Skip to content

Skip to table of contents

Molasem el Meruul a Budech

Molasem el Meruul a Budech

Molasem el Meruul a Budech

“Misei e doltoir a tekoi ra budech.”​—ROM 14:19.

1, 2. Ngera me ngngar er ngii a budech er a delongelir a Resioning er a Jehovah?

NGMERINGEL er kid el metik er a mera el budech er a delongelir a rechad er chelecha el taem. Ngmo lmuut er a rechad er a ta el beluu el melekoi a osisiu el tekoi a diak el ta rengrir e le tekoi er a klechelid me a balatiks me a blekerdelel a klengar er tir a uchul. Nguaisei engdi a rechedal a Jehovah a oba kltarreng alta e te mla er a “bek el renged, ma klebliil rar chad, ma bliongel rar chad, ma chomelekoi.”​—Chocholt 7:9.

2 Ngar er ngii a ungil el uchul me ngar er ngii a budech er a delongeled. A ngaruchei er ngii a kid el “mla nguu a budech el bedul a Dios.” Tia el budech a mlo er ngii el okiu a klaumerang er kid er a Ngelekel, el tilengetengii a klengar er ngii el kired. (Rom 5:1; Efesus 1:7) A Jehovah a dirrek el omesterir a reblak a rengrir el mesiungel a rodech er a oureor el klisichel el uldimukl er ngii a budech. (Galatia 5:22) A lmuut el ta er a uchul me kede oba budech me a kltarreng a kid el ‘diak dechedal a belulechad.’ (Johanes 15:19) Tia belkul a kmo ngdiak deteloi er a tekoi er a balatiks me a mekemad er a beluu. Ngdi ua lolekoi er ngii a Biblia el kmo, a rechedal a Jehovah a mla “remot a saider er tir el mo osib.”​—Isaia 2:4.

3. Tia el budech el dobang ngsebechel el mo uchul a ngerang, e ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 A budech el ngar er ngii er a delongeled a lmuut el dmolech a belkul er a di lak doruul a mekngit el mo er a rudam er kid. Me alta e a ongdibel er a Resioning er a Jehovah el dengar er a chelsel a uldimukl er a rechad el mla er a kakerous el bliongel er a rechad me a siukang, engdi kid a “kaubltikerreng” er a delongeled. (Johanes15:17) Tia el budech a meskid a techelled el mo ‘meruul a ungil el mora ngiidil chad, e a ngar uchei e doruul el mor tirikel ngara klauchad ra kloumerang.’ (Galatia 6:10) E le tia el budech el obengkel a Jehovah me a dirrek el rudam me a rudos er kid a kmal mekreos el tekoi, me ngkired el omekerreu er ngii. Me chelechang e kede mo merriter el kmo ngmekerang a dolasem el meruul a budech er a chelsel a ongdibel.

Sel Demesibas

4. Ngmekerang a dolasem el meruul a budech el obengkel a chad el bla detemellii a rengul?

4 A disaiplo el Jakobus a milluches el kmo: “Ele kid el rokui a remuul a betok el tellemall, me ngikel diak a tellemall ra cheldechedechal, ingii a cherrungel chad.” (Jakobus 3:2) Sei a uchul me ngsebechel el duubech a mondai me a kakerous el uldasu er a delongelir a rudam me a rudos. (Filipi 4:2, 3) Nguaisei engdi a mondai el duubech er a delongelir a reteru el chad a sebechir el di tir el sumecheklii me ngdiak el temellii a budech er a ongdibel. El ua tiang, ka momtab er a ulekrael el sebeched el oltaut er ngii a lsekum e kede mla tomellii a rengul a ta er a chad.​—Monguiu er a Matteus 5:23, 24.

5. Ngmekerang a doruul a budech sel sekum a chad a mla tomellii a rengud?

5 E kuk mekerang a lsekum a chad a mla tomellii a rengud? Kede mo omdasu el kmo ngkmal kirel ngika el chad el me olengit a klausubes er kid? Ngkired el melatk el kmo a bltikerreng a “diak lolatk a kngtil a chad.” (1 Korinth 13:5) Me a lsekum a chad a mla tomellii a rengud, e kede melasem el meruul a budech sel dousubes e dobes er tia el tekoi, el belkul a kmo ng ‘diak dolatk a kngtil a chad.’ (Monguiu er a Efesus 4:32.) Tiang a kot el ungil el rolel a dosmechokl a mekekerei el mondai er a delongeled e le ngosukid el mo oba kltarreng. A mellomes el osisechakl a kmo: “[A] chetengakl el mor ngii a di lechoit a mekngit el merruul el mor ngii.”​—Osisechakl 19:11.

6. Ngera kired el meruul er ngii a lsekum e ngmeringel er kid el lousubes er a tellemall el dilubech el mei er kid?

6 E kuk mekerang a lsekum e ngmeringel er kid el lousubes er a tellemall el dilubech? A dosaod er tia el tekoi el mo er a rebetok el chad a diak el rolel a llomeserreng. A chouaisei el telulechoid a sebechel el tomellii a budech er a ongdibel. Ngera sebeched el rullii el mo sumecheklii tia el mondai el ngar er a ungil el rolel? A Matteus 18:15 a kmo: “A lsekum a chodam er kau a mora klengit, e bong mo mongelechel er ngii sel di mterung. E a lsekum ngorrenges, e ke nguu chodam er kau.” Tia el bades er a Matteus 18:15-​17 a melutk el kirel a oberaod el klengit, nguaisei engdi ngoeak a omellach er a 15 el kekerei el bades e ngungil a debo er ngika el chad e dolasem el meruul a budech el obengkel. *

7. Ngera me ngkired el mereched el sumechokl a mondai er a delongeled?

7 A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Lak bora klengit a bo le kesib a rengmiu; e lak di le kesib a rengmiu el mo ngmelt a sils, e lako bsa techellel a diabelong.” (Efesus 4:26, 27) Me a Jesus a dilu el kmo: “E sel mobengkel ngikel oltutakl er kau el ngara rael el mora kerrekeriil, e di mngara melengel a rael e mereched el rullii a delongeliu.” (Matteus 5:25) Me a dolasem el meruul a budech, e ngungil a demereched el mesmechokl a mondai er a delongeled. E ngera uchul? E le a doruul el uaisei, e ngdiak el lorael el mo klou a mondai me ngmo meringel er kid el mesmechokl er ngii. Lak debechei a kldidairreng me a chelechei me a lechub a ngibes er a udoud me lolekebai er kid el mereched el mesmechokl a mondai er a delongeled.​—Jakobus 4:1-6.

A Mondai er a Delongelir a Rebetok el Chad

8, 9. (a) Ngera el omengaititekangel er a uldasu a mla er ngii er a ongdibel er a Rom er a kot el dart el rak? (b) A Paulus ngmilsterir a Rekristiano er a Rom a ngera el omellach el kirel a mondai er tir?

8 A bebil el mondai er a chelsel a ongdibel a sebechel el mo duubech er a delongelir a rebetok el chad. A chouaisei el tekoi a dilubech el mo er a Rekristiano er a Rom el mlo uchul me a apostol el Paulus a milluches a babilengel el mo er tir. Ngmla er ngii a omengaititekangel er a uldasu er a delongelir a Rekristiano el ngar er a Rom. A rebebil er a chelsel a ongdibel a meltengel a osengir er tirke el mle mechitechut a ukltkir. A choua itirka el chad a uluukerrekeriil el kirel aike el tekoi el kirir a rechad el di tir el melilt el mo meruul. Me a Paulus ngmilsang a ongdibel a ngera el ulekrael?​—Rom 14:1-6.

9 A Paulus a milellach er tirke el Kristiano el mle kaumondai. Ngdilu er tirke el mle medengei el kmo ngdikea el ngar er a cheungel a Llach er a Moses me lak lemetengel a osengir er a rudam er tir. (Rom 14:2, 10) A chouaisei el blekeradel a sebechel el melibas er tirke el mla mo oumerang engdi te dirk omekiai aike el kall el dimlak el subed er a Llach. A Paulus a milengelechel er tir el kmo: “Lak le tekoi ra kall a uchul mo molemall ra urerel a Dios. Ngungil tekoi a lak monga techel a charm, ma lak molim a bilong, ma lak moruul a ikel bebil ra melibas er chodam er kau.” (Rom 14:14, 15, 20, 21) E kuk millekoi er tirke el Kristiano el mle mechitechut a ukltkir me lak loukerrekeriil er tirke el mle ngodech a uldesuir el kirel tia el tekoi. (Rom 14:13) Me ngdilu el kmo “lak bo lkididai a uldesuiu el bedul kemiu el engelakl er sel kiriu lomdasu er ngii.” (Rom 12:3) Me a uriul er a lollach er tir, e a Paulus a milluches el kmo: “Misei e doltoir a tekoi ra budech ma ngarngii a blkul er chomeleketek ra klungiaol ra delongeled.”​—Rom 14:19.

10. Ngera kede ousbech er ngii el sumechokl a kakebosech el uldasu er chelechang, el di ua lurruul er ngii a ongdibel er a Rom er a kot el dart el rak?

10 Ngsebeched el oumerang el kmo a ongdibel er a Rom a kilengei er a omellach er a Paulus e mlo melodech a cheleuid el omerellir. Me chelechang, e ngsebeched el sumechokl a klaititekangel er a delongeled el oeak a bltikerreng a lsekum e kede oltirakl a omellach er a Biblia. Me ngdi ua sel blekeradel el dilubech er a Rom, a Rekristiano er chelecha el taem el kakebosech a uldesuir el kirel a tekoi a sebechir el melodech a uldesuir me ‘bo le budech a delongelir.’​—Markus 9:50.

Rolel a Remechuodel a Lolengeseu

11. Ngkirel el mo kerekikl er a ngerang a ta er a remechuodel a lsekum a Kristiano a mo mengedecheduch er ngii el kirel a mondai el ngar er ngii er a delongelel ngii me a ta er a odam?

11 E kuk mekerang a lsekum a Kristiano a soal el mengedecheduch er a ta er a remechuodel el kirel a mondai el ngar er ngii er a delongelel ngii me a chedal me a lechub e ngta er a kldemel er a klaumerang? A Osisechakl 21:13 a kmo: “Ngikel mengad a dingal er a lengelel a chebuul a diak a mo rongesii a lolengit a ngesou.” Ngika el odam el olengeseu a diak el kirel el “mengad a dingal” er a tekingel ngika el ousbech a ngeso. Engdi a ta er a osisechakl a omeklatk el kmo: “A chad el omuchel el mengedecheduch er a kerrekeriil a ua le klemerang a cheldechedechal, e ngdi di mor sel bo longetiit er ngii ngkel chad el omtok er ngii.” (Osisechakl 18:17) Me ngika el odam el olengeseu a kirel el mo ungil el orrenges, e mo kerekikl me ngdiak lolab el mo er ngika el chad el mle olengit a ngeso. Me a uriul er a lorrenges er tia el tekoi, e ngungil a loker er ngii el kmo ngmla mengedecheduch er ngike el chad el tilemellii a rengul me a lechub e ngdiak. Ngdirrek el sebechel el omelekl aike el ulekrael el ngar er a Bades el mo ngosuir ngika el chad el mo meruul a budech.

12. Ngera el edei el ocholt a meketeklii a kngtil a demereched el meruul a tekoi er a uriul er a derengesii a ultuteklel a di ta el chad?

12 Ngar er ngii a edei el ocholt el ngar er a Biblia el omeketakl er a kngtil a demereched el meruul a tekoi er a uriul er a derengesii a ultuteklel a di ta el chad. A Potifar a uluumerang er a tekingel a bechil el kmo a Josef a millasem el olterebek er ngii. Ngkmal ngilasech a rengul a Potifar me ngngiluu a Josef el chosmerii er a kelebus. (Genesis 39:17-20) A King el David a uluumerang er a Siba er a ledu el kmo a mastang er ngii er a Mefiboseth a mlo olab el mo er a recherrouel a David. Me a David a di mle mereched el melekoi el kmo: “A ikel rokui el mle kloklel a Mefiboseth a kloklem.” (2 Samuel 16:4; 19:25-​27) A King el Artakserses a luluuchais er ngii el kmo a Rechijudea a meleketek er a cheuatel er a Jerusalem e melatk a mo omtok er a Renged er a Persia. Me ngika el king a uluumerang er tia el klsuul el tekoi me ngdilung me lemeterob a rokui el ureor el ngar er a Jerusalem. Tia mlo uchul e a Rechijudea a milterob er a ureor er a templo er a Dios. (Esra 4:11-​13, 23, 24) A remechuodel el Kristiano a olecholt a llomeserreng a lotireklii a tekingel a Paulus el mo er a Timoteus el diak bo loukerrekeriil er a uchei er a bo lodengei a rokui el tekoi el kirel a blekeradel el dilubech.​—Monguiu er a 1 Timoteus 5:21, 22.

13, 14. (a) Sel lebo er ngii a klaumondai er a delongelir a reteru el chad, e ngera el tekoi a kired el melatk er ngii? (b) Ngerang a sebechel el ngosuterir a remechuodel el mo melemalt el merriter a tekoi?

13 A Biblia a kmo: “A lsekum ngngarngii chomdasu el kmo, ‘Ngarngii a ngeral kudengei,’ e ngbai direkak bo lodengei a ikel kirel medengei.” (1 Korinth 8:2) Ngsebeched el omdasu el kmo kede medengelii a tekoi el dilubech er a delongelir a reteru el chad el kaumondai. Engdi ngkired el melatk el kmo ngdiak dodengei a rokui el tekoi el dilubech e dirrek el diak dodengei a rokui el tekoi el kirir tirka el teru el chad el kaumondai. Sei a uchul me a remechuodel a kirir el kmal mo kerekikl sel bo el kirir el merriter er a blekeradel me lak lemecheblad er a klsuul el tekoi me a telulechoid el kirel a tekoi el dilubech. Ngdirrek el diak el kirir el di oumerang er a chad e le ngii el betok a ududel. Ngike el miltutk er a Dios el Chad er a Kerrekeriil, el Jesus Kristus, a melemalt el oukerrekeriil. Ngdiak “bo loukerrekeriil el okiu a ikel le ues ma ikel le renges.” (Isaia 11:3, 4) A Jesus a bai mukrael er a oureor el klisichel a Dios. Me a remechuodel el Kristiano a dirrek el kirir el mo mukrael er a oureor el klisichel a Dios.

14 A remechuodel a kirir el meluluuch el olengit a ngeso er a oureor el klisichel a Jehovah er a uchei er a lorriter er a mondai. Te mecherei a oureor el klisichel a Dios me ngomekrael er tir el oeak a lousbech er a Biblia me aike el babier el loltobed a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.”​—Matteus 24:45.

Ngkired el Lomelemii a Budech el Obengkel a Dios

15. Ngoingerang e ngkired el ouchais er a oberaod el klengit el bla bo dodengelii?

15 Kid el Kristiano a muchelechel el mo meruul a budech. Engdi a Biblia a dirrek el melekoi el kmo: “Ngdi llomeserreng el mlar bab el mei a kot e ngklikiid, e sola e soal a budech.” (Jakobus 3:17) A Biblia a melekoi el kmo a kot e ngkired el mo klikiid. Tiang a belkul a kmo kede kongei er a Dios me ngomekrael er kid el kirel a ungil me a mekngit e kiei er a rolel a klengar el loldeu er a rengul. A lsekum a Kristiano a mo medengelii a ta er a kldemel el mla ruebet er a oberaod el klengit, e ngkirel el melisiich er ngii me lebo er a remechuodel e louchais er a kngtil. (1 Korinth 6:9, 10; Jakobus 5:14-​16) E a lsekum ngika el rirebet er a klengit a diak el kengei el mong, e ngika el Kristiano el medengelii tia el tekoi a kmal kirel el mo ouchais er a remechuodel. E a lak louchais er tia el mekngit el tekoi el dilubech e le ngsoal el lomelemii a budech el obengkel ngika el rirebet er a klengit, e ngii me ngmocha chelsechusem er a kngtil.​—Monguiu er a Levitikus 5:1; Osisechakl 29:24.

16. Ngera sebeched el suubii er a tekoi el lerirellii a Jehu el mo er a King el Joram?

16 A Jehu a rirellii a tekoi el ochotii el kmo ngklou a ultutelel a doruul a melemalt el tekoi er a bai delemelemii a budech el obengkel a chad el meruul a mekngit. A Dios a ulderchii a Jehu el mo oltaut er a kerrekerilel er a blil a King el Ahab. A mekngit el King el Joram, el ngelekel a Ahab me a Jesebel, a ngilasech er a kuruma er a mekemad el mo olsiuekl er a Jehu e dilu el kmo: “Ng budech e Jehu?” Ngmilekerang a Jehu er a longer? Ngdilu el kmo: “Ng mekera e mor ngii a budech a dirk dolab a rokui el olai ma omengull el meluluuch el bleob el le dilibech a delam er a Jesebel?” (2 King 9:22) E sola e a Jehu a ngilerdii a belechel e ulemalech el durbekii a chaidirengul a Joram. Me ngdi ua Jehu el uleltaut er a ngerechelel, me a remechuodel a kirir el oltaut a ngerechelir el kirel a chad el dirkak lobult er a mekngit el omerellel. Tia belkul a kmo ngdiak lebechititerir a choua itirka el mekngit el chad me lolemolem el ngar er a chelsel a ongdibel e le ngsorir a lengar er ngii a budech er a delongelir. Me a remechuodel a kmal kirir el chorideterir a remekngit el chad me bo el sebechel a ongdibel el lomelemii a budech el obengkel a Dios.​—1 Korinth 5:1, 2, 11-​13.

17. Ngerang a ngerechelir a rokui el Kristiano el kirel a doruul a budech?

17 A betok el mondai el duubech er a delongelir a rudam a diak el oberaod el klengit el mo kirir a remechuodel el mesaod er ngii. Me ngmera el ungil e dirrek el rolel a bltikerreng a dousubes a telemellir a rebebil. A Tekingel a Dios a kmo: “A kltui omuchel a uldikel, ngdi bltikerreng a dokedek a rokui el mekngit el omeruul.” (Osisechakl 10:12) A doltirakl aika el tekoi a ngosukid el rokui el mo mengeluolu er a budech er a chelsel a ongdibel e melemolem er a ungil el deleuill er kid el obengkel a Jehovah.​—Matteus 6:14, 15.

A Doruul a Budech a Mo Uchul a Klengeltengat

18, 19. Ngmekerang a Jehovah a lomekngeltengat er kid a dolasem el meruul a budech?

18 A Jehovah a omekngeltengat er kid a dolasem el meruul a budech. Me ngngar er ngii a mesisiich el deleuill er kid me a Jehovah e dirrek el ngar er ngii a ngerecheled el lomelemii a kltarreng er a chelsel a ongdibel. Me sel doruul a budech er a chelsel a ongdibel, e kede dirrek el mesuub el mo meruul a budech el obengterir tirke el chad el domerk a “evangkelio ra budech” el mo er tir. (Efesus 6:15) Me kede kltmokl el mo “bekokuii ra ngiidil chad” e ‘kilmekl a rengud’ er a mekngit el omeruul.​—2 Timoteus 2:24.

19 A dolasem el meruul a budech er chelechang a olisechakl er kid el kirel a ngar medad el taem. A Biblia a melekoi el kmo a Jehovah a mo olekiis er a remelemalt me a rediak el melemalt el chad. (Rellir 24:15) Tia belkul a kmo a Jehovah a mo olekiis er a rebetok el miliol el kakerous a blekerdelir el chad, el mla er a kakerous el beluu el mei el kiliei er a kakerous el taem, el mo lmuut er a uchelel a reksi er a klechad. (Lukas 11:50, 51) Ngmo er ngii a klou el techelled el olisechakl er tirka el mla mekiis er a kodall el chad el mo betik a rengrir er a budech. E a osisechakl el dolai er ngii er chelechang a kmal mo ngosukid er seikid el taem!

[Footnote]

^ par. 6 El kirel a ulekrael er a Bades er a rolel a dosmechokl a oberaod el klengit el ua otuub me a cheleblad el omeruul, e momes er a Ongkerongel, er a March 1, 2000, er a 13-18 el llel.

Ngera Ke Siluub?

• Ngmekerang a doruul a budech a lsekum e kede mla tomellii a rengul a chad?

• Ngera kired el meruul er ngii el lomelemii a budech a lsekum a chad a mla tomellii a rengud?

• Ngera me ngdiak el rolel a llomeserreng a dolab el mo er a chad el kaumondai ngii me a ta er a chad?

• Ngera me ngklou a ultutelel a doruul a melemalt el tekoi er a bai delemelemii a budech el obengkel a chad el meruul a mekngit?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 31 el llel]

A Jehovah a betik a rengul er tirke el mereched el ousubes er a rebebil