Te Di “Ultechakl” er Tia el Mekngit el Beluulechad
Te Di “Ultechakl” er Tia el Mekngit el Beluulechad
“Tirikal chad el rokui a di mlara kloumerang . . . e ulemeketakl el kmo, kede di chad ra ngodech el beluu el ngar chomerael e ultechakl er tial belulechad.”—HEBRU 11:13.
1. Ngerang dilu Jesus el kirel a osengir a rultirakl er ngii el bedul tia el beluulechad?
A JESUS a millekoi el kirir a redisaiplo er ngii el kmo: “Tir a ngara belulechad.” Engdi ngmilsaod el kmo: “Te diak le klalo ra belulechad, el ua ngak el diak kklalo ra belulechad.” (Johanes 17:11, 14) Me a Jesus a mileketeklii a osengir a rultirakl er ngii el kirel “tial belulechad,” el chelid er ngii a Satan. (2 Korinth 4:4) Me alta rultirakl er ngii a kiei er tia el mekngit el beluulechad, engdi ngdiak bo el teloi er ngii. Me a blekerdelir a ua lechad el “ngar chomerael el di ultechakl” er tia el beluulechad.—1 Petrus 2:11.
Te Kiliei el Di “Ultechakl er Tial Belulechad”
2, 3. Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a Enok me a Noah me a Abraham me a Sara a kiliei el ua “chad ra ngodech el beluu el ngar chomerael e ultechakl er tial belulechad”?
2 A reblak a rengrir el mesiungel a Jehovah a mle blechoel el ngodech a blekerdelir er tirke el chad el dimlak loluu er a Dios. A uchei er a Ieleb, e a Enok me a Noah a ‘mle ungil a delongelir tir ma Dios.’ (Genesis 5:22-24; 6:9) Te mle bekeu el omerk er a kerrekerilel a Jehovah el kirel a mekngit el beluulechad er a Satan. (Monguiu er a 2 Petrus 2:5; Judas 14, 15.) Tir el mle ungil a delongelir el obengkel a Dios er a chelsel tia el mekngit el beluulechad a uchul, me a “Dios a [mle] dmeu a rengul” er a Enok, e a Noah “a dimlak a telemellel e di mle ngii el tang a ungil chad er sel taem.”—Hebru 11:5; Genesis 6:9.
3 A Dios a dilu er a Abraham me a Sara me bo el ikrii a ungilbesul el klengar er a Ur er a Kaldea, e bo lekiei er a tento el ngar er a ngodech el beluu. (Genesis 11:27, 28; 12:1) A apostol el Paulus a milluches el kmo: “A kloumera uchul ma Abraham er sera le bor ngii chokedong el kmo, ‘Mtobed el mor sel beluu el kirel bo moudiukes er ngii,’ e ngullengesenges; me ngtilobed, e dimlak lodengelii a lorael el mor ngii. A kloumera uchul me ngkiliei er sel meltib el mor ngii el beluu el ua le ngara diak le belual, e lobengkel a Isak ma Jakob el oudiukes er sel osisiul telbiil, el kiei ra tento.” (Hebru 11:8, 9) A Paulus a milsaod el kirir tirka el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah el kmo: “Tirikal chad el rokui a di mlara kloumerang, e dimlak le nguu sel meltib e mad, e te di ulemes er ngii er cheroid e dmeu a rengrir louetkeu er ngii, e ulemeketakl el kmo, kede di chad ra ngodech el beluu el ngar chomerael e ultechakl er tial belulechad.”—Hebru 11:13.
A Uleklatk el Mo er a Rechisrael
4. Ngera el uleklatk a mlo er a Rechisrael er a uchei er a lenguu a belurir?
4 A ruldidellel a rsechel a Abraham, el Rechisrael, a mlo betok a ildisir me a Dios a rirelleterir el mo ta el renged el ngar er ngii a llecherir me a chetemir. (Genesis 48:4; Duteronomi 6:1) A rechad er a Israel a mluklatk el diak lobes el kmo a Jehovah a Ngike el ouklalo er a chetemir. (Levitikus 25:23) Me te mle ua rechad el meleng er a chutem me ngkirir el oltirakl er a llechul Ngike el ouklalo er a chutem. Ngdirrek el mle kirir el melatk el kmo “ng diak di le kall a meskid a klengar,” me a ilteet er a kerruul a diak el kirel el rulleterir el mo obes er a Jehovah. (Duteronomi 8:1-3) Me a uchei er a lenguu a belurir, e a Jehovah a ulemeklatk er tir el kmo: “Ma [Jehovah] el Dios er kid a tilbir el mor a ruchelem el Abraham ma Isak ma Jakob el kmo ng mo meskau a beluu el ngar ngii a meklou e ungil beluu el dimlak moleketek. A ikel blai a mo mui er a ungil klalo el dimlak molecha er ngii, e mor ngii a kliis el chido, ma dellomel el sers er a bilong ma olib el dimlak molalem. Sel le ngikau a [Jehovah] el osisebau er ngii el beluu el mor ngii a ikel rokui el soam el mengang, e bo mkerekikl me lak mobes er a [Jehovah].”—Duteronomi 6:10-12.
5. Ngera me a Jehovah a ultngeklii a Israel, e ngileltii a ngera el beches el renged el mo oba kengei er ngii?
5 Ngmla er ngii a ungil el uchul tia el uleklatk. Ngar er a taem er a Nehemia, e a rebebil er a Levait a milsaod el oba klou el rur el kirel a tekoi el dilubech er a uriul er a Rechisrael er a lenguu a Beluu er a Nglat. Me a uriul er a bocha lungil a delengcheklir e lebetok a kelir me a imelir el bilong, e a rechad er a Israel a “milenga ikel sorir a ildisel me te mlo mekedelebuu.” Isei, e te mlo omtok er a Dios e dirrek el milekodeterir a reprofet el mlodurokl el mo omeklatk er tir er a tekingel a Dios. Me a Jehovah a milechititerir me a recherrouir a mlo mengedereder er tir. (Monguiu er a Nehemia 9:25-27; Hosea 13:6-9) E a uriul, er a lengar cheungel a dereder er a Rom, e tirke el diak a klaumerang er tir el Chijudea a milekodir ngike el miltib el Messias! Me a Jehovah a uleltngakl er tir e ngileltii a beches el renged, el Israel er a Dios, el mo oba kengei er ngii.—Matteus 21:43; Rellir 7:51, 52; Galatia 6:16.
“Diak Kom Chedal a Belulechad”
6, 7. (a) Ngmekerang a omosaod er a tekingel a Jesus el kirel a osengir a rultirakl er ngii el bedul tia el beluulechad? (b) Ngera me a remera el Kristiano a dimlak el kirir el mo chedal tia el beluulechad er a Satan?
6 Ngar er a uchelel tia el suobel, e a Jesus Kristus, el Bdelul a ongdibel er a Rekristiano, a mileketeklii el kmo a rultirakl er ngii a mo ileakl er tia el beluulechad, el mekngit el blekeradel er a Satan. A uchei er a kodellel, e a Jesus a dilu er a redisaiplo el kmo: “A kmo kom chedal a belulechad, e a belulechad a betik a rengul er kemiu el chedal; e ngdi kemiu a diak kom chedal a belulechad, ak mla ngiltemiu ra belulechad, misei a uchul e a belulechad chouketui er kemiu.”—Johanes 15:19.
7 A cherengel a taem, e ngmla er ngii a Rekristiano el kiliei er a chelsel a betok el beluu el mle chederedall er a renged er a Rom. Me nguaisei, engdi ngmle kirir el melemolem el diak el chedal tia el beluulechad. Ngmle kirir el oltngakl er a rolel a klengar er a rechad el liliuekl er tir. Me a ngii di leker el kiliei er ngii, e ngmle kirir el ngodech a blekerdelir er a rechad 1 Petrus 1:1; 2:11, 12.
er a beluu. A bekord el 30 el rak er a uriul er a kodellel a Jesus, e a apostol el Petrus a milluches el mo er a rekot el Kristiano el kmo: “Kemiu el betik ra renguk, ak mengelechel er kemiu el kmo, kemiu a ngar chomerael el di ultechakl er tial belulechad, mo molekebai a ngibes ra tech el oumekemad ra reng er kemiu. Bo lungil chomerelliu ra delongelir ar Chisentail.”—8. Ngmilekerang a ta el chad er a reksi er a losaod er a blekerdelir a rekot el Kristiano el kirel tia el beluulechad?
8 A Rekristiano el ngar cheungel a omerreder er a Rom a kiliei el ua el “ngar chomerael el di ultechakl er tial belulechad.” A chad el mesuub a tekoi er a reksi el ngklel a Kenneth Scott Latourette a milluches el kmo: “Tirke el kot el Kristiano a mla er ngii a chisir el mle blechoel el modechelakl . . . E mla er ngii a betok el kakerous el klsuul el otelechakl el kirir. Te dimlak lekengei el mo teloi er aike el ungil el klebesei el kirel a klsuul el chelid a uchul, me a Rekristiano a mlotelechakl el kmo te diak loumerang er a Dios. Me tir el dimlak lobengterir a rechad er a belurir el ngar er aike el ungil el klebesei er a klsuul el chelid er tir, e lobengterir er aike el omilil er a buai a uchul, me te millenguul er tir el kmo te ouketui er a klechad.”
Lak Desal Mo Chemau a Beluulechad
9. Kid el mera el Kristiano, kede mekerang e ochotii el kmo ngdiak ‘douketui er a klechad’?
9 Ngua ngerang a blekeradel er chelechang? Kid a oba osisiu el osengir a rekot el Kristiano el kirel tia el “mekngit el belulechad” er chelechang. (Galatia 1:4) Sei a uchul me a rebetok el chad a cheleuid a uldesuir el kired, e a rebebil a ouketui er kid. Nguaisei, engdi kid a kmal diak ‘douketui er a klechad.’ Ngoeak a bltkil a rengud el kirir a rechad, e kede oldingel a obliil e melasem el mengedecheduch er a rechad er a bek el blai el kirel a “evangkelio ra rengedel a Dios.” (Matteus 22:39; 24:14) Kede meruul el uaisei, e le kede kmal oumerang el kmo ngdi kmedung e a Rengedel a Jehovah, el kabelment el longedereder er ngii a Kristus, a mo okngemedii a omengedereder er a klechad, e mtechir er a melemalt el beches el beluulechad.—Daniel 2:44; 2 Petrus 3:13.
10, 11. (a) Ngmekerang e ngar er ngii a telkael el rolel a dousbech er tia el beluulechad? (b) Ngerang a bebil er a rolel e a reblak a rengrir el Kristiano a diak el sal chemau tia el beluulechad?
10 Me chelecha el lolekedang a ulebengelel tia el blekeradel er a beluulechad, e kid el mesiungel a Jehovah a medengei el kmo ngdiak el taem el dosiik a ungilbesul el klengar er tia el ngomedung el beluulechad. Kede oltirakl a tekingel a apostol el Paulus el kmo: “Rudam, ak dulii tia el kmo, ngmla mo kosekodel a taem; me chelechal mong . . . ar umchar bo le ua lak lolab, mar uusbech er tial belulechad bo le ua lak el sal chemau ngii. Le teletael er tial belulechad a mo nguemed.” (1 Korinth 7:29-31) Engdi ngmekerang a Rekristiano er chelechang a lousbech er tia el beluulechad el ngar er a telkael el rolel? Te meruul el uaisei el oeak a lousbech a beches el klekedall me a rolel a cheldecheduch, el omerk er a klemedengei er a Biblia er a beluulechad el rokir, el ngar er a betok el omelekoi. Te dirrek el oureor el mengereker a udoud el kirel a klengar er tir, e omechar aike el lousbech er a bek el sils. Nguaisei, engdi te medengei el kmo a kerruul me a ureor er tia el beluulechad a diak bo el kot el tekoi er a klengar er tir.—Monguiu er a 1 Timoteus 6:9, 10.
11 A reblak a rengrir el Kristiano a diak el sal chemau tia el beluulechad el kirel a ngarbab el skuul. Te betok el chad er tia el beluulechad a omes er a ngarbab el skuul el klou a ultutelel el kirel a chetengakl me a ungilbesul el klengar. Engdi kid el Kristiano a kiei el di ultechakl er tia el beluulechad me ngkuk ngodech a turrekong er kid. Kede mengeroid er kid er a ‘ngarbab [el] uldasu.’ (Rom 12:16; Jeremia 45:5) Kid el oltirakl er a Jesus a olengesenges er tia el ulekrael el kmo: “Bo mungil kokerengemiu ra rokuil nglemokel; e a klengar ra chad a diak loeak a ildisel a kloklel lolab.” (Lukas 12:15) Me a remekekerei el chad el Kristiano a kirir el melatk el kmo sel kot el klou a ultutelel el tekoi, a omesiungir el mo er a Jehovah. Me ngkirir el mo er a skuul me bo el sebechir el omekerreu aike el lousbech er a klengar er tir, e losiou er a Jehovah er a ‘rengrir ma omeltkir ma klisichir ma omelebedebekir el rokir.’ (Lukas 10:27) Me a loruul el uaisei, e ngsebechir el mo “merau el bedul a Dios.”—Lukas 12:21; monguiu er a Matteus 6:19-21.
Dongeroid er Kid er a Sebekreng er a Klengar
12, 13. Ngmekerang a doltirakl er a tekingel a Jesus el ngar er a Matteus 6:31-33 a rullid el mo ngodech er a rechad er tia el beluulechad?
12 A remesiungel a Jehovah a kuk ngodech a osengir er a rechad er a beluulechad el kirel a udoud me a kerruul. A Jesus a milsaod el kirel tia el tekoi el mo er a rulebengkel el kmo: “Misei e lak mdu el kmo, ‘Ngera kede mo mengang?’ ma ‘Ngera kede mo melim?’ ma ‘Ngera kede mo oubail?’ me lsebek a rengmiu. A ikal rokui a lsal osiik ar Chisentail; e a Demmiu ra eanged a medengei el kmo a ikal rokui cho mousbech. Mo momuchel losiik ra rengedel a Dios ma llemeltel, ma ika le medchel el rokui lekor kemiu.” (Matteus 6:31-33) Me ngoeak a tekoi el dilubech el mo er tir, e a rekldemed er a klaumerang a mlo medengei el kmo a Demad el ngar er a eanged a meskid aike el rokui el dousbech.
13 “Ngdi le ngarngii a meluu ra Dios e lak a ngesonges ra rengul, e ngkloul klungiaol.” (1 Timoteus 6:6) Tiang a kmal ngodech er a osengir a rechad el ngar er a beluulechad er chelechang. El ua tiang, a remekekerei el chad sel bo el bechiil, e a rebetok er tir a sorir el di mereched el ngmai aike el rokui el lousbech, el uai a blai el ngar er ngii a rokui er ngii, me a ungil el mlai, me a beches el klekedall el uai a computer. Engdi a Rekristiano el kiei el ua lultechakl er tia el beluulechad a diak el bechei a urungulir me lengelakl er aike el sebechir el mechar el kloklir. Me kede kmal chemat er a rebetok, el tir a diak losiik er a ungilbesul el klengar, e bai ousbech a klou el temir me a klisichir el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah el omerk el kirel a Renged. A rebebil a mesiou el mui el taem, me a rengar er a Bethel, me a ruureor el oldingel a ongdibel, me a lechub e te missionari. Kede mera el oba klou el omereng el saul el kirir tirka el kldemed el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah!
14. Ngera klubeled er a okesiu er a Jesus el kirel a chad el omriid a tane?
14 Ngar er a okesiu er a chad el omriid a tane, e a Jesus a dilu el kmo a “ulekerreuil er tial belulechad ma chelebldil a ilteet,” a sebechel el chuucheb a tekingel a Dios el ngar er a rengud, el uchul me ngmo mechitechut a rengud er a omesiunged. (Matteus 13:22) A dekiei el ungilbesul a rengud el ua dultechakl er tia el beluulechad a ngosukid me ngdiak dobedikl er a chouaisei el blekeradel. Ngbai rullid el mo diak a ‘rekdel a medad,’ me bo el blak a rengud el mesiou er a Dios e denguu a Rengedel el mo kot er a klengar er kid.—Matteus 6:22.
“A Belulechad a Mo Nguemed”
15. Ngerang dilung a apostol el Johanes el kirel a osengir me a omerellir a remera el Kristiano el bedul tia el beluulechad?
15 A ta er a klou el uchul e a remera el Kristiano a melatk el kmo te “ngar chomerael el di ultechakl” 1 Petrus 2:11; 2 Petrus 3:7) Kede olecholt el kmo kede oumerang er tia el tekoi, el oeak a omelilt er kid me a urunguled me a turrekong er kid. A apostol el Johanes a ulemeklatk er a rekldemel er a klaumerang me lak bo el betik a rengrir er a beluulechad me a tekoi er a beluulechad, e le “belulechad ma ngelbokl ra belulechad a mo nguemed; ngdi ngikel meruul a soal a Dios a di kiei el mo cherechar.”—1 Johanes 2:15-17.
er tia el beluulechad, a tir el oumerang el kmo a beluulechad er a Satan a kmedu el mo nguemed. (16. Ngmekerang a dolecholt el kmo a Jehovah a mla meleakl er kid er tia el beluulechad?
16 A Jehovah a dilu er a Rechisrael el kmo a lsekum e te olengesenges er ngii, e tir a mo ‘ngellitel chedal.’ (Exodus 19:5) Sel leblak a rengrir a Rechisrael, e ngmo ngodech a omengull er tir me a rolel a klengar er tir er aike el rokui el renged el iliuekl er tir. Me ngdi osisiu er chelechang, a Jehovah a mla meleakl er a rechedal, el tir a mla medangch el kmo te diak el chedal tia el beluulechad er a Satan. Kede muchelechel el kmo: “Me dongoit a ikel tekoi el diak le ko Dios ma ngibes er tial belulechad, me de ngar er tial belulechad el ulserechakl a rengud, e de melemalt, e doluu ra Dios, e dongiil ra ngeltengat lomelatk, el demiel a klebkellel a kloul Dios er kid ma Chosobeled el Jesus Kristus, el di mle ngii el mengkengkii a klengar er ngii el kired, el ngilbetid ra bek el chelebirukel e mengikiid rar chad el mo chad er ngii, el mo blak a rengrir ra ungil lomeruul.” (Titus 2:11-14) Tirka el “chad” a uldimukl er a rengellitel el Kristiano me a rebetok el miliol el ‘ngodech el sib’ er a Jesus, el tir a olengeseu er a rengellitel.—Johanes 10:16.
17. Ngera me a rengellitel me a rengodech el sib a mo blechoel el dmeu a rengrir e le tir el kiliei el di ultechakl er tia el mekngit el beluulechad?
17 A “ngeltengat lomelatk” er a rengellitel a mo mengedereder el obengkel a Kristus el ngar er a eanged. (Chocholt 5:10) Sel bo el taut a omelatk er a diak a ulebengelel el klengar el ngar tia el chutem el kirir a rengodech el sib, e ngdikea lultechakl er tia el mekngit el beluulechad. Ngmo er ngii a klebokel el blirir e mo betok a ungil el kelir me a imelir. (Psalm 37:10, 11; Isaia 25:6; 65:21, 22) Ngdiak bo el ua Rechisrael el tir a ulebes er a Jehovah. A rengodech el sib a mo blechoel el melatk el kmo a Jehovah, el “merreder er a beluulchad el rokir,” a milsterir aika el rokui el klungiaol. (Isaia 54:5) Me a rengellitel me a rengodech el sib a kmal mo dmeu a rengrir e le te di mle ultechakl er tia el mekngit el beluulechad er chelechang.
Ngmekerang a Omonger?
• Ngoeak a ngera el rolel e a reblak a rengrir el chad er a irechar a kiliei el di ultechakl er tia el beluulechad?
• Ngmle ua ngerang a omerellir a rekot el Kristiano el kirel a beluulechad?
• Ngmekerang a remera el Kristiano e ngar er ngii a telkael el rolel a lousbech er tia el beluulechad?
• Ngera me ngmo blechoel el dmeu a rengud e le kede kiliei el di ultechakl er tia el mekngit el beluulechad er chelechang?
[Aike el Ker er a Suobel]
[Siasing el ngar er a 23 el llel]
A rekot el Kristiano a milengeroid er tir er a ongelaod el melisiich a kdekudel el tekoi me a deleboes el omeruul