Skip to content

Skip to table of contents

Jehovah—“A Dios Ra Budech”

Jehovah—“A Dios Ra Budech”

Jehovah​—“A Dios Ra Budech”

“A Dios ra budech bo lobengkemiu el rokui.”​—ROM 15:33.

1, 2. Ngera el chetituokel el blekeradel a losaod er ngii a Genesis 32 me a 33 el bliongel, e ngera dilubech?

TIA el basio a kmeed er a mats er a Penuel, el kmeed er a dellas er a Jabok el ngar er a ongos er a omoachel er a Jordan. A Esau a rirenges el kmo a ochellel er a Jakob a luueta el me remei. E a bekord el 20 el rak er a mla me mong e a Esau a ulterur a llemeltel a kot el ngalek el mo er a Jakob, me ngmillatk el kmo a Esau a locha dirk kesib a rengul er ngii e soal lomekoad er ngii. A Esau me a 400 el chedal a mirrael el mo olsiuekl er a ochellel. Me a Jakob a ulderecheterir a remesiungel el olab a charm el sengk el mo er a Esau. E a derta er tirka el mesiou sel bo losiueklii a Esau, e te ouchais er ngii el kmo aikang a sengk el mo er ngii el mla er a ochellel. A Jakob a uldurokl a betok er a 550 el charm.

2 Ngera dilubech er a bo lekebetech tirka el odam? A Jakob a ullecholt a blekeurreng me a ngariourreng er sera lorael el bedul a Esau e losus el mo er a chutem el euid el taem. A uchei er itiang, e a Jakob a mla rullii a klou a ultutelel el tekoi el mo meruul er a rengul a obekul el mo ungil el bedulngii. Ngmilluluuch el mo er a Jehovah me losebelii er a chimal a Esau me a Jehovah a ulenger er a nglunguchel. A Biblia a ouchais el kmo: “Esau a rirurt el mo osiueklii, e milechulii e turengur a medal e te dul lilangel.”​—Genesis 32:11-​20; 33:1-4.

3. Ngera kede suubii er a cheldecheduch el kirel a Jakob me a Esau?

3 A cheldecheduch el kirel a Jakob me a Esau a olecholt el kmo ngkired el meruul aike el sebeched el mesmechokl a tekoi sel leduubech a mondai el sebechel el tomellii sel budech el ngar er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano. A Jakob a ulsiik a cheldechulel el mo meruul a budech el obengkel a Esau, alta e ngdimlak a ngera el mekngit el lerirellii el mo omtok er a obekul me ngkirel el olengit a klausubes er ngii. A Esau a bai dimlak lomekerreu er a llemeltel a kot el ngalek me ngulterur el mo er a Jakob el di kirel a sub el mame. (Genesis 25:31-​34; Hebru 12:16) Nguaisei, sel rolel a Jakob er a bo lolsiuekl er a Esau a ochotii a klungel a tekoi el sebeched el mo rullii me bo el sebechel el melemolem a budech er a delongeled kid me a rudam er kid. Ngdirrek el ochotii el kmo a mera el Dios a mo omekngeltengat aike el doruul el kirel a budech. Ngar er ngii a betok el ungil el kerebai er a chelsel a Biblia el olisechakl er kid el mo chad er a budech.

A Kot el Ngarbab el Kerebai el Kired el Oltirakl er Ngii

4. Ngera el tekoi a lerirellii a Dios el mo olsobel er a klechad er a klengit me a kodall?

4 A kot el ngarbab el kerebai el kirel a chad er a budech a Jehovah, el ngii a “Dios ra budech.” (Rom 15:33) Ka di molatk er a klungel a tekoi el lurruul er ngii a Jehovah me bo el sebechel el mo er ngii a budech er a delongeled el obengkel. Kid el ngar er a klengit el uldidellel a rsechel a Adam me a Eba a uchul, me kede rredemelel a nguu a “uduudel ra klengit.” (Rom 6:23) Engdi ngoeak a klou el bltkil a rengul a Jehovah, e ngkiltmeklii a rolel a osebeled er a lodureklii a betik er a rengul el Ngelekel el mla er a eanged el mei er a chutem el me mechell el cherrungel el chad. E ngika el Ngelekel a kilengei el mo meruul er tia el tekoi. Ngkilengei el mo mad er a chimorir a recherrouel a Dios. (Johanes 10:17, 18) Ngika el mera el Dios a ulekisii a betik er a rengul el Ngelekel er a kodall el mo er a eanged. Ngmla er a eanged, e a Jesus a uldersii a kerresel a rsechel el mo er a Demal. E tia el tenget me a lechub e ngolubet a mo olsobel er tirke el chad el mla obult er a kngterir er a diak a ulebengelel el kodall.​—Hebru 9:14; monguiu er a Hebru 9:24.

5, 6. Ngmekerang a rsechel a Jesus a mo sumechii sel meltemall el deleuill er a Dios me a rechad el ngar er a klengit?

5 Ngmekerang e tia el tekoi er a olubet el tengetengel a Ngelekel a Dios a mo sumechii a meltemall el deleuill er a Dios me a rechad el ngar er a klengit? A Isaia 53:5 a kmo: “A blals el le chilarm er ngii a mla rullid el mo mimokl, a chelebed el le ngilai omekungil er kid.” A tengetengel a Jesus a uchul me a rebekongesenges el chad a sebechir el mo sechelil a Dios. “Me kede ngar ingii [el Jesus] el mla nguu a ngubet loeak a resechel, el mla muusubes a teluchekled.”​—Efesus 1:7.

6 A Biblia a kmo: “A Dios chomekingar a rokuil chelerrungel ra chelsel a [Kristus].” Tia belkul a kmo a Dios a ousbech er a Jesus el mo oltaut er a moktek er ngii. E ngerang a moktek er a Jehovah? A moktek er ngii a mo ‘rullii a budech loeak a rasech [er a Jesus Kristus] . . . el rullii a deleongel er ngii ma rokuil tekoi.’ A “rokuil tekoi” el Dios a mo rullii a budech el deleuill el obengterir a tekoi el “ngara eanged” me a “ikel ngara belulechad.” Aikang ngera el tekoi?​—Kolose 1:19, 20.

7. Ngerang aike el tekoi el “ngara eanged” me a “ikel ngara belulechad” el mo nguu a budech el deleuill er tir el obengkel a Dios?

7 Ngoeak a tengetengel a Jesus, e a rengellitel el Kristiano a “mla muklemalt” el ngelekel a Dios e “mla nguu a budech el bedul a Dios.” (Monguiu er a Rom 5:1.) Tirkang a lomekedong er tir el tekoi el “ngara eanged” e le ngar er ngii a omeltkir el mo nguu a klengar el ngar er a eanged e “mo mengedereder ra belulechad” e mesiou el prist el kirel a Dios. (Chocholt 5:10) E a “ikel ngara belulechad” a melutk el kirir a remla obult er a kngterir el chad, el tir a mo nguu a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a chutem.​—Psalm 37:29.

8. Ngmekerang a kerebil a Jehovah a lengesukau sel leduubech a mondai er a chelsel a ongdibel?

8 Me a lolecholt er a klou el omereng el saul er ngii el kirel a tekoi el lekiltmeklii a Jehovah, e a Paulus a milluches el mo er a rengellitel el Kristiano er a Efesus el kmo: “Ngdi Dios a meteet ra klechubechub, . . . el ulemekngar er kid lobengkel a Kristus er sera dulekoad ra teluchekled, me kemiu el mosobelang choeak a grazia.” (Efesus 2:4, 5) Me a doba omelatk el mo er a eanged me a lechub e kede melatk el mo kiei er tia el chutem, e kede rokui el oba klou el omereng el saul el kirel a klechubechub er a Dios me a grazia er ngii. A rengud a mo mui er a omereng el saul sel dolatk er a klungel a tekoi el Jehovah a rirellii me bo el sebechel a klechad el mo oldeu a rengrir er a budech el obengkel. Me sel bo dechelebangel a ngii di el blekeradel el sebechel el tomellii a kltarreng er a chelsel a ongdibel, e ngkmal kired el melebedebek er a kerebil a Dios el ngii a sebechel el ngosukid el mo chad er a budech.

Mosuub er a Kerebil a Abraham me a Isak

9, 10. Ngmilekerang a Abraham e ochotii el kmo ngmle soal a lolemolem a budech er a delongelel ngii me a rebebil?

9 A Biblia a mesaod el kirel a rubak el Abraham el kmo: “A Abraham a uluumera ra Dios, me ngulebasech er ngiil kloumera el kmo ngllemeltel; me ngmlokedong el kmo ngsechelil a Dios.” (Jakobus 2:23) A klaumerang er a Abraham a mlocholt er a blekerdelel el chad er a budech. El uai tiang, ngkmal mlo betok a cheremel a Abraham el mlo uchul a klautoketok er a delongelir a remengkar a chermel me a remengkar a cheremel a Lot. (Genesis 12:5; 13:7) Me ngmle kirel a Abraham me a Lot el mo chacheroid. Me ngmo mekerang a Abraham el kirel tia el chetituokel el blekeradel? Ngdimlak lomdasu el kmo ngsebechel el melilt a tekoi e le ngii el klou el chad e ngar er ngii a ileakl el deleuill er ngii el obengkel a Jehovah. Ngbai ulechotii el kmo ngmle soal a lolemolem a budech er a delongelel ngii me a Lot.

10 A Abraham a dilu er a Lot el kmo: “Kid odam, ma re chedam ma re chedak a diak le kirir el kautoketok.” E millemolem el kmo: “Mei me bo de kakeakl. Ak ulengit er kau me mngiltii a soam er tial chutem e meklau er ngak. Cho bo bedul a katur e ak mor a kadikm, me ke mor a kadikm e ak mor a katur.” A Lot a ngileltii sel kot el ungil a chetemel el beluu, e a Abraham a dimlak bo el kesib a rengul er ngii. (Genesis 13:8-​11) Kede medengelii tiang e le remekngit el chad er a lenguu a Lot el mo kelebus, e a Abraham a di mle mereched el mo osebelii.​—Genesis 14:14-​16.

11. Ngmilekerang a Abraham er a lolecholt a budech el mo er a rechad er a Filistia?

11 Ka molatk er a rolel a Abraham er a lolecholt a budech el mo er a rechad er a Filistia el ngar er a beluu er a Kanaan. Tirka el chad a ‘mirreberii’ a chido el lekilisii a remesiungel a Abraham er a Beerseba. Ngmo mekerang el kirel tia el blekeradel a chad el mla osebelii a chedal er a reteua el king el ngiluu el mo kelebus? A Abraham a dimlak bo loumekemad el melai er a chido er ngii, e ngbai di liluk el diak a ngera el lolekoi. A uriul, e a king er a Filistia a mlo omes er a Abraham el melatk a meruul a telbiil er a budech er a delongelir. A Abraham er a uriul er a lerellii a telbiil el mo ungil er a ruldidellel a rsechel a king er a Filistia, e nguluuchais el kirel tia el chido el lengiluu a rechedal a king. Me a king a mera el mlo mechas a rengul e ullutii ngii el chido el mo er a Abraham. E a Abraham a millemolem el olecholt a budech el mo er tirke el chad er a ngodech el beluu el kiliei er a Kanaan.​—Genesis 21:22-​31, 34.

12, 13. (a) Ngmilekerang a Isak e uluukerebai er a blekerdelel a demal? (b) Ngmilekerang a Jehovah er a lomekngeltengat er a Isak el chad er a budech?

12 A Isak el ngelekel a Abraham a uluukerebai er a blekerdelel a demal el chad er a budech. Tiang a mocholt er a blekerdelel a Isak el mo er a rechad er a Filistia. Ngmla er ngii a bosech er a beluu a uchul me a Isak me a telungalek er ngii a millukl er a cheliliik el beluu er a Negev el mo er a ungil a chetemel el basio er a Kerar. Ngar isei e a Jehovah a ulemekngeltengat er a Isak er a betok el redechel a dellemelel me a chermel. Me a rechad er a Filistia a mlo mechechei er ngii. Ngdimlak el sorir a bo lungilbesul el ua demal el mle ungilbesul, me te ngilai a chutem el dmakl aike el chido el lekiliis a remesiungel a Abraham. E a uriul, e a king er a Filistia a dilu er a Isak el kmo “mcheridau er kemam.” Me ngika el chad er a budech a kilengei e millukl.​—Genesis 24:62; 26:1, 12-​17.

13 A Isak er a uriul er a lolukl er a delengcheklel el mo er a cheroid, e a remengkar a chermel a kilisii a ta er a chido. E a remengkar a charm er a Filistia a millekoi el kmo sel chido a kloklir. Me a Isak a mle ua demal er a Abraham el dimlak bo loutoketok el kirel a chido e bai dilu me a rechedal a kilisii a kuk ta er a chido. E a rechad er a Filistia a dirrek el millai er tia el chido el leko ngkloklir. Me a Isak el chad er a budech a uchul me ngmillukl er a delengcheklel el mo er a kuk ta er a basio. Ngar isei, e a remesiungel a killisii a chido el Isak a milengeklii el Rehoboth. E a uriul, e ngmillukl el mo er a ungil a chetemel el beluu er a Beerseba, e ngar isei e a Jehovah a ulemekngeltengat er ngii e dilu el kmo: “Ngak a Dios er a demam er a Abraham, me lak ke medakt e ak ubengkem el mo omekngeltengat er kau, e omdois er a ruldidellel a rsechem el mesiungek er a Abraham a uchul.”​—Genesis 26:17-​25.

14. Ngmilekerang a Isak e olecholt el kmo ngchad er a budech er sel taem el king er a Filistia a mle omes er ngii el kirel a telbiil el obengkel?

14 A Isak a mle sebechel el oumekemad el kirel sel llemeltel el ousbech a chido el lekiliis a remesiungel. A king er a Filistia a mlo medengei el kmo a Jehovah a ulemekngeltengat a rokui el omerellel a Isak. Me ngii me a rechedal a mle omes er a Isak er a Beerseba e rirellii a telbiil el obengkel, e dilu el kmo: “Aki kmal mocha medengei el kmo a [Jehovah] obengkem.” Me nguaisei, ngii el Isak el ulsiik a budech a uchul me ngmle betok el taem el lolukl a delengcheklel er a bai loumekemad el kirel a llemeltel. Tiaikid el taem e ngliluut el ochotii el kmo ngii a chad er a budech. A bades a melekoi el kmo: “Ma Isak a rirellii a mur me te mlengang e melim. E a bo le tutau e tulemkokl el mekiis e tibir a telbilir, e a Isak a ngoderterir me te merael el ngar a budech.”​—Genesis 26:26-​31.

Mosuub er a Kerebil a Josef

15. Ngera me a rubekul a Josef a mlo diak el sebechir el ungil el mengedecheduch er ngii?

15 A Biblia a melekoi el kmo a Jakob el ngelekel a Isak a “mle chelellakl el chad.” (Genesis 25:27) El ua dulsaod er a uchei, a Jakob a ulsiik a budech el obengkel a obekul er a Esau. A Jakob a ulterekokl el ngilai a klungiolel er a kerebil a demal er a Isak el mle chad er a budech. A rengelekel a Jakob te silubii a ungil el kerebai er ngii? A Jakob a kmal mle betik a rengul er a Josef er a delongelir tirke el 12 el ngelekel el sechal, e le ngii el milengull er a demal e mle bekongesenges e ulemekerreu a kloklel a demal. (Genesis 37:2, 14) Engdi a rubekul a Josef a mlo mechechei er ngii me ngmlo diak el sebechir el ungil el mengedecheduch er ngii. Te uluuketui er ngii me te ulterur el mo sibai e ulumulak er a demerir el kmo a tebelik el charm a milekodir.​—Genesis 37:4, 28, 31-​33.

16, 17. Ngmilekerang a Josef e ullechotii el kmo ngmle chad er a budech el mo er a rubekul?

16 A Jehovah a ulebengkel a Josef. A cherengel a taem e a Josef a mlo kabernor er a beluu er a Ekipten, el ongerung el mesisiich el chad er tia el beluu. A klou el bosech er a belurir a uchul me a rubekul a Josef a mlo er a Ekipten, e dimlak el dengchii a ochellir el bliull er a bilir a remerreder. (Genesis 42:5-7) A Josef a mle sebechel el meruul a mekngit el bedul tirka el bebil er ngii el melaitechei er a mekngit el omerellir el mo er ngii me a demerir. Engdi ngbai millasem el meruul a budech el obengterir. Me sera lesa el kmo te mla obult, e ngmilsubed er tir el kmo ngii ngtechang e dilu el kmo: “Lak le mekngit a rengmiu, ma lechub e le kesib a rengmiu er omerelliu el ulterau er ngak el mer tiang, ele Dios a ulderchak el oeak uchei er kemiu el me olsobel a klengar er a re chad.” E ulemechull er a re bebil er ngii e melungel a mederir e lmangel.​—Genesis 45:1, 5, 15.

17 Uriul er a kodellel a demerir el Jakob, e a rubekul a Josef a ulemdasu el kmo ngmo melaitechei er tir el kirel a omerellir. Me sera louchais a uldesuir el mo er ngii, e a Josef a “lilangel” e ulenger er tir el kmo: “Lak kom medakt. Ak mo omekerreu er kemiu ma re mekekerel ngelekiu.” Me a chad er a budech el Josef a “milngellakl a rengrir el olab a ungil tekoi el kmal silbechii er a rengrir.”​—Genesis 50:15-​21.

“Melluches el kirel Chosisechakl el Mer Kid”

18, 19. (a) Ngera el klungiaol a obla mngai er aike el kerebai er a rechad el ullecholt a budech el dulsaod er tia el suobel? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

18 A Paulus a milluches el kmo: “Le ikal rokuil tekoi el dimla meluches a melluches el kirel chosisechakl el mer kid, el kirel me bo doba chomelatk loeak a ducherreng ma chongelaod el lomeskid a chedaol Llechukl.” (Rom 15:4) Ngera kede mla suubii er sel kot el ungil el kerebai er a Jehovah me a dirrek el kerebai er a Abraham me a Isak me a Jakob me a Josef?

19 A lsekum e kede melebedebek el kirel aike el rokui el tekoi el lurruul a Jehovah el mo sumechii a meltemall el deleuill er ngii me a klechad el ngar er a klengit, e ngmo soad el meruul aike el sebeched el lomelemii a budech el obengterir a rebebil. A kerebai er a Abraham me a Isak me a Jakob me a Josef a olecholt el kmo a ruungalek a sebechir el ochotii a ungil el kerebai el mo er a rengelekir. Me a lmuut el tang, aika el cheldecheduch a olecholt el kmo a Jehovah a omekngeltengat a omerellir a rechad el melasem el meruul a budech. Sei a uchul me a Paulus a millekoi el kirel a Jehovah el kmo ngii a “Dios ra budech.” (Monguiu er a Rom 15:33; 16:20.) A ongingil el suobel a mo mesaod er a uchul me a Paulus a millisiich er a klungel a ultutelel a dolecholt a budech e mekerang e mo sebeched el chad er a budech.

Ngera Ke Siluub?

• A uchei er a bo lekebetech ngii me a Esau, e ngerang mirruul er ngii a Jakob el mo lomelemelii a budech el obengkel?

• Ngerang mla rullii el kirem sel bo modengei aike el bla leruul a Jehovah el mesumech er a deleuill er ngii el obengkel a klechad?

• Ngera ke mla suubii er a kerebai er a rechad er a budech el Abraham me a Isak me a Jakob me a Josef?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 25 el llel]

Ngera sel kot el klou a ultutelel el tekoi el lurruul er ngii a Jakob el meruul a budech el obengkel a Esau?