Skip to content

Skip to table of contents

Mosuub er a Blekerdelir a Rechapostol er a Jesus El Klekar

Mosuub er a Blekerdelir a Rechapostol er a Jesus El Klekar

Mosuub er a Blekerdelir a Rechapostol er a Jesus El Klekar

‘Mobengkek e di mekar.’​—MATTEUS 26:38.

NGERA SEBECHEM EL SUUB EL KIREL A:

Rolel e ke mo klekar er a ulekrael el kirel a berkel a klumech?

Rolel a nglunguuch a lengesukau el mo klekar?

Rolel a omomerk er a klumech er a taem el mchelebangel a omelsemai?

1-3. Ngerang a cheleuid el tekoi el leriruul a rechapostol er sel ulebongel el kesus er a Jesus er tia el chutem? E ngerang a ochotii el kmo te ngilai a klubelir er a cheleuid el omerellir?

 KA DI molatk er a blekeradel er sel ulebongel el kesus er a klengar er a Jesus er a beluulechad. Ngmla mei er sel kot el soal el basio el sers er a Gethsemane el ngar er a ongos er a beluu er a Jerusalem. Ngobengterir a reblak a rengrir el apostol er ngii. Ngkmal betok a tekoi el omekberaod er a uldesuel me a rengul, me ngsoal el mo cheroid er a rechad me bo el sebechel el meluluuch.​—Matteus 26:36; Johanes 18:1, 2.

2 A retedei el apostol el Petrus, Jakobus me a Johanes a obengkel a Jesus el lmuut el mo er emel er tia el sers. Ngdmu er tir el kmo: “Kom di ngar tiang el obengkek e di mekar,” e merael el mo meluluuch. A lleta el mei e ngmetik er a resechelil el mechiuaiu. Me ngluueta el melekoi er tir el kmo: Di “mekar.” Engdi te liluut el imiit a mederir el eru el taem! Ngar er tia el osisiu el kesus e tirka el rokui el apostol a dimlak lolemolem el klekar, te dirrek el chilitii a Jesus e chemiis!​—Matteus 26:38, 41, 56.

3 Te kmal mlo ouuchel a rengrir tirka el apostol er a blekerdelir el dimlak lolemolem el klekar. Misei e te ngilai a klubelir er a mle cheleuid el omerellir. A babier er a Rellir ar Apostel a ochotii el kmo te kiltmeklii a kot el ungil el kerebai el kirel a dolemolem el klekar. A blakerreng er tir a ulterekokl el millisiich er a rekldemir el Kristiano el mo meruul a osisiu el tekoi. Me chelechang e ngkmal klou a ultutelel el dolemolem el klekar. (Matteus 24:42) Me bo dosaod a edei el suobel el kirel a dolemolem el klekar el ngii a sebeched el suub er a babier er a Rellir ar Apostel.

KLEKAR EL KIREL A ULEKRAEL ER A BERKEL A KLUMECH

4, 5. Ngmilekerang a chedaol el klisichel a Dios er a lomekrael er a Paulus me a rekldemel?

4 A kot el suobel a kmo a rechapostol a mle klekar el kirel a ulekrael el bedul aike el basio el bo lomerk a klumech er ngii. A Biblia a ouchais er kid el kirel a taem el Jesus a uluusbech er a chedaol el klisichel a Dios el mo omekrael er a Paulus me a rekldemel er a lengar er a ta el ileakl el omerael. (Rellir 2:33) Ka me bo donguiu el kirel tiang.​—Monguiu er a Rellir 16:6-​10.

5 A Paulus, Silas me a Timoteus a tobeda er a mats er a Listra el ngar er a dimes er a Galatia. A sesei el klebesei er a uriul, e te mocha er a klou el rael er a beluu er a Rom el merael el bedul a ngebard el mo er aike el betok a rechad er ngii el beluu er a Asia. Te mle sorir el mo okiu tia el rael me bo el sebechir el mo mesarech aike el mats, el ngar er ngii a rebetok el telael el chad el tir a kmal kirir el orrenges a chisel a Kristus. Engdi ngmla er ngii a tekoi el milerrob er a omerollir. A 6 el bades a kmo: “E mlokebai ra [chedaol el klisiich] ra mo mengedecheduch ra Asia a Tekoi, me te mlo tuab ra Frigia ma Galatia.” A Biblia a diak losaod er a rolel, engdi nguleak a chedaol el klisichel a Dios e ngmilterob a omerollir me ngmlo diak el sebechir el mo er a beluu er a Asia. Me a Paulus me a rekldemel a miltebengii el kmo tia el ulekrael a mlei el ulekiu a chedaol el klisichel a Dios, el belkul a kmo a Jesus a mle soal a bo lomerk er a klumech er a ta er a basio.

6, 7. (a) Ngera dilubech el mo er a Paulus me a rebebil er sera bo lekeed er a Bithinia? (b) A redisaiplo te millilt el mo mekerang, e ngera mlo rsel?

6 Me tirka el chad te mirrael el mo er ker? A 7 el bades a mesaod el kmo: “Ma le merma er bita ra Misia, e ngmlo sorir el mo soiseb ra Bithinia, e a [chedaol el klisichel a Dios el luluusbech er ngii a] Jesus a dimlak le kengei er tir.” E le a chedaol el klisichel a Dios el milerrob er tir me lak lebo er a Asia a uchul, me te mlo er a diluches el millatk el mo omerk er a klumech el ngar er aike el beluu er a Bithinia. Me sera lekeda er a Bithinia, e a Jesus a liluut el ousbech er a chedaol el klisiich el merrob er tir. Me tiang a rirelleterir el mo rrau a rengrir. Te mle medengei el kmo ngngera te mo melekoi me a rolel a bo lomerk er a klumech, engdi te dimlak lodengei el kmo te mo omerk er a klumech er ker. Ngdi uai sel dedu el kmo te millengod er a chesimer el mo soiseb er a beluu er a Asia, engdi ngdimlak lobkais. Me te mlo melasem er ngii er a beluu er a Bithinia, e dirrek el dilubech a osisiu el tekoi. Me tirka el blak a rengrir el mesiou te milterob el omerk er a klumech? Ngkmal dimlak!

7 Ngar er tia el taem e te tilbir el mo meruul er a telkib el ngodech el tekoi. A 8 el bades a ouchais el kmo: “Me tilengelakl ra Misia el mo metengel ra Troas.” Me te ulebult e merael el bedul a ngebard el 350 el mael, el mlo engelakl a betok el mats el mo lmuut er a lebocha er a kerodel er a Troas, el ngii a rolel a olidiuul el mo imuul er a beluu er a Masedonia. Me ngngar isei e ngmocha ongedei er a taem el Paulus me a rekldemel a melngod er a chesimer, engdi tiaikid el taem e ngmlengai a chesimer! A 9 el bades a smodii a tekoi el dilubech el kmo: “E a Paulus a mesenge ues ra klebesei: el tal chad ra Masedonia el dechor e olengit er ngii el kmo, ‘Be miuul ra Masedonia el ngosukemam.’ ” Me a Paulus a mocha medengei el kmo ngkirir el mo omerk a klumech er ker. Me te di mle mereched el mo er a Masedonia.

8, 9. Ngera sebeched el suubii er a omerollel a Paulus?

8 Ngngera sebeched el suubii er tiang? Kede mesang el kmo a uriul er a lomuchel er a omerollel a Paulus el bedul a beluu er a Asia, e a chedaol el klisichel a Dios a ulemuchel el omekrael er ngii. Me a uriul er a bocha lekeed er a beluu er a Bithinia a Paulus, e a Jesus a uleak a chedaol el klisichel a Dios e ngliluut el omekrael er ngii. E a uriul er a lebocha er a beluu er a Troas, e a Jesus a liluut el mekrolii el lmuut el mo er a Masedonia. Me nguaisei, a Jesus el ngii a Bdelul a ongdibel, a dirrek el sebechel el meruul a osisiu el tekoi el mei er kid. (Kolose 1:18) El uaitiang, ke locha melatk el kmo ngsoam el mo mesiou el pioneer me a lechub e ke melukl el mo er a basio el ousbech a ngeso. Engdi a uriul er a omomuchel el meruul aika el turrekong er kau, e a Jesus a sebechel el ousbech er a chedaol el klisichel a Dios el omekrael er kau. El di ua bekellel a mlai. A chad el omekall a sebechel el omesiul er a mlai el mo er a kadikm me a katur a lsekum a mlai a merael. Me ngdi osisiu, a Jesus a sebechel el omekrael er kid el menglou er a omesiunged, a lsekum e kede melasem er a tkurrebab el sebeched el mo oltaut a turrekong er kid.

9 Ke mo mekerang a lsekum e ngdiak mues a rdechel a urerem? Ngmo mechitechut a rengum e le ke omdasu el kmo a chedaol el klisichel a Dios a diak lomekrael er kau? Lak mobes el kmo a Paulus a dirrek el dimlak lemotaut a tekoi el mle soal a lemeketmokl el oltirakl er a uldesuel. Engdi ngmillemolem el osiik e melngod el mo lmuut er a lobkais a chesimer. Me ngdi osisiu, a lsekum ke outekangel el osiik er a “kloul blkais [el] siseball” er a omesiou, e ngsebechem el dirrek el ngmai a omeksaul.​—1 Korinth 16:9.

A NGLUNGUUCH A NGOSUKID EL MO KLEKAR

10. Ngera ochotii el kmo ngkmal klou a ultutelel el deblechoel el meluluuch me bo el sebeched el melemolem el klekar?

10 Me bo dosaod er a ongeru el suobel el sebeched el suubii er a blekerdelir a rudam er kid er a kot el dart el rak: Te mle blechoel el meluluuch a uchul me te millemolem el klekar. (1 Petrus 4:7) Ngklou a ultutelel el deblechoel el meluluuch me bo el sebeched el melemolem el klekar. Sel taem er a lengar er a sers er a Gethsemane a Jesus er a uchei er a lemudechem, e ngdilu er a retedei el apostol er ngii el kmo: Di “mekar e moluluuch.”​—Matteus 26:41.

11, 12. Ngera uchul me a Herodes a mle mekngit a omerellel el mo er a Rekristiano el uldimukl er a Petrus? E ngera ngrirellii a Herodes?

11 A Petrus a rirenges aika el tekingel a Jesus el ngar er a sers er a Gethsemane, e a uriul e ngmlo medengelii a klungel a ultutelel a nglunguchir a rebebil. (Monguiu er a Rellir 12:1-6.) Sel donguiu er a uchelel aika el bades e kede suubii el kmo a Herodes a mle mekngit a omerellel el mo er a Rekristiano, e le ngmle soal loldeu a rengrir a Rechijudea. Ngmle medengei el kmo a Jakobus a mle ta er a apostol e kmal mle kmes a deleuill er ngii me a Jesus. Me ngmilekodir a Jakobus el oba “saider.” (2 el bades) Me a ongdibel a urridii a ta er a betik er a rengrir el apostol, e tiang a mera el mle omelsemai el mo er a rudam!

12 Ngera ngrirellii a Herodes er a uriul? A 3 el bades a olecholt el kmo: “A lesengei el kmo tial tekoi a ungilbesul ra rengrir ar Chijudea, e ngdirrek el mocha mengelebus ra Petrus.” Engdi uchei e nguleak a mengasireng el tekoi e ngmlo sebechir a rebebil er a rechapostol el chemiis er a kelebus, el uldimukl er a Petrus. (Rellir 5:17-​20) A Herodes a mle medengelii tiang a uchul me ngulsiik a rolel me bo lak a techellel a Petrus el chemiis. Me ngulterekeklii a Petrus “er cheual kumi el derteua rechedal el soldau, me te mlengkar er ngii, ele ngmlo soal choteklii el mor mederir ar chad er uriul ra Baskua.” (4 el bades) Ka molatk er tiang! A Herodes a mla rongedii a Petrus er a bombatel er a delongelir a 2 el mengkar, el obengterir e 16 el mengkar el oureor er a llomes me a klebesei me lak lechiis. A mle moktek er a Herodes a mle soal el omekoad er a Petrus er a uriul er a Chedaol el Blsoil e le ngmle soal el oldeu a rengrir a rechad. Te mo mekerang a Rekristiano el kldemel a Petrus er tia el kmal meringel el omelsemai?

13, 14. (a) A ongdibel ngmilekerang er sera lemekelebus a Petrus? (b) Ngera kede suubii el kirel a nglunguuch er a tekoi el lekiltmeklii a ongdibel?

13 A ongdibel a mle ungil medengei a tekoi el bo loruul. A 5 el bades a kmo: “Me te chilsmerii a Petrus ra kelebus; mar chad ra eklesia mlo blak a rengrir el meluluuch el mora Dios el kirel.” Me nguaisei, a nglunguchir el kirel a betik er a rengrir el odam er tir a kmal mle mesisiich e mera el ngar er a rengrir. Me a kodellel a Jakobus a dimlak longitechut a rengrir me a lechub e lomes er a nglunguuch el ua lak a ultutelel. Te bai mle ungil medengei el kmo a nglunguchir a reblak a rengrir el mengull a kmal klou a ultutelel er a osengel a Jehovah. Me a lsekum a nglunguuch a medung el oltirakl a soal e ngulterekokl el mo onger er ngii.​—Hebru 13:18, 19; Jakobus 5:16.

14 Ngera kede suubii er a blekerdelir a Rekristiano el kldemel a Petrus? A dolemolem el klekar, e nguldimukl er a nglunguuch el diak el di lekired e ngdirrek el kirir a rudam me a rudos er kid. (Efesus 6:18) Kau ke medengelterir a rekldemem er a klaumerang el chelebangel a omelsemai? A rebebil a chuarm er a oldechelakl, me a orrimel me a ultok er a kabelment me a lechub a meklou el telemellel a beluu. Ngkmal ungil tekoi a lsekum e ngmo blak a rengud el meluluuch el kirir tirka el rudam me a rudos er kid. Ke locha dirrek el medengelterir a rebebil el chuarm a tekoi el diak desal omtab, el ua mondai er a chelsel a delengchokl me a chelitechetul a rengrir me a lechub e ngsecher. Kau ke medengelterir a rebebil el sebechem el omasech a ngklir er sel taem el mongedecheduch er a Jehovah, el ngii a ngike el “onger a nglunguuch”?​—Psalm 65:2.

15, 16. (a) Ngmilekerang a anghel er a Jehovah e otebedii a Petrus er a kelebus? (Momes er a siasing er iou.) (b) Ngera uchul me ngmengelaod er kid sel dolatk er sel rolel a Jehovah er a losebelii a Petrus?

15 Engdi ngngera dilubech el mo er a Petrus? Ngar sel ulebongel el kesus er ngii er a kelebus er a lemechiuaiu er a delongelir a reteru el mengkar e ngdilubech a kmal mengasireng el tekoi. (Monguiu er a Rellir 12:7-​11.) Ka molatk er a tekoi el dilubech: Ngdi mle mereched el mo dmiich a llomes er a chelsel a blil a kelebus e a ta el Anghel a mle dechor er a chelsel e ulekisii a Petrus, engdi a remengkar a dimlak el sebechir el mesang. Me aike el bombatel el merenged er a chimal a di mle ngii el mengubet! A anghel a chilteklii a Petrus el otebedii er a kelebus el engelakl er a remengkar el ngar rikl el tuobed er a klou el deel el siseball el dirrek el “di mle ngii lobkais.” Me sera letobed er a blil a kelebus e a anghel a mlo dibus e a Petrus a mla mo mimokl!

16 Ngkmal melisiich a klaumerang er kid sel dolatk er a klisichel a Jehovah el olsobel er a remesiungel. Engdi kede medengei el kmo a Jehovah a diak lolsobel er kid el okiu a mengasireng el rolel er chelecha el taem. Me nguaisei, engdi kede mui el oumerang el kmo ngousbech er a klisichel el olengeseu er a rechedal er chelechang. (2 Kronika 16:9) Ngokiu a chedaol klisichel e ngsebechel el smisichid el mo outekangel a ngii di el omelsemai el bo dechelebangel. (2 Korinth 4:7; 2 Petrus 2:9) Ngdirrek el di kmedung e a Jehovah a mo msang a klisichel a ngelekel, el mo olekiis er a rebetok el miliol el chad el tir a ua lekelebus er a kodall. (Johanes 5:28, 29) A klaumerang er kid er a telbilel a Dios a sebechel el meskid a blekenged el mo outekangel a ngii di el omelsemai.

A OMELSEMAI A DIMLAK LORROB ER TIR ME LAK LECHERRENGELII A OMESIUNGIR

17. Ngmilekerang a Paulus e ochotii a ungil el kerebai el mle blak a rengul el omerk er a klumech e ulemes er ngii el kmal orechudel?

17 Tiaikid a ongedei el tekoi el sebeched el suubii er a blekerdelir a rechapostol el mle klekar: Ngdimlak el bechei a omelsemai me lorrob er tir me lak lomerk er a klumech. Ngklou a ultutelel a domerk er a klumech el oba blakerreng e dolatk el kmo ngorechudel el ureor me bo el sebeched el melemolem el klekar. A apostol el Paulus a kmal mle ungil el kerebai el kirel tia el tekoi. Ngmle meringel el oureor el omerk er a klumech, e mirrael el meleboteb a betok el beluu, e dirrek el ulemuchel a betok el ongdibel. Me alta ngchilarm a betok el meringel el tekoi, engdi ngmillemolem el blak a rengul e ulemes er tia el ureor el kmal orechudel.​—2 Korinth 11:23-​29.

18. Ngmilekerang a Paulus e millemolem el ousioning er a taem er a lekelebus er a blil el ngar er a Rom?

18 A ulebongel el omesaod el kirel a Paulus a ngar er a babier er a Rellir ar Apostel er a 28 el bliongel. A Paulus a mlo er a Rom el mle kirel el mo er medal a Nero. Ngmle kelebus er a blil e locha mle llechotel er a bombatel el di bereked er a mengkerengel. Me nguaisei, engdi ngdimlak a ngii di el bombatel el sebechel el torebengii me lak lomerk er a klumech. Ngmillemolem el osiik a bek el techall el mo ousioning el mo er a rechad. (Monguiu er a Rellir 28:17, 23, 24.) Me a uriul er a edei el klebesei, e ‘ngulemekedong er tirikel ngarngii a blkrir el chad ra chelsir ar Chijudea’ el mo ousioning el mo er tir. Me a Rechijudea a ngileltii a sils el bo lomes er a Paulus, me ngliluut el lousbech er tiaikid el techall el ousioning el mo er tir. A 23 el bades a kmo: “Mitia e tulterekeklii a sils e mlei ra blil a Paulus ar betok el chad. Me ngulemeketakl lolecholt ra rengedel a Dios ra tutau el mo lmuut ra kebesengei loeak a llach ra Moses ma llechukl rar profet, el mengeluch er tir ra tekoi ra Jesus.”

19, 20. (a) Ngera uchul me ngmle ungil a rolel a berkel a klumech el lurruul er ngii a Paulus? (b) Ngmilekerang a Paulus er sel taem el rebebil a dimlak lekengei er a ungil el chais?

19 Ngera uchul me ngmle ungil a rolel a berkel a klumech el lurruul er ngii a Paulus? A 23 el bades a ouchais a bebil el uchul. (1) Ngmle kerekikl el kirel a Rengedel a Dios me a dirrek el Jesus Kristus. (2) Ngmillasem el olechau a uldesuir a rechad el uluusbech er a telkib el rolel a ‘omengeluch.’ (3) Ngmle blechoel el mesaod a tekoi el ousbech a Bades. (4) A blekerdelel a ulechotii el kmo ngulemekerreu er a rechad el kuk ngaruchei er a di ngii el oeak sel lomerk er a klumech er a “tutau el mo lmuut ra kebesengei.” A Paulus a mle blak a rengul el ousioning, engdi ngdiak el rokui el chad a kilengei er a klumech el lulemerk er ngii. A 24 el bades a kmo: “Ar bebil a mlo oumera ngiil tekoi el lullekoi, e ar bebil a dimlak bo loumerang.” Me ngmlo er ngii a klaititekangel, me a rechad a mirrael.

20 A Paulus ngmlo mechitechut a rengul e le ngdimlak el rokui el chad a kongei er a ungil el chais? Ngkmal dimlak! A Rellir 28:30, 31 a kmo: “Ma Paulus a mle cherrungel lerul rak el le kiei ra blai el lilengir, e ngiliiteterir tirikel rokui el mler ngii, e di chilolt e ka le mokebai el omerk ra rengedel a Dios el olisechakl a tekoi ra Rubak el Jesus Kristus.” Me aikaikid el ungil e melisiich el tekoi a mlo ulebongel el bades er a Rellir ar Apostel.

21. Ngera sebeched el suubii er a kerebil a Paulus er sera lekelebus er a blil?

21 Ngera kede suubii er a kerebil a Paulus? Sel taem er a lekelebus er a blil, e ngdimlak el sebechel el mo oldingel a obliil. Me nguaisei, engdi ngdimlak el bo lemechitechut a rengul e ngbai uluusbech a bek el techall el omerk er a klumech el mo er a rechad el mle oldingel er ngii. Me ngdi osisiu, a rebetok el chedal a Dios er chelechang a melemolem el dmeu a rengrir e omerk er a klumech, alta te ngar er a kelebus el klaumerang er tir a uchul. A rebebil er a rudam me a rudos er kid a diak el sebechir el tuobed er a blirir, me a lechub e te kiei er aike el blirir a remechuodel e le te mechudelang me a lechub e te smecher. Sel bo el techellir, e te ousioning el mo er a retoktang me a rechad er a ureor, me tirke el chad el me oldingel er tir. Ngkmal urungulir el sorir el churrengelii a omesiungir el omerk er a klumech el kirel a Rengedel a Dios. Me kede mera el oba omereng el saul el kirel a kerebai er tir!

22. Ngera soam el meruul er chelecha el taem el mongiil er a ulebongel er tia el mekngit el beluulechad?

22 Ngbleketakl el kmo, ngbetok a tekoi el sebeched el suub er a omerellir a rechapostol me a rebebil el Kristiano er a kot el dart el rak, el medung er a Biblia er a babier er a Rellir ar Apostel. Me sel dongiil er a ulebongel er tia el mekngit el beluulechad, e bo leblak a rengud el oukerebai er a Rekristiano er a kot el dart el rak el mo bekeu e blak a rengud el omerk er a klumech. Ngdiak a lmuut el ungil el techall el sebechel mekesiur a techelled el churrengelii a omesiunged el kirel a Rengedel a Dios!​—Rellir 28:23.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 16 el llel]

A anghel a chilteklii a Petrus el otebedii er a klou el deel el siseball