Skip to content

Skip to table of contents

Ngungil el Kerebai el Kiriu me a Lechub e Ngmekngit?

Ngungil el Kerebai el Kiriu me a Lechub e Ngmekngit?

Ngungil el Kerebai el Kiriu me a Lechub e Ngmekngit?

“Bo dengasech er a bukl er a [Jehovah], el mor a Templo er a Dios er a Israel. Kede mo mesuub er sel soal a doruul er ngii; kede mo merael er a ikel rael el bla lengilt.”​—ISAIA 2:3.

1, 2. Ngoeak a ngera el rolel e ke ngmai a klubelem er aike el kerebai el ngar er a Biblia?

KAU ngulterekokl a rengum el kmo ngsebechem el ngmai a klubelem er aike el tekoi el llechukl er a Biblia? Ngar er a chelsel, e ngngar er ngii a kerebai er a reblak a rengrir el sechal me a redil el klengar er tir me a blekerdelir a soam el mo oukerebai er ngii. (Hebru 11:32-​34) Nguaisei, engdi ke locha dirrek el mla metik a mekngit el kerebai er a resechal me a redil el omerellir a diak el soam el mo oltirakl.

2 A rebebil el chad el medung a ngklir er a Biblia a ulechotii a ungil el kerebai el sebeched el oltirakl er ngii, engdi te dirrek el mirruul a mekngit el tekoi el kired el mengeroid er kid er ngii. Ka molatk er a David, el mle ngariou a rengul el mengkerengel a sib e a uriul e ngmlo mesisiich el king. Ngii a ungil el kerebai er a chad el mle betik a rengul er a klemerang e uluumerang er a Jehovah. Nguaisei engdi ngmirruul a oberaod el klengit, el uai sera lebo er a laokreng el obengkel a Bathseba, el mlo uchul a kodellel a Uria, e dirrek el ngiluu a ulecherengelir a rechad el tekoi el dimlak el soal a Dios. Engdi chelechang e kede mo mesaod el kirel a ngelekel a David el Salomon, el ngii a mle king e dirrek el milluches a bebil el babier er a Biblia. Kede mo mesaod a eru el rolel e ngulechotii a ungil el kerebai.

“Llomeserreng ra Salomo[n]”

3. Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a Salomon a milecherei a ungil el kerebai el kired?

3 A Jesus Kristus, el kuk Ngaruchei er a Salomon, a millekoi a ungil el kirel a King el Salomon, el ulecholt er ngii el ungil el kerebai el kired. A Jesus a dilu er a rebebil er a Rechijudea el kmo: “A king el dil era dims a mo mekiis el mor sel kerrekeriil lobengkel chelechal telecheroll el mo omlals er tir; ele ngmlara ikel ullebongel ra belulechad el mei el kirel mo orrenges a llomeserreng ra Salomo, ngdi mesang, a kuk ngaruchei ra Salomo a ngar tiang.” (Matteus 12:42) Nguaisei, a Salomon a mirrael a chisel el kirel a llemesel a rengul, me ngmilengelechel er kid el mo mellomes a rengud.

4, 5. Ngmilekerang a Salomon e nguu a llomeserreng, engdi ngmekerang e kuk ngodech a rolel a denguu a llomeserreng?

4 Ngar er a uchelel a kleking er a Salomon, e a Dios a mlo duum er ngii er a berrous e dilu er ngii me lolengit aike el soal. A Salomon a mle medengei el kmo ngdimlak a kmal duch er ngii a uchul me ngullengit el kirel a llomeserreng. (Monguiu er a 1 King 3:5-9.) A Dios a kmal mlo ungil a rengul er ngii el ullengit a llomeserreng e dimlak lolengit a kerruul me a chetengakl a uchul me ngmilsang a Salomon a “klou el llomeserreng ma sekutaberreng” me a dirrek el ilteet. (1 King 3:10-​14) Me nguai sel lulsaod er ngii a Jesus, a llomeserreng er a Salomon a mirrael a chisel a uchul me a king el dil er a Siba a rirenges a chisel e mla er a kemanget el omerael el me orrenges er a llemesel a rengul.​—1 King 10:1, 4-9.

5 Ngdiak el kired el omdasu el kmo kede mo nguu a llomeserreng el oeak a mengasireng el rolel. A Salomon a dilu el kmo “le ng [Jehovah] a meskid a llomeserreng” e dirrek el milluches el kmo ngkired el meringel el oureor me bo el sebechel el mo mellomes a rengud. Ngdilu el kmo: “Morrenges a tekoi er a llomeserreng, e molasem el mo ungil el omtab er ngii.” Ngobengkel tiang, e nguluusbech er a tekoi el kmo “mosiik” er a llomeserreng. (Osisechakl 2:1-6) Me ngbleketakl el kmo, ngsebechel el mo mellomes a rengud.

6. Ngoeak a ngera el rolel e kede ochotii el kmo kede ngmai a klungioled er a ungil el kerebil a Salomon el kirel a llomeserreng?

6 Me ngungil a doker el kmo, ‘Ngak ngbetik a renguk er a llomeserreng el di uai a Salomon?’ A diak el ulterekokl el tekoi er a keizai a mla rulleterir a rebetok el di mo melatk el kirel a ureor me a udoud me a rolel a lolib el kirel a tekoi er a skuul. E kuk mekerang el kirem kau me a ongalek er kau? A omelilt el moruul ngochotii el kmo ke omes er a llomeserreng er a Dios el klou a ultutelel? A omolodech er a osengem er a tekoi me a turrekong er kau, ngngosukau el mo dochel a llomeserreng er kau? Nguaisei, a dolai er a llomeserreng e dochotii er a klengar er kid a mo uchul a diak a ulebengelel el klungioled. A Salomon a milluches el kmo: “Cho mrengesak e ke mo medengelii a llemalt ma tabesul el omeruul. Ke mo medengei a ungil moruul.”​—Osisechakl 2:9.

A Mera el Omengull a Bo el Kot E Ngmo Uchul a Budech

7. Ngmilekerang e mlo er ngii a klebokel el templo er a Dios?

7 Ngar er a uchelel a omerrederel, e a Salomon a milechelii a urerel a klebokel el templo el mlo omtechei er sel tento el templo, el luluusbech er ngii er a taem er a Moses el mei. (1 King 6:1) Me ngsebeched el omekedong er ngii el templo er a Salomon, engdi tiang a dimlak el uldesuel a mo meruul er ngii. A Salomon a dirrek el dimlak loruul er ngii me bo el uchul a chetengakl el kirel, el ua chad el meduch el meruul a sumeng er a blai me a lechub e ngmerau el chad el millenget a ududel. A mera er ngii, a David a ngike el mle soal el mo meleketek er a templo, me a Dios a milsang a sumeng er a templo me aike el rokui el klekedall el kirel ruoll er a chelsel. A David a kiltmokl a betok el klalo el bo lousbech el kirel a ureor. (2 Samuel 7:2, 12, 13; 1 Kronika 22:14-​16) Nguaisei, engdi ngmle ngerechelel a Salomon el mo meleketek er tia el templo el luluusbech a euid el rak me a tedobech el mo rokir a urerel.​—1 King 6:37, 38; 7:51.

8, 9. (a) A Salomon ngmilecherei a ngera el ungil el kerebai er a blakerreng el kirel a ungil el ureor? (b) Ngera dilubech er a lenguu a mera el omengull el mo kot a Salomon?

8 A Salomon a milecherei a ungil el kerebai er a chad el mle blak a rengul el meruul a ungil el ureor e di mle ultaut a osengel er a meklou a ultutelel el tekoi. Sera bo el merek a ureor er a templo me a arhe er a telbiil a lengiluu el loia er a chelsel, e a Salomon a mlo dechor er a mederir a rechad e meluluuch. Ngar er a nglunguchel, e ngmilluluuch el mo er a Jehovah el kmo: “Mongkar er tial Templo er a llomes ma klebesei, tia ia cho mngileltii el bo longull er kau er ngii. Mrengesak sel kululuuch el ngar tial Templo.” (1 King 8:6, 29) A rechedal a Jehovah el Israel me a rechad er a ngodech el beluu sel loluluuch e ngsebechir el mo chemau tia el templo, el milteketek el mo mengebkall er a ngklel a Dios.​—1 King 8:30, 41-​43, 60.

9 Ngera dilubech er a lenguu a mera el omengull el mo kot a Salomon? Uriul er a omengedaol er a templo, e a rechad a “uleldanges er ngii e mlo kairirei el ungil a rengrir el kirel a rokui el ungil tekoi el [Jehovah] a milsa mesiungel David ma re chedal el Israel.” (1 King 8:65, 66) Nguaisei, ngkmal mle ungil a klengar er a rechad e mla er ngii a budech er sera longedereder a Salomon el 40 el rak. (Monguiu er a 1 King 4:20, 21, 25.) A Psalm 72 a mesaod el kirel tiang e ouchais er kid el kirel aike el klengeltengat el bo doldeu a rengud er ngii sel bo longedereder Ngike el Kuk Ngaruchei er a Salomon, el Jesus Kristus.​—Psalm 72:6-8, 16.

A Mekngit el Kerebil a Salomon

10. Ngera el mekngit el tekoi a lerirellii a Salomon el sebeched el mereched el lotkii?

10 Engdi ngera me ngsebeched el melekoi el kmo ngmla er ngii a mekngit el tekoi el leriruul a Salomon el kired el mo kerekikl er ngii? Ke locha mo melatk er tirke el betok el bechil me a rekankiubain er ngii el redil er a ngodech el beluu. Kede menguiu el kmo: “Ser a le chudelang, e a re bechil a mla meltii a rengul el mo oltirakl a ngodech el chelid. Ng mlo diak le blak a rengul er a [Jehovah] el Dios er ngii.” (1 King 11:1-6) Ngulterekokl el diak el soam el mo oltirakl er sel mekngit el omerellel. Ngdi tiaikid el tekoi a kired el mo kerekikl er ngii er a klengar er a Salomon e merekong? Ka me bo dosaod a bebil er a mekngit el leriruul el dirrek el kired el mo kerekikl er ngii.

11. Ngera sebeched el melekoi el kirel a kot el chebechiielel a Salomon?

11 A Salomon a milengedereder el 40 el rak. (2 Kronika 9:30) Me ngngerang a sebeched el suubii er a 1 King 14:21? (Monguiu.) A doltirakl er tia el bades, e sera lemad a Salomon, e a ngelekel el Rehoboam a mle 41 a rekil er sera bo leking, e a ngklel a delal a “Naama el redil er a Amon.” Me tia belkul a kmo, a Salomon er a uchei er a bo leking, e ngmlo bechil a redil er a beluu el lulemtok er a Israel, el beluu el milsiou er a reklsuul el chelid. (Mengeteklel 10:6; 2 Samuel 10:6) Me ngika el redil ngmilengull aika el klsuul el chelid? Alta e ngmilengull er a uchei, engdi ngmle sebechel el obult e mo mesiou er a mera el Dios, el ua lurruul er ngii a Rahab me a Ruth. (Ruth 1:16; 4:13-​17; Matteus 1:5, 6) Nguaisei, engdi te mla er ngii a rechedal a bechil a Salomon el dimlak losiou er a Jehovah.

12, 13. Ngera el mekngit el omelilt a lerirellii a Salomon er a uchelel a omerredelel, e mle sebechel el mo ua ngerang a uldesuel el kirel tia el tekoi?

12 A klengar er a Salomon a mlenga el mlo mekngit er a uriul er a bo leking. A Salomon a “ulekiu a chebechielel er a ngelekel a king er a Ekipten e ngrongedii a delongelel ngii ma king er a Ekipten. Ngngiluu ngii el redil el mo kiei er a belual a David.” (1 King 3:1) Ngika el redil er a Ekipten, ngmlo ua blekerdelel a Ruth el mlo mengull er a mera el Dios? Ngdiak a omesodel a Biblia el kirel tia el tekoi. A Salomon a bai tileketekii a blil ngika el bechil (me a remesiungel el redil er a Ekipten) el cheroid er a belual a David. E ngera uchul? A Bades a melekoi el kmo ngmiruul el uaisei e le ngdimlak el kirel a chad el mengull a klsuul el chelid el mo kiei el kmeed er a arhe er a telbiil.​—2 Kronika 8:11.

13 A Salomon a mle sebechel el omdasu el kmo a chebechiielel el mo er a ngelekel a king a mlo uchul a ungil el tekoi e le ngmo rongedii a delongelel ngii me a king er a Ekipten. Engdi a betok el rak er a uchei, e a Dios a milellach er a remesiungel me lak bo lebecherir a rechad er a Kanaan, e ulemasech a ngklel aike el beluu er a Kanaan el mle kirir el mengeroid er tir er ngii. (Exodus 34:11-​16) A Salomon ngmle sebechel el omdasu el kmo a Ekipten a diak el beluu er a Kanaan? Me a lsekum e ngulemdasu el uaisei, e a omomdasu e a Dios ngmo kongei er tia el uldesuel? Tia el omerellel a Salomon a ultutii sel tekingel a Jehovah el kmo a chad er a Israel el mo bechil a chad er a ngodech el beluu a sebechel el mo obult er a mera el omengull e mo mesiou a klsuul el chelid.​—Monguiu er a Duteronomi 7:1-4.

14. Ngmekerang e sebeched el ngmai a klubeled er a mekngit el kerebil a Salomon?

14 Ngngar er ngii a tekoi el sebeched el suubii er tia el mekngit el kerebil a Salomon? A odos a sebechel el mo betok a omesodel er sel llechul a Dios el kirel a chebechiil el di “ngara Rubak.” (1 Korinth 7:39) Me a lechub e ngmo betok a omesoded el kirel a tekoi er a klekool me a cheldebechel er a skuul, me a dongkad a tax er kid, e melekoi a blulak el tekoi el omart aike el demerur er ngii el blekerdeled. A klou a ultutelel el tekoi el kired el omtab er ngii a kmo, kid me ngsebeched el mo uaisei el mesaod a betok el tekoi el uchul me ngmo diak dolengesenges er a Dios, el ua lurruul er ngii a Salomon.

15. Ngmilekerang a Jehovah e ochotii a klechubechub el mo er a Salomon, engdi ngdiak el kired el obes er a ngera el tekoi?

15 Ngmechas a rengud e le a Biblia er a uriul er a losaod er a chebechiielel a Salomon el mo er a ngelekel a king er a Ekipten, e ngmelekoi el kmo a Dios a kilengei er a ongtil el kirel a llomeserreng e dirrek el milsang a ilteet. (1 King 3:10-​13) A Salomon a dimlak lolengesenges a llechul a Dios, engdi ngdiak a olechotel el kmo a Jehovah a ultngeklii me ngdiak bo leking me a lechub e blo lemeringel el mellach er ngii. Tiang a uaisei e le Dios a medengei el kmo kid a diak demecherrungel el chad el di rruul er a chebechab. (Psalm 103:10, 13, 14) Engdi kele mobes el kmo: A omerelled a sebechel el ngar er ngii a letemellii er a klengar er kid er chelechang me a lechub a ngar medad el taem.

Betok a Rebechil!

16. Ngera el llach a dimlak loltirakl er ngii a Salomon er sera bo lebetok a rebechil?

16 Ngar er a Cheliteklel a Salomon, e ngmilsaod er a ekebil el kuk mle klebokel er a re 60 el kuin me a re 80 el kankiubain. (Cheliteklel a Salomon 6:1, 8-​10) A lsekum e tiang a melutk el kirel a blekerdelel a Salomon er seikid el taem er a omerredelel, e ngmla mo betok a rebechil. Ngmo lmuut me a lsekum a ruumesingd er tirka el bechil me a lechub e ngtir el rokui a milengull er a Jehovah, engdi a Salomon a dimlak lolengesenges er a llechul a Dios. A Dios a millekoi el oeak a Moses el kmo a king er a Israel a “diak bo le betok a re bechil . . . ele ng mo meltii a rengul el mo cheroid er a [Jehovah].” (Duteronomi 17:17) Nguaisei, engdi a Jehovah a dimlak lotngeklii a Salomon er seikid el taem. A Dios a bai millemolem el omekngeltengat er a Salomon e uluusbech er ngii el mo meluches er a babier er a Biblia el Cheliteklel a Salomon.

17. Ngera el klemerang el tekoi a kired el melatk er ngii?

17 Me tia ngbelkul a kmo a Salomon a mle sebechel el orrengesmengoit a tekingel a Dios e diak a ngera el letemellii er ngii, e kid me ngdirrek el sebeched el meruul el uaisei? Ngkmal diak. Ngbai olecholt el kmo a Jehovah a klou a rengul. Ngmera el tekoi el sebechel a chad el orrengesmengoit a llechul a Dios e diak bo lechermii a telemellel a omerellel. Engdi tiang a diak el belkul a kmo ngdiak bo el duubech a mekngit el kirel er a uriul. Ka molatk a tekoi el lulluches a Salomon el kmo: “A re chad a di mo meruul a klengit ele kerrekeriil el kirel a mekngit el omeruul a diak le mereched el motaut.” E dilechelii el kmo: “E ngak a medenge el kmo ng ungil tirkel meluu er a Dios ele bek el tekoi a di mo ungilbesul.”​—Olisechakl 8:11, 12.

18. Ngmekerang a kerebil a Salomon e ochotii el kmo ngklemerang aike el tekoi el ngar er a Galatia 6:7?

18 Ngklengiterreng, e le Salomon a dimlak lolengesenges er tia el klemerang el tekoi! Nguaisei, ngmirruul a kmal betok el ungil el tekoi e ngilai a betok el klengeltengat er a Dios. Engdi cherengel a taem, e ngmlo chachisois a mekngit el omerellel me ngmlo blekerdelel el di orrengesmengoit a llechul a Dios. Me ngdi ua aike el lulluches a apostol el Paulus el kmo: “Lako mecheuid; e a Dios a diak le medenguul, le ikel le briid a chad, iaikei a bo loridm”! (Galatia 6:7) A uriul, e a Salomon a mlo meridm a redechel a omerellel el ulerrengesmengoit a ulekrael er a Dios. Kede menguiu el kmo: “A Salomon a mlo soal a re betok el redil er a ngodech el beluu. Ng diak di blo le bechil a redil el ngelekel a king er a Ekipten, ng dirrek el mlo becherir a re betok el Hitait, ma re Moabait, ma re Amonait, ma re Edomait, ma re Sidonian.” (1 King 11:1) A rebetok er tirka el bechil a locha millemolem el mengull a klsuul el chederir, el mlo uchul a mekngit el kirel a Salomon. Me ngmlo cheroid er a Jehovah e urridii a kengei er ngika el klou a rengul el Dios.​—Monguiu er a 1 King 11:4-8.

A Klubeled er a Kerebil​—Ungil me a Mekngit

19. Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a Biblia a mesaod a betok el ungil el kerebai?

19 A Jehovah a ulemekrael er a Paulus el mo meluches el kmo: “Le ikal rokuil tekoi el dimla meluches a melluches el kirel chosisechakl el mer kid, el kirel me bo doba chomelatk loeak a ducherreng ma chongelaod el lomeskid a chedaol Llechukl.” (Rom 15:4) Aika el tekoi el dimla meluches a uldimukl er ngii a betok el ungil el kerebai er a resechal me a redil el mle mesisiich a klaumerang er tir. Me a Paulus a mle sebechel el melekoi el kmo: “E ngera lmuut ku el ngodech el bo kdung? Ngmocha ngesonges a taem a lsekum ak mengedecheduch el kirel a Gideon, ma Barak, ma Samson, ma Jefta, ma David, ma Samuel, mar profet. A kloumera uchul me te ngila renged, e ultaut a llemalt, e ngila ikel telbiil, . . . e mlo misisiich ra chelitechut.” (Hebru 11:32-​34) Ngsebeched e dirrek el kired el ngmai a klubeled er aike el ungil el kerebai el llechukl er a Bades e mo oltirakl er ngii.

20, 21. Ngera me ke mla oterekeklii a rengum el mo ngmai a klubelem er aike el kerebai el ngar er a Tekingel a Dios?

20 A bebil el cheldecheduch er a Biblia a ouchais el kirel a blekerdelir a rechad el kired el mo kerekikl el mengeroid er kid er ngii. A rebebil er tirka el chad a milsiou er a Jehovah er a ta el taem me te uleba kengei er ngii. Me sel donguiu er a Biblia, e kede mo medengei aike el mekngit el tekoi el lurruul me kede mo kerekikl me ngdiak doruul a osisiu el tekoi. Ngsebeched el mesa el kmo te mlo omuchel el omekeroul a mekngit el uldasu e mlo meruul a tekoi el mlo uchul a telemellir. Ngmekerang e sebeched el ngmai a klubeled er aika el cheldecheduch? Ngsebeched el di kid el oker aika el ker el kmo: ‘Ngika el chad ngmilekerang e mlo omuchel el omdasu a mekngit el uldasu? Tia el tekoi ngsebechel el duubech el mei er ngak? Ngmekerang e sebechek el oibngak er tia el mekngit el blekeradel?’

21 Ngkired el mo kerekikl el melebedebek el kirel aika el kerebai, e le a Paulus a mlukrael el meluches el kmo: “A ikel tekoi el dilubech er tir a mesubed rar ngodech, me ngiil tekoi el melluches a kirel el mellach er kid ar mocha ra ullebongel ra belulechad.”​—1 Korinth 10:11.

Ngera Ke Siluub?

• Ngera me ngsebeched el metik a ungil me a mekngit el kerebai el ngar er a Biblia?

• Ngmilekerang a Salomon e mecherei a mekngit el blekeradel me ngmukeroul er a chelsel a klengar er ngii?

• Ke mekerang e ngmai a klubelem er a mekngit el kerebil a Salomon?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 11 el llel]

A Salomon a uleltaut a llomeserreng el mla er a Dios el mei

[Aike el siasing el ngar er a 14 el llel]

Kau ke mla ngmai a klubelem er aike el mekngit el tekoi el lurruul a Salomon?