovah. A ble leuaisei a uldesuir, e te mocha oltirakl a “diak le meral chelid.” Tir el uluumerang er a ta el diak el mera el chelid a uchul me ngmlo beot er tir el oumerang aike el betok el diak el mera el chelid el mla er a Satan el mei. El uai tiang, a chad el king a sebechel rulleterir el mo mengull a bleob el chelid. A rechad el oumerang a bleob el chelid a omdasu el kmo ngsebechir el oumerang aika el chelid el rruul er a kerrekar me a bad e le ngsebechir el mesterir e merutech ngii el bleob. Tirka el chad a diak loumerang er a diak lemeues el Jehovah el Dios el ngii a mileob a rokui el tekoi. E a apostol el Paulus a millekoi el kirel a bleob el kmo ng “diak le meral ngarngii.” (1 Korinth 8:4) A bleob el chelid a diak el sebechel el omes, e orrenges, e mengedecheduch, me a lechub e loruul a ngii di el ngerang me ngklebelung el tekoi a dongull e le ngsebeched el mesterir e merutech ngii el bleob. A bleob el chelid a diak el sebechel el ngosuterir a rechad e le te “diak le meral chelid” me tirke el oumerang er tir a di mo “ua ikel bleob el chelid el le riruul.”​—Psalm 115:4-8.

16. (a) Ngmekerang a Satan a loruul er a rechad el mo oltirakl a “diak le meral chelid” er chelecha el sils? (b) Ngmekerang e sebeched el melekoi el kmo a udoud me a kerruul a diak a ultutelel a domekesiu er ngii er a Jehovah el Dios?

16 A Satan a kmal mellomes a rengul e dirk meruul er a rechad el mo oltirakl a “diak le meral chelid” er chelecha el sils. El uai tiang, ngrulleterir a rechad el mo oumerang el kmo a lengar er ngii a ududir, me a ungil el urerir, me a betok el kerruul er tir, e ngmo dmeu a rengrir e selebechakl. A rechad a omdasu el kmo ngsebechir el ultuil aika el tekoi el mo ngosuterir el sumechokl a rokui el mondai er tir. Engdi ngmekerang a chouaika el tekoi a lengesuterir a rechad sel bo el secher me a bo lechelebangel a mekngit el keizai er a beluu me a lechub e sel leduubech a meklou el tellemall? Ngmekerang aika el tekoi a lengesuterir er sel taem el lomdasu el kmo ngdiak a moktek er a klengar er tir? Aika el tekoi ngsebechel el ngosuterir el mo onger aike el meklou a ultutelel el ker el kirel a klengar? A kloklel a chad ngsebechel el ngosuir ngii el chad sel lemedkung? A dotuil a klaumerang er kid er a udoud me a kerruul, e ngulterekokl el mo uchul a kngtil a rengud e le aika el tekoi a diak el beskid aike el dousbech el kirel a deurreng me a diak lomekerreu er kid er a secher me a kodall. Aikang a “diak le meral chelid.” (Osisechakl 23:4, 5) Engdi a Jehovah a ngike el mera el Dios! Me ngdi sel lengar er ngii a mesisiich el klausechelei er kid el obengkel a Jehovah e ngsebeched el mo metik er a mera el deurreng me a osebechakl. Ngdi ta el Jehovah a sebechel el ngosukid el mesmechokl a rokui el mondai er kid. Ngkmal dmeu a rengud el mo sechelil e diak el soad el mo cheroid er ngii e mo oltirakl a “diak le meral chelid.”

17. Ke mo mekerang el kirel aike el uleklatk el ngar tia el suobel?

17 Ngdmeu a rengud e le Jehovah a Sechelid e omekrael er kid er tia el roled el mo er a diak a ulebengelel el klengar. Me a lsekum e kede melemolem el oltirakl a uleklatk er ngii, e ngsebeched el mo kiei el mo cherechar. Ngar tia el suobel, e kede milsuub el kirel a edei el kdekudel el tekoi el rulleterir a rechad el mo merael er a cheleuid el rael, el ngii a oltirakl er a rebetok el chad me a oltirakl er a di rengud me a dirrek el oltirakl a “diak le meral chelid.” Ngar sel ongingil el suobel, e kede mo mesuub el kirel a lmuut el edei el uleklatk el lomeskid a Jehovah el ngosukid el mo ouketui a “chebirukel el rael” e mo cheroid er ngii.​—Psalm 119:128.

Ngera Uldesuem?

Ngmekerang a omousbech a omellach el ngar er aika el Bades?

Exodus 23:2

Ulecherangel 15:37-​39

1 Samuel 12:21

Psalm 119:128

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 11 el llel]

Omomdasu e ngmellomes el rolel a ‘doltirakl er a re betok el chad’?

[Siasing el ngar er a 12 el llel]

Ngera me ngkdekudel el tekoi a doltirakl er a osenged me a rengud?

[Siasing el ngar er a 13 el llel]

Kau ke oltirakl a “diak le meral chelid”?