Skip to content

Skip to table of contents

Mellomes el Ulekrael el Kirel a Klemesobil me a Chebechiil

Mellomes el Ulekrael el Kirel a Klemesobil me a Chebechiil

Mellomes el Ulekrael el Kirel a Klemesobil me a Chebechiil

“Ngak el melekoi el uaisei . . . [e le] ngdi soak el ngosukemiu el mora ungil blekeradel me ko mesiou ra Rubak el diak le teloadel a rengmiu.”​—1 KORINTH 7:35.

1, 2. Ngera me ngkired el mesuub a ulekrael er a Biblia el kirel a klemesobil me a chebechiil?

A DEURRENG me a meringel el uldasu me a sebekreng a di bebil er a tekoi el sebechel el mo er ngii er a deleuill er a delongelel a sechal me a redil. Kid el mo chelebangel aika el blekeradel a uchul me ngkired el osiik a ulekrael er a Dios. Ngdirrek el ngar er ngii a betok el uchul e kede ousbech er a Dios el omekrael er kid. A Kristiano el dirk mesobil a sebechel el mo omdasu el kmo a rechedal me a resechelil a orrimel er ngii el mo bechiil. E a kuk tang a soal el mo bechiil engdi ngdirkak el betik er a ungil el chad el mo bechil. A rebebil a ousbech a ulekrael el mengetmokl er tir el kirel a ngerechelel a bechiil el sechal me a bechiil el redil. Me a remesobil me a rebechiil el Kristiano a kmal kirir el mo kerekikl el omekerreu er tir er a deleboes el omeruul.

2 A chouaika el blekeradel a ngar er ngii a lerellii er a deurreng er kid me a dirrek el deleuill er kid me a Jehovah el Dios. Ngar er a 7 el bliongel er a kot el babilengel a Paulus el mo er a Rekristiano er a Korinth, e ngmilsterir a ulekrael el kirel a klemesobil me a chebechiil. A moktek er ngii a mle soal el lomekrael er tir el “mora ungil blekeradel me ko mesiou ra Rubak el diak le teloadel a rengmiu.” (1 Korinth 7:35) A ulekrael er a Paulus el kirel aika el meklou a ultutelel el tekoi a sebechel el ngosukau. Ngmle soal a remesobil me a rebechiil el chad a lousbech er a blekeradel el lengar er a chelsel el mo ungil el mesiou er a Jehovah.

A Klou el Telbiil el Kirel a Chad el Rullii

3, 4. (a) Ngera sebechel el mo duubech a lsekum a resechelil me a rechedal a chad a melasem el lorrimel er ngii el mo bechiil? (b) Ngmekerang a ulekrael er a Paulus e ngosuir a chad el mo oba tabesul el luldasu el kirel a chebechiil?

3 A rechad er a Judea er a kot el dart el rak, a uluumerang el kmo ngmle klou a ultutelel a chebechiil, el di ua uldesuir a rebetok el chad er chelechang. A lsekum a chad a mla mo rekil a kirel el mo bechiil e dirkak bo lebechiil, e a rechedal me a resechelil a locha mo melasem el lomsang a ulekrael el kirel a chebechiil. Me te mo melekoi er ngii el kmo ngmla mo kirel el sikii a chad el mo bechil. Me ngsebechir el mesaod er a chad el ungil a bo lebechil. E dirrek el melasem el mengedechuul a tekoi me bo el sebechir tirka el terung el mo kasoues. Engdi a chouaika el tekoi a sebechel el mo uchul a rur e tomall a klausechelei me a rengrir a rechad.

4 A Paulus a dimlak a ta el lorrimel er a rebebil el mo bechiil me a lechub e lolemolem el di mesobil. (1 Korinth 7:7) Ngmle ungilbesul er a rengul el mesiou er a Jehovah el dimlak el bechiil, engdi ngmillengull er a llemeltir a rebebil el mle sorir el mo bechiil. Me a derta el Kristiano er chelechang a dirrek el ngar er ngii a llemeltir el di tir el melilt el kmo te mo bechiil me a lechub e te melemolem el mesobil. A rekuk bebil a diak el kirir el lorrimel er a rechad el mo bechiil me a lechub e lorrob er tir me lak bo lebechiil.

Mo Ungil el Lousbech er a Klemesobil er Kau

5, 6. Ngera me a Paulus a millisiich er a Rekristiano me lolemolem el mesobil?

5 A tekingel a Paulus el mo er a Rekristiano er a Korinth a meskid a ungil el osengel el kirel a klemesobil. (Monguiu er a 1 Korinth 7:8.) Alta e a Paulus a dimlak el bechiil, engdi ngdimlak a ta el lolengesechekl er ngii er a bebrir a rechad el mle bechiil, el uai tirke el diak el kirir el bechiil el mengeteklir a rechad er a Klsuul el Klekristiano. Ngika el apostol a bai ulemeketakl er a klungiaol el loldeu a rengrir er ngii a rebetok el diak el bechiil el sechal el mesiou el omerk er a ungil el chais. Me ngngera tia el klungiaol?

6 A mesobil el Kristiano a sebechel el kongei er a techall er a ureor el mesiou er a Jehovah el diak el sebechel a bechiil el chad el mo rullii. A Paulus a ngiluu a ileakl el techall el mo “apostel rar Chisentail.” (Rom 11:13) Moutekangel el menguiu er a babier er a Rellir er a 13 el mo er a 20 el bliongel, e momtab aike el tekoi el lurruul ngii me a rekldemel el missionari el lolisechakl er a rechad er a bebil er a beluu, e dirrek el lomuchel a ongdibel er aike el basio el leblo er ngii. Ngar er a omesiungel, e a Paulus a uluutekangel a betok el ringel el kesai el chad a mo chelebangel er chelecha el taem. (2 Korinth 11:23-​27, 32, 33) Me nguaisei, a Paulus a kilengei el mo outekangel aika el ringel me bo el sebechel el ngosuterir a rebebil el mo disaiplo, e tia mlo uchul a klou el deuil a rengul. (1 Thesalonika 1:2-7, 9; 2:19) A omomdasu, e ngmle sebechel el remuul aika el rokui el tekoi omko ngmle bechiil me a lechub e ngmla er ngii a ongalek er ngii? Nglocha dimlak el sebechel.

7. Mosaod a kerebai er a remesobil el Sioning el uluusbech er a klemesobil er tir el meruul a betok el kirel a Renged.

7 Te betok el diak el bechiil el Kristiano a ousbech er a klemesobil er tir el meruul a betok el kirel a Renged. A Sara me a Limbania, el mesobil el mesiou el mui el taem er a beluu er a Bolivia, a millukl el mo er a basio el rechad er ngii a mla mo betok el rak el diak el rengesii a klumech er a Renged. Me tia el basio el diak a dengki er ngii, ngmo uchul a mondai el kirir? Te uluuchais el kmo: “Ngdiak a razio me a TV, me a rechad a di mechesang el menguiu a babier.” Me a rebebil er a rechad er tia el basio a ullecholt er tir a babilengir a Resioning er a Jehovah, el ngii el babier a dikea lousbech a Resioning. Tirka el odos a miltik er a resemeriar el chad er a betok el obliil, me ngmlo meringel er tir el rokir a basio el luleldingel er ngii. A ta el mechas a dilu er tir el kmo: “Nglocha kmal kmedang a ulebongel e le Resioning er a Jehovah a mla me oldingel er a belumam.” Me a rebebil er a rechad er tia el beluu a di mle mereched el me teloi er a miting er a ongdibel.

8, 9. (a) Ngera ngmillatk er ngii a Paulus er a lolekoi el kirel a klungiolel a demesobil? (b) Ngera el klungiaol a sebechir el ngmai a remesobil el Kristiano?

8 A rebechiil el Kristiano a dirrek el mla kutmokl a ungil el ureor er aike el basio el betok el chad er ngii a diak el semeriar el lorrenges er a ungil chais er a Renged. Engdi a bebil el ureor er a Renged el sebechir a remesobil el meruul a diak el sebechir a rebechiil el chad me tirke el oungalek el remuul. A Paulus a millatk er a techall el mo kilungii a ureor er a berkel a ungil chais el ngar er ngii er a chelsel aike el betok el ongdibel. Ngmle soal a rudam er ngii a bo lolechesuar sel deurreng el ble lodengelii. Sei a uchul me ngmilsaod er a klungiolel a demesobil e dosiou er a Jehovah.

9 A mesobil el redil el ngar er a mui el taem el omesiou er a beluu er a Merikel a milluches el kmo: “A rebebil el chad a oumerang el kmo a remesobil a diak el sebechir el mo dmeu a rengrir. Engdi ngak a mla mesang el kmo a mera el deurreng a ultuil er sel klausechelei er a chad el obengkel a Jehovah. Me alta e a klemesobil a ta er a rolel a omelenget, engdi ngkmal ileakl el sengk el sebeched el ngmai a klungioled er ngii a bo dungil el ousbech er ngii.” Ngmilluches el kirel a bo debetik a deurreng el kmo: “A klemesobil a diak lorrob er a chad el mo nguu a deurreng, e ngbai sebechel el mo uchul a deurreng. A Jehovah a betik a rengul er a rechad, a rebechiil me a remesobil.” Me chelechang e ngika el dil a mesiou er a beluu el kmal lousbech a ngeso er a rumerk er a klumech er a Renged. Me a lsekum e ke mesobil, e kau ngsebechem el kilungii a omesiungem el ngosuterir a rechad el mo medengelii a klemerang? A lsebechem el meruul el uaisei, e a klemesobil a mo ileakl el sengk el bla mnguu er a Jehovah.

A Remesobil el Sorir el Mo Bechiil

10, 11. Ngmekerang a Jehovah a lolengeseu er a chad el melatk el mo bechiil engdi ngdirkak lebetik er a ungil el chad el mo bechil?

10 A uriul er a bla lemesobil el telkib el taem, e a blak a rengul el mesiungel a Jehovah a locha mo soal el mo bechiil. Me ngii el medengei el kmo ngousbech a ngeso a uchul, me ngolengit er a Jehovah me lengesuir el ngiltii a ungil el chad el mo bechil.​—Monguiu er a 1 Korinth 7:36.

11 A lsekum e ke melatk el mo bechil a chad el ngii a mesiou er a Jehovah el loba rengul el rokir, e bo blechoel el meluluuch el mo er a Jehovah el kirel tia el tekoi. (Filipi 4:6, 7) E lak bo lemechitechut a rengum a lsekum e ngkirem el mengiil er a nger el kemanget el taem. Moumerang el ulsirs er a Dios el kmo Ngii a mo ngosukau el loutekangel er a blekeradel el mngar er a chelsel.​—Hebru 13:6.

12. Ngera me a Kristiano a kirel el mo kerekikl er a chad el melekoi a chebechiil el mo er ngii?

12 A chad el diak el mesisiich a deleuill er ngii me a Jehovah me a lechub e ngdiak el ngar er a klemerang, a sebechel el melekoi a chebechiil el mo er a mesobil el Kristiano el ngii a soal el mo bechiil. A lsekum tia el tekoi a duubech el leko er kau, e lak mobes el kmo a ringel el bo mchelebangel er ngii e le kau el mle mekngit el melilt er a mo bechim, a lmuut el klou er sel blekeradel el mulemdasu el kmo ke chuarm er ngii e le kau el mle mesobil. Me sel ta el bla lemouak a chebechiil, e ngkirel el melemolem er a chelsel a ungil me a mekngit el blekeradel, el mo lmuut er a kodall. (1 Korinth 7:27) Lak becherei a blekeradel el mngar er a chelsel me lerellau el mo ngiltii a tekoi el bo mouuchel a rengum er ngii er a uriul.​—Monguiu er a 1 Korinth 7:39.

Mongetmokl el Kirel a Chebechiil

13-15. Ngera el mondai er a chebechiil a kirir a rubekel el mesaod er sel taem el lekasisiik?

13 A Paulus a dilu el kmo ngungil a demesobil e dosiou er a Jehovah, engdi ngdimlak lemetengel a osengel er tirke el millatk el mo bechiil. A mlukrael el uleklatk er ngii a bai ngilsuterir a rubekel el mo mengetmokl el kirel a chebechiil e mo rullii a chebechiielir me di lolemolem.

14 A rebebil el obekel a ousbech el melodech a uldesuir el kirel a chebechiil. A teru el chad sel lekasisiik e te locha mo omdasu el kmo a bltikerreng el ngar er a delongelir a kmal ileakl el ungil el mo uchul a deurreng er a chebechiielir. Me te omuchel a chebechiielir el olab aika el uldasu e oumerang el kmo ngdiak a ngii di el ngerang el sebechel el mo tomellii tia el deurreng er tir. Engdi a chouaika el uldasu a kmal diak el klemerang el tekoi. A tekoi el kirel a klengar er a chebechiil a kmal lungil, engdi ngdiak el ketmeklii a sechal me a redil sel bo lechelebangel a mondai el mo er ngii er a bek el chebechiil.​—Monguiu er a 1 Korinth 7:28. *

15 A rebetok el chad el dirk mlo bechiil a mo mechas a rengrir e dirrek el mo mekngit a rengrir er sel taem el bo lekakerous a uldesuir el kirel a meklou el tekoi. Me ngsebechel el mo diak loba ta el uldasu el kirel a rolel a longoit a udoud, me aike el bo loruul er a temel a ulengellir, me a basio el bo lekiei er ngii, me a oingerang e te mo oldingel er a rechederir. Me a derta er tir a dirrek el ngar er ngii a chelitecheterir el sebechel el mo uchul a mekngit er a delongelir. Me sel taem el lekasisiik, e ngsebechir el mo omdasu el kmo ngdiak a ultutelel a losaod aika el meklou el tekoi, el ngii a sebechel el mo uchul a mondai er a chebechiil. Me a rubekel a ungil a losmechokl aika el tekoi er a uchei er a bo lebechiil.

16. Ngera me a rubekel a kirir el mo oba ta el uldasu er a rolel a losmechokl a mondai er a chebechiil?

16 Me a bo lungil a chebechiil e lengar er ngii a deurreng er a chelsel, e a rubekel a kirir el mo ta rengrir el mesaod aike el tekoi el bo lechelebangel. Ngkirir el mo oba ta el uldasu er a rolel a lollach er a rengelekir me a rolel a bo longetmokl er a remechudelang el demerir me a rederrir. Me a meringel el blekeradel el mo duubech er a chelsel a telungalek er tir a diak el kirel el rulleterir el mo chacheroid. A bo loltaut a ulekrael er a Biblia, e ngmo sebechir el sumechokl a betok el mondai, e mo outekangel aike el diak el sebechir el sumechokl, e melemolem el dmak el kiei el ngar er a deurreng.​—1 Korinth 7:10, 11.

17. Ngera el “tekoi er tial belulechad” a bo lechelebangel er ngii a rebechiil el chad?

17 A Paulus a mesaod a lmuut el betok el kirel a chebechiil el ngar er a 1 Korinth 7:32-​34. (Monguiu.) A rebechiil el chad a uaisei el “kerekikl ra tekoi er tial belulechad,” el ua kall me a bail me a blai me a kuk bebil el tekoi er a klechad. E ngera uchul? A odam er sera lemesobil e ngmle mechesang er a omesiungel el mo er a Dios. Engdi chelecha el bla bo lebechiil, e ngkirel el ocheuekl a temel me a klisichel el lomekerreu er a bechil el mo uchul a deuil a rengul. Me a bechiil el redil me ngdirrek el meruul el uaisei el mo er a bechil. A Jehovah a ungil medengei el kmo a rebechiil el chad a dul sorir a ledeu a rengul a tang me a tang. Ngdirrek el medengei el kmo a ungil chebechiil a ousbech a bebil er a temir me a klisichir tirka el obekel el luluusbech er a omesiungir el mo er Ngii er sel taem er a lemesobil.

18. Ngera el tekoi a kirir a rubekel el mo melodech er a uriul er a chebechiil?

18 Ngar er ngii a lmuut el bebil er a tekoi el kirir tirka el obekel el mo melebedebek. A lsekum ngmo kirir el ousbech a temir me a klisichir el luluusbech er a omesiungir el mo er a Dios el mo melisiich er a chebechiielir, e a omomdasu e ngdiak bai lungil a lsekum tousbech aike el taem er a ledirk mesobil el lobengterir a resechelirir el mo melisiich er a delongelir? Ngmo ua ngerang a uldesuel a redil a lsekum me a bechil a melemolem el mengoit er a klou el taem el lobengterir a resechelil? E kuk ua ngerang a uldesuel a sechal a lsekum a bechil a melemolem el mengoit er a klou el taem el lobengterir a resechelil el meruul aike el soal el tekoi? Te di dul mo omelechesiu er tir el cheloit el di tir el tang, el mekngit a rengrir, e le ngdikea bltikerreng er a delongelir. Ngsebechir el olechib er tir er tia el blekeradel a lsekum te meruul aike el sebechir el mo melisiich er a chebechiielir.​—Efesus 5:31.

A Jehovah a Mengerechir er a Klikiid el Omeruul

19, 20. (a) Ngera me a rebechiil el chad a kirir el mo kerekikl el kirel a deleboes el omeruul? (b) Ngera mo duubech a lsekum a rubekel a mengoit er a klou el taem el chacheroid?

19 A remesiungel a Jehovah a mla oterekokl a rengrir el melemolem el klikiid a omerellir. A rebebil a melatk el mo bechiil me lak el mechitikaik er a deleboes el omeruul. Engdi a chebechiil a diak el sebechel el omekerreu er a chad er a deleboes el omeruul. Ngar sel taem er a omelechesel a Biblia, e a rechad a mle kirir el melemolem el ngar er a chelsel a mesisiich a cheotelel el mats me bo el selebechakl er a recherrouir. A lsekum a chad a mo er a ikrel a siseball er a mats er sel taem el lorerorael a remerechorech me a remekngit el chad, e ngsebechir tirka el mekngit el chad el ruchorech a kloklel me a lechub e te mekodir. Me nguaisei, a rebechiil el chad a mukerreu er a deleboes el omeruul a lsekum e te oltirakl a llechul a Jehovah el kirel a chebechiil.

20 A Paulus a milsaod a llechul a Dios el ngar er a 1 Korinth 7:2-5. A durs er a chebechiil a ileakl el tekoi el di kirel a chad me a bechil el oldeu a rengrir er ngii. A derta er tir a kirel el odeuir a rengul ngike el tang “el rullii sel kirel.” Me nguaisei, engdi a rebebil el bechiil el chad a mengoit er a klou el taem el chacheroid, el mo milil er a kakerous el beluu me a lechub e a urerir el ngar er a kakerous el beluu a uchul me ngmo diak el sebechel a derta er tir “el rullii sel kirel.” Ka molatk er a klou el klengiterreng el mo er ngii a lsekum a chad a diak a ‘choserechel a rengul’ me ngmekesuseu er a orimel er a Satan el mo er a laokreng. A Jehovah a omekngeltengat er a bdelul a ongalek el mesiou er a delengcheklel e kmal kerekikl me lak a ngerang el mo tomellii a chebechiielir.​—Psalm 37:25.

Molengesenges a Ulekrael er a Biblia

21. (a) Ngera uchul me ngmeringel er a chad el melib a tekoi el kirel a klemesobil me a chebechiil? (b) Ngera me ngusbechall a ulekrael el ngar er a 7 el bliongel er a 1 Korinth?

21 A telbiil el kirel a klemesobil me a chebechiil a ta er aike el kot el meringel el omelib el tekoi, el sebechel a chad el mo chelebangel er ngii. Me a omolilt el di mesobil me a lechub e ke mo bechiil, e ngkirem el medengei el kmo ngulterekokl el mo er ngii a mondai er a klengar, e le kid el diak demecherrungel. Ngmo lmuut er tirke el oba kengei er a Jehovah me te dirrek el mo chelebangel a mondai. Engdi a omoltaut a mellomes el ulekrael el ngar er a 7 el bliongel er a 1 Korinth, e ngsebechem el mengesadel aika el mondai. Ngar er a osengel a Jehovah e kau a melilt er a “lmuut el ungil tekoi,” el di mesobil me a lechub e ke mo bechiil. (Monguiu er a 1 Korinth 7:38.) A denguu a kengei er a Dios a kot el ngarbab el turrekong el sebechel a chad el nguu. Me ngsebeched el nguu a kengei er a Dios er chelechang me a dirrek el ngar er a medad el klebesei er a chelsel a beches el beluulechad el bla letibir a Dios. Seikid el taem, e a deleuill er a delongelir a resechal me a redil a mo mimokl er a orimel el ngar er ngii er chelecha el taem.

[Footnote]

^ par. 14 Momes er a Ongkerongel, er a September 1, 2001, er a 16-21 el llel.

Ngsebechem el Onger?

• Ngera me ngdiak el kired el orrimel er a chad el mo bechiil?

• Ngmekerang a mesobil el mesiungel a Jehovah a lousbech er a temel er a kot el ungil el rolel?

• Ngmekerang a rekasisiik el chad a longetmokl er tir el kirel a mondai er a chebechiil?

• Ngera me a chebechiil a diak el sebechel el omekerreu er a chad er a deleboes el omeruul?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Aike el siasing el ngar er a 16 el llel]

A remesobil el Kristiano el ousbech a temir el menglou er a omesiungir a dmeu a rengrir

[Siasing el ngar er a 18 el llel]

Ngera el omelodech a bo loruul a rebebil er a uriul er a bo lebechiil?