Skip to content

Skip to table of contents

A Oureor el Klisichel a Dios a Mekrolid el Mo er a Klengar

A Oureor el Klisichel a Dios a Mekrolid el Mo er a Klengar

A Oureor el Klisichel a Dios a Mekrolid el Mo er a Klengar

“Diak doltirakl ra tech, e kede bai merael loltirakl ra [oureor el klisichel a Dios].”​—ROM 8:4.

1, 2. (a) Ngera el tellemall a mo er ngii e le chad a omekall e mechesang er a ta er a tekoi? (b) Ngera el kengaol el blekeradel a mo er ngii e le chad a mechesang a tekoi el rullii el mo cheroid er a Dios?

A CHAD el oureor er a kabelment er a Merikel a millekoi el kmo, “ngkmal di merael el mo betok a ildisir a rechad el mekngit a bekellir er a mlai.” Aika el cell phone a bebil er a klekedall el mengesang er a chad me ngdiak el kerekikl er a bekellel. Ngar er a ta el omesuub, e a ta er a edeitiud el ildisir a rechad a millekoi el kmo te miltuchel me a lechub e ngkilo te metuchel er a mlai, el chad el ulemekall er ngii a uluusbech er a cell phone. Sel doruul a betok el tekoi e domekall er a osisiu el taem, e kede omdasu el kmo ngungil el usbechel a temed, engdi ngsebechel el mo uchul a klou el tellemall.

2 A osisiu el tekoi a sebechel el mo er ngii er a deleuill er kid me a Jehovah. Ngdi ua chad el omekall e mechesang er a kuk ta er a tekoi me ngdiak el kerekikl a kengaol el blekeradel er a rael, me nguaisei a chad el mechesang a tekoi el rullii el mo cheroid er a Dios a sebechel el metemall. A lsekum e kede mo cheroid er a rolel a klengar er a Rekristiano me a omesiunged el mo er a Dios, e ngsebechel el mo uchul a telemellel a klaumerang er kid. (1 Timoteus 1:18, 19) A apostol el Paulus a ulemeklatk er a rekldemel el Kristiano el ngar er a Rom el kirel tia el kengaol el tekoi el kmo: “Chomelebedebekel a tech a kodall, e ngdi chomelebedebekel a [oureor el klisichel a Dios] a klengar ma budech.” (Rom 8:6) Ngera mle belkul a tekingel a Paulus? Ngmekerang a dongeroid er kid er a “chomelebedebekel a tech” e doltirakl er a “chomelebedebekel a [oureor el klisichel a Dios]”?

Te “Diak Le Medebeakl”

3, 4. (a) A Paulus ngmilluches el kirel a ngera el meringel el blekeradel? (b) Ngera me kede semeriar er a tekoi el dilubech el mo er a Paulus?

3 Ngar er a babilengel el mo er a Rekristiano er a Rom, e a Paulus a milluches el kirel a meringel el blekeradel el lechilebangel er ngii, el ngii a mondai er a bedengel me a uldesuel. (Monguiu er a Rom 7:21-​23.) A Paulus a dimlak lekora mesosaod er ngii el kirel a omerellel me a lechub e di lengii el chubur, el ua ble lak el sebechel el meruul a melemalt el tekoi. Ngikang a mle ngellitel el Kristiano, el mlengilt el mo “apostel rar Chisentail.” (Rom 1:1; 11:13) Me ngngera uchul me a Paulus a milluches el kirel tia el meringel el blekeradel el lechilebangel er ngii?

4 A Paulus a millekoi el kmo ngdiak el sebechel el meruul a soal a Dios er sel rolel el mle soal el meruul er ngii. E ngera uchul? Ngdilu el kmo: “Le rokuil chad a mlora klengit, ma uchul e ngdiak el sebechir el nguu a klebkellel a Dios.” (Rom 3:23) Ngii el mle uldidellel a rsechel a Adam a uchul me a Paulus a dimlak el cherrungel e mla er ngii a cheleuid el urungulel. Kede medengei a tekoi el lechilebangel e le kid el rokui a diak demecherrungel, me kede mo chelebangel a osisiu el blekeradel er a bek el sils. Nguaisei, ngbetok a tekoi el sebechel el mo mengesang er kid me ngmo diak dorael er sel obutek el “siseball el mora klengar.” (Matteus 7:14) Engdi a Paulus a mla er ngii a omeltkel me kid me kede dirrek el uaisei.

5. A Paulus ngngilai a ngeso er ker?

5 A Paulus a milluches el kmo: “Ngkol techa ngikel mo osobelak . . . ? Doreng a sulel a Dios loeak a Jesus Kristus el Rubak er kid!” (Rom 7:24, 25) E sola e milengedecheduch er tirke el “ngara Kristus Jesus,” el tir a rengellitel el Kristiano. (Monguiu er a Rom 8:1, 2.) Me ngoeak a oureor el klisichel a Jehovah, e ngmerodel er tir el mo ngelekel, e rulleterir el mo “obengkel a Kristus.” (Rom 8:14-​17) A oureor el klisichel a Dios el obengkel a klaumerang er tir er a olubet el tengetengel a Kristus, a ngosuterir a rengellitel el mo mesisiich er sel meringel el blekeradel el lulsaod er ngii a Paulus me ngmo “diak le medebeakl.” Isei e te mo mimokl er a “llach er a klengit ma kodall.”

6. Ngera me ngkirir a rokui el mesiungel a Dios el mo omtab a tekingel a Paulus?

6 A tekingel a Paulus a mle kirir a rengellitel el Kristiano, engdi aike lullekoi el kirel a oureor el klisichel a Dios me a olubet el tengetengel a Kristus a mo uchul a klungiolir a rokui el mesiungel a Jehovah, el omeltkir a mo er a eanged me a lechub e te mo kiei er a chutem. Alta e a Dios a ulemekrael er a Paulus el mo meluches er tia el uleklatk el mo er a rengellitel el Kristiano, engdi ngklou a ultutelel el kirir a rokui el mesiungel a Dios el mo medengei a tekoi el lulluches e dirrek el mo olengesenges.

A Dios a “Milelsii a Klengit el Ngara Tech”

7, 8. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Llach a mlo diak a klisichel e le “ngtech a uchul”? (b) Ngera ngmla kutmeklii a Dios el oeak a oureor el klisichel me a dirrek el olubet el tenget?

7 Ngar er a 7 el bliongel er a babier er a Rom, e a Paulus a milsaod el kmo a diak el cherrungel el chad a chederedall er a klengit. E kuk ngar er a 8 el bliongel, e ngmilsaod el kirel a oureor el klisichel a Dios. A apostol a milsaod er a rolel a oureor el klisichel a Dios a lengesuterir a Rekristiano el mo omtok er a klisichel a klengit, me bo el sebechir el kiei el oltirakl a soal a Jehovah e lenguu a kengei er ngii. A Paulus a ulemeketakl el kmo ngoeak a oureor el klisichel a Dios me a olubet el tengetengel a Ngelekel, e a Dios a mla kutmeklii a tekoi el Llach er a Moses a dimlak el sebechel el rullii.

8 A Llach er a Moses, el uldimukl er aike el betok el llach er a chelsel, a millebeakl er a rengar er a klengit. Me a lmuut el tang, a rengarbab el prist er a Israel el milsiou er cheungel a Llach a dimlak lemecherrungel e dimlak el sebechir el odars a ungil a ildisel el tenget el kirel a klengit. Ngoeak tiakid el rolel, e a Llach a mlo diak a klisichel e le “ngtech a uchul.” Engdi a Dios a “ulderchii a kmal Ngelekel el mo teletelel a tech ra klengit” e odersii el olubet el tenget, e “milelsii a klengit el ngara tech,” me ngkiltmeklii a tekoi el “mlo diak el sebechel a llach el remuul.” Sei a uchul me a rengellitel el Kristiano a obasech el melemalt el lokiu a klaumerang er tir er a olubet el tengetengel a Jesus. Me te muchelechel el mo ‘diak loltirakl ra tech, e te bai merael loltirakl ra [oureor el klisichel a Dios].’ (Monguiu er a Rom 8:3, 4.) Me ngkmal kirir el melemolem el meruul el uaisei el mo er a ulebengelel a klengar er tir el ngar er tia el chutem, me bo el sebechir el nguu a “krone ra klengar.”​—Chocholt 2:10.

9. Ngera belkul a tekoi el “llach” el ngar er a Rom 8:2?

9 A Paulus a dirrek el milsaod el kirel a “llach er a [oureor el klisichel a Dios]” me a “llach er a klengit ma kodall.” (Rom 8:2) Me ngngera aika el llach? Tia el tekoi el “llach” a diak lolekoi el kirel a omellach el ua ike el ngar er a Llach er a Moses. A ta el babier a mesaod el kmo: “A tekoi er a Grik el kirel tia el tekoi el llach a belkul a kmo a ungil me a mekngit el tekoi el loruul a rechad e mengedereder er tir el uai a llach. Tia el llach a dirrek el mesaod aike el tekoi el omekrael er a klengar er a rechad.”

10. Kede mekerang e chederedall er a llach er a klengit me a kodall?

10 A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Le tal chad a uchul ma klengit a siliseb ra belulechad ma rokuil chad a mlora klengit, me ngsiliseb ra rokuil chad a kodall, el ua kodall luleak a klengit el me soiseb.” (Rom 5:12) Kid el rokui a uldidellel a rsechel a Adam a uchul me kede chederedall er a llach er a klengit me a kodall. A ngibes er a klengit a blechoel el orrimel er kid el mo meruul a tekoi el diak el lodeuir a rengul a Dios e bai di mo uchul a kodall. Ngar er a babilengel a Paulus el mo er a Rekristiano er a Galatia, e ngmillekoi el kirel aikeikid el omeruul el kmo ng “urerel a tech.” E dilechelii el kmo: “Ngikel meruul chouaisel tekoi a diak el sebechel mediukes ra rengedel a Dios.” (Galatia 5:19-​21) A reuaisei el chad a di uai tirke el merael el loltirakl er a tech. (Rom 8:4) A diak el cherrungel el klechad er tir a omekrael er tir er aike el rokui el tekoi el loruul. Me tirke el meruul a klengit, el ua deleboes el lomeruul me a omengull el bleob me a tekoi er a olai me a lechub a lmuut el bebil er a oberaod el klengit, ngdi tirkaikid a merael el oltirakl er a tech? Ngdiak, e le urerel a tech a dirrek el uldimukl er ngii a bebil el blekeradel el lomdasu a rebebil el kmo ngdi chelitecheterir a rechad, el uai a blechelechelingaol me a ngasechereng me a klaititekangel me a chelechei. Ngtecha sebechel el melekoi el kmo ngmla mo mimokl er aika el rokui el mekngit, me ngdikea lorael el oltirakl er a tech?

11, 12. Ngera el tekoi a bla leketmeklii a Jehovah el ngosukid el mo mesisiich er a llach er a klengit me a kodall, e ngera kired el mo meruul me denguu a kengei er a Dios?

11 Ngkmal dmeu a rengud e le Jehovah a kiltmeklii a rolel e ngmo sebeched el mo mesisiich er a llach er a klengit me a kodall! A Jesus a dilu el kmo: “A kllungel a bltkil a rengul a Dios era belulechad a uchul me ngmilsa dital Ngelekel, me tirikel rokui loumera er ngii a diak bo lriid, e bai mo oba diak a ullebengelel klengar.” Me sel denguu a bltikerreng er a Dios e dolecholt a klaumerang er kid er a olubet el tengetengel a Jesus Kristus, e ngsebeched el mo mimokl er a dellebeakl el mlo er ngii el klengit a uchul. (Johanes 3:16-​18) Misei, e ngsebeched el melekoi el ua Paulus el kmo: “Doreng a sulel a Dios loeak a Jesus Kristus el Rubak er kid!”

12 A blekeradel el dengar er a chelsel a di uai a chad el mlo ungil er a meringel el rakt. Me a lsoad a di lolemolem el mesisiich a bedenged, e ngkired el oltirakl a tekingel a toktang. A klaumerang er kid er a olubet el tenget a sebechel rullid el mo mimokl er a llach er a klengit me a kodall, engdi kid a diak demecherrungel e dirrek el chederedall er a klengit. Me a lolemolem el kmes a deleuill er kid el obengkel a Jehovah e denguu a kengei er ngii, e ngngar er ngii a lmuut el bebil el tekoi el kired el mo meruul. Me a bo el sebechel el mecherrungel a “llemeltel a llach,” e a Paulus a dirrek el milsaod er a dorael el oltirakl er a oureor el klisichel a Dios.

Morael el Oltirakl er a Oureor el Klisichel a Dios

13. Ngera belkul a dorael el oltirakl er a oureor el klisichel a Dios?

13 Sel dorael, e kede melemolem el merael el mo er sel basio el debo er ngii. Me a dorael el oltirakl er a oureor el klisichel a Dios e ngkired el melemolem el merael el mo kmeed er a Jehovah, engdi kede ulterekokl el mo meruul a cheleuid el tekoi. (1 Timoteus 4:15) Me ngbek el sils, e kede melasem er a tkurrebab el klisiched el merael me a lechub e kede kiei el oltirakl a ulekrael er a oureor el klisichel a Dios. Me a ‘dorael el ngara [oureor el klisichel a Dios]’ a mo uchul e kede nguu a kengei er ngii.​—Galatia 5:16.

14. Ngua ngera blekerdelir tirke el “oltirakl ra tech”?

14 Ngar er a babilengel a Paulus el mo er a Rekristiano er a Rom, e ngmilsaod el kirir a rechad el olab a eru el kakerous el uldasu. (Monguiu er a Rom 8:5.) Tia el tekoi el tech a diak losaod er a bedengel a chad. Ngar er a Biblia, e a tekoi el “tech” a lebebil er a taem e ngmesaod el kirel a diak el cherrungel el blekeradel el chederedall er a klengit. Me tia el blekeradel a uchul sel mondai er a bedenged me a uldesued el lulsaod er ngii a Paulus er a uchei. A Paulus a mle meringel el oumekemad er sel diak el cherrungel el klechad er ngii. Engdi a rebetok el chad er chelechang a diak loumekemad a mekngit el urungulir e di melemolem el kiei el “oltirakl ra tech.” Me tirkang a diak lolatk aike soal a Dios a bo loruul e lolengit a ngeso er ngii, e te bai “melebedebek a tekoi ra tech.” Te blechoel el di osiik a ungil el kirel a ngelbesel a rengrir me a bedengir. Engdi tirke el merael el “oltirakl ra [oureor el klisichel a Dios]” a melemolem el “melebedebek a tekoi ra [oureor el klisichel a Dios]” me di lungil a deleuill er tir me a Dios me a omesiungir el mo er ngii.

15, 16. (a) Ngmekerang a omelebedebekel a tekoi a ngar er ngii a lerellii er a uldesuel a chad? (b) Ngerang a sebeched el melekoi el kirel a uldesuir a ruumesingd el chad er chelechang?

15 Monguiu er a Rom 8:6. A chad a loruul a ngii di el ngerang, a lungil me a lemekngit, e ngkirel el melebedebek er ngii. E a rechad el blechoel el melebedebek a tekoi er a tech a di mereched el mo oba uldasu el di ultaut er a tekoi er a tech. Me tirke el uaisei el chad, a di mo mechesang er a tekoi el ngar er a uldesuir me aike el lesemeriar er ngii me a tekoi el ngar er a rengrir, el oltirakl a tekoi er a tech.

16 A ruumesingd el chad, te di mechesang el meruul a ngerang er chelechang? A apostol el Johanes a milluches el kmo: “Ma ikel rokuil el ngara belulechad, el ngibes ra tech, ma ngibes ra mad, ma ilad er a keruul a dimlak le ngara Chedam el mei, e ngbai mlara belulechad.” (1 Johanes 2:16) Aika el ngibes a uldimukl er a deleboes el omeruul me a skel a ngarbab el deruchall me a betok el klalo. A babier me a makesin me a simbung me a mubi me a show er a TV me a Internet a di mui er a chouaika el tekoi, e le aikaikid a ngar er a uldesuir a ruumesingd el chad e dirrek el kmal sorir el tekoi. Engdi a “chomelebedebekel a tech a kodall” e le ngsebechel el tomellii a deleuill er kid me a Dios er chelechang el mo uchul a kodelled er a uriul. E ngera uchul? “Ele chomelebedebekel a tech choucherarou ra Dios; el diak el sebechel chederdall ra llach ra Dios, nguaisei, ngkmal diak el sebechel mechedereder; me tirikel ngara tech a diak el sebechir lodeuir a rengul a Dios.”​—Rom 8:7, 8.

17, 18. Ngmekerang a doltirakl er a omelebedebekel a oureor el klisichel a Dios, e ngera mo er ngii a doruul el uaisei?

17 E a “chomelebedebekel a [oureor el klisichel a Dios] a klengar ma budech,” el diak a ulebengelel el klengar er a ngar er medad el taem, me a budech el obengkel a Dios me a budech er a rengud er chelechang. Me ngmekerang a doltirakl er a “chomelebedebekel a [oureor el klisichel a Dios]”? Ngoeak sel deblechoel el melebedebek a tekoi er a oureor el klisichel a Dios, e doleketek a klaumerang er kid el mo oltirakl a uldesuel. E sel doruul el uaisei e a omelebedebeked a mo “chederdall ra llach ra Dios.” Me sel bo dechelebangel er a omengetikaik, e kede medengelii sel tekoi el kired el meruul er ngii. Me ngsebeched el mo ngiltii sel melemalt el tekoi el oltirakl er a oureor el klisichel a Dios.

18 Me a leuaisei, e ngklou a ultutelel a deblechoel el melebedebek a tekoi er a oureor el klisichel a Dios. Kede meruul el uaisei a ‘dongetmokl a rengud’ e denguu a omesiunged el mo er a Dios el mo kot er a klengar er kid. E a omesiunged a uldimukl er ngii a deblechoel el meluluuch, e menguiu e mesuub er a Biblia, e mo er a bek el miting er a ongdibel, me a domerk er a klumech er a Renged. (1 Petrus 1:13) Me ngdiak debechei a tekoi er a tech me longesang er kid e kede bai melebedebek a tekoi er a oureor el klisichel a Dios. E seikid e kede merael el oltirakl er a oureor el klisichel a Dios. A doruul el uaisei a meskid a betok el klengeltengat, e le omelebedebekel a oureor el klisichel a Dios a mo uchul a klengar me a budech el kired.​—Galatia 6:7, 8.

Ngsebechem el Mesaod?

• Ngerang a “mlo diak el sebechel a llach el remuul,” e milekerang a Dios e sumecheklii tia el tekoi?

• Ngerang a “llach er a klengit ma kodall,” e kede mekerang e mo mimokl er ngii?

• Ngera kired el meruul me bo doleketek er a “chomelebedebekel a [oureor el klisichel a Dios]”?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 16 el llel]

Kau ke merael el oltirakl er a tech me a lechub e ke oltirakl er a oureor el klisichel a Dios?