Skip to content

Skip to table of contents

Mouketui a Mekngit

Mouketui a Mekngit

Mouketui a Mekngit

A JEHOVAH a chedaol el Dios. Ngar er a irechar e ngmle “Ngikel Chedaol er a Israel,” me ngmilengelechel er a rechad er a Israel el mo klikiid, e dirrek el chedaol. (Psalm 89:18) Ngdilu er a rengellitel el chedal el kmo: “Misei e bo mchedaol ele ngak a chedaol.” (Levitikus 11:45) Me a ngii di el chad el mle soal el mo “ngmasech er a bukl er a [Jehovah]” a mle kirel el mo “klikiid omerellel ma uldesuel.” (Psalm 24:3, 4) E tiang a dimlak el di lebelkul a kmo te di mengeroid er tir er a mekngit. E ngbai mle kirir el “ouketui a mekngit.”​—Osisechakl 8:13.

A Jehovah a kmal uleba klou el bltikerreng el omeketakl a llach me bo el sebechir a rechad er a Israel el mo ungil el kutukel a mekngit e longeroid er tir er ngii. (Rom 7:7, 12) Aika el llach a mle uldimukl er a ulekrael el kirel a tekoi er a kldung. A laokreng me a mengolchotaor me a chad el ousechelei er a kmal kmeed el chedal me a ousechelei a charm, a rokui el di mekngit e kikiongel el tekoi el diak el klikiid. (Levitikus 18:23; 20:10-17) Me tirke el mirruul aika el mekikiongel el tekoi a mlodik el mo diak el chedal a renged er a Israel.

Me sel taem er a lemeteketek a ongdibel er a rengellitel el Kristiano el mo “Israel ra Dios,” e a osisiu el llach a mileketmokl el kirir. (Galatia 6:16) Me a Rekristiano a mle kirir el “mouketui a mekngit.” (Rom 12:9) Ngdirrek el mle kirir el oltirakl er a tekingel a Jehovah el mo er a rechad er a Israel el kmo: “Ngak a chedaol, me kemiu me ngdirrek el kiriu el mo chedaol.” (1 Petrus 1:15, 16) Chouaika el mekikiongel el tekoi el deleboes, laokreng, mengolchotaor, ousechelei a charm me a ousechelei er a kmal kmeed el chedal, a kmal dimlak el kirel el meketmokl er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano. Me tirke el millemolem el meruul aika el tekoi a kmal dimlak el sebechir el mo soiseb er a Rengedel a Dios. (Rom 1:26, 27; 2:22; 1 Korinth 6:9, 10; Hebru 13:4) Ngar er a chelsel aika el “uriul sils,” e a osisiu el tekoi a dirrek el melutk el kirir tirke el “ngodech el sib”. (2 Timoteus 3:1; Johanes 10:16) Me tiang a mo uchul e a rengellitel el Kristiano me a rengodech el sib a toketekii a klikiid el cheldebechel er a rechad, el sebechir el meruul a tekoi el mengikiid er a ngklel a Jehovah el ua Resioning er ngii.​—Isaia 43:10.

Molemolem el Mengikiid er a Ongdibel

Engdi a beluulechad a kmal ngodech a omerellel e le ngdi kongei a rokui el rolel a deleboes el omeruul. Me alta e a remera el Kristiano a ngodech a omerellir er a rechad er a beluulechad, engdi ngdiak el kirir el obes el kmo a rebetok er tirka el mesiou er a Jehovah er chelechang a mla ta el lechad er a beluulechad. A uchei er a bo lodengelii a chedaol el Dios er kid, e a rebetok er tir er a di millemolem el meruul aika el ngelbesel a rengrir me a mekikiongel el urungulir el rulleterir me te mengad er tir er a “chouaisel mengelengalek lomeruul.” (1 Petrus 4:4) A apostol el Paulus er a uriul er a losaod el kirel aika el mekikiongel el omerellir a rechad er tia el renged, e ngdilu el kmo: “Ngarngii ra chelsiu ar uleuaisei.” Ngliluut el dochelii el kmo: “Ngdi kemiu a mla mengatech, e mlechedaol, e muklemalt luleak a ngklel a Rubak el Jesus Kristus ma [oureor el klisichel a Jehovah el] Dios er kid.”​—1 Korinth 6:11.

Tia el tekoi a mera el mengelaod er a rengud! A ngii di el blekerdelel a klengar er a chad er a uchei, a sebechel el mengodech er sel taem el ungil el chais el kirel a Kristus a mo rutechii a rengul. Misei e ngomuchel el omekeroul er a klemerang er a chelsel a rengul, e mo melib er a rengul el mo tongetengii a klengar er ngii el mo er a Jehovah el Dios. Me ngomuchel er isel taem e ngmo kiei el oltirakl a tekoi er a kldung, me ngngar er a osengel a Dios e ngmla mengatech el mo beches. (Hebru 9:14) Misei e aike el klengit el lurruul er a uchei a musubes, e ngii a mo sebechel el ‘mo chemau medal’ el belkul a kmo ngomes el beduluchei el kirel tia el beches el blekerdelel a klengar er ngii. *​—Filipi 3:13, 14; Rom 4:7, 8.

A Jehovah a uluusubes a kngtil a David el ngii a ulemekoad e mlo er a laokreng, e dirrek el uluusubes a kngtil a Manasse el ngii a milengull a bleob el chelid, e dirrek el mle uchul a kodellir a rebetok el chad. (2 Samuel 12:9, 13; 2 Kronika 33:2-6, 10-13) Ngkmal kired el oba klou el omereng el saul el bedul Ngii e le ngdirrek el kltmokl el mo ousubes a kngtid a lsekum e kede mera el ouuchel er a rengud el kirel kngtid e olengit a klausubes er ngii el oba klengariourreng me a delemedemek. Me alta e a Jehovah a uluusubes a kngtil a David me a Manasse, engdi tirka el teru el chad el uldimukl er a rechad er a Israel a mlo chuarm er a ringel el kirel a klengit el leriruul. (2 Samuel 12:11, 12; Jeremia 15:3-5) Me ngdi osisiu, alta e a Jehovah a ousubes er tirke el ouuchel a rengrir er a kngterir, engdi a telemellel a mekngit el lerirellii a diak el sebechir el mochib er ngii.

A Ringel el Diak el Sebechel el Mochib

El uaitiang, a chad el kiei el meruul a mekngit el deleboes el omeruul e mo smecher er a rakt el AIDS a locha mo kongei er a klemerang e ngodechii a rolel a klengar er ngii e tibir er a rengul el mo er a Dios e mo metecholb. Me alta e ngmla mo klikiid a klengar er ngii el Kristiano e ngar er ngii a kmes el deleuill er ngii me a Dios, e dirrek el ngar er ngii a omeltkel el kirel a ngar medal el klebesei, engdi ngdirk smecher er a rakt el AIDS. Me ngulterekokl el mo mad e le ngdiak el sebechel el mochib er tia el rektel el mekngit el omerellel er a uchei a uchul. Me nguaisei, a rebebil el Kristiano a chelebangel a kakerous el blekeradel el mekngit el omerellir er a uchei a uchul. Me ngmo chuib a betok el rak er a uriul er a lemetecholb, e dirrek el melemolem er a chelsel a klengar er tir er a chelsel tia el blekeradel er a klechad er chelechang, e te ulterekokl el meringel el oldechelakl a rengrir me a uldesuir me lak el lluut el mo meruul aike el osisiu el mekngit el omerellir. Me ngoeak a ngelsuil a oureor el klisichel a Jehovah, e a rebetok er tir a mo mesisiich er aika el tekoi. Engdi ngdirk kirir el blechoel el outekangel er tia el omelsemai.​—Galatia 5:16, 17.

Choua itirka el chad a sebechir el diak el rebet er a klengit a lsekum e te melemolem el omtebechel a uldesuir me a rengrir. Engdi a lsekum e te sechal, e ngmo uchul a llomeserreng a lak loureng el meruul “ra urerel” me a lechub a ngerachel er a chelsel a ongdibel a lsekum e ngomelechesiu er ngii el dirk kirel el outekangel er a mekngit el omerellel. (1 Timoteus 3:1) E ngera uchul? E le te medengei el kmo sel cherrungel el klaumerang er a ongdibel a ultuil er a ulekerreu er a remechuodel. (Isaia 32:1, 2; Hebru 13:17) Te medengei el kmo a remechuodel a losubed er tir el kirel a berrotel el mekekerei me a meklou el tekoi, e dirrek el kirir el melib a telbiil el mo mesmechokl a meklou el mondai er a chelsel a ongdibel. Me ngkmal diak el olechotel a llomeserreng me a bltikerreng me a tabesul el tekoi a lsekum a chad a dirk meringel el mengikiid er a ukltkel e mo melasem el meruul aika el meklou el ngerachel er a ongdibel.​—Osisechakl 14:16; Johanes 15:12, 13; Rom 12:1.

A chad el mirruul a mekngit el deleboes el tekoi el mo er a rengalek er a uchei er a lemetecholb a ngar er ngii a lmuut el ta er a klou el telemellel. Sel taem el lesubii a klemerang, e ngkirel el ouuchel er a rengul e obult er a mekngit el omerellel, me lak el nguu a kikiongel el tekoi el osisebii er a chelsel a ongdibel. Ngdirrek el sebechel el olengeriakl el mo mesisiich er tia el mekngit el omeruul e mo ‘choureng ra ureor’ er a chelsel a ongdibel. E ngdi ngkuk mo ua ngerang a lsekum e ngdirk melemolem el kiei er a basio el rechad er ngii a medengei el kmo ngmirruul aika el mekngit el omeruul el mo er a rengalek er a uchei? Ngsebechel el mo “ngikel diak a telemellel, . . . lungil a chisel er tirikel ngara ikrel” e diak lemotelechakl er a mekngit el omeruul? (1 Timoteus 3:1-7, 10; Titus 1:7) Ngulterekokl el diak el sebechel. Me a leuaisei, e ngdiak el rredemelel a mo meruul a ngerachel er a chelsel a ongdibel.

Sel Lerebet er a Klengit a Kristiano

A Jehovah a kmal ungil el medengei el kmo kede mechitechut, e dirrek el ngar er ngii a techelled el mo ruebet er a klengit er a uriul er a demetecholb. A apostol el Johanes a milluches el mo er a Rekristiano er a taem er ngii el kmo: “Ak meluches a ikal tekoi lekor kemiu el kirel me lako bora klengit; ngdi lsekum ngngarngii a mocha ra klengit, e ngngarngii a Rubak ra ngeso el kired el ngar medal a Dios, el Jesus Kristus el ngikel melemalt; el ngii a tngakireng el tenget el kirel a kngtid, el diak di le kirel a kngtid e le merekong, e ngkirel a kngtil a belulechad el rokir.” (1 Johanes 2:1, 2) Nguaisei, me ngoeak sel olubet el tengetengel a Jesus, e a Jehovah a mo ousubes a kngterir a remla metecholb el Kristiano el mo ruebet er a klengit, a lsekum e te mera el ouuchel a rengrir er a mekngit el omerellir e diak el lluut el mo meruul.

A ungil el olechotel tia el tekoi a dilubech er a chelsel a ongdibel er a Korinth er a kot el dart el rak. A apostol el Paulus a rirenges a chisel a chad el mirruul a deleboes el obengkel a kmal kmeed el chedal er a chelsel tia el dirk milteketek el ongdibel, me ngmilsumech el mong me lemesuld a ngklel. Engdi uriul e ngii el chad a ulebult er a mekngit el omerellel, me a Paulus a milengelechel er a ongdibel me lluut el osisebii. (1 Korinth 5:1, 13; 2 Korinth 2:5-9) Me ngoeak a oureor el klisichel a Jehovah me a klou el bltkil a rengul me a dirrek el sel klou el olubet el tengetengel a Jesus, e ngika el chad a mlekikiid er a kngtil. Me a osisiu el tekoi a sebechel el duubech er chelechang. Alta e a mla metecholb el chad a ruebet er a oberaod el klengit, e obult er a mekngit el omerellel, e dirrek el nguu a klausubes er a Jehovah, engdi ngdirk mo meridm a telemellel aike el mekngit el omerellel er a uchei.​—Osisechakl 10:16, 17; Galatia 6:7.

El uaitiang, a lsekum a ngalek el redil el Kristiano a ruebet er a deleboes, e ngulterekokl el mo ouuchel er a rengul el kirel a omerellel, e dirrek el sebechel el lmuut el smisichii a deleuill er ngii me a Jehovah el okiu a ngelsuil a ongdibel. E kuk mekerang a lsekum e ngmlo dioll el deleboes el omeruul a uchul? Sel bo leuaisei, e ngulterekokl el dikea lsebechel el mochib er a mengedechang el blekerdelel a klengar er ngii el mekngit el omerellel a uchul. A chad el mo ruebet er a laokreng a sebechel el ouuchel er a rengul me ngdiak lemesuld a ngklel. Engdi a bechil el dimlak el bo er a klengit, a losaod er ngii a bades el kmo ngngar er ngii a llemeltel el dortii a chebechiielel, e locha mo kongei el mo meruul er ngii. (Matteus 19:9) A lsekum ngii el bechiil el redil a mo meruul el uaisei, e alta a Jehovah a mla ousubes er ngika el bechiil el sechal, engdi ngdiak el sebechel el mochib er a telemellel a klengar er ngii el mekngit el omerellel a uchul.​—1 Johanes 1:9.

E kuk mekerang a lsekum a chad a dortii a chebechiielel me bo el sebechel el mo bechil a ta er a redil? Nglocha mo ouuchel er a rengul e lmuut el me soiseb er a chelsel a ongdibel. E a omerollel a taem, e nglocha mo olengeriakl e ‘ngosechekl el bedul a chelerrungel.’ (Hebru 6:1) Engdi a lsekum e ngike el mle kot el bechil a diak bo lebechiil, e ngii el chad a diak el rredemelel a mo meruul a ngerachel er a chelsel a ongdibel. Ngii a diak el chad el “bechil a di tal redil” e le ngdimlak loltirakl er a omellach er a Bades e merort er a chebechiielel.​—1 Timoteus 3:2, 12.

Aika el tekoi a kmal meklou a ultutelel a uchul me a Kristiano a kirel el omekeroul er a blekerdelel el mo ouketui a mekngit.

E Kuk Mekerang el Kirel Ngike el Meruul a Mekngit el Mo er a Rengalek?

E kuk mekerang a lsekum a klou el chad el telecholb el Kristiano a mo meruul a mekngit el deleboes el omeruul el mo er a ngalek? A Jehovah ngdiak el sebechel el ousubes er ngii el mekngit el omerellel a uchul? Ngdiak el uaisei. A Jesus a dilu el kmo ‘ngike el oltuub er a [oureor el klisichel a Dios]” a diak el sebechel el musubes. A Paulus a dilu el kmo ngdiak a tenget el kirel a klengit el mo medechel el kirel a chad el medengelii a klemerang e di mo meruul a klengit. (Lukas 12:10; Hebru 10:26, 27) Engdi ngdiak debetik er ngii er a chelsel a Biblia el mesaod el kmo ngdiak el sebechel el musubes a kngtil a klou el chad el Kristiano el meruul a mekngit el omeruul el mo er a ngalek, alta ngkmal kmeed el chedal me a lak. Nguaisei, aike el kngtil a sebechel el musubes a lsekum e ngmera el ouuchel er a rengul e ngodechii a omerellel. Me nguaisei engdi, ngii a locha dirk kirel el melasem el melodech aike el mekngit el omerellel el milteketek el okiu a ngelbesel a rengul. (Efesus 1:7) E ulterekokl el ngar er ngii a telemellel tia el mekngit lomerellel el diak el sebechel el ochebir er ngii.

Me ngdi mo ultuil er a basio el lekiei er ngii, a chad el meruul a mekngit el tekoi el mo er a rengalek, e nglocha mo kirel el mekelebus me a lechub e ngmo obals el oltirakl er a llechul sel beluu. A ongdibel a diak el sebechel el olengeseu er ngii el kirel tiang. Me a lmuut el tang, ngika el chad a mla ochotii a klou el chelitechetul el ngii a kirel a ongdibel el melatk er ngii. A lsekum a omerellel a ochotii el kmo ngouuchel a rengul, e ngsebechel el mongeseu el lmuut el smisichii a deleuill er ngii me a Dios, e mo teloi er a ureor er a odingel a obliil, e dirrek el sebechel el mo er ngii a cheldechedechal er a Skuul el kirel a Berkel a Klumech me aike el mekedeb el cheldecheduch er a temel a Omesuub el kirel a Omesiunged el mo er a Dios. Engdi tiang a diak el belkul a kmo ngmla mo rredemelel a meruul a ngerachel er a chelsel a ongdibel. Me ngngerang a Bades el mesaod el kirel tia el tekoi?

A ta er a uchul, a odam el ngii a ta er a remechuodel a kmal kirel el “ulserechakl a rengul.” (Titus 1:8) Ngklemerang el tekoi, ngdiak a ta er kid el sebechel el mo cherrungel el ulserechakl a rengul. (Rom 7:21-25) Engdi a mla metecholb el Kristiano el ruebet er a klengit el meruul a mekngit el rolel a deleboes el mo er a ngalek a ochotii a diak el tabesul e diak el kirel el chelitechetul me a ngelbesel a klechad er ngii. Me a tekoi el mla duubech er a uchei a ochotii el kmo a chouaisei a blekerdelel el chad a kmal klou a techellel el lmuut el mo meruul aika el mekngit el tekoi el mo er a remekekerei el ngalek. Ngklemerang el tekoi el kmo, ngdiak el rokui el chad el meruul a chouaisei el tekoi el mo er a remekekerei el ngalek a lmuut el mo meruul er tia el klengit, engdi te betok er tir a mo uaisei. Me a lmuut el tang, a ongdibel a diak el sebechel el menguiu a rengrir a rechad me lodengei el kmo te rua techang a lmuut el mo melemall er a rengalek me a rua techang a diak. (Jeremia 17:9) Me a leuaisei, e a omellach er a Paulus el mo er a Timoteus a dirrek el kmal melutk el mo er tirke el mla metecholb el Kristiano el tir a mla meruul a mekngit el deleboes el omeruul el mo er a rengalek el kmo: “Lak dimereched el mor a chimam ra chad, ma ka bo mteloi ra kngtil a chad.” (1 Timoteus 5:22) Me a chad el dodengelii el mirruul a mekngit el rolel a deleboes el mo er a rengalek a kmal diak el rredemelel a meruul a ngerachel er a chelsel a ongdibel, e tiang a kmal melemalt el tekoi e le ngmo sebechel a ongdibel el mo ungil lomekerreu er a rengeleked. Me a lmuut el tang, ngdiak el sebechel ngii el chad el mo mesiou el pioneer me a lechub e lesiseb er a ngii di el mui el taem e omesiou.​—Momekesiu er a llach el medung el ngar er a Exodus 21:28, 29.

A rebebil a sebechir el mo oker el kmo: ‘Te kora ngar er ngii a remla remuul bebil er a klengit e ulebult, engdi te liluut el mo meruul er a osisiu el tekoi?’ Nguaisei, aikang a mera el mla duubech el tekoi, engdi ngngar er ngii a bebil er a tekoi el kired el melatk er ngii. El uaitiang, a lsekum a klou el chad a melasem el mengesuseu er a ta er a klou el chad el mo meruul a deleboes el omeruul, e ngsebechel ngike el tang el otngeklii ngike el mengesuseu er ngii. Engdi a rengalek a beot er tir a mecheblad e mo rrau a rengrir e mo medakt. A Biblia a mesaod el kirir a rengalek el kmo ngdirk ngesonges a klemedengei er tir. (Osisechakl 22:15; 1 Korinth 13:11) A Jesus a uluusbech er a blekerdelir a rengalek el olecholt er a kerebai el kirel a klengariourreng. (Matteus 18:4; Lukas 18:16, 17) Me sel klengariourreng er a rengalek a dirrek el uldimukl er a ngelsengesel a klemedengei er tir. A rebetok el ngalek a kmal bleketakl a omerellir, e sorir el mereng a rengrir a rechad, me ngoeak tiang e ngrulleterir el mo klou a techellir el metemall me a lechub e te mecheblad er a remeklou el chad el lodengelterir e dirrek el oumerang er tir. Me a leuaisei, e a ongdibel a ngerechelel er a medal a Jehovah el mo omekerreu er a rengalek.

A rengalek el ungil a ulekurulir a mesuub el mo olengesenges e olecholt a omengull el mo er a redemerir me a rederrir, me a remechuodel, me a rebebil er a remeklou el chad. (Efesus 6:1, 2; 1 Timoteus 5:1, 2; Hebru 13:7) Me ngkmal mekngit el tekoi a lsekum tirkaikid el meklou el chad a mo melemall er a klaumerang er a rengalek e lorrimel er tir e mo meruul aika el mekngit el rolel a deleboes. Tirke el ngalek el mla chobengelii tia el mekngit el omeruul a blechoel el meringel a uldesuir el kemanget el taem el melatk er tia el mekngit el omeruul el dilubech el mo er tir. Me nguaisei engdi, a chad el mirruul a mekngit el rolel a deleboes el obengkel a ngalek a kirel a ongdibel el mo meringel el mellach er ngii, e dirrek el kirel el mengubet el mo diak a ngerachel er a ongdibel el lolab. A deruchellel me a ngerechelel a chad a diak a ultutelel, ngbai kmal kired el mengikiid er a ongdibel me ngmelemolem el klikiid er a ngii di el kikiongel el tekoi.​—1 Korinth 5:6; 2 Petrus 3:14.

Engdi a lsekum a chad el mirruul a mekngit el rolel a deleboes el mo er a ngalek a mera el mo er a bult, e ngulterekokl el mo melechesuar a llomeserreng sel loltaut a omellach er a Biblia. A lsekum e ngmera el mo blak a rengul el mesuub el mo ouketui a mekngit, e ngulterekokl el mo mekii aike el mekngit el omerellel me ngmo diak el lluut el mo meruul ngii el osisiu el tekoi. (Osisechakl 8:13; Rom 12:9) Ngulterekokl el mo mereng sulel a Jehovah el kirel a klou el bltikerreng er Ngii, el mlo uchul me ngdirk sebechel el mesiou er ngika el chedaol el Dios er kid, e dirrek el mo oba omelatk el ua tirke el “melemalt e diak a telemellir el chad” el tir a mo kiei er tia el chutem el diak a ulebengelel.​—Osisechakl 2:21.

[Footnote]

^ par. 7 Momes er a omesodel a bades er a Filipi 3:13 er sel “A Tekingel a Jehovah a Di Ngar​—A Omesodel a Babier er a Galatia me a Efesus me a Filipi me a Kolose” er a August 1, 2008 el A Ongkerongel.

[Blurb el ngar er a 20 el llel]

Alta e a Jehovah a ousubes er tirke el ouuchel a rengrir er a kngterir, engdi a telemellel a mekngit el lerirellii a diak el sebechir el mochib er ngii