Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah a Blingelek

A Jehovah a Blingelek

A Jehovah a Blingelek

“Ngak a blingelem e dikesem el teloi er a re chad er a Israel.”​—ULECHERANGEL 18:20.

1, 2. (a) Ngera el blekeradel a ble lechelebangel er ngii a Relevait el kirel a dikesir er a beluu? (b) Ngera el telbiil a lerirellii a Jehovah el mo er a Relevait?

A RECHAD er a Israel er a uriul er a lenguu a Beluu er a Nglat, e a Josua a mlo omuchel el lomii er a beluu lokiu a omelmors. Ngmiruul er tia el ureor el obengkel a Ngarbab el Prist el Eleasar me a derta el mengeteklel a kebliil. (Ulecherangel 34:13-​29) Engdi a rechad er a Levait a dimlak a dikesir el ua tirke el bebil er a kebliil. (Josua 14:1-5) Ngera uchul me a Relevait a dimlak a dikesir er a Beluu er a Nglat? Tirka te di mlechoit el diak a blingelir?

2 Kede metik er a nger el ngar er a tekingel a Jehovah el mo er a Relevait. Ngtilbir el diak bo longoit er tir er a ledu el kmo: “Ngak a blingelem e dikesem el teloi er a re chad er a Israel.” (Ulecherangel 18:20) Tiang a kmal mle ungil el telbiil el mo er a Relevait el kmo: “Ngak a blingelem”! Ngmo ua ngera a uldesuem okmo Jehovah a dilu aika el tekoi el leko er kau? Ke locha mo omdasu el kmo, ‘Ngak ak rredemelel a chouaitia el telbiil el mla er Ngike el Kot el Ngarbab?’ Me a lechub e komdasu el kmo, ‘A Jehovah ngmera el sebechel el mo blingelel a diak el cherrungel el Kristiano er chelecha el taem?’ Aika el ker a ngar er ngii a ultutelel el kirem me a rebetik er a rengum. Mada me bo dorriter er a belkul sel tekingel a Dios. Tia mo ngosukid el mo medengei el kmo ngmekerang a Jehovah e sebechel el mo blingelir a Rekristiano er chelecha el taem. Kede dirrek el mo medengei el kmo ngmekerang a Jehovah e mo blingelel a derta er kid, el omeltked a mo kiei er a eanged me a lechub e ngparadis el chutem.

A Jehovah a Omekerreu er a Relevait

3. Ngera dilubech me a Dios a ngilelteterir a Relevait el mo mesiou er ngii?

3 A Jehovah er a uchei er a lebesterir a rechad er a Israel a Llach, e a bdelul a bek el ongalek a milsiou el prist er tir el ongalek. E a Dios er sera lebesterir a Llach, e ngilelteterir a rechad er a kebliil er a Levi el mo mesiou el prist me a dirrek el tirke el mo mesiou el olengeseu er tir. Me tia ngmilekerang e mo uaisei? A Dios er sera lokngemedeterir a rekot el ngalek er a Ekipten, e ngchiledolterir a rekot el ngalek er a Israel, e milleakl er tir el mo kloklel. E rirellii a klou el omelodech er a ledu el kmo: “Ak mo ngoititerir a re chad er a kebliil er a Levi el oltecherir a re kot el ngalek el sechal er a Israel.” A ulecherengelir a rekot el ngalek er a Israel a kuk mle betok er a ildisir a Relevait a uchul me ngmle kirel el mo er ngii a ulterekokl el char el mo omechar er tirke el mlo medechel. (Ulecherangel 3:11-​13, 41, 46, 47) Me seikid e a Relevait a mlo sebechir el lomuchel er a omesiungir el mo er a Dios er a Israel.

4, 5. (a) Ngera mle belkul sel tekoi el kmo a Dios a blingelir a Relevait? (b) E milekerang a Dios er a lomekerreu er a Relevait?

4 Ngera mle belkul tia el ngerachel el mo er a Relevait? A Jehovah a dilu el kmo ngmo blingelir el belkul a kmo, ngmo olterekokl er tir er a mekreos el techall er a omesiou er a bai lebo er ngii a dikesir er a chutem. A “kleprist” er a Jehovah a mle dikesir. (Josua 18:7) A tekoi el ngar er a Ulecherangel 18:20 a olecholt el kmo tia dimlak bo el uchul e bo lemetacherbesrir. (Monguiu er a Ulecherangel 18:19, 21, 24.) A Relevait a lebilsterir “a rokui el ongeltacher er a ikel le beskak a re chad er a Israel el mo kloklir. A ika cheral a omesiungir.” Te mo ngmai a 10 el basent er a dellemelir me a cheremir a rechad er a Israel. E sola e a Relevait a kuk ngmai a ongeltacher er aike el lengilai, “el ikel kot el ungil,” el mo olengeseu er a reprist. (Ulecherangel 18:25-​29) A reprist a dirrek el ngilai “a rokui el chedaol tenget” el lullab a rechad er a Israel el uldersir el mo er a Dios. Me a reprist a mla er ngii a ungil el luchul e te uluumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er tir.

5 A rebebil a oumerang el kmo a rechad er a Israel a kiltmeklii a ta er a ongeltacher el kirel aike el bo lousbech a ongalek er a blsechel aike el chedaol el kldibel er a bek el rak. (Duteronomi 14:22-​27) A rechad er a Israel a milengedaol a bek el ongeuid el rak el Ulengull el sils er tir. Ngar er a ulebengelel a bek el ongedei me a ongelolem el rak er a chelsel aika el euid el rak, e a rechad er a Israel a uluusbech er sel ongeltacher el lekiltmeklii el mo olengeseu er a remechebuul me a Relevait. Ngera uchul me a Relevait a ngilai aika el ngeso? E le tir el “diak a blingelir ma ka kloklir” er a beluu er a Israel.​—Duteronomi 14:28, 29.

6. A Relevait te mo kiei er ker a lsekum me ngdimlak a blingelir er a beluu er a Israel?

6 Ke locha mo melatk el kmo, ‘A lsekum a Relevait a dimlak a chetemir, e te mo kiei er ker?’ A Dios a ulemekerreu er tir, e milsterir a 48 el beluu el uldak er ngii a chutem el mo blil a charm. Aika el beluu a uldimukl er ngii a kllolem el beluu er a osebechakl. (Ulecherangel 35:6-8) A Relevait a mla er ngii a basio el lekiei er ngii er sel taem el diak losiou er a templo er a Dios. A Jehovah a ulemekerreu er tirke el kilengei el mo mesiou er ngii. Me a Relevait a mle sebechir el olecholt el kmo a Jehovah a mle blingelir el lokiu sel lotuil a mui el klaumerang er tir er ngii el mo omesterir aike el rokui el lousbech.

7. Ngera mle kirir el meruul a Relevait me bo el sebechel a Jehovah el mo blingelir?

7 Ngdimlak el llechukl er a chelsel a Llach a kelebsengel a chad er a Israel el dimlak lolecha ongeltacher er ngii. Me a rechad sel bo lak lolechang a ongeltacher er tir, e a reprist me a Relevait a mlo chuarm. E tia el blekeradel a dilubech er a taem er a Nehemia, el mlo uchul me a Relevait a mle kirir el oureor er a sersir e mlo diak loruul a omesiungir. (Monguiu er a Nehemia 13:10.) Me a Relevait a mla er ngii aike el rokui el lousbech a lsekum a renged er a Israel a ullengesenges er a Llechul a Jehovah. Me a dirrek, a reprist me a Relevait a mle kirir el loumerang er a Jehovah me sel rolel a lomekerreu er tir.

A Derta el Levait el Jehovah a Mle Blingelir

8. Mosaod er a mondai el lechilarm er ngii a Asaf.

8 A Relevait el ua ta el kebliil a mle ultuil er a Jehovah el blingelir. Nguaisei engdi a derta el Levait a dirrek el uluusbech a belkul a tekoi el olecholt el kmo a Jehovah a blingelir er a losaod er a deleuill er tir me a klaumerang er tir el obengkel a Dios. (Klengiterreng 3:24) A ta er tirka el Levait a mle chad er a chelitakl e dirrek el millibech a chelitakl. Kede mo omekedong er ngii el kmo Asaf, alta e ngmle chedal a telungalek er a Asaf, el ngii a uluungerachel er a rechad er a chelitakl er a taem er a King el David. (1 Kronika 6:31-​43) Kede menguiu er a Psalm 73 el kmo a Asaf (me a lechub a ta er a ruldidellel a rsechel) a mlo mechechei er a redengerenger e dirrek el dimlak lodengei el kmo ngera uchul me ngungilbesrir. Me ngdilu el kmo: “A le ua isei, e ng kol di dimlak a belkul el kulengeroid er ngak er a klengit, ma chimak le klikiid er a klengit?” Me a Asaf a urridii a omeltkel el kirel a ileakl el techall er a omesiou e mlo diak el oba omereng el saul el kmo a Jehovah a mle blingelel. Me ngkmal mle chuarm a uldesuel “el mor ser a [lebor] a Templo er kau.”​—Psalm 73:2, 3, 12, 13, 17.

9, 10. Ngera me a Asaf a millekoi el kmo a Dios a melemolem el blingelel?

9 Ngar er a templo, e a Asaf a ulemuchel el omes a tekoi el loba osengel a Dios. Ke locha mla ta el bo mchelebangel er a osisiu el tekoi. Me alta e kulebes er a ileakl el omesiungem el mo er a Jehovah e mlo melatk el kirel aike el kerruul el sebechem el ngmai. Engdi ngoeak a omesubem er a Tekingel a Dios me a kau el mo er aike el miting er a Rekristiano, e ke mlo omes a tekoi el oba osengel a Jehovah. A Asaf a mlo medengei el kmo ngera mo duubech el mo er a redengerenger. Ngmillatk el kirel aike el ungil el tekoi el lullab e le ngii el ta er a remesiungel a Dios. Me ngmle sebechel el melekoi el kmo a Jehovah a orreked er a kadekmel a chimak el mengetakl er ngak. Me ngmillekoi el kirel a Jehovah el kmo: “Me chelechal mngar ngii er ngak, e ng ngera ngodech el soak el ngar a chutem?” (Psalm 73:23, 25) E sola e dilu el kmo a Dios a blingelel. (Monguiu er a Psalm 73:26.) Ngike el milluches er a Psalm alta ‘uldesuel ma bedengel a . . . merael el mo mechitechut,’ engdi a Jehovah a melemolem el blingelel. Ngmle ulterekokl a rengul el kmo a Jehovah a mo sechelil el mo cherechar e diak lobes er a blakerreng er ngii. (Olisechakl 7:1) Tiang a kmal millisiich er a rengul a Asaf me ngmilngitakl el kmo: “Ngdi kuk le ngak e ng bai ungil a dekeed er a Dios! Ak metik er osebechakl el ngar a [Jehovah] el Dios.”​—Psalm 73:28.

10 A Jehovah el mle blingelel a Asaf a kuk mle klou a ultutelel el kirel er aike el lengilai e le ngii el ta er a Relevait. A tekingel a millutk el kirel a omesiungel el mo er a Jehovah me a deleuill er ngii el lobengkel ngike el Kot el Ngarbab. (Jakobus 2:21-23) Me a lolemolem er tia el deleuill, e a Asaf a mle kirel el otuil a mui el klaumerang er ngii er a Jehovah. Ngmle kirel el oumerang el kmo a Jehovah a mo omekngeltengat er ngii er a ungil el klengar a lsekum me ngmelemolem el olengesenges er Ngii. Ngsebechel el mo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a dirrek el mo omekngeltengat er kau.

11. A Jeremia nguleker a ngera el ker er a Jehovah, e milekerang e mlonger?

11 A ta er a Levait el dilu el kmo a Jehovah a blingelel a mle profet el Jeremia. Me bo dosaod er a mle belkul a tekingel el kmo a Jehovah a blingelel. Ngkiliei er a Anathoth el belurir a Relevait el kmeed er a Jerusalem. (Jeremia 1:1) Ngmla er ngii a ta el taem e a Jeremia a uleker el kmo: Ngera uchul me a remekngit el chad a ungilbesrir e a remelemalt a chuarm? (Jeremia 12:1) Me sera lomes a tekoi el dubechang er a Jerusalem me a Juda, e nguluumondai el mo er a Jehovah. A Jeremia a mle medengei el kmo a Jehovah a melemalt. A Jehovah a ulenger er a keril a Jeremia er a lolekoi er ngii el mo omlaoch el kirel a tellemall e sola e ultutii tia el ulaoch. Tirke el ullengesenges er a Jehovah a silobel e a remekngit el chad el dimlak el lolengesenges er a uleklatk a mlad.​—Jeremia 21:9.

12, 13. (a) Ngera rirellii a Jeremia el mo melekoi el kmo: “A [Jehovah] a rokui er ngak,” e ngera el blekeradel a lulechotii? (b) Ngera uchul me a rokui el kebliil er a Israel a mle kirir el lomekeroul er a klaumerang el ua sel luleba Jeremia?

12 A Jeremia er a lesa belual el cheloit el klou a telemellel, e ngulemelechesiu er ngii el ua lorael er a chelsel a ilkolk. A Jehovah a ua lerirellii el mo “kiei er a ilkolk el ua re mla mad el chad.” (Klengiterreng 1:1, 16; 3:6) A Jeremia a dilu er a rechad er a Israel me lluut el mo er a Demerir el ngar er a eanged, engdi te kmal mle mekngit me a Jehovah a mle kirel el mo tomellii a Jerusalem me a Juda. Tia el tekoi a mlo uchul a kngtil a rengul a Jeremia alta e ngmle melemalt a omerellel. Ngar er a chelsel tia el taem er a klengiterreng e a Jeremia a millatk er a klechubechub er a Dios. Me ngdilu el kmo: “[A klechubechub er a Jehovah a] beches er a bek el tutau.” Seikid el taem, e a Jeremia a millutk el kirel a Jehovah el kmo ngblingelel er a ledu el kmo: “A [Jehovah] a rokui er ngak.” E millemolem er a techellel el mesiou el profet er a Jehovah.​—Monguiu er a Klengiterreng 3:22-​24.

13 A belurir a rechad er a Israel a mle telemall e cheloit el 70 el rak. (Jeremia 25:11) Engdi a tekingel a Jeremia a ulechotii a klaumerang er ngii er a klechubechub er a Dios el luchul e ngmle “ultuil er ngii.” A rokui el klebliil er a Israel a mla oriid a dikesir me ngmle kirir el omekeroul er a osisiu el klaumerang el ua sel lulebang a Jeremia. Ngdi ta el Jehovah a mle omeltkir. Me a uriul er a 70 el rak, e a rechedal a Dios a liluut el mo er a belurir e millemolem el mesiou er a Jehovah.​—2 Kronika 36:20-​23.

A Rebebil er a Rechad el Jehovah a Mle Blingelir

14, 15. Te rua techang, el tir a diak el chedal a kebliil er a Levi, a mle ultuil er a Jehovah el blingelir, e ngera uchul?

14 A Asaf me a Jeremia a mle chad er a kebliil er a Levi, engdi a Relevait a dimlak di el tir el tang a mla er ngii a techellir el mesiou er a Jehovah. A kekerei el chad el David, el mlo king er a Israel er a uriul, a ulechotii a klaumerang er ngii er a Jehovah er a ledu el kmo: “Ng di kau ia soak er tial klengar.” (Monguiu er a Psalm 142:1, 5.) Ngar sel taem er a lolibech er tia el psalm a David, e ngdimlak el ngar er a blil a king me a lechub el ngar er a chelsel a blai. Ngmla er a chelsel a ii el lomart er ngii er a recherrouel. Ngmla er ngii a eru el taem el David a ulsiik a osebechakl er a chelsel a ii, el tang a mle kmeed er a Adulam e sel tang a mla er a ked er a Enkedi. Me nglocha dilebechii a Psalm 142 er a chelsel a ta er aika el ii.

15 A lsekum a David a lilechesii tia el psalm er a chelsel a ii e ngmirruul el uaisei e le ngulemart er ngii er a King el Saul. Ngchiliis er mo er a ii el meringel er a rechad el mo er ngii. (1 Samuel 22:1, 4) Ngar tia el cheroid el basio e a David a locha ulemdasu el kmo ngdiak a sechelil el sebechel el mei el ngosuir. (Psalm 142:4) Seikid el taem e a David a ulengit a ngeso er a Dios.

16, 17. (a) Ngera bebil er a uchul me a David a mlo klou a kngtil a rengul? (b) Ngtechang ngike el sebechel el mo ngosuir a David?

16 Ngar sel taem el David a millibech er a Psalm 142, e nglocha mla mo medengei a tekoi el dilubech el mo er a Ngarbab el Prist el Ahimelek, el ngii a ngilsuir a David er a lechiis er a Saul. A mechechei el King el Saul a uleldurech me lokodir a Ahimelek me a rebek el chedal. (1 Samuel 22:11, 18, 19) A David a ulemdasu el kmo ngii a uchul a kodellir, el di ua lengii a milekodir ngike el prist el ullengeseu er ngii. Omko e ke mle chelebangel er a chouaitia el blekeradel el ua David, e ngmlo uaisei a uldesuem? A ta er a tekoi el dirrek el mlo uchul a ringelel a uldesuel a David a tia el kmo ngdimlak el sebechel el olengull e le Saul a di millemolem el losiik er ngii.

17 Ngdi mle mereched er a uriul er a tekoi el dilubech el mo er a Ahimelek, e a profet el Samuel, el ngii a chileltii a David el mo king, a mlad. (1 Samuel 25:1) Tia el tekoi a dirrek el sebechel el mlo uchul a kngtil a rengul a David. Nguaisei, engdi ngmle medengei el kmo a Jehovah a ngike el sebechel el mo ngosuir. A David a dimlak loruul er a osisiu el ileakl el ureor el ua Relevait, engdi ngii a mlengilt el mo meruul er a kuk ta er a ileakl el ureor el mo king er a rechedal a Dios. (1 Samuel 16:1, 13) Me a David a uluuchais er a Jehovah aike el rokui el ngar er a uldesuel me a rengul e millemolem el omes el bedul a Dios el kirel a ulekrael. Kau me ngdirrek el sebechem e kirem el ultuil er Ngii el blingelem e osebecheklem sel leblak a rengum el mesiou er ngii.

18. Te milekerang tirke el chad el dulsaod er tir er tia el suobel a lolecholt el kmo te mle ultuil er a Jehovah el blingelir?

18 Tirka el chad el dulsaod er tir el mle ultuil er a Jehovah el blingelir a ngilai a ngerechelir el mo oureor el mesiou er ngii. Te mle ultuil er a Dios el kirel aike el lousbech sel losiou er ngii. A Relevait me tirke el chad er a bebil er a kebliil er a Israel, el ua David a mle sebechir el ultuil er a Dios el blingelir. Ke mekerang e rullii a Jehovah el mo blingelem? Kede mo mesaod er tiang er a ongingil el suobel.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a mle blingelir a Relevait?

• Ngera lurruul er ngii a Asaf me a Jeremia me a David el lochotii el kmo a Jehovah a mle blingelir?

• Ngera el blekeradel a omousbech me bo el sebechel a Dios el mo blingelem?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Blurb el ngar er a 11 el llel]

A Relevait a dimlak lengai a dikesir er a beluu. A Jehovah a bai mle blingelir, e le ngmla er ngii a klou el techellir el mesiou er ngii

[Siasing el ngar er a 10 el llel]

Ngmilekerang a Jehovah e mle blingelir a reprist me a Relevait?

[Siasing el ngar er a 12 el llel]

Ngera ngilsuir a Asaf el mo melemolem el ultuil er a Jehovah el blingelel?